Sommerfiskeri efter kystørreder er for mange blevet synonym med natfiskeri. Men det er faktisk ikke nødvendigt at begive sig ud i mørket, hvis man griber det rigtigt an. Her får du opskriften på, hvordan du skal gebærde dig i dagslys i sommermånederne, så du kan få skinnede blank sølv – som glimter i solen.

Af David Thormar

Havørredfiskeri er noget der foregår om natten, tænker mange når det gælder sommerfiskeri. Ikke David Thormar, som fanger masser af havørred – også midt på dagen.

Havørredfiskeri er noget der foregår om natten, tænker mange når det gælder sommerfiskeri. Ikke David Thormar, som fanger masser af havørred – også midt på dagen.

TAKT MED AT VANDET bliver varmere i maj-juni omlægger mange deres fiskeri og fokuserer på natfiskeriet. Derfor er mange oplagte nat-pladser i juni, juli og august tæt befolket og kan til tider lede tankerne hen på Kronborgpynten i hornfiskesæsonen. Er man meget socialt anlagt kan denne form for skulder-ved-skulder-fiskeri da være utroligt hyggeligt. Kan man derimod godt lide at stå sammen med sin makker og vide, at de fisk der kommer forbi, ser ens egen agn som den første, vil det være surt at komme til en plads og stå sammen med syv andre. Der er ingen tvivl om, at natfiskeriet er effektivt og de mange fisketimer, som bliver lagt på kysten om natten, avler selvfølgelig en masse flotte fangster, men betyder det, at man i de varme måneder kun kan fange kystørreder om natten? Igennem snart mange år har jeg dyrket kystørredfiskeri om sommeren midt på dagen, og man kan faktisk have et udmærket fiskeri om sommeren, selv når vandet er nået op på badetemperatuer, omkring eller over 20 grader. Fisker man de rigtige steder, under de rigtige forhold, kan man fange forbløffende mange fine fisk, og dette uden at stå side om side med en masse andre. Hvert år tilbringer jeg flere uger og weekender om sommeren i sommerhus, med venner og familie. Selvom jeg godt kunne tænke mig det, så handler det hele ikke om fiskeri. De hyggelige stille sommeraftener med store grillbøffer, god rødvin og måske en lille én, karambolerer ofte med fiskeriet, og kommer man først ud på pladsen efter grillmaden, må man ofte affinde sig med, at de bedste spots er optaget.

Når der er stærk strøm anbefaler David tunge slanke blink, som fx Sømmet og Sølvpilen. Naturlige tobisimitationer er ofte et godt farvevalg når det kommer til fiskeri midt på dagen med meget lys.

Når der er stærk strøm anbefaler David tunge slanke blink, som fx Sømmet og Sølvpilen. Naturlige tobisimitationer er ofte et godt farvevalg når det kommer til fiskeri midt på dagen med meget lys.

DET HELE STARTEDE for en del år siden. Flere aftener i træk oplevede jeg at komme ud til min udvalgte plads, gå ned over bakken, blot for at opdage at pladsen er optaget af fem-syv mand, som er godt i gang. Turister og sommerhusfiskere tænkte jeg – de fleste går hjem, når det bliver mørkt eller når det har været mørkt et stykke tid. Jeg besluttede derfor at lægge mit fiskeri tideligt om morgenen, og stå op ved tre halv fire tiden. Det blev det bestemt ikke bedre af, og mange morgener var der endda flere på pladsen end om aftenen. For at få en plads til aftenfiskeriet begyndte jeg så at komme meget tidligt på pladsen, når det kunne lade sig gøre. Her oplevede jeg ofte at fange fisk lige, når jeg kom til en kystplads – allerede ved 16- tiden. Disse episoder fik mig til at tænke på tidligere tider, da jeg var helt ung og var i sommerhus. Dengang foregik alt mit fiskeri midt på dagen, ikke fordi jeg havde en ide om, at det var det bedste fisketidspunkt, men simpelthen fordi det var det tidspunkt, jeg havde mulighed for at fiske. Ofte kom jeg hjem uden fangst, men når jeg tænker tilbage, fangede jeg faktisk ret mange flotte fisk i forhold til min sparsomme viden om kystørreder. Bedste fisk på 5,5 kilo fik jeg, da jeg gik i 8. klasse, på en varm, men blæsende dag sidst i juni. Jeg blev kørt fra sommerhuset af min onkel og ankom til pladsen ved 13-tiden. Knap en time senere, kunne jeg ringe hjem og fortælle om min fangst. Min onkel kom hurtigt til og mistede kort efter en fisk i samme kaliber. Flere fine, men dog mindre fisk, blev fanget efter samme koncept, og jeg begyndte at føle, at nu havde jeg styr på de ørreder. Efter bogen gjorde jeg nok alt forkert den gang, men det vidste jeg jo ikke og fangede alligevel fisk. Efterhånden begyndte jeg at finde nogle mønstre i fiskeriet, men disse blev langsomt glemt eller forkastet, da jeg læste om, at natfiskeriet var det eneste rigtige om sommeren og begyndte at dyrke dette mere intenst.

En kystwobler som fx Great Heron er, god når strømmen ikke er alt for stærk.

En kystwobler som fx Great Heron er, god når strømmen ikke er alt for stærk.

HVIS JEG SKAL SAMLE OP, her mange år senere, har en kombination af min erfaring fra dengang, blandet med ny viden, givet mig nogle skønne sommer fiskeoplevelser. Om sommeren bugner det lave varme vand af liv, og når man bader, ser man ofte tobisstimer, rejer, hundestejler og andet liv. Teorien omkring natfiskeriet er, at havørreden i ly af mørket og den køligere nat kommer ind til kysten for at frådse i dette spisekammer. Mørket giver gode jagtbetingelser, og de lavere nattemperaturer gør det tåleligt for havørreden, at være i det kystnære vand. Nogenlunde de samme forhold leder jeg efter til dagfiskeriet – gode jagtbetingelser og koldt vand. Når jeg snakker om koldt vand, er det ikke som sådan koldt, men nogle grader koldere end den omkringliggende gennemsnits­temperatur, eller blot koldere end det har været de foregående dage. Derudover mener jeg, at det er vigtigt, at det varme vand bliver iltet og ikke er for stillestående. Jeg søger derfor pladser, hvor en eller flere af følgende forhold er til stede: 1: Dybt vand 2: Blæst og oprørt vand 3: Strømvand

Ved svagere strøm bruger David ofte et mindre blink som Boss, som er levende i vandet, men stadig holder en god kontakt, så man kan mærke forsigtige hug.

Ved svagere strøm bruger David ofte et mindre blink som Boss, som er levende i vandet, men stadig holder en god kontakt, så man kan mærke forsigtige hug.

DYBT VAND holder som ofte en lavere temperatur end det varmere overflade vand, eller lavere kystnære vand. Det konstant køligere vand gør, at havørreden trives bedre her og har mulighed for at opholde sig på pladsen i længere tid, og dermed søger den føde her. På den åbne kyst kan man med fordel undersøge et søkort og finde de steder, hvor dybdekurverne skærer tæt ind under kysten. I mange fjorde er det muligt at vade ud, så man står tæt på sejlrender, hvilket giver mulighed for at fiske over utroligt dybt vand. Det samme gælder Lillebælt, hvor der er meget dybt vand tæt under land flere steder. Lidt mere kunstige kystpladser som havne og moler kan ligeledes være gode dybt vands pladser, og man ser ofte molefiskere mere eller mindre tilfældigt fange store flotte havørreder om sommeren.

Pynter på øer, som fx her ved Vestborg Fyr på Samsø er som regel glimrende sommerpladser. Så husk fiskestangen, hvis du skal på sommerferie på en af landets mange hyggelige øer.

Pynter på øer, som fx her ved Vestborg Fyr på Samsø er som regel glimrende sommerpladser. Så husk fiskestangen, hvis du skal på sommerferie på en af landets mange hyggelige øer.

BLÆST OG OPRØRT VAND giver gode jagtbetingelser i form af grumset vand og bølger. Blæst og bølger gør, at vandet bliver blandet således, at det kystnære vand bliver blandet med det dybere og køligere vand udefra. Blæsten kan også sætte gang i vandet således, at der kommer strøm over pynter og rev langs kysten. Det oprørte vand gør også, at vandet bliver mere iltrigt, hvilket jeg også ser som en vigtig faktor i sommeren. Pladser med blæst og oprørt vand kan være ganske normale kystørredpladser med små rev, pynter og varieret bund – alle vil være oplagte at afprøve. Man må dog undersøge vind og vejrforhold, for at finde en plads med god side- eller pålandsvind!

David udnyttede dagens blæsevejr til at snuppe et par rigtig fine havørreder.

David udnyttede dagens blæsevejr til at snuppe et par rigtig fine havørreder.

STRØMVAND giver bevægelse i vandet uanset, hvordan vejret er. Bevægelsen i vandet hvirvler små­dyr og partikler rundt, og det giver gode jagtbetingelser for havørreden. Det strømmende vand gør, at vandet konstant bliver blandet og dermed er koldere og mere iltrigt. Med strømvand mener jeg ikke, at vandet trækker en smule hen over et lille rev eller langs kysten. Nej, strøm når den er kraftigst, har den samme fart som i en å eller mindre flod. Fiskeriet i strømvand på kysten er i høj grad givet ud fra intensiteten af strømmen. Strømmen afhænger hovedsagligt af tidevandet og skifter dermed retning hver sjette time. Imellem hvert skift dør strømmen ud, og lidt efter lidt tiltager den i modsatte retning. Det bedste fiskeri har jeg haft ved tiltagende og aftagende strøm. Når strømmen er kraftigst eller helt stille, virker det som om fiskene forsvinder for en stund. Det er derfor en god ide at tjekke tidevandstabellerne for ens lokalområde.

Strømmen i Lillebælt løber med stor kraft mange steder, og her kan man fange havørrederne tæt på land.

Strømmen i Lillebælt løber med stor kraft mange steder, og her kan man fange havørrederne tæt på land.

NÅR JEG SKAL VÆLGE PLADS til dagfiskeriet om sommeren er det, som ved meget andet fiskeri vejret på dagen, der afgør det, men også i høj grad hvordan vejr og temperatur har været gennem sommeren. Er sommeren typisk dansk med blandet vejr, skyet, regn og vind kun afbrudt af korte solrige varme perioder, så kan den dybe kyst eller den normale kyst med en god side- eller pålands­vind, holde utroligt mange fisk. Vandet er ikke blevet varmere end, at havørrederne uden problemer kan opholde sig i de kystnære områder, og vinden giver ideelle jagt forhold. På den dybe kyst er det, som om havørrederne patruljerer, og ofte er snitvægten på disse fisk utrolig høj. På meget varme og solrige somre, hvor vinden som oftest er svag, kan man godt glemme det normale kystfiskeri. I disse perioder er der efter min mening kun en slags plads, der virker, og det er strømvandsområderne. Disse plad­ser kan, udover at være det eneste sted man kan finde fisk, faktisk til tider ligefrem virke som magneter på fiskene. Jeg har flere gange oplevet fint fiskeri selv i hedebølge. En gang tog jeg ud midt på dagen efter en uge med hedebølge, stod i shorts i vandet og på ingen tid fangede jeg tre ørreder over halvmeteren. Jeg havde ikke rigtig nogen forventninger til fiskeriet, men det strømfyldte, iltede og køligere vand havde fået en masse fisk til at samle sig der. Jeg undersøger ofte diverse vejr-relaterede hjemmesider, som dmi.dk eller frv.dk, godt igennem. Dette gør jeg selvom, jeg ikke har planlagt en tur på forhånd. At holde øje med vind og vejr, kan give det bedste grundlag for en god kyst tur, og specielt for valget af den rette plads. Udover vindstyrker, sol, regn og varme tjekker jeg altid vandtemperaturkortet godt igennem. Jeg har flere gange oplevet at finde lommer på kortet, hvor vandet af en eller anden grund pludselig er flere grader under de seneste dages temperaturer, og under de omkringliggende kysters temperaturer. Dette kan være værd at køre efter, da det ofte får fiskene til at søge hen i netop det område og jage, hvilket naturligt kan medføre et fantastisk fiskeri.

Denne ørred jagede tobis inde over et rev midt på dagen, og blev narret af dette Søm rigget med enkeltkrog.

Denne ørred jagede tobis inde over et rev midt på dagen, og blev narret af dette Søm rigget med enkeltkrog.

NÅR JEG FISKER på den »normale« kyst i rusk og regn, gør jeg ikke meget anderledes end ved forårets fiskeri. Jeg affisker ofte lange kyst­stræk, men søger pynter, høfder og grumset vand. Vejret må gerne være lidt barskt. Agnvalget er langtkastende halv­tunge tobisligende agn, som Sømmet og Sølvpilen. Om sommeren bruger jeg dog hovedsagligt naturlige og nedtonede farver, og koncentrerer mit fiskeri langt ude. Badekar og andre givtige kystnære forårspladser lader jeg som regel være, da disse ikke har den samme tiltrækning for fiskene som i foråret. Pladser med decideret strømvand kan fiskes i alt slags vejr i sommeren, men jeg har faktisk haft det bedste fiskeri, når der har været helt vindstille. Er det helt stille, ser man ofte en tydelig opdeling mellem de forskellige strømmende vandmasser, hvilket gør, at man kan affiske strømkanter mere præcist og effektivt. Jeg sørger for at kaste så strømmen trækker i agnen og fører den med sig. På den måde får man fisket området godt af og får god bevægelse i agnen. I det stille vejr ser man også meget ofte springende fisk, hvilket gør fiskeriet utroligt intenst. Det stille og varme vejr gør også strømvandet til det mest interessante sted at være for fiskene, og dermed også for lystfiskeren.

Sommerpladser med knald på strømmen

Decideret strømvand på kysten kan findes mange steder bl.a. på lange rev og odder. Rev som Sjællandsrev ved Gniben, Gedser rev, revet ved Røsnæs, revet ved Strib fyr og Wedellsborg Hoved på Fyn eller Treldenæs syd for Vejle er oplagte steder. I enderne af flere øer som Sejerø, Samsø og Æbelø findes også fine strømvands rev. Andre mulige pladser er fjordmundinger, hvor vandet bliver presset ind og ud af fjorden, og skaber kraftig strøm – fx Randers Fjord som vi tidligere har beskrevet her i Fisk & Fri. Øresund og bælterne tilbyder ligeledes forhold, der opfylder kriterierne, hvor der er kraftig strøm. Her vil pladser, hvor bæltet er snævert ofte have en kraftigere strøm, der passerer forbi. I Øresund kan en plads som Kronborg­pynten nævnes og i Storebælt er der ofte god strøm på pladserne lige ved broen. I Lillebælt vil pladser som Hagenør, Sønderskov og Rønshoved også være værd at opsøge på Jyllandssiden. Et sted der kan nævnes for Københavnerne er Sluseholmen. Her kan tidevandet skabe en utrolig strøm, der får tankerne hen på en større flod, og dette kan trække utroligt mange fisk til.

 

Garmin Quatix

 

VALGET AF AGN afhænger meget af, hvor kraftig strømmen er, og om der er andre på pladsen. Det er vigtigt, at man har føling med agnen, og at agnen bliver taget med af strømmen i et passende tempo. Kastelængden er ikke så vigtig, da fiskene ofte bevæger sig meget rundt, og kan komme helt ind for fødderne af en. Er strømmen meget kraftig bruger jeg slanke og relativt tunge agn for at kunne styre agnen. Er strømmen mere moderat, tager jeg bredere og lettere agn i brug. En wobler som Great Heron, eller det lille Boss blink, tager godt fat i en lidt svagere strøm, så man affisker godt og samtidig har god kontakt med agnen. Er man alene på pladsen, som man ofte er midt på dagen, så er det muligt at fiske effektivt med flue, bombarda og flue eller naturlig agn som tobis, eller levende fjordreje agnet under et flåd. Disse metoder bliver ført meget med strømmen, hvorfor det kan være svært at styre, hvis der er andre på pladsen. Af samme grund er disse metoder bedst ved moderat til svag strøm, da man her kan fiske mest effektivt og mere eller mindre lade agnen drive med strømmen. Kystfiskeri efter havørreder midt på dagen om sommeren, har i mine øjne mange fordele. Den vigtigste er, at der kan være utrolig mange fisk, og man ofte har dem helt for sig selv. Ved natfiskeriet må man ofte tage af sted allerede om eftermiddagen for at komme til at stå, hvor man gerne vil. Man må affinde sig med at stå sammen med andre, man fisker hele natten og er så fuldstændig færdig hele næste dag. Ofte tager jeg korte dagture, når jeg er i sommerhus eller nær kysten i andre henseender. Men ser forholdende gode ud, kan jeg godt finde på at køre langt for en heldags kysttur midt på sommeren. Så ha’ grejet klar og kom af sted i varmen.

 

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This