EN UNDERLIG STIME: SØLVØRREDER I LIMFJORDEN

– I går var en forårssøndag som så mange andre, fortæller Mads Davisen fra Savage Gears proteam. – Jeg var taget på den jyske østkyst for og jagte havørred, men det viste sig at vandet var forsvundet på flere pladser.

– På grund af den meget lave vandstand, var det helt umuligt at fiske, så jeg måtte give op og lagde en ny plan, for jeg kunne se, at der var knapt så lavt vand i Limfjorden. Min plan blev således ændret, men det var dog en ret lang køretur. Det skulle dog ikke stoppe mig, og jeg ankom til pladsen efter et stykke tid. Her skulle jeg gå lidt for at komme hen, hvor der begyndte at komme god bund. Ret hurtigt havde jeg et par meget forsigtige nap, men vandet var også meget fladt og krystalklart, så det var bestemt ikke nemme forhold. Det skulle dog ikke stoppe mig, og efter lidt tid havde jeg en hel stime ørred med ind. Jeg vil gætte på, at der var mindst 20 fisk, som nu stod helt stille og roligt ude foran mig – uden at være skræmte.

– Det var meget specielt at se, men jeg fiskede videre. Her mødte jeg en af mine fiskemakkere, og han havde fået lidt fisk, så vi gik sammen og fiskede. Vi havde flere gange ørred med helt ind, men uden at de ville tage – lige på nær en enkelt, som han fangede.

– Der var dog ikke nogen tvivl om, at der var rigtig mange fisk på pladsen. Vi blev enige om at fiske tilbage, men da der jo var lavt vand, ville jeg ud at fiske over det lidt dybere vand. Det gav også pote, for med det samme fik jeg et godt hug af en fin fisk omkring halvmeteren. Og allerede kastet efter et mere, men så var det som om, at de forsvandt. Vi fiskede derfor lidt længere hen. Her havde vi fisk som fulgte med hen over den rene sandbund, hvilket ikke er normalt for havørred – i hvert fald ikke på denne plads.

– Kort efter kom der en fisk med fuld fart og huggede på min Savage Gear Zerling i farven rå. Det var en god stærk fisk, men efter lidt tid syntes jeg ikke, at det lignede en havørred. Og ganske rigtigt – da den kom over nettet, kunne vi se, at det var en stålblank sølvørred. Den fik min makker med hjem og spise, da han skulle til at køre hjem.

– Jeg fiskede videre og kort tid efter havde jeg en ret stor stime fisk på vel 30 stk med hen over ren sandbund igen, og det havde jeg nok i 10 kast i træk. Der var en del forsigtige hug, men uden at de ville blive siddende. Jeg tænkte, at det var en underlig opførsel, så jeg lagde et kast mere på langs, og så var der en, som huggede hårdt og kontant. Også denne gang var det en blank sølvørred, som havde taget min Zerling, så det er ikke så mærkeligt, at de opførte sig underligt. Jeg er derfor ret sikker på, at det var en stor stime sølvørreder, som alle gangene kom med helt ind til stangspidsen. De blev selvfølgelig begge aflivet, da de jo ikke hører hjemme i vores natur.

– Det var nu blæst op, så det næsten ikke var til at fiske pladsen mere. I løbet af 10 minutter rejste der sig høje bølger, og vandet begyndte at blive meget grumset, så efter lidt tid satte jeg en 16 grams Zerling Loose Scale på, og jeg fiskede hurtigt tilbage. Lige som jeg kom til enden af det gode stykke, huggede fiskene, og her fik jeg endnu to havørreder og mistede en. Sådan sluttede en meget speciel fiskedag med utrolig mange indtryk og oplevelser med alt fra ingen vand til krystal klart vand med mange fisk foran – til kæmpe bølger og grumset vand, slutter Mads, som du kan følge på både Instagram og Tiktok.

 

Hvidovre Sport

 

 

Mads Davidsen med en flot ørred fra Limfjorden.

Hvidovre Sport

HAVØRREDPLADSER: LIMFJORDEN FRA ØST TIL VEST

Mors er en af mange spændende fiskelokaliteter i Limfjorden. Find en guide til de specifikke pladser her ved at søge på Mors i søgefeltet på fiskogfri.dk.

Limfjorden er et kæmpe område med mange muligheder for lystfiskeren. Her får du Bo Troelsens bud på en stribe af de bedste pladser med fokus på havørred.

 

TEKST AF BO TROELSEN, FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN, KARSTEN BECH, CARSTEN RØMMING SØRENSEN OG BO TROELSEN

 

FOR AT FORSTÅ LIMFJORDENS FISKELIV i dag, er det nødvendigt at gå tilbage i historien – faktisk helt tilbage til vikingetiden. Her var Limfjorden åben ud til Nordsøen via en åbning i Agger Tange. Lige her kunne vikingerne sejle ind til bl.a. Nissum Bredning, når de kom tilbage fra togter i England.

Allerede i 1100 tallet begyndte åbningen i Agger Tange at sande så meget til, at den til sidst lukkede helt af for gennemsejling. Der skulle gå flere hundrede år, før der atter blev åben for sejlads – samt vandgennemstrømningen gennem Limfjorden og ud i Nordsøen. Det skete i 1825, hvor en stor storm- og vandflod gennembrød Aggerdæmningen, og dannede Thyborøn Kanal. Det forandrede helt Limfjordens vande og fiskebestanden, da der pludselig var gennemstrømning af saltvand – samt passage af fisk fra Nordsøen og ind i Limfjorden.

 

Friluftsland

 

De bedste havørredpladser i Limfjorden

 At nævne alle fiskepladser i Limfjorden, vil af gode grunde ikke kunne lade sig gøre, da Limfjorden har ca. 1000 kilometer kystlinje. Jeg har derfor valgt et lille udvalg af gode pladser. Der fanges hver år både helt og torsk i Limfjorden, så der er bestemt også meget andet end havørred, der kan give fleks på klingen, hvis fiske lykken er med dig.

 

Knud B. Jensen fik denne havørred på 4,55 kilo ved en af Limfjordensmest populære pladser, Nørredybet. Husk at tjekke op på frednings - bælterne i området, da her er flere åer der løber ud her.

Knud B. Jensen fik denne havørred på 4,55 kilo ved en af Limfjordens mest populære pladser, Nørredybet. Husk at tjekke op på frednings – bælterne i området, da her er flere åer der løber ud her.

Havørred ved Egense Havn

 Egense Havn er blandt mine favoritter. Når jeg et par gange om året vælger at køre til Vendsyssel via Hals-Egense i stedet for at tage motorvejen, skyldes det, at jeg altid afsætter et par timer til at fiske på denne smukke plads, der danner Limfjordens udløb i Kattegat.

Hvis man går sydpå fra Egense, finder man nogle dybe render, der er perfekt til fluefiskeri. Her kan der med fordel vadefiskes, men pas på tidevandet, så du ikke bliver fanget. På havnen fanges hele året havørred og fladfisk samt i sommer sæsonen hornfisk, makrel og sild. Her kan flådmedes efter havørred. Fiskeriet er bedst, når vinden er i vest.

Kystfiskeri efter havørred ved Nørredybet

Nørredybet finder du på nordsiden af Limfjorden, langs Lindholm Fjordpark. Det er en af fjordens helt unikke havørred pladser, som hvert år trækker masser af lystfiskere til, på grund af de helt fantastiske havørred fangster der kan gøres her. Du starter fiskeriet vest for Lindholm Fjordpark og vader mod nordvest. Her kan du, når du vadefisker, nå ud over det dybe vand med dine kast. Vær opmærksom på, at der er en særfredning i hele Nørredybet fra Egholm til Ryå’s munding.

Fiskeri er ikke tilladt fra den 1. juli til og med den 15. januar. Du skal også være meget opmærksom på fredningsbæltet på 500 meter, på begge sider af udmundingen af Lindholm Å, hvor fiskeri ikke er tilladt.

 

Her får du overblikket over nogle af de bedste kystpladser til havørredfiskeri i Limfjorden.

Her får du overblikket over nogle af de bedste kystpladser til havørredfiskeri i Limfjorden.

Kystfiskeri i Ålborg Havn og i Nørresundby

 I Ålborg havn og Nørresundby, kan der fiskes direkte fra moler og kajkanter. Her fanges havørred, fladfisk og torsk samt til tider sild og hornfisk. Som på alle andre havne, især de store, er der terror sikring. Så husk for din egen skyld at overholde skiltningen, da det kan give masser af ballade at ignorere den.

En fantastisk fiskeplads ved Klitgårds Fiskerleje

 Klitgårds Fiskerleje er også en af de pladser, der betaler sig at besøge. Her er en fin varieret sandbund med ålegræs, samt fine muslingebanker, der holder mange føde emner. Et fint sted at vadefiske er også på begge sider af fiskelejet, men vær opmærksom på fredningsbæltet ved Binderup Å. Pladsen er bedst i foråret og efteråret, når vinden er i øst.

Havørred ved Aggersund

Aggersund er også en af de meget kendte fiskepladser i Limfjorden, hvor jeg har tilbragt mange gode timer. På sydsiden kan der fiskes på begge sider af broen. Her kan med fordel vadefiskes øst for broen, hvor der er forholdsvis lavvandet, men vær opmærksom på sejlrenden. Her falder bunden meget brat. Selv om pladsen er mest kendt for fiskeri efter sild og hornfisk, er den bestemt også en fin havørred plads, man ikke bør overse. I Aggersund Nord kan der også fiskes fra begge sider af broen. På vestsiden kan du fiske fra den lange kaj. På østsiden fiskes der direkte fra stranden. Vadefiskeri er muligt med stor forsigtighed, da der hurtigt bliver meget dybt.

 

Her er det Fisk & Fri’s tidligerepraktikant, Carsten R. Sørensen, med en havørred fra Egholm, der huggede på en hvid Stripper. – En agn der altid har givet godt i fjorden.

Her er det Fisk & Fri’s tidligere praktikant, Carsten R. Sørensen, med en havørred fra Egholm, der huggede på en hvid Stripper. – En agn der altid har givet godt i fjorden.

Efter havørred ved Løgstør og Næsbydale

Det idylliske Løgstør, er med de gamle huse og gader fra 1800 tallet, altid et besøg værd. Her fiskes fra havnen efter havørred, samt fladfisk og i sommersæsonen hornfisk.

 Frederik den VII’S Kanal som også kaldes Løgstør Kanal, er en ca. fire kilometer lang kanal, der strækker sig fra Løgstør til Lendrup Strand. Dette er en rigtig fin havørred plads, der er bedst om vinteren. Om sommeren fanges her også hornfisk.

Det fredede Næsbydale er med sine høje skrænter, både et fantastisk smukt stykke natur, og samtidig også en af de meget kendte og benyttede fiskepladser i Limfjorden. Det er en plads jeg har høstet mange fine ørred på. Bunden består af en variation af sten, sand, ålegræs samt gode muslingebanker, og går man fra Næsbydale mod Lendrup Strand, kommer der et langt stykke med god dybde under land, hvor der bliver fanget rigtig mange flotte havørred. Pladsen kan fiskes hele året, men fiskeriet er bedst i vinter halvåret, når vinden er i øst, så der er fralandsvind. Man parkerer på P-pladsen og følger stien ned til stranden. Husk at respektere skiltningen. Der fiskes fra Rønbjerg Havn til Lendrup Strand.

På kysttur ved Rønbjerg Havn og Ertebølle

 Rønbjerg Havn er stedet, hvor du kan sejle til Livø. Vadefiskeri er muligt her, og der kan fiskes fra begge sider af havnen. Der ligger et fint stenrev på syd siden af havnen, hvor der hvert år tages mange fine havørreder.

 Ertebølle er med sin stenede strand og mange millioner år gamle, høje molerskrænter en af

Limfjordens absolutte top pladser, når det gælder fiskeriet efter havørred. Det er en plads, jeg altid har været fascineret af – både på grund af den smukke og unikke natur, men også på grund af de rigtig gode muligheder for at få en flot hav – ørred på krogen. Hvert år landes der mange flotte havørred her. Pladsen har en utrolig righoldig og varieret bund, som rummer uanede mængder af byttedyr, og da der til lige er dybt under land, så er rammerne perfekte for havørred, forår og efterår, når vinden er i nord/nordøst og forholdsvis svag. Man starter fiskeriet ved Ertebølle Hoved og går mod nord. Der kan parkeres ved Ertebølle Hoved.

 

Hanklit på Mors kan være engivende plads, når vandet er koldt.

Hanklit på Mors kan være en givende plads, når vandet er koldt.

Havørredfiskeri ved Limfjordens perle – Hanklit

 Hanklit er med sine majestætiske molerskrænter, nok en af Limfjordens flotteste og også mest berømte fiskepladser. Hanklit er en rigtig god havørred plads, med typisk leopard og sand bund – samt dybe badekar tæt ind under land. Her behøver man ikke at kunne præstere lange kast, for at få fisk. Der kan vadefiskes med forsigtighed. Når du er ved Hanklit, bør du også prøve at gå mod vest, og fiske hen mod Gullerup, eller hvis du går mod øst hen mod Skibsted.

Et langt godt kyststræk i Limfjorden

Fra Vilsund til Thisted er der et rigtig godt fiskeri. Der fiskes langs hele strækket, og begiver man sig ud på den ca. 10 kilometer lange tur helt til Thisted, er der gode muligheder for rigtig fine fangster. På denne strækning er vaders en nødvendighed, da skrænterne visse steder stort set fortsætter ud i vandet.

Næssund er en plads, der bestemt også er et forsøg værd. I strædet mellem Thy og Mors sejler færgen, og her kan der fiskes både mod syd og nord. Det nordlige stykke, er bugtet med fine bundforhold, som med fordel kan vade fiskes. Mod Dueodde i sydgående retning er kysten mere åben. Der kan med fordel fiskes inde i den lille havn, men der kan også fiske på ydersiden af stenkajen.

Kystørred på odderne

 Doverodde byder på et fantastisk havørredfiskeri. Kysten her er stenet med forskellige revler, banker og rev. Indimellem er der områder med ålegræs og anden bevoksning. Der findes masser at små vige og tanger rundt på kyststrækningerne, som giver gode muligheder for fangst.

Venø Odde er der dybt under land, og de mange muslingebanker gør denne plads til en rigtig fin havørred plads. Fiskeriet efter havørreder er særlig godt i vinter halvåret. Ved Bremdal fiskes der neden for Strandbjerggård, hvor der er flere fine stenrev. Det er en rigtig god havørred plads efterår og vinter.

 Humlum Fiskerleje byder på et rigtig fint havørred fiskeri samt en hyggelig lille campingplads. Her kan med fordel vadefiskes på begge sider af den lille havn, hvor der er rigtig leopardbund, som vrimler med føde emner. Pladsen er bedst forår og efterår, da opblomstring af tang kan besværliggøre fiskeriet om sommeren.

Grisetå Odde, med det gamle fyrtårn, er en fin havørred plads med god varieret bund. Her er dybt vand ind under land, samt nogle steder stærk strøm, så vadefiskeri skal foregå med stor forsigtighed. Her fanges ud over havørred, også fladfisk og i sæsonen hornfisk.

 Ved Oddesund foregår fiskeriet direkte fra molen. Der fiskes efter havørred, fladfisk og i sæsonen hornfisk. Der kan vadefiskes på begge sider af havnen.

 

En grå Frede er blandtforfatterens foretrukne fluer, når der fiskes i Limfjorden.

En grå Frede er blandt forfatterens foretrukne fluer, når der fiskes i Limfjorden.

Havørred ved Helligsø

 Helligsø ligger i noget af det sydligste man kan komme i Thy. Her ligger det kendte Helligsø Teglværk. Fra teglværket og mod vest findes der nogle meget høje skrænter, der tårner sig op blot få meter fra strandkanten. Et rigtig flot område som jeg holder rigtig meget af at fiske i. Stranden og fjordbunden er her stenet, så der skal vades med forsigtighed. Der er udløb af et par mindre vandløb i bugten langs skrænterne, og her findes der ofte havørreder. Der kan med fordel fiskes på begge sider af teglværket, men især syd mod Røjensø Odde kan være rigtig godt. Pladsen fiskes bedst i nordøsten vind.

Kystfiskeri efter havørred på Agger Tange

Agger Tange danner udløbet af Limfjorden til Vesterhavet, og er nok min suverænt bedste fiskeplads i Limfjorden, på grund af den enorme fiskerigdom der findes her, der iblandt store flotte havørred. På Aggertange, ud mod færgen til Thyborøn, ligger der en meget lang mole/høfde, der stræk ker sig over to kilometer ud i Vesterhavet, hvor den danner sikring af Thyborøn kanal. Fra høfden kan opleves fiskeri efter rigtig mange fiske arter. Der kan nærmest hele året fiskes efter fladfisk, torsk, og havørred, men i sommermånederne er her også glimrende fiskeri efter makrel, hornfisk og havbars. Flådmede er en super god metode til at fange havørred og havbars på denne plads, især hvis du agner med tobis eller børsteorm. Høfden findes ved at køre ud af Aggertange, og dreje til højre mod stranden ca. en kilometer før færge – lejet.

I Thyborøn fiskes der direkte fra havnmolen, samt i selve havnebassinet. Der kan også med fordel fiskes fra høfderne, der vender ud mod Thyborøn Kanal. Thyborøn er et rigtig godt sted at fiske, da der her findes en bred vifte af fiskearter som havbars, hav ørred, forskellige slags fladfisk, og i sæsonen hornfisk, sild og makrel, bare for at nævne nogle! Hvis man færdes på høfderne i vinter halvåret, bør det kun ske i godt vejr, og med største forsigtighed.

Læs Bo Jensen fiskeguide til havørredpladserne på Mors i denne artikel på fiskogfri.dks artikelarkiv.

Ulbjerg byder på langespændende kyststræk der bør gennemfiskes i et jævnt tempo.

Ulbjerg byder på lange spændende kyststræk der bør gennemfiskes i et jævnt tempo.

Havørredgrejet til Limfjorden

Mit foretrukne spinnegrej til Limfjorden er en 10 fods spinnestang med en kastevægt fra 10 til 30 gram. Dertil et godt fastspolehjul i størrelsen 2500 påspolet en fletline i tykkelsen 0,12-15mm. Mine favoritter i endegrej til Limfjorden er, når det gælder blink Boss, Stripper, Møresilda, Hansen, Abu Toby, Sølvpilen, Filur samt Swingtail fra Innovative Lures. Kystwoblerne er næsten et must i fjorden, da de står for en rigtig stor del af havørred fangsterne. Her foretrækker jeg Fynboen, Hansen Vims, Gladsax og Sandgrævlingen. Hvad angår fluer til fjorden er Flammen, Juletræet, Pattegrisen, Polar Magnus, Grå Frede samt Glimmerrejen i pink og rød, altid i min flueboks når jeg gæster Limfjorden.

Affiskningen af rev og pynter udføres bedst ved at lægge sine kast ud i en vifteform. Start med korte kast, så fisk der står tæt på land ikke skræmmes væk. Man kan med fordel starte med at foretage de første kast flere meter fra vandkanten. Mange bliver ofte ret overrasket over, hvor tæt på kysten fisken egentlig står. På mere lige strækninger er det mest effektivt at lægge sine kast ud for ca. hver femte meter. Glem ikke at kaste på langs af kysten ind imellem, da dette ofte giver fisk. Med denne metode kan man effektivt affiske et stort område på forholdsvis kort tid.

Bagsiden af medaljen ved Limfjordens havørredfiskeri

Bemærk at der kan gå op og ned med fiskeriet fra år til år, da Limfjorden, som de fleste andre danske fjorde, hvert år plages af iltsvind i større eller mindre grad på grund af landbrugets alt for store udledning af kvælstof. Muslingefiskeriet har været ganske hårdt ved bundforholdene, da de med deres skrabere ødelægger bunddyrenes og bundplanternes levesteder.

Det massive ulovlige ruse- og garnfiskeri, som finder sted overalt i fjorden, er især hårdt for bestanden af bl.a. ål. Når man dertil lægger skarvens indhug på smolten, i bl.a. skarv kolonien på Rønholm i Nibe bredning, samt sæler der også skal have deres del af kagen, siger det sig selv, at fiskeriet kan svinge fra år til år.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2010

 

Hvidovre Sport

 

Ved Strandby kan der gøresblandede fangster, heriblandt de flotte og stærke steelheads.

Ved Strandby kan der gøres blandede fangster, heriblandt de flotte og stærke steelheads.

 

Hvidovre Sport

HAVØRRED: KYSTGUIDE TIL DEN ØSTLIGE LIMFJORD

Fjordens smalleste sted er ved Aggersund. Strømmen bliver kraftig og ørrederne patruljerer på kanten af sildestimerne, når disse vandrer i marts-april.

Den østlige del af Limfjorden byder på en perlerække af fiskepladser, hvis strømrender kaster store mængder fuldfede havørreder af sig. Her får du pladserne fra Aggersund til fjordens udmunding i Kattegat.

 

AF BO JENSEN

 

FISKEN GÅR TUNGT ude i strømmen og belært af tidligere fejltagelser, lader jeg den arbejde på dybere vand nogle meter fra kanten til det lave, hvor jeg befinder mig. Så længe den arter sig roligt, gælder det om at være tålmodig og tappe den for kræfter ved at lade den gå og give den lov til at tage line, når den vil. Der går flere minutter inden jeg ser den vende få meter fra stangspidsen. Pulsen stiger. Den er stor, måske over 3 kg og tyngden kan mærkes i udløbene, der langsomt svinder i styrke. Anden gang fisken viser sig tæt på, er det »for« tæt og den flommefede limfjordsørred glider i netposen. Ormeimitationen sidder solidt i saksen og fisken når at brække et par ufordøjede børsteorme op, inden nettet med fisken lægges til rette på det opskyllede ålegræs ved strandengen. Jeg er ved en kendt plads ved fjorden, vinden er svag i sydvest og det faldende vand går med små krappe krusninger. I forårssol og lun vind kan 62 cm sølv bare ikke blive flottere eller for den sags skyld mere velkommen.

 

Hvidovre Sport

 

Hvor finder du havørrederne i Limfjorden?

Vandskiftene har på hele strækket fra Aggersund til Hals skåret dybe render og det »ved« ørrederne alt om. I de seneste år er ålegræsset og muslingerne mange steder heldigvis i fremgang. Det er vigtige opvækstområder for krebsdyr, tobisyngel og andre af havørredens byttedyr. De store lave arealer huser store populationer af rejer og børsteorme. Produktionen af sidstnævnte er visse steder enorm og bidrager til ørredernes første store ædegilde først på året. Ormegildet giver hurtigt fiskene et tiltrængt proteintilskud og hjælper væksten i gang efter vinterens knaphed på føde.

For besøgende fiskere, der er vant til østjyske, fynske og sjællandske pladser med blæretang og stenrev, vil denne del af fjorden sikkert virke kedelig og monotom, men lad dig ikke narre. Hvad mange af pladserne mangler i charme har de i rigt mål i mængden af fisk… det gælder bare om at ramme dem.

 

Toptunede blankfisk venter på dig i forårsmånederne.Optrækket af nye fisk starter tidligt i juni i denne del af fjorden og varer sommeren igennem. Natfiskeri er en oplagt mulighed.

Toptunede blankfisk venter på dig i forårsmånederne. Optrækket af nye fisk starter tidligt i juni i denne del af fjorden og varer sommeren igennem. Natfiskeri er en oplagt mulighed.

Fisk havørred i strømrenderne

Strømrenderne virker som magneter på havørreden. Ved faldende vand i foråret skylles millioner af kubikmeter vand ud gennem renderne og gydende børsteorme og andet havørredguf følger med. Især når solen har haft sin indvirkning på det lave, kan man opleve et fint fiskeri, når de chanceløse fødeemner skylles ud og bliver en del af naturens egen foderautomat.

På bestemte pladser virker strømrenden som en tragt, hvor fiskene skal passere et begrænset område for at nå ud på det dybe og sikre. Derfor er det selvsagt en rigtig god ide at studere tidevandstabellen på forhånd. Gør man ikke det, skal man enten hedde Højben eller have rigtig god tid og megen tålmodighed, da der som bekendt er en rum tid mellem høj- og lavvande. Mange sværger til fiskeri omkring vandskiftet. Det er som om fiskene øger aktiviteten ved vandvendingerne, hvor man ofte vil se fiskene vise sig i overfladen.

Affiskning af strømrenden er ikke specielt krævende. Det kan godt betale sig at gå lidt inde på den lave side og affiske kanten til renden. Jeg har flere gange oplevet at ørrederne står og hviler sig på kanten af den stærke strøm. Ved meget stærk strøm kommer der hvirvler bag støvlerne og når det er tilfældet, gør man klogt i at holde god afstand til renden.

 

En transparent rejeimitationfrister havørreden over evne, selv på deciderede børsteormepladser med blød bund.

En transparent rejeimitation frister havørreden over evne, selv på deciderede børsteormepladser med blød bund.

Havørredgrej til Limfjordens strømrender

 Grejet til fiskeriet i strømrenderne er simpelt let kystgrej, men endegrejet kan med fordel opskaleres en smule i forhold til det, der anvendes i den øvrige del af fjorden. Strømmen kan være ekstrem, vadning skal foregå med forsigtighed og agnen skal ned i vandsøjlen for at fiske effektivt.

En del spinfiskere går med 21-24 gram, men 8-12 gram tager også fisk. Sølv, perlemor og grønne farver er velfangende. Specielt vil jeg fremhæve Møresilda 15 og 18 g, Toby 7-20 g. samt tobislignende blink og woblere. Fisker du bombarda, så vælg en synkende udgave, strømmen skal nok holde det fri af bunden. Brug gerne en belastet flue. Juletræet, Flammen, rejeimitationer og selvfølgelig lange efterligninger af børsteorme fungerer godt på disse kanter.

Fluefiskerens valg af line kan være udslagsgivende. Mindst en hurtig intermediate skal der til for at trække fluen lidt ned. Ved kraftig strøm er det som at fiske i en elv. Det kan man udnytte ved at kaste lidt »opstrøms« og få lidt mere dybde på fluen inden den begynder at svinge.

 

Havørredpladser i den østlige del af Limfjorden.

Havørredpladser i den østlige del af Limfjorden.

De bedste havørredpladser i den østlige del af Limfjorden:

EGENSE DYB OG VEJDYBET ved Limfjordens udløb i Kattegat er meget typiske strømrendepladser, som fisker godt ved faldende vand. Parkering for enden af Sandgravsvej i Egense på sydsiden af fjorden. Der er 900m til det fiskbare vand, men er ofte besværet værd. Der kan fiskes på en 3 km lang strækning og renden er mest markant i bunden. Der fanges i blandt nedgængere, der kommer fra en af fjordens åer. Disse bør dog genudsættes. I renden som afvander et stort lavvandet område viser fiskene sig ofte, men det er langt fra altid de er hugvillige. I renden kan der træffes kutling, tobis og sild foruden rejer og orme.

I ekstremt lavvande og i vejr med god sigtbarhed kan man vade til næste strømrende 900 m. længere mod øst. Gå aldrig derud alene og helst med en der kender området. Der kan forekomme havgus og du kan let miste orienteringen. Af samme grund skal flydering og pontoon anvendes med grundig omtanke.

HALS er endnu en kendt plads, hvor fiskeriet øst for havnen er præget af mere traditionelt vadefiskeri. Der er rimelig variation med bl.a. ålegræs nogle hundrede meter fra starten af stykket. Efter min mening en ret undervurderet plads, som har givet pæne fisk. Der er tankevækkende kort afstand til sejlrenden, som kan bugne af sild.

 

Nørredyb ved Egholm. Dinfisketur skal times med vandskiftet og gerne i faldende vand om foråret. Har du mulighed for som her at søsætte båd til kastefiskeri kan du fiske renden på begge sider af øen.

Nørredyb ved Egholm. Din fisketur skal times med vandskiftet og gerne i faldende vand om foråret. Har du mulighed for som her at søsætte båd til kastefiskeri kan du fiske renden på  begge sider af øen.

 

NØRREDYB VED EGHOLM nås fra nordsiden hvor man parkerer ved Nyborgvej. Der vades få hundrede meter ud mod Egholm, hvor man støder på strømrenden Nørredyb, som ligger i forlængelse af Ryås udløb. Det populæreste stræk ligger ved pælerækken i kanten af rendens sydside, men rigtig mange fisk fanges uden for dette område. Her kan være mange fiskere, men hvis man søger lidt til en af siderne er der som regel god plads. Hvis du holder lidt afstand til kanten har du chancen for at fiske til ørreder, der patruljerer på selve kanten. Nørredybet fiskes efterhånden oftere fra Egholmsiden, hvor det er nødvendigt at sejle med den lille Egholmfærge for at nå pladpladsen. Her kan pladserne være godt besøgt.

HALKÆR BREDNING har flere fredninger, men mellem dem er der masser af pladser, som ikke fiskes så ofte. En af de gode pladser er hvor den gamle vej gik. Der er en stejl kant på østsiden, hvor vejen gik og et stort dybt hul udfor. Mod vest er der lidt hårdere bund, hvor der er masser af kutling. Halkær Bredning plumrer let op ved hård vestenvind. Der parkeres ved Sebbersund.

VED GJØL vades der et par hundrede meter til det dybere vand med ålegræs. Der er meget ålegræs og fra april-maj kan det være et problem med drivende græs. Vader du mod nordøst finder du et spændende let kuperet område. Parkering ved fjorden på Isbakkevej.

 

De langnæbbede invadererfjorden fra maj – men ørreden er der stadig. Måske viser dagens hug nummer ti sig at være ørred. Om aftenen stilner hornfiskens aktivitet som regel af. Eller overgiv dig og nyd hornfisken på popper eller små fluer.

De langnæbbede invaderer fjorden fra maj – men ørreden er der stadig. Måske viser dagens hug nummer ti sig at være ørred. Om aftenen stilner hornfiskens
aktivitet som regel af. Eller overgiv dig og nyd hornfisken på popper eller små fluer.

 

KLITGÅRDS FISKERLEJE ligger på fjordens sydside. Bunden er få steder lidt atypisk idet der er kalkflager man kan gå på. Ålegræs og muslingebanker gør den forholdsvis beskedne plads et besøg værd. Der fiskes både nord og syd for og der er mulighed for lange vadeture. Der parkeres syd for fiskerlejet.

RÆRUP VEST FOR VENDSYSSELVÆRKET kan fiskes fra den lange stensætning hen mod værket og mod vest, hvor kanten til sejlrenden især i starten er meget markant. Længere vestpå flader kanten ud. For mange vil dette være en ret uinteressant plads, men opsøg den beskedne variation med huller, ålegræs og muslingebanker. Der fanges og mistes jævnligt store fisk på dette stræk. Længere inde mod Nørresundby ligger et område med lidt blødere bund og masser af vegetation. Fra maj kan begge steder syde af legende hornfisk, men ørrederne færdes lige ved siden af de langnæbbede sommergæster.

AGGERSUND kan fiskes på begge sider af broen. Strømmen kan være meget kraftig og det smalle sund er et yndet sted for fiskeri efter sild og hornfisk. Al ørred, der kommer sydfra på sin vandring, skal ud gennem fjordens smalle passage her. Når sildestimerne vandrer ind i fjorden for at gyde, bliver de sent udtrækkende havørreder fristet. Der fanges også en del på pladsen, men forbavsende mange fisker efter sild, og ikke med sild. I perioder støder man på sæler omkring broen og deres tilstedeværelse kan presse ørreden ind på lavt vand.

 

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014

 

Owner
Hvidovre Sport

HAVØRRED I LIMFJORDEN: KYSTGUIDE TIL MAGISKE MORS

Fiskeren her gør det rette. Selv om det er lavvandet, affisker han det lave, før han vader ud.

Med en beliggenhed i den vestlige ende af Danmarks største fjord, byder Mors på et til tider udmærket havørredfiskeri – selvom fiskeriet i Limfjorden næppe ikke er lige så godt, som det har været. Pladserne er heldigvis mange, og de besøgende er ofte overraskende få – så der er stadig fisk at komme efter. Her får du et bud på hvordan der skal fiskes for at komme i kontakt med sølvet.

AF BO JENSEN

DEN STORE TRYKBØLGE viser sig i nærheden det sted, jeg formoder min lille wobler befinder sig. Overfladen sitrer af uro, men der sker ikke mere, selv om wobleren fiskes helt ind. Jeg har allerede fisket et par timer og er imod sædvane vadet et stykke ud, da det er pessimistisk lavvandet. Wobleren har indtil nu givet belønning i form af en mindre ørred, der huggede mellem det drivende ålegræs, og jeg overvejer at skifte til enkeltkrog for at undgå ålegræsset. I stedet kommer fluestangen frem.

 

Owner

 

Jeg har god tid, fiskene er der, og der er ikke et øje at skue på den Morsøske kyst. I første kast hugger en vægtig fisk efter bare to strip. Fisken går så dybt, som vandstanden tillader. Efter to udløb er fisken mere kontrollerbar, og nogle minutter senere kan jeg kane den halvt på land og gribe den over nakken. En farvet efterårsørred, som viser sig ikke at være alene. Der er klart tale om en stime med fisk af blandet størrelse, køn og farve. Det bliver til mange fisk, både letfarvede hunner, en stor han på 3,5 kg og blanke fisk på den rigtige side af halvmeteren. I alt tre fisk over 60 cm på samme dag er ikke hverdagskost, så hjemturen i bilen er lige til at holde ud.

 

Fisk med gullige flanker erhelt røde i kødet af een eneste grund: rejer. De er prima spisefisk.

Fisk med gullige flanker er helt røde i kødet af en eneste grund: rejer. De er prima spisefisk.

Masser af havørredåer ved Limfjorden

Limfjorden tilføres ferskvand gennem et stort antal afvandingskanaler og et betragteligt antal havørredførende åer med Danmarks nok mest kendte, Karup Å i spidsen. Men vandløb som Ryå, Skals-, Lerkenfeldt-, Trend-, Bjørnsholm-, Binderup-, Halkær og Lindenborg Å yder tilsammen også massive bidrag til fjordens tusinder af havørreder. Dertil kommer et større antal mindre åer og bække, hvor der udsættes fisk, fordi den naturlige reproduktion desværre har trange kår.. De mange restaureringsarbejder i foreningsregi bidrager desuden til flere og flere fisk af naturlig herkomst. På trods af dette er det meget bemærkelsesværdigt, at fiskepresset i fjorden som helhed er ret lavt. Sammenligner man med fx med Mariager Fjord, har man masser af vand og pladser, der ligger næsten urørt hen. Søger man lidt væk fra de kendteste pladser er der rigtig gode og oplagte muligheder for at finde små vige, odder og stræk med afvekslende, indbydende bundforhold. Nogle af disse steder kan man stort set have for sig selv – eller en sjælden gang dele med en medfisker, der også har søgt væk fra mange andre fjordes efterhånden lange køer.

 

Gode havørredpladser på Mors.

Gode havørredpladser på Mors.

Havørredpladser langs Mors kyster

Mors er en overset perle på kanten til det nordjyske. Her er som mange andre steder i Limfjorden kilometervis af fredfyldt havørredrevir, der bare venter på at blive gennemfisket. På den smukke Limfjordsø finder du uspoleret natur og kyster, der ikke har ændret udseende siden istiden. Der er milevide stræk med fine kystpladser, og søger man lidt væk fra de gængse pladser, finder man bare flere indbydende pladser, der giver fornemmelsen af at fiske i urørt, jomfrueligt vand. På Mors er der mange mindre vandløb, som bidrager med tilførsel af fisk til fjorden. De store fisk er til stede og for få år siden fik man udsætningsørreder fra Karup Å, hvilket bevirkede, at der af og til blev fanget fisk af en anseelig størrelse. Nu tilføres udsætningerne fisk fra Thy, som leverer fisk af en for vandløbende måske mere passende størrelse.

 

Denne fisk kunne kun nås fraponton, kajak eller flydering. Den tog fluen over en tangplet et godt stykke fra land.

                                 Denne fisk kunne kun nås fra ponton, kajak eller flydering. Den tog fluen over en tangplet et godt stykke fra land.

Vandstandens betydning i Limfjorden

Vandstanden har enorm stor betydning i Limfjorden og jeg tjekker meget ofte fjordens vandstand samt temperatur på DMI. Langt overvejende er fiskeriet bedst ved middel eller høj vandstand. Dertil skal der tages højde for vinden, der har stor indflydelse. Vandstanden forhøjes stærkt ved vindstuvning, da sydvestlige vindretninger får presset vand ind i fjorden. Ankommer du alligevel til lavere vandstand, så giv ikke op. Ofte går fiskene bare længere ude og så må der vades. Går man med spin er det mest anvendelige letkastede stænger på 8-10 fod med afbalanceret hjul og line. Nogle sværger til det grove grej, men det mener jeg slet ikke, der er behov for. Ja, der findes store fisk i fjorden, men selv en ørred på over 5 kg kan landes på en let 9 fods stang. Og de mere gængse størrelser på 40-60 cm giver klart større fornøjelse på det lettere grej. Til mit eget spinnefiskeri bruger jeg en 9.3 fods stang med kastevægt på 5-15 g. Den er fin til de små agn, som Limfjordsørreder ikke kan stå for.

 

Favoritter på Mors:Snurrebassen 1, 2X Møresilda, Stripper, Salty og Djurslandswobler

Favoritter på Mors: Snurrebassen 1, 2X Møresilda, Stripper, Salty og Djurslandswobler

Fisketips til havørredgrej i Limfjorden

Små blink i vægtklassen 4-12 gram er som udgangspunkt det, du skal bruge. Hvis jeg skal fremhæve et par stykker er det hvid Stripper i 7gram og 6 grams Møresilda i guld, samt små Snurrebasser. Blandt woblerne gør Salty på 12 gram det godt. Hav desuden et 15 grams Møresilda i sølv/blå eller perlemor/grøn samt et hvidt Boss blink i æsken. Som alternativ til det nævnte metal, kan en spinner være den rette cocktail til ørreder, der viser sig, men ikke hugger. 

Fluegrejet til Mors havørreder adskiller sig ikke fra almindeligt dansk kystfluegrej. En flydende line i klasse 5-7 vil dække det meste. Fisker du i strømrenderne er en intermediate eller synke 2 overlegen, da du ellers ikke når ned til fisken. For enden af forfanget skal der bindes tangloppe-, reje- og kutlingeimitationer, men når børsteormene sværmer indretter man selvfølgelig sit fluevalg derefter. I de kølige måneder tager Flammen, Pink Glimmerreje og Pattegrisen sine andele af fisk. De samme mønstre gør det også udmærket i grumset vand. Personligt bruger jeg højst tre til fem mønstre på et år, men har altid flere alternativer med i boksen, hvis de mest brugte skulle svigte. De varieres i farve og størrelse, så de passer til dagen. Men der er selvfølgelig dage, hvor fiskemakkeren får den bedste fisk på et blink, selv om fluen har gennemtævet strækket først. Det vigtigste er efter min overbevisning at dække sig ind med forskellige fluetyper. Så er man bedst rustet, når der kan skiftes mellem reje, tangloppe, småfisk eller børsteorm. Som en uundværlig outsider i flueboksen skal du have et par skumbiller i str. 8-10. De er sikre valg, når man kan se fisken bryde overfladen i stille vejr.

Står man uden linekurv, må manimprovisere. Denne fisk tog en stor lyserød flue 7 m fra stangspidsen, mens den sank i vandsøjlen

Står man uden linekurv, må man improvisere. Denne fisk tog en stor lyserød flue 7 m fra stangspidsen, mens den sank i vandsøjlen

Hvor findes kystørrederne på Mors?

Fiskene står ofte lokalt på Mors, hvor det er typisk korte stræk, der holder fisk. Små ubetydelige fremspring på stranden, gerne med lidt vegetation på bunden der bryder ensartetheden af sand- eller grusbund, er blandt de hotteste spots. Det kan være ved afslutningen af et tangbælte eller »lysninger« i ålegræsbælter samt huller i et ellers lavvandet område, at ørreden huserer i sin jagt efter føde. Det gælder i al sin enkelthed om at lokalisere de små variationer på kyststrækket, og man får ret hurtigt blik for dette. Har man fundet et par små pynter, vil fisken gerne søge tilbage til de samme steder, selv efter de er blevet skræmt af en klodset fisker. Det har mere end èn gang vist sig givtigt at holde små pauser og fiske de samme pynter igen. Evt. kan man fiske nærliggende spidser og odder, hvis fisken har søgt tilflugt i nærheden.

Pålandsvind er godt på mange havørrredpladser

Ved pålandsvind vil områder med blød bund plumre op og sætte ørrederne i jagthumør. Limfjordsørreder er vilde med bølger og krusninger på vande. Til stor frustration for nogen fiskere kan vinden blive for dominerende, da for hård sø og stigende vand vil slå ålegræsset løst og besværliggøre fiskeri. Spinnefiskere kan med fordel bruge ophænger foran blinket. Det kan forlænge fisketiden lidt, hvis man har fundet stimerne, men ikke kan holde græsset fra krogen. Skift til enkeltkrog vil ligeledes give flere grødefri kast. Fluefiskeren har det ofte lettere mht at finde de små grødefri lommer med relativt korte kast. Omvendt giver let fralandsvind super forhold for fluefiskeren. Især efter en periode med høj vandstand og gang i vandet. Det meste drivende ålegræs vil være skyllet op og de løse stykker være blæst fra kysten. Når vandet klarer op mæsker ørrederne sig i kutlinger, tanglopper og rejer i havstokken. Der skal næsten ikke vades, og fluen fiskes helt ind til den er fuldt synlig.

 

Proviant på turen forøger dinfiskeradius. Her har jeg fundet læ under Hanklit.

Proviant på turen forøger din fiskeradius. Her har jeg fundet læ under Hanklit.

Stille forhold ved Limfjorden kan være svære

Er overfladen blank, kan forholdene være vanskelige og fisken skræmmes let. Som fluefisker kan et klodset kast være nok til at sende ørrederne på flugt og et kraftigt forfang kan ligeledes spolere dine chancer. Gå ned i forfangstykkelse, prøv tørflue, gerne en lille skumbille og kast i udkanten af den formodede opholdsplads. For spinnefiskeren er det på en måde lettere. Man kan lade blinket lande 10 m fra fiskene eller fiske dem på længere afstand. For at komme i kontakt med fisken på lavt vand, er det nødvendigt at bruge lette agn. Små woblere eller helt lette blink kan praktisk talt fiskes helt ind til de rammer det allerlaveste. Fiskene vil gerne følge agnen og tager først lige før de selv får ryggen fri. Kastene lægges både vinkelret ud og på langs med kysten. Mange begår den fejl, at de vader for langt ud og kaster endnu længere. På nogle dage står jeg helt på det tørre og lægger kast ud, ellers skræmmer man fiskene. Dermed får ørreden en meter mere at jage agnen, men til gengæld er det noget mere kritisk at kroge, fighte og lande fisken.

De bedste fiskepladser til kystørred på Mors

Der er rigtigt mange gode pladser hele vejen rundt om Mors, og det kan være svært at vælge. Det betaler sig i den grad at være udforskende i sit fiskeri, da de fleste stræk rundt om øen rent faktisk holder fisk. Men når det er sagt, er der er nogle enkelte pladser, som er yderst besøgelses værdige. DRAGSTRUP VIG er en alsidig plads. Der kan parkeres flere steder på fjordens sydside ved Tæbring. Kysten er ret lavvandet mod vest, hvor den ene indbydende spids afløses af den næste. Derfor er vadning ikke nødvendigt. Nogle få steder finder man dybere vand ind under land. I bunden af vigen har Lyngsbro Bæk sit udløb og sammen med Votborg Å ved Tæbring genererer den en stor tilførsel af fisk. Begge åer er til dels selvreproducerende, men mangler en del i restaureringsarbejde endnu.

 

Susanne Worm med fuldfedLimfjordsørred fra Mors. Der kan være langt mellem snapsene, så smilet er fuldt forståeligt.

                          Susanne Worm med fuldfed Limfjordsørred fra Mors. Der kan være langt mellem snapsene, så smilet er fuldt forståeligt.

 

Ørreden er sjældent alene, men går oftest i stimer. Selv om der fanges mange mindre fisk, vil de større gerne være i de mindres følgeskab. Der kan fiskes i det meste af Dragstrup Vig, men halvårsfredningen ved Tæbring og helårsfredning af Lyngsbro Bæk i bunden af vigen, skal selvfølgelig respekteres. På kanten af Dragstrup finder du Mågerodde, som kun nås efter en længere gåtur – uanset hvilken side man kommer fra. Men tager du spadsereturen finder du masser af muslingebanker og visse steder stenet bund.

Nees Sund byder på prima havørredfiskeri, på begge sider af færgelejet, efter lidt ruskvejr og middel til høj vandstand. Der er mange muslingebanker i området, og fiskene kan træffes både helt lavt og ved let vadning. Nord for færgelejet er der to fine pladser. Første plads ligger 100 m fra færgelejet, og den næste ligger et kvarters gang længere mod nord, hvor der er et stenrev omgivet af et område med afvekslende bundforhold. Der er et shelter lige ved vejen, hvor der kan overnattes, og der er fine Parkeringsmuligheder.

 

Ved meget lav vandstand skal fiskene logisk nok findes længere ude.

Ved meget lav vandstand skal fiskene logisk nok findes længere ude.

 

Ved Hanklit og Gullerup Strand kan der næsten altid findes fisk. Iblandt går fisken helt ind under klinten, andre gange ville det være en fordel med flydering, da man kan se aktive fisk 100 meter ude. Strækningen øst for Hanklit er groft undervurderet. Hvis fiskeriet under klinten svigter, har badekarrene på dette stykke vist også at kunne kaste fisk af sig. Vest for Hanklit ligger Gullerup Kro. Der er fredning ved Gullerup Strand, men fiskeriet kan optages et stykke vest for Gullerup Kro. Dette er et godt besøgt sted, men giver også jævnligt pæne fisk.

Tissinge Huse finder man ved Glomstrup Vig, og der fiskes på begge sider. Der er to fredningsbælter fra udløbet ved broen over udløbet fra noret på landsiden indenfor Tissingvej. Inderst er der helårsfredning på grund af Moutrup Å og Nørre Å, der løber sammen, før vandet ledes fra Tissing Nor til fjordens saltvand. I forlængelsen af fredningsbæltet er der yderligere en zone med halvårsfredning. Fiskeriet er meget afhængig af fisketrækket til og fra noret. Der er store bælter af ålegræs og godt med muslingebanker.

 

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2014

 

Westin Cup 2025

 

Fisk fra april som lige præcis harsneget konditionsfaktoren over 1,0.

Fisk fra april som lige præcis har sneget konditionsfaktoren over 1,0.

Hvidovre Sport

HAVØRRED: EN FANTASTISK AFTEN VED LIMFJORDEN

– Forleden aften besluttede jeg at besøge en attraktiv fiskeplads i Limfjorden, fortæller Alik Tskhvitava. – Vejret var nemlig blevet bedre og varslede et spændende fiskeri efter havørreder. Vandet var klart og bundforholdene var tydeligt synlige på afstand, men dette indikerede også, at fiskene ville være forsigtig og sky.

– Jeg begyndte at bevæge mig langs kysten og kastede agnen igen og igen. Efter en times fiskeri så jeg den første fisk, der jagtede gennemløberen, men jeg var ikke heldig at fange den. Jeg fangede to havørreder lidt senere omkring 40 cm, og satte dem ud igen.

– Tættere på skumringen begyndte jeg at gå tilbage, men med en anden farve gennemløber. Da fiskene ignorerede sølvet, brugte jeg en Savage Gear Seeker LT Eel på 18 gram i guld. Allerede i andet kast mærkede jeg et kraftigt ryk fra en stor fisk, og efter et par minutters begyndte at bevæge mig langs kysten og kastede agnen igen og igen. Efter en times fiskeri så jeg den første fisk, der jagtede gennemløberen, men jeg var ikke heldig at fange den. Jeg fangede to havørreder lidt senere omkring 40 cm, og satte dem ud igenkamp havde jeg den fine fisk i nettet, som du ser ovenfor. Jeg var virkelig glad for, at jeg var taget på den dejlige aftenfisketur til Limfjorden. Knæk og bræk!

 

Westin Cup 2025

Hvidovre Sport

HAVØRRED: GODE FORHOLD I LIMFJORDEN

– I fredags havde jeg taget fri fra arbejde, da der var gode forhold til fiskeri i Limfjorden, fortæller Dennis Mose. – Jeg mødtes med min makker på pladsen i den nordlige del af fjorden, hvor vi desværre konstaterede, at der var en del drivgræs på pladsen. Vi konstaterede dog også, at der var mange fisk i området.

– I løbet af 20 minutter havde vi flere følgere, hug og to fisk på land, som blev genudsat. Jeg kastede over en tangbusk på ca. 50 cm vand, og da blinket passerede busken, kom der et tungt havørredhug. Jeg kunne straks se, at fisken var stor. Den gav en fin fight, og efter cirka10 minutter lykkedes det at få fisken på land. Fisken målte 74 cm og vejede 4,1 kg, slutter han.

fisketegn

Hvidovre Sport

HAVØRREDSJOV VED LIMFJORDEN

– Da jeg fik tidligt fri fra arbejde både torsdag og fredag kunne jeg jo lige så godt køre på kysten efter havørred, fortæller Mads Davidsen. – Torsdag var der en ret kraftig pålandsvind og store bølger, men jeg fik rigget min Savage Gear Shore Game stang til. Den går op til 23 gram og fungerer perfekt til det lidt lettere kystfiskeri – også under forhold som disse. For enden af linen fik jeg monteret en Zerling i 12 gram. Farven var sort/rød, som er en rigtig giftig fyr til de kolde måneder.

– Jeg havde fisket i omtrent tre kvarter uden at have haft noget hug, da jeg bag ved mit blink så en hvirvel mellem de store bølger. Hurtigt lavede jeg et kort spinstop, så min Zerling roterede, og straks huggede en super flot blankfisk på 56 cm (ovenfor), som efter et hurtigt billede fik sin frihed igen. Jeg fiskede videre og fik endnu et par fine fisk på cirka 40 cm, men pga. den ret kraftige vind, besluttede jeg mig for at køre hjem.

– Det var nu blevet fredag, og jeg havde fået fri klokken 11, så jeg skyndte mig at køre ud til samme spot som om torsdagen. Da jeg parkerede bilen og ville tage mine waders på kunne jeg godt se, at det ville blive umuligt, da jeg havde glemt, at de hang til tørre derhjemme. Nå skidt tænkte jeg. Så måtte jeg jo bare fiske fra land.

– Jeg fik hurtigt gjort min stang klar og gik så ellers i gang med og fiske. I dag var der blevet fralandsvind og lavere vandstand, men på trods af det gik der kun 15 minutter, før jeg havde en stime mindre havørred efter helt ind til land, men intet gad de, og sådan forsatte det i over en time. Jeg havde utrolig mange fisk, som fulgte efter, men hugge – det ville de ikke. Og det på trods af utallige agnskift. Det var først, da jeg fik sat en lille Savage Gear Stickelbait Pencil på 7 gram for enden, at der var en mindre fisk, som forbarmede sig over mig.

– Nu kom troen tilbage på, at det kunne lykkes at fange flere af de mange fisk, som var lige ude foran mig, men nej – vandet var blevet for stille, og der var for lav vandstand. På trods af svært fiskeri på andendagen, var det en fed oplevelse at have hårdt vejr og vilde hug på førstedagen. En ting er sikkert: Det kan godt svare sig at tage af sted i hårdt vejr.

 

Owner

 

Hvidovre Sport

HAVØRRED: En kort men dejlig dag ved Limfjorden

– Jakob Kromann skulle guides til at fange sin første havørred, så vi stod tidligt op og kørte mod vandet, som vi ramte kl. 06.30, fortæller Mads Davidsen. – Efter en hurtig kop kaffe hoppede vi i wadersene og fik rigget stængerne til, hvorefter vi begyndte fiskeriet. Der var det, som jeg ville kalde for helt perfekt vejr, med skiftende skydække og ganske godt gang i det spritklare vand. Men – på trods af det, så skete der ikke det helt vilde. Vi havde en lille følger hver, som ikke blev til mere.

– Vi valgte derfor at skifte plads, men da der var meget lavt vand i Limfjorden, fandt jeg et sted, hvor der var temmelig dybt tæt på land. Det første lange stykke tid på denne plads var det også som om, at der intet liv var i vandet. Det var først, da vi var ved at have fisket strækket næsten helt færdigt, at fik jeg en god fast havørred på krogen. Lige i det jeg sagde til Jakob, at jeg havde fisk og drejede mit hoved mod ham, så fik jeg bare det svar, at det havde han altså også.

– Dagens to eneste havørreder huggede altså inden for samme sekund, og så var dagens opgave jo løst med en super flot fisk på 57 cm til mig, som blev fanget på en Savage Gear Zerling i 16 gram, og så en lidt mindre fisk til Jakob, der lige kunne snige sig over målet. Den blev fanget på en Savage Gear Sandeel 19 gram, og selv om det ikke var en kæmpefisk, så var det en kæmpe oplevelse for os begge to. Jeg kan godt lide og hjælpe mine kammerater til og fange en ny art og gøre dem glade, og det må man sige, at han blev. Så selv om det startede som en meget svær dag, så endte det med en helt kanon dag med lækre oplevelser.Knæk og bræk til jer alle sammen.

 

Owner

 

Hvidovre Sport

En sommeraften ved Limfjorden

– Vores tur starter som så mange andre ture med, at der skal lægges en lille plan, fortæller Casper Nielsen. – Kæresten og jeg snakker lidt om en aftentur til kysten, så hun kan fange sin første hornfisk eller måske en havørred. Vi finder to spots, som vi vil prøve, og hvis alt er dødt, så vil vi samle lidt muslinger og nyde udsigten.

– Ved første spot spiser vi aftensmad i bilen ved 19 tiden, og så går vi derefter mod kysten. Der går ikke længe, før den første fisk hugger. – Er det en sild, spørger hun. Hun har set, at det er en bette fisk. – Nej, det er sgu´ en smolt får jeg råbt tilbage.. Det er en lille havørred på 15 cm, som hurtigt får sin frihed igen. Jeg er lykkelig over at se den næste generation i fjorden har stor appetit. Min far ringer og meddeler, at han allerede er ankommet ved næste spot, og vi aftaler at mødes der inden længe. Jeg når dog at drille ham i telefonen med, at jeg har slået ny PR. Dog med mindste havørred, haha…

– Ved næste spot finder vi hurtigt min far, og vi starter alle tre fiskeriet med cirka 30 meter mellem os med mig i midten. Hurtigt ser vi hornfisk foran os i skæret af solen, som næsten kysser horisonten. Der er dog ingen, der vil have vores blink. Solen rammer vandet og kaster lilla samt røde nuancer i horisonten. Da vælger jeg at skifte til en 14 grams rød/sort OGP Silling, og når at fortælle min kæreste, at jeg tror den ville være god netop nu her.

– Pludselig får jeg et godt hug. Den begynder at trække godt med line af hjulet, og jeg holder den relativt hårdt, men slækker dog bremsen lidt. Da min far ankommer, nærmest løbende i waders med nettet, laver den endnu et udløb. Stille, men sikkert, får jeg den med ind, og min far lister nettet under den og udbryder ”F**k den er stor!”. Da vi kommer på land, kan vi alle se, at han har ret, og vi er alle tre helt oppe at køre over den store blanke fisk, jeg står med. Den flotte havørred er 73 cm og 5,5 kg – en aften, hvor jeg både får den mindste og den største havørred i mit liv; i det flotteste vejr og i det bedste selskab.

 

Westin Cup 2025

Hvidovre Sport