EN FLOT GEDDE PÅ DØRG MED SOFTBAITS

– Min makker og jeg havde besluttet os for at tage ud i båden og dørge efter gedder, fortæller Malthe Wisler Johansen. – På trods af, at vejrudsigten havde meldt frost hele dagen, var jeg egentlig ikke afskrækket, da jeg lige havde erhvervet mig et nyt sæt vintertøj fra Geoff Anderson. Derudover var vandet heller ikke blevet helt koldt endnu, så vi tænkte, at der stadig var gode chancer for lidt action.

– Jeg valgte, at fiske store agn, da jeg gerne ville sortere de mindre gedder fra. Valget faldt på en Westin Hypoteez inline på 35 cm og en Savage Gear 4d Roach på 25 cm. Efter et par timers fiskeri uden hug bøjede min yderste stang med Hypoteez´en helt sammen. Jeg fik givet tilslag, og så var der ellers bare god tyngde. Efter en lang og rolig fight – typisk for den kolde tid – kunne vi nette en rigtig fin og tyk metergedde.

Senere fik jeg endnu en tyk fisk på 94 på min anden stang, så alt i alt var det en godkendt tur efter de lidt større gedder, slutter han.

Læs meget mere om geddefiskeri på fiskogfri.dk´s artikelarkiv her.

 

 

drømmerejse iFish Travel

GROV ABORRE PÅ SOFTBAIT

– Som ansat hos Jagt- og Fiskerimagasinet er der god forståelse for, når man spørger om en fiske-fridag, fortæller Kalle Vardrup Dahl. – For nogle dage siden mødtes jeg derfor med min gode kammerat, Jeppe ude ved fiskevandet om formiddagen. En skoldhed kop tår kaffe og lidt tanker bag dagens mål blev delt. Derefter traskede vi ned til vandet og så hurtigt, at der var meget høj vandstand samt en helt kakaobrun farve i vandet.  Det holdt os dog ikke tilbage for at fiske lette jighoveder og naturtro farver…

– Efter kort tids fiskeri, fandt min makker rytmen og fangede 4-5 aborrer op til halvkiloet. Jeg fik downsizet lidt og forsøgte samme sted, men uden held, så vi besluttede os for et pladsskifte. Der gik ikke længe på den nye plads, før jeg fik råbt til min makker: “Den er der, og den er god!”. Aborren gav tunge hovedrusk, og min Shimano Diaflash stang var krøllet helt sammen. Det gode hug, kom langsomt til overfladen, hvor jeg så, at det var en ordentlig basse af en aborre, og krogen sad solidt plantet i overlæben. Min kammerat fik aktiveret teleskopnettet i raketfart, som var det et lyssværd, hvorefter fisken gled pænt ind over netrammen. Den store aborre var 47 flotte centimeter, og jeg var endnu en oplevelse rigere.

– Jeg fiskede som nævnt med en Shimano Diaflash 7’ 1-7 grams tang kombineret med et Shimano Vanford 2500HG fastspolehjul. Agnen var et SFG Tungstenshoved i 5,3  gram med 1/0 krog suppleret med en Stanley The Stickleback hundstejleimitation i 5,5 cm i farven Motoroil Gold, slutter han.

Tjek denne video på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan se hvordan man fisker med en anden effektivt teknik til aborrer, nemlig rejer og bundtakel.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

KÆMPEABORRE HUGGER PÅ NED SALAMANDER

– Jeg har netop været en tur ude for at teste Savage Gears softbait sæt ”Ned Kit 7.5cm Floating Mixed Colors 28pcs”, fortæller Mads Davidsen. – Fiskeriet startede en meget tåget morgen. Ja – det var der i hvert fald, da jeg kørte hjemme fra, men en hurtig tur forbi Kragh’s Jagt og Fiskeriartikler på Aggersundvej gjorde, at da jeg kom til vandet, var tågen lettet.

– Snart var jeg i mine waders og fik gjort mit kamera udstyr klar,da jeg ville lave lidt film til min YouTube kanal. Jeg fik rigget min stang til med en SG Ned Salamander, og allerede i første kast havde jeg noget efter helt op til overfladen, uden jeg så, hvad det var. Jeg ville derfor skynde mig at lægge min salamander ud igen, men kun et par meter fra stangspidsen: Bum, så sad der en kæmpe aborre på krogen. Jeg fik den hurtigt sikkert i nettet, og fisken blev målt til 50 cm. Med sådan en start var jeg allerede nu godt tilfreds med dagens resultat.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

GEDDER OG EN SNERT AF EFTERÅR I LUFTEN

Når man indånder den kølige, fugtige morgenluft, kan man næsten mærke det. Sensommeren går på hæld og efteråret er så småt på vej. Og med det kommer nogle af geddefiskernes bedste måneder. En af dem, der har taget forskud på fiskeriet, er Kasper Pedersen.

– Vi var taget ud i båd for at jagte lidt gedder og måske en aborre, fortæller han. – Efter et stykke tid fandt vi et sted, der holdt fisk. De jagtede en masse byttefisk, og det udnyttede vi selvfølgelig. Jeg fik to gedder på gummifisk på det spot, hvor min makker havde en rigtig god fisk efter, som desværre ikke huggede. Så sejlede vi videre til et spot inde på det lave vand, hvor der maksimalt var en halv meter over et stort område. Her fik jeg en enkelt, og min makker havde også et par kontakter.

– Herefter gik det videre mod de sidste spots, inden vi skulle sejle ind. På det sidste spot fik jeg et fint hug og efter en god fight, landede jeg en fisk på 80 cm. Endelig fik Tobias også et hug af en fisk, der blev siddende, efter jeg havde fået fire. Så smed vi vores to gummidyr ud og sejlede ind mod bådpladsen. Pludselig kom der et tungt hug på min stang, og efter en længere fight med rigtig gode hovedryst kom en god fisk til overfladen! Yeees mand – en rigtig tyk sommerfisk på 100 cm lige ud! Alt i alt en super vellykket tur kan man vist godt sige. Efterårsfiskeriet er snart godt i gang, slutter han.

Hvis du vil læse mere om geddefiskeri, så har vi masser af gode og lærerige artikler om netop gedder på Fisk & Fris artikelarkiv her. Du kan også få det fulde overblik over alle de nyeste strømninger inden for geddefiskeriet i bogen “Geddefeber”, som du kan købe her (Reklame).

 

Geddefeber

 

drømmerejse iFish Travel

KINETIC FISKECUP 2023: GROV GEDDE HAKKER BULLTEEZ

– Min kammerat og jeg havde planlagt en tur til et nyt spot, og det var bare en hyggelig aftentur, fortæller Nick Sibbert. – Vi ankom dertil ved 19.30 tiden. Undervejs havde vi nogle udfordringer med at finde den rigtige vej til vandet, men vi endte ud på et rigtig godt spot, hvor jeg fandt grejboksen frem og satte mit Bullteez softbait i farven firetiger på.

– Jeg nåede kun lige at kaste to gange, inden det sagde småkage – og jeg kunne se, at en rigtig god fisk havde taget agnen. Det var helt klart det fedeste take, jeg længe havde prøvet. Den trak bare helt vildt, og den gav en rigtig god fight. Efter måske 5 lange minutter kunne min kammerat tage landingsnettet, og få den i netposen gennem sivene. Bredden over hovedet på den fisk var bare helt fantastisk. Min PR var pt på 9 kg, så jeg vidste, at det her var bare den 10+ jeg havde ventet på.

– Vægten sagde 11kg med net, som vejer lige knap 500gram, og længden sagde 117 cm. Den kom op for at få et par hurtige billeder, og kort efter svømmede den tilbage, hvormed en hurtig aftentur endte ud i at blive den fedeste vi begge har haft med en ny PR på 10,5 kg og 117cm som resultatet. 

Fisken er tilmeldt til Kinetic Fiskecup, som du kan læse meget mere om her. Der er fede præmier sponsoreret af Kinetic Fishing for 2500 kroner hver måned.

 

Friluftsland

 

Kinetic Fiskecup 2023

drømmerejse iFish Travel

HEFTIG ACTION PÅ ABORREGREJET

– Da det var længe siden, at jeg havde fisket aborrer, havde jeg aftalt med Jens Normark, at vi skulle ud på en af de større søer og prøve efter dem, fortæller Mads Davidsen. – Vi havde dog også taget lidt geddegrej med, og det var gedderne, vi startede med.

– Det eneste, der huggede på min Savage Gear Deviator Swim var en flot aborre lige over kiloet. Vi fik derfor hurtigt rigget aborregrejet til, og jeg startede med en Savage Gear Craft Shad – og fik hurtigt en håndfuld gode aborrer i båden. I løbet af fiskedagen fik vi også skiftet lidt endegrej, og da jeg kom til en SG Craft Canibal Shad, fik jeg en superfin aborre på 1,42 kg med en længde på hele 48 cm. Fiskeriet begynde dog at dø lidt ud, så jeg riggede i stedet om til dropshot, og det var det, der skulle til. Det resulterede nemlig i en del fisk, hvor flere kom op på 48 cm, og da dagen sluttede havde vi haft 37 aborrer i båden, hvoraf de 32 var over kiloet: Sikke en dag.

 

 

Mads med en af de flotte aborrer fra turen.

Mads med en af de flotte aborrer fra turen.

 

drømmerejse iFish Travel

STORGEDDER PÅ FARVERIGE PADDLETAILS

– Fiskeriet er brandvarmt i øjeblikket herhjemme i lille DK, og de store alligatorer kaster de vildeste fights af sig! Sådan lyder det fra Daniel Stormly fra Team Sportex. – Året har indtil videre kastet ni plussere på listen med mere med to drømmefisk iblandt, og for tredje gang i år har jeg nu oplevet at få en stor fisk på minimum 10+ som dagens første hug. Jeg har også for tredje gang i år landet mere end én stor fisk på samme dag, og det er ufatteligt nok de samme tre dage det er sket.

– Én ting er at rejse rundt i verden efter big game, men personligt syntes jeg simpelthen, at der er noget helt igennem fantastisk ved det, når Danmark kaster et seriøst skarptandet sportsfiskeri af sig i de ellers pressede offentlige vande. Der er nemlig masser af store hårdtkæmpende fisk derude for de eksperimenterede, når alt kommer til alt. Denne 116’er var den lille af dem fra den seneste “monster double”, og den faldt – som mange af de andre – for en lille farverig paddletail, slutter han.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

FLOTTE STRIBER PÅ CRAFT CRAWLER

– På en af de milde dage havde jeg takket være en god fiskekammerat nogle af de nye Savage Gear Craft Crawlers med i fisketasken, fortæller Nicolai Ulrik Hansen. – Turen gik mod det sydsjællandske brakvand og efter nogle fine fisk på jiggen kom der en sløv periode. Jeg kiggede dybt i fisketasken og tænkte straks, at jeg da skulle prøve det nye “dyr” i en UV chartreuse farve fisket på et Carolina rig.

– Der gik ikke længe, før en mindre aborre gik til biddet, og kort efter var jeg spændt for en tungt fightende aborre, som ikke var nem at overtale til en afkrogning. Det gik dog fornemt, og kort efter lå den hårdt pumpede aborre sikkert i URBN nettet, og hvilken smuk skabning hun var med sine 45 cm og flotte figur! Efter et hurtigt billede blev hun sluppet løs samt forsvandt langsomt og majestætisk ned i det mørke vand.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

GEDDEACTION PÅ DE STORE GUMMIAGN

– Vækkeuret ringede klokken 03.30, og klokken 04.00 ankom Jens Normark, hvorefter bilen blev pakket, skriver Mads Davidsen. – Cirka to-en-halv time senere ankom vi til vores fiskested, hvor vi fik rigget stængerne til med det helt store kasteskyts.

– Jeg lagde ud med en Savage Gear 3D Hard Eel 25 cm/109 gram i farven dirty roach, og der gik ikke mange kast, før den første fisk sad der. På de efterfølgende timer fik jeg en god håndfuld fisk på min Hardeel, men sidst på dagen virkede det som om, at de mistede interessen for den, så jeg skiftede til en Savage Gear Hybrid Pike 25 cm i firetiger. Her til skal det siges, at begge agn bliver betydeligt længere, når de er monteret med en stor curly tail, og så er de reelt cirka 36 cm.

– Min Hybrid Pike kunne vække gedderne til live igen. De mere hidsige farver reagerede fiskene meget kraftigt på, og en super god dag blev afsluttet med, at jeg havde 8 gedder i hånden og en del flere kontakter, slutter han.

 

Friluftsland

 

Mads Davidsen med en af dagens flotte gedder.

Mads Davidsen med en af dagens flotte gedder.

 

Mads Davidsen med en af dagens flotte gedder.

drømmerejse iFish Travel