– For nylig havde jeg et par feriedage, som jeg tænkte skulle bruges på lidt efterårsfiskeri efter karper, fortæller Allan Christiansen – alias Jerksnedkeren. – Jeg har haft et sindssygt hårdt efterår, hvor jeg bogstaveligt talt er blevet kørt fuldstændig over af store sultne brasner i lange baner, og ikke en eneste karpe er kommet ud af alle mine anstrengelser. Men – man skal jo aldrig give op pga. af lidt modstand, så jeg planlagde derfor et fem-dages sats, hvor alt blev planlagt til mindste detalje. Jeg havde lavet boilies, der kunne bryde op i forskellige intervaller samt hjemmelavede krog agn (pop-ups) der matchede i farve og duft. Selv foderet sendte de samme signaler afsted. Intet blev overladt til tilfældighederne.
– Pladsen jeg havde planlagt at fiske fra havde desværre lidt lidt under den hårde storm, så et træ var væltet i og umuliggjorde alt fiskeri. De første tre timer gik derfor med remme, trisser og tov så jeg kunne trække træet væk. Da jeg endelig havde lagt den sidste stang ud var det allerede bælderravende mørkt. Natten forløb uden den mindste aktivitet, så efter en små 10 timer i soveposen – tænker jeg har haft brug for det – var jeg klar til en ny dag.
– Der var intet at se hele dagen, og tvivlen begyndte langsomt at komme snigende; bare det ikke allerede var blevet for koldt? Skulle jeg have lagt mig i den anden ende? Var agnen ikke god nok? Alle de tanker, der kan mylder rundt i hovedet på en. Da mørket begyndte at falde på, begyndte jeg at få en masse mærkelige linenap, så der var i hvert fald noget, som svømmede rundt derude. Lige pludselig eksploderede den ene bidemelder i en lang uafbrudt skrigetone.
– Jeg fik fat i stangen, hvorefter den mest vanvittige fight, jeg nogensinde har prøvet med en karpe til dags dato, begyndte. Den blev bare ved og ved i tunge lange seje udløb, og det føltes nærmest umuligt at løfte den fra bunden. Til sidst blev mine bønner dog heldigvis hørt, og den store karpe gled over nettet.
– Den er stor – MEGET STOR – sagde jeg til mig selv og fik kæmpet den op på afkrogningsmåtten. Vægten stoppede ved 22.1kg, så det var en ny PR i spejlkarpe. Kort efter var det en meget glad dreng, der gled tilbage i soveposen. Resten af natten forløb uden nogen form for aktivitet, og da DMI varslede en kæmpe regnvejrs front den næste nat, blev jeg enig med mig selv om, at det var rigeligt til mig. Man skal jo ikke være grådig…
