iseIsefjord og Roskilde Fjord fisker godt for tiden, hvilket bevidnes af en fin fangst, vi lige har fået ind.

– Vækkeuret ringede klokken fire i morges, og det var en af de dage, hvor man var lyslevende fra første sekund, fortæller Thomas Steen Jørgensen. – Forventningerne var store, da Kim og jeg nåede til fjorden: Release-taklet blev rigget til med en Snurrebasse og sendt ud over vandet.

Det var et udfordrende fiskeri i stormen, men det skulle vise sig at give pote. Efter en times tid faldt et tungt hug, og fisken tog et kraftigt udløb, for den havde en fin størrelse. Først til venstre, så til højre, ind mod bredden og ud igen – en virkelig spændende fight.


Lidt efter kunne jeg lande en flot blankfisk på 3.6 kilo fordelt på 66 cm. Jeg skulle lige sunde mig og styre sommerfuglene i maven, hvorefter der blev fisket videre en times tid, inden næste fisk lod sig friste af Snurrebassen. Det var en meget let farvet som vejede 2.1 kilo og havde længden 57 cm. Turen gav mig i alt to hug som begge blev landet.

Min kammerat, der fiskede gennemløber med trekrog, havde kontakt med fire fisk, hvoraf kun én blev landet – en mindre farvet fisk på 42 centimeter, som blev genudsat. En af de fisk han mistede var en flot blankfisk på 3-4 kilo, så han var lidt ærgerlig. Skyerne var i mellemtiden forsvundet og madpakken blev spist i solen sammen med en lun kop kaffe, slutter Thomas sin rapport til Fisk & Fri.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This