– Da det var længe siden, at jeg havde fisket aborrer, havde jeg aftalt med Jens Normark, at vi skulle ud på en af de større søer og prøve efter dem, fortæller Mads Davidsen. – Vi havde dog også taget lidt geddegrej med, og det var gedderne, vi startede med.
– Det eneste, der huggede på min Savage Gear Deviator Swim var en flot aborre lige over kiloet. Vi fik derfor hurtigt rigget aborregrejet til, og jeg startede med en Savage Gear Craft Shad – og fik hurtigt en håndfuld gode aborrer i båden. I løbet af fiskedagen fik vi også skiftet lidt endegrej, og da jeg kom til en SG Craft Canibal Shad, fik jeg en superfin aborre på 1,42 kg med en længde på hele 48 cm. Fiskeriet begynde dog at dø lidt ud, så jeg riggede i stedet om til dropshot, og det var det, der skulle til. Det resulterede nemlig i en del fisk, hvor flere kom op på 48 cm, og da dagen sluttede havde vi haft 37 aborrer i båden, hvoraf de 32 var over kiloet: Sikke en dag.

Mads med en af de flotte aborrer fra turen.