mar 25, 2024 | Nyheder
– Karpefiskeri, når vandet er koldt, har aldrig været nemt – og kommer nok aldrig til at blive det, skriver Kristian Graubæk. – Fiskene er inaktive, og deres vinduer for fødeindtag er korte. Det stiller højere krav til fiskeren, for man skal være mere årvågen og mere opportunistisk end om sommeren. Man får måske kun én chance, og den skal udnyttes.
– På en karpetur til en dyb og kold grusgrav den forgangne uge, formåede jeg at få ét enkelt hug, der viste, at det gør en forskel at være opmærksom og udnytte de få chancer der er: – Efter en nats fiskeri uden tegn på fisk, sejlede jeg ved 9-tiden en runde med min lille båd, hvor der var monteret en Lowrance Elite ti2 kortplotter. Søen virkede tom for fisk og vandtemperaturen var blot 7 grader. Vinden var svag og stadig kold. De vanlige forårspladser ved de tykke sivbælter, var stadig uden synlige fisk. Men da jeg fem dage forinden så to større skælkarper sole sig ved en pilebusk på lavt vand, vidste jeg, at de var ved at være aktive. Så jeg havde blod på tanden. Fiskene skulle findes!
Her kan du se den karpe Kristian spottede ved hjælp af sidescan.
– På vej ud af en vig med 4-6m vand, så jeg fine fiskeaftegninger på min sidescan. Det lignede en stime karper, der trykkede sig i kanten af grøden på 6m vand. Jeg lavede straks et waypoint på touchskærmen og sejlede videre. Tilbage ved stængerne blev søkortet fundet frem på skærmen og vha. det indbyggede distancemålings værktøj, bliver der fundet en retning og en afstand til det waypoint på knap 60m og 30 grader fra nord. En chod stang blev wrappet op, clipset og kastet ud med en single hookbait – en 16mm rød Butterfish popup.
– Ved middagstid rullede en fisk 75m fra waypointet, og den fik straks en chodstang ”lige i nakken”. Et kvarter senere rullede en fisk meget tæt på der, hvor der blev set fisk på sidescan om formiddagen. Spændingen steg, og 10 minutter senere kom der et dyt fra den ene Delkim. Hangeren løftede sig, og med flere bip gled den langsomt op mod bidmelderen. Der bliver givet tilslag og en meget rolig fight med en del hovedrysten begyndte. Jeg sejlede efter fisken, for at korte fighten af, og efter kort tid gled den kompakte fisk over nettet, hvor jeg kunne konstatere, at krogen sad i den yderste flig af underlæben.
– Tilbage på land bliver fisken hurtigt afkroget, og taklet kastet ud igen med det samme – hvis nu der skulle være en fisk mere, som var nysgerrig nok til at samle den røde pop-up op. Der skete dog ikke mere det følgende døgn, men alt i alt var resultatet med ét hug og en højrygget spejlkarpe på 11,2 kg på land dog ganske tilfredsstillende under så svære forhold. Denne proces med at fange fisken sætter to fede streger under min målsætning for karpefiskeriet: For mig er det vigtige ikke at fange større fisk, men om at gøre det bedre hver gang. Og det lykkedes til fulde denne gang.
feb 3, 2024 | Nyheder
Selvom de fleste nok især forbinder karpefiskeri med lune sommernætter, så kan det sagtens dyrkes hele håret, hvis bare lige man vænner sig til, at der kan være noget længere mellem huggene. En af dem, der har trodset kulden med karpegrejet i den forgangen uge, er Tjalfe Yndal:
– Jeg ankom til søen lørdag den 27 januar, hvor jeg havde planlagt en tredages tur efter en januarkarpe, fortæller han. – Med mig på den første overnatning havde jeg min makker Mathis Korsgaard, hvor vi lå ved den ene af søerne. Den første nat trak vi dog en nulbon, og med is indvendigt i teltet samt overfladen på søen valgte jeg at skifte til en anden sø, hvorefter min makker valgte at tage hjem.
– Ved den nye sø riggede jeg mine stænger til og satte lejr op. Jeg valgte at fiske med en halv 18mm Nutty Crunch pop-up sammen med nogen orme og toppet med en Pink Garlic pop-up fra Vital Baits. Den anden stang fik en gul Nutty Crunch pop-up på i 14mm også fra Vital Baits, og efter første nat ved søen kunne jeg lande den flotte januar karpe, som jeg var ude efter, nemlig denne smukke skælkarpe på 7,8kg som du ser ovenfor fanget på den først nævnte hookbait. Turen sluttede med denne ene fisk, som dog betød enormt meget for mig at fange, slutter han.
Husk, at du kan finde mange fede karpeartikler i vores artikelarkiv her.
Har du selv fanget en god fisk, så tøv ikke med at sende 10-15 linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk
nov 16, 2023 | Nyheder
– For nylig havde jeg et par feriedage, som jeg tænkte skulle bruges på lidt efterårsfiskeri efter karper, fortæller Allan Christiansen – alias Jerksnedkeren. – Jeg har haft et sindssygt hårdt efterår, hvor jeg bogstaveligt talt er blevet kørt fuldstændig over af store sultne brasner i lange baner, og ikke en eneste karpe er kommet ud af alle mine anstrengelser. Men – man skal jo aldrig give op pga. af lidt modstand, så jeg planlagde derfor et fem-dages sats, hvor alt blev planlagt til mindste detalje. Jeg havde lavet boilies, der kunne bryde op i forskellige intervaller samt hjemmelavede krog agn (pop-ups) der matchede i farve og duft. Selv foderet sendte de samme signaler afsted. Intet blev overladt til tilfældighederne.
– Pladsen jeg havde planlagt at fiske fra havde desværre lidt lidt under den hårde storm, så et træ var væltet i og umuliggjorde alt fiskeri. De første tre timer gik derfor med remme, trisser og tov så jeg kunne trække træet væk. Da jeg endelig havde lagt den sidste stang ud var det allerede bælderravende mørkt. Natten forløb uden den mindste aktivitet, så efter en små 10 timer i soveposen – tænker jeg har haft brug for det – var jeg klar til en ny dag.
– Der var intet at se hele dagen, og tvivlen begyndte langsomt at komme snigende; bare det ikke allerede var blevet for koldt? Skulle jeg have lagt mig i den anden ende? Var agnen ikke god nok? Alle de tanker, der kan mylder rundt i hovedet på en. Da mørket begyndte at falde på, begyndte jeg at få en masse mærkelige linenap, så der var i hvert fald noget, som svømmede rundt derude. Lige pludselig eksploderede den ene bidemelder i en lang uafbrudt skrigetone.
– Jeg fik fat i stangen, hvorefter den mest vanvittige fight, jeg nogensinde har prøvet med en karpe til dags dato, begyndte. Den blev bare ved og ved i tunge lange seje udløb, og det føltes nærmest umuligt at løfte den fra bunden. Til sidst blev mine bønner dog heldigvis hørt, og den store karpe gled over nettet.
– Den er stor – MEGET STOR – sagde jeg til mig selv og fik kæmpet den op på afkrogningsmåtten. Vægten stoppede ved 22.1kg, så det var en ny PR i spejlkarpe. Kort efter var det en meget glad dreng, der gled tilbage i soveposen. Resten af natten forløb uden nogen form for aktivitet, og da DMI varslede en kæmpe regnvejrs front den næste nat, blev jeg enig med mig selv om, at det var rigeligt til mig. Man skal jo ikke være grådig…
okt 14, 2023 | Nyheder
– Jeg havde i 10 år haft en hel specifik jysk sø i tankerne for mit kommende karpefiskeri, fortæller Casper Madsen. – Der er ikke særlig mange fisk i søen, men dem der så er der… Jeg tog min første tur til søen i 2015 og fik en rigtig flot spejlkarpe på den første nat, der var 15 kilo+, og så tænkte jeg med det samme, at nu var koden knækket. Men nej, nej. De næste 50 overnatninger ved søen gav ikke så meget som et bip…
– Jeg havde dog alligevel planlagt en tur til søen i denne weekend, og denne gang tænkte jeg, at taktikken måtte være foder, foder, foder og masser af foder. Det skulle så også vise sig at være en god ide. Klokken 17 fredag aften kunne jeg lande den første fisk – en spejlkarpe på 10,3kg. En time efter skreg bidmelderen igen, og denne gang med en ny PR skælkarpe på 15,1kg. Nu tænkte jeg, at mit held var brugt, og at det var slut. Men nej – klokken 02.00 i regn og stormvejr skreg min bidmelder igen. Jeg kunne godt mærke, at fisken føles noget tungere denne gang, og efter 20 minutters hektisk fight i åkanderne kunne jeg nette mit livs fisk. Vægten sagde præcis 20,0kg – og jeg skreg højt ud i nattens mørke. Efter denne fisk fik jeg hverken flere fisk eller søvn, da adrenalinen stadig pumpede i kroppen. Denne tur glemmer jeg aldrig.
sep 6, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Video
Jens Bursell har fisket karper siden firserne – og har altid drømt om at runde drømmegrænsen på 20 kilo i Skandinavien. Efter mange års pause fra fiskeriet, beslutter han sig for at realisere sin gamle drøm. Følg med til de svenske skove, hvor han mindes de gamle dage bag karpestængerne – samt oplever en fantastisk session med masser af action. Det bliver til en del flotte fisk – og turen kulminerer, da han fanger en kæmpestor spejlkarpe, som med god margin forbedrer hans tiligere PR – samt indfrier ambitionerne til fulde.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk det er gratis at abonnere.
sep 3, 2023 | Artikler, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Rejsefiskeri
Big Carp Lake i Ungarn byder på et super karpefiskeri og rigtig gode faciliteter til en komfortabel fiskeferie. Følg med Benny Elling og hans kammerat til storkarpesøen, hvor alt kan ske.
AF BENNY ELLING
Godt ni måneders venten og forberedelser har endelig nået sin ende. Lidt over 3000 km er kørt, omkring 150kg foder er brugt, grejet er pakket ud samt rengjort, og man er ved at være med på søvn igen. Det eneste, der nu står tilbage, er minderne, billederne og historien om dette års karpetur til Big Carp Lake i Ungarn:
Lørdag morgen kl.7.00 er GPS’en indstillet til turens første pitstop nede ved Kochs Angelwelt i Tyskland. Det kan virkelig anbefales til alle at besøge denne butik. Ejeren er superflink, og der er mere eller mindre fuld sortiment af Nash, Trakker, Ridgemonkey, Korda mfl. Så der er rig mulighed for at blive en ufattelig fattig mand, inden man er ude ved bilen igen, hvor det der går op for en, at der ikke er plads i bilen til det nye stor indkøb.
En kæmpe skælkarpe på pladsen
Vi ankom til søen tidligt søndag morgen. Det var køligt med regn og blæst, så den første tanke for os begge to var – ååååhhh nej – endnu en tur med lortevejr. Vi nuppede lige et par timers søvn, inden porten gik op, så vi kunne blive lukket ind til søen. Klokken 8 gik porten op, og vi kom ind i fiskestuen, hvor vi begge stod og savlede lidt over trofævæggen. Efter kort tid ringede deres telefon med beskeden om, at der var fanget en stor fisk på plads 5, som ville være vores plads om lidt. Vi skyndte os derned for at se bæstet, og da vi kom til pladsen stod der en gut i vandet med en 28 kg skæller, og hans makker stod med endnu en på stangen og ventede på at få den ind. Så hvis ikke vi var klar før, så var vi det i hvert fald nu…
Med en hytte som denne er der lagt op til en komfortabel karpeferie.
Da ví var der, kunne vi næsten ikke vente med at få pladsen, så vi kunne komme i gang. Efter en kort gennemgang af søens regler og lidt hyggesnak over en kop kaffe var vores plads klar, så vi kunne endelig komme i gang med vores fiskeuge. Det meste af denne dag gik med at få pakket ud, stillet op, fundet 6 spots og få dem fodret op. Det regnede og blæste, så det var ikke lige drømmescenariet at sejle rundt ude på søen i. Vi fik dog så at vide, at det møgvejr som vi havde, var de sidste krampetrækninger fra et voldsomt stormvejr med lyn, torden og skybrud. De viste os en lille optagelse af en mand ovre fra den anden side af søen, hvis bivvy braste sammen under stormen, og det så ikke godt ud…
Ved søen er der både bivvy- og hyttepladser, og efter at have set denne lille optagelse var vi ret glade for vores hytteplads. Det er nogle super lækre hytter, hvor der er et lille soveværelse, eget toilet og bad, lille køkken, sofa, spiseplads og TV. Hytterne ligger lige ud til den bro som er på pladsen, så man har ikke langt at løbe, når bidmælderne skriger. Der er et lille hyggeområde med bål sted og siddeplads udenfor, så det var alt i alt en mega lækker plads med sublime faciliteter.
Den første karpe i nettet
Mandag morgen lå turens første karpe så i nettet – en flot skæller på 12.2 kg. Og kort tid efter landede vi endnu en skæller på 10.3 kg. Begge to var superflotte fisk, men ikke så store, som vi drømte om, når nu man ved, at der er karper op til 40 kg i søen.
Efter et par dage, hvor det havde blæst for meget til, at vi kunne komme ud med vores bait-både, og en dag hvor vi ikke kunne sejle ud på vandet i båden, klarede det op, og solen kom frem. Vi havde stadig vinden lige ind på vores plads, så vi håbede, at vi havde det spot, hvor de store fisk boede.
Evigt ejes kun det tabte – det gælder også med karper
Vi fik begge to endnu et par fine karper, som denne gang var lige under de 20 kg. Så vores fisk på pladsen ”voksede” stille og roligt. Igen skreg min bidmelder for livet, og der var endnu et run. Straks sprang vi i båden og sejlede ud på søen, og da den kom op fra dybet, kunne vi godt se, at den var lige lidt større end de andre. Hurtigt fik vi denne store fine skæller nettet og sejlet ind til broen, hvor vi skyndte os at ringe til søens vejemand: – Halloooo big fish – house nr. 5. Mens vi ventede fik vi fundet kameraet frem, så vi var klar til vejning, vand og billeder.
Kort efter fik jeg min nye PB over i søens vejeslynge, og hang den op i vægten. Da søens vejemand fjernede den cradle, som vi havde under vejeslyngen, for at den ikke skulle være i vejen, baskede karpen et par gange i slyngen. Et splitsekund efter var den tom, og så kunne vi ellers så stå der og se den flotte skæller svømme ud i dybet igen. Først da gik det op for mig, at det værste var sket. Vejeslyngen var bristet, og der var et stort hul i bunden af den.
Halloooo big fish … house nr. 5
Efter en krammer og en god iskold øl kunne jeg begynde at se fremad igen, og det varede ikke længe, før der var en bidmelder, som skreg for livet igen. Denne gang var det min makkers tur. – Jeg tror sku den er stor den her, sagde jeg idet vi sprang i båden og sejlede ud på søen for at tage fighten. Da den kom op fra dybet kunne vi se – at jep, det var en stor flot spejler. Vi fik den nettet, sejlet ind og denne gang vejet i vores egen vejeslynge, hvorefter vi ringede til vejemanden. Halloooo big fish.. big fish house nr. 5…
Det viste sig at være en super flot spejler på hele 25 kg. som ikke havde været fanget længe, så der var pludselig meget opmærksomhed på vores lille plads. Vejeslyngen holdt, og vi kunne nu komme i gang med billeder og vand. Masser af vand, og vi var begge to helt oppe at ringe.
Vi havde en uge ved søen og fik otte flotte karper hver. Undervejs mistede vi fem karper, hvor den ene af dem som sagt var under vejning. Min største blev en skæller på 22.5 kg, og min makker fik den flotte spejler på 25 kg samt en græskarpe på godt 18 kg.
Big Carp Lake er en betalingssø, som vi kender det her hjemme, men det er mest lokale, som kommer og tager et par dage ad gangen. De er slet ikke vant til, at folk tager en hel uge, og de er slet ikke vant til gæster fra Danmark. Faktisk så er vi kun det andet hold danskere som har besøgt denne perle i Ungarn.
maj 18, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– Det starter med, at jeg lørdag aften fisker nede ved Svanemøllen. Lige pludselig ringer min gode ven Valdemar Floutrup og siger, at han har haft fire karperuns og to fisk på land på et par timers fiskeri. Sådan lyder det fra juniorfiskeren Joshua Green-Lieber. – Jeg pakker mit grej, og vågner næste dag klokken fem, hvorefter jeg tager mod den lille sø, hvor han har overnattet.
– Det første jeg ser, da jeg ankommer, er at Valdemar har en fisk liggende i retaineren. Jeg skynder mig ned og får taget nogen billeder, og blot 30 minutter efter får jeg mit første run fra en flot skælkarpe. Fisken bliver landet sikkert, og det er min første karpe nogensinde! Ikke ret lang tid efter får Valdemar også en karpe på land. Det begynder at regne, så vi går ind i bivyen, men det stopper ret hurtigt med regne igen. I det samme jeg går ud af bivyen, skriger bidmelderen igen, og efter en kort fight kommer denne her flotte spejlkarpe på omkring de 4kg op ad vandet. Karpen er ny PR, og er en mega smuk fisk. Det er helt sikkert ikke den sidste gang, at jeg fisker karper!
Fisken er tilmeldt Kinetic Fiskecup 2023, som du kan læse meget mere om her. Hver eneste måned er der for 2500 kroner Kinetic grej på højkant til den bedste fangstrapport, og der kan vælges imellem grej fra en række forskellige kategorier.
apr 3, 2023 | Artikler, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri
En af metoderne til opankring af karpebåde er fiksering med metalrør.
Ved karpefiskeri fra fra båd får man chancen for at lægge sine takler på en lang række pladser, som man normalt ikke kan fiske på fra land. I del 2 af artikelserien på tre dele om karpefiskeri fra båd giver Kristian Graubæk dig sit bud på, hvordan han får sit bådfiskeri til at fungere mest optimalt med forskellige opankringsteknikker.
AF KRISTIAN GRAUBÆK
FOR AT KUNNE FISKE EFFEKTIVT er selve opankringsteknikken utrolig vigtig, når man fisker efter karper fra båd. Jeg har forsøgt mig en del frem, for at finde den bedste måde at opankre båden. Forud for testene, havde jeg skelet til, hvad andre viser på youtube, så jeg havde en idé om, hvad jeg skulle afprøve. Jeg er endt med fire forskellige metoder, som jeg i det følgende vil beskrive med fordele og ulemper.
Kristian Graubæk med en lang torpedoformet skælkarpe taget efter et par blæsende dages fiskeri fra båden.
Opankring med stave under karpefiskeriet
I starten anvendte jeg lange hasselstokke og senere metalrør, til at sikre bådens position ude på vandet. Her indså jeg dog hurtigt, at der er en række begrænsninger med den teknik. Bl.a. skal det være muligt at få stokken ned i bunden, hvilket ikke kan lade sig gøre på stenbund. Er bunden for blød eller er der for dybt vil både træ og jernstokke give sig så meget, at båden vil svaje og rotere i vinden. Ja, jeg har ikke megen fidus til stokkes fysiske egenskaber og praktisk er de heller ikke imponerende. De fylder ret meget under transport, og de er fyldt med mudder som kan svine i båden. Når de er trykket ned i bunden, vil de oftest også rage op over vandet, hvilket giver komplikationer, når stængerne skal håndteres. Under fight kan man også risikere, at fiskene svømmer rundt om dem. Men til forskel fra ankertov, så kan man her ikke få stangen rundt om dem, så linen kan komme fri.
Det er heller ikke let med stave, når de skal op igen. I forsommeren i 2022 var jeg på karpetur i et vand, der har en rimelig dyndet bund. Det var første gang jeg var der, og inden jeg stak jernrøret i dyndet, tjekkede jeg ikke, hvad bunden var lavet af. Det var temmelig lærerigt, da der under dynden var ler. Det gik fint med at få stokkene en meter ned i bunden og ja, de stod da fast. Men da de skulle op igen, måtte jeg give op. Jeg var ikke i stand til at hverken dreje eller trække dem op. Jeg bandt dem en af gang fast til båden og brugte benzinmotoren til at trække dem op, hvilket ikke virkede. Nu står der 2 jernrør i den sø, der er knækket lige over bunden og det 3. rør er bøjet til ubrugelighed.
Opankring i smalbladet dunhammer på en meters dybde.
Opankring til siv eller lignende med karpebåden
Opankring i siv skal man ikke kimse ad, og det er faktisk blevet min foretrukne måde at fortøjre båden. Vi har alle haft et tackel siddende i et bukket tagrør og ved, hvor godt krogen sidder fast. Så forestil jer den styrke, der er i en håndfuld tagrør, når de fortøjes til båden i hvert hjørne. Egentlig behøver man kun 2 punkter til at holde båden stille. Forrest i båden og en på siden af båden. Det fungerer ret godt, og en placering af båden på den måde i yderkanten af sivene er nemt samt ganske effektiv. Båden ligger stille og man sætter stængerne, så de rager uden for sivene, hvorved man på rimelig sikker vis kan fiske langs med egen bred. Af øvrige fordele kan nævnes, at der er nok vand under båden, til at man kan have en fisk i en retainer, man er er tæt på land, men folk på land kan ikke bare lige komme ud til en.
Beaching ved karpefiskeri fra båd
Beaching betyder, at man sejler båden ind på så lavt vand, at den ligger stille på bunden. Jeg har brugt det en del, fordi det er nemt. Altså, der er jo ingen grund til at ligge ude på søen, hvis fiskeriet er lige så godt, selvom at man ligger inde på land. Bunden skal helst være let skrånende sandbund uden større sten eller en hængesæk, hvor man med god fart maser båden ind. Decideret stenbund er ikke sundt for bunden af båden, så dem holder jeg mig fra, og hvis bunden er for stejl, kan båden ikke ligge ordentlig stabil i længere tid.
Først, når man har rutine i at holde styr på sine ankre og reb, bør man begive sig ud, når det er mørkt eller blæsende. Overvej om den følgebåd du vil have med, kan tåle at ankerne skramler rundt i den, og om den har en passende stabilitet til dårligt vej.
For anker under karpefiskeriet
Når jeg skal opankre båden på åbent vand, bruger jeg nu kun ankre. De er flexible i forhold til dybden og bundens beskaffenhed – og de er til at få op igen. Bevares, de er tunge, uhandige og kræver sin egen båd til ilægning. Men resultatet er også derefter. Jeg har kunnet fiske effektivt i blæsevejr, og jeg har fanget fisk, som jeg ikke havde kunnet få med andre teknikker til at holde bådens stille.
Jeg anvender 4 ankre til opankring af båden. 3 stk. Danforth ankre på hver 10 kg med hver 20m 14mm statisk reb og et mindre paraplyanker på et dynamisk reb. Her valgte Danforthmodellen, da det graver sig selv ned ved belastning.
Længden af ens ankerreb skal være minimum 5x dybden, for at ankeret ikke bliver løsnet fra bunden, når der kommer spidsbelastninger som bølger og vindstød. Hvis man fisker, hvor der er meget vind, bør man montere nogle meter tung kæde før ankeret, der skal fungere som buffer, når bølger/vind river i båden. Er bunden dyndet, bør længden af rebet forlænges, eller alternativt må man ankre op på lavere vand.
De 3 store ankre sidder i hvert sit hjørne af båden, og jeg tilstræber, at de har en indbyrdes vinkel på 120 grader. Deres funktion er at holde båden på plads, og hver af dem skal kunne holde båden, hvis vinden drejer. Når man kun bruger 3 ankerpunkter, vil båden rotere svagt, når der kommer et vindstød. Min båd roterer med center om bagenden, dvs. forenden flytter sig fra side til side. Jo tættere jeg ligger ”lige på vinden” desto større bliver rotationerne, da den kan flytte sig til begge sider af vinden. Det lille anker har den funktion, at det mindsker de rotationer af båden, der kommer med vindstødene. Det bliver placeret medvinds, og nogenlunde vinkelret på vindens retning. Når rebet bliver strammet op, bliver forenden af båden trukket med vinden og derved kan båden ikke dreje ”tilbage” når vindstødene ophører. Jeg har ikke afprøvet det modsatte, dvs. at det lille anker bliver lagt imod vinden, da jeg antager at vindstødene ”altid vinder” og derved mindsker effekten af det 4. anker.
Rebene bliver bagtil fæstnet til søgelænderet på båden ved hjælp af et prusikknob og skruekarabiner. Fortil sidder karabinhagen i trækøjet. Det fungerer ret godt, da man kan justere prusikknobet under belastning samt nemt stramme rebet op efterhånden, som ankerne sætter sig i bunden. Det er værd at bemærke, at jo højere ankerrebene er fæstnet, desto mindre ruller båden i bølgerne, eller når man bevæger sig rundt. Desuden vil der uundgåeligt være fisk som svømmer under ankerrebet, og her er det en fordel, at der er rigelig med afstand mellem ankerrebet og vandspejlet, så det er til at få stangen sikkert under rebet.
Opankring af båden skal gerne ende med, at båden ligger stabilt i vandet, og at der er mulighed for at finjustere bådens retning i forhold til ens fiskespots. Hvis man sørger for, at ankerne ligger korrekt i forhold til hinanden, og at der er nogle meter reb i båden, kan man finjustere bådens endelige position.
Ilægning af første anker.
Når jeg lægger ankerne ud, starter jeg altid med at lægge båden for elektrisk anker med min Motorguide. Controlleren tager jeg med mig i den lille båd. Det første anker jeg lægger ud, er det der er mest op imod vinden. Det er for sikre, at båden ikke flytter sig alt for meget ud af position, når jeg slukker elmotoren. Jeg fæstner karabinhagen til båden og padler i den lille båd ud til, hvor ankeret skal placeres. Som udgangspunkt lægger jeg det så langt væk som muligt, men stadig så jeg har noget reb i båden til senere finjustering. For at have en bedre fornemmelse for hvor ankerne er placeret i forhold til båden, anvender jeg røde ankerbøjer. De tjener flere formål. Dels er deres reb fæstet i bagenden af ankeret og kan derfor bruges til at trække det bagud, når det sidder fast. Og dels er røde bøjer en standardmarkering, der viser, at der ligger et anker, som man skal sejle uden om. Dette får også folk til naturligt at holde afstand til ens båd.
Når ankeret er dumpet, bruger jeg den frontmonterede motor til at trække ankeret på plads nede i bunden. Der sejler jeg båden væk fra ankeret med så stor kraft som muligt. Hidtil har dette været tilstrækkeligt til at sikre, at ankeret ikke flytter sig i vinden. Jeg har også anvendt benzinmotoren til det samme på dyndet bund. Dette resulterede i, at jeg nær ikke havde fået ankeret op igen (!). I den helt anden skala af kraft, har jeg prøvet at trække ankeret til med hånden. Det fungerer ikke ret godt, da det tilsyneladende skal ”rykkes” ned i bunden.
Det næste anker jeg lægger, er også op imod vinden. Her følger jeg samme fremgangsmåde, men justerer dog båden en smule med elmotoren i forhold til placering af det første anker, inden ilægning. Det sidste anker bliver lagt, så jeg ender med at have de 120 grader imellem hvert anker. Tilbage i båden finjusterer jeg retningen ved enten at stramme eller slække rebene, så den ligger med stængerne pegende mod fiskespots og rimelig centralt placeret i forhold til ankerne. Det 4. anker er med variabel placering, da vinden vil skifte retning. Det bliver placeret, når jeg har fået en fornemmelse af, hvordan båden arbejder og normalt bliver det først lagt ud, når større vindstød har fået båden til at rotere. Optagning af ankerne er i omvendt rækkefølge. De plejer at sidde godt fast, så ankerbøjerebet er godt at have, så ankeret kan trækkes bagud og derved nemmere op.
En lille video af en fight, der ikke gik så let:
Karpefiskeri fra båd – det er ikke altid lige let…
Jeg havde en interessant oplevelse på en mellemstor svensk sø, hvor jeg dybest set spildte 8 timer af mit liv, fordi jeg ikke havde langt nok ankertov og kæde på. Jeg lå på 6m vand over dyndet bund og fiskede nogle ret spændende plateauer på nogle skrænter, hvor vinden stod på. Jeg havde kun ca. 15 m ankertov ude, dvs. knap halvdelen af det anbefalede. Det havde fungeret godt med vindstød op til godt 10 s/m, men da der pludseligt kom et par stykker der var væsentlig kraftigere, blev det ene anker revet løs, og båden begyndte at drive. Av. Ikke godt. Der kom en del dytten og båtten fra bidmelderne.
Jeg fik lagt ankerne om, og det anker der var nærmest vinden, blev forlænget med 10m reb. Det burde være godt nok, tænkte jeg. Stængerne kom ud for natten, selvom det stadig blæste en del. I løbet af aftenen kom der et større uvejr ind over med både regn, torden og kraftige kastevinde. Efter en god byge, drejede vinden 90 grader og tog til. Igen blev båden revet løs, denne gang på et nyt anker, og begyndte at drive. Da der samtidigt var torden rundt om mig, valgte jeg at trække forsigtighedskortet og samlede ankerne ind, for derefter at gå i land.
Da uvejret var videre, sejlede jeg ud igen. Denne gang kunne jeg ikke få ankerne til at bide i bunden, så jeg droppede den plads og skiftede til en sekundær plads på læsiden af søen. Her kunne jeg heller ikke få ankerne til at bide i dyndet, selvom der kun var 2m dybt. Men jeg ville fiske! Så jeg gik i den lille båd og begyndte rekognoscering af søbredden, for at se hvor jeg kunne lægge båden ind på land.
Efter små 10 minutter i kraftigt regnvejr, kom jeg retur til den store båd og fik bugseret den ind til land, hvor den blev bundet fast til et væltet træ. 2 stænger kom ud, og ved midnat blev der knappet en pils op. Der kom ingen fisk i båden den nat, men den følgende dag havde jeg fornøjelsen af, at se endnu en lang torpedoskæller i båden. Hvilket døgn.
mar 13, 2023 | Nyheder
– Lørdag morgen så min kammerat Timon og jeg et par mindre isfrie søer, så vi lagde en spontan slagplan, pakkede bilen og susede afsted i håbet om god karpe fra en af de isfri søer. Og det lykkedes. Sådan lyder der fra Martin Andersen.
– Jeg fik mine 2 ud af 3 stænger ud. På det ene spot skulle jeg lige skubbe lidt is væk fra spottet, hvorefter jeg lagde agnen op af et væltet træ Nummer 2 og 3 takel lagde jeg ved andre spots. Efter fælderne var sat, gik der blot 20 minutter, inden stangen skrallede. Fisken gik selvfølgelig i grenene, men med hjælp fra min ven, som hoppede i sine waders, lykkedes det efter lidt kamp at trække den smukke fisk, som du ser ovenfor, over netrammen. Den vejede cirka 7-8 kg, hvilket jeg synes var fint under så svære forhold. Karpen blev fanget på 2 tigernuts med 5 boilies spredt i et område på 6×6 meter. Det var en lækker fisk, som var højt værdsat i sneen og i det kolde vejr.
A
