Godt gang i de blanke!

–  Den tog fluen stenhårdt på lavt vand lige over den mørke yderkant på revet, fortæller Henrik Qvirin Reiter om den gudeskønne blank fisk, som han fik her til morgen. – Lyset var lige brudt frem, da jeg til at starte med affiskede det lave vand med gennemløberen “Skruen”, fortsætter han. – Selv om jeg spandt hurtigt ind gik den dog for dybt og hang fast, så jeg besluttede mig for at skifte til bombarda og en lille lyserød flue, jeg selv havde bundet aftenen inden. Og det skulle vise sig at være et godt valg.

Blankfisken på 67 cm, der viste sig at veje 3,6 kilo, gav en super fight – og blev fulgt op af yderligere to blanke havørreder på 55 og 45 cm. Alt ialt en fantastisk morgen som afrunding på Henriks tur dagen før, hvor han fik 15 blanke – hvoraf hovedparten røg retur til deres rette element.

Der er taget en del blank fisk her efter den første frost på Sjælland og kendetegnet for mange af dem har været, at de er taget over ret lavt vand. Så husk at affiske det lave vand, inden du vader længere ud her i den kommende tid.

Westin Cup 2026

Slank Snurrebasse

snurr_7Fisk & Fri giver dig nu mulighed for at tegne et halvårsabonnement – samtidig med at du får fire specialmalede eksemplarer af den unikke nye Snurebasse Slim, som endnu ikke kan købes i butikkerne – samt tilhørende trekroge S-21 str. 6 fra Owner.

Snurrebassen Slim er den nye super slanke udgave af storfangeren Snurrebassen. Gennemløberen kaster eminent, og har en florlet, flaksende gang samt perfekt rotation om sin egen akse.

(mere…)

Westin Cup 2026

KROG FLERE – MIST FÆRRE – FANG FLERE 

jbHadsten Lystfiskeriforening får d. 28 april kl 19 besøg af Fisk & Fris chefredaktør Jens Bursell, som vil fortælle om, hvordan man udnytter de nye super effektive release-teknikker og L-rigs til at opnå en markant højere landingsrate på kystspin og -flue.

Aftenen er delt i to dele: først kridter Jens Bursell banen op med et veloplagt foredrag, hvor han fortæller om sit fiskeri og de nye teknikker han har udviklet. Han viser på storskærmen hvordan han binder L-rigs og release-takler, så alle kan følge med i samtlige detaljer. Herefter afholdes der workshop, hvor deltagerne selv skal binde de nye takler til havørredfiskeri, under kyndig vejledning af Jens. Du får stillet materiale til rådighed og man sidder ved 8 mands borde.

(mere…)

Westin Cup 2026

3,6 KILOS BLANKFISK FRA ISEFJORDEN

iseIsefjord og Roskilde Fjord fisker godt for tiden, hvilket bevidnes af en fin fangst, vi lige har fået ind.

– Vækkeuret ringede klokken fire i morges, og det var en af de dage, hvor man var lyslevende fra første sekund, fortæller Thomas Steen Jørgensen. – Forventningerne var store, da Kim og jeg nåede til fjorden: Release-taklet blev rigget til med en Snurrebasse og sendt ud over vandet.

Det var et udfordrende fiskeri i stormen, men det skulle vise sig at give pote. Efter en times tid faldt et tungt hug, og fisken tog et kraftigt udløb, for den havde en fin størrelse. Først til venstre, så til højre, ind mod bredden og ud igen – en virkelig spændende fight.

(mere…)

Westin Cup 2026

SUCCES MED L-RIGS

l-rigBrugen af L-rigs er ved at blive mere og mere populært landet over. Seneste melding har vi fra Ækvator Sport, der har haft en mand ude at teste Jens Bursell´s nye rørfluesystem, som du har kunnet læse om i Fisk & Fri – samt bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”.

– På mit testfiskeri har jeg landet hele 43 ud af 46 havørredkontakter, hvilket giver en landingsfrekvens på 93%. ”Min gennemsnitlige fangst på kuldslåede vinterfisk er gået fra 3,6 til 7,2 fisk pr tur efter jeg er skiftet til L-rig – og der er ingen tvivl om, at rørflue med L-rig kroger langt bedre end de traditionelle kystkrogfluer, konkluderer fiskeguide og kursusleder Thomas Matzen fra Ækvator Sport. Den normale landingsrate på de traditionelle kystfluer bundet på enkeltkrog ligger i omegnen af 45 %.

Westin Cup 2026