NY VIDEO: ARTSFISKERI PÅ ØRESUND MED HVIDOVRE SPORT

Artsfiskeriet bliver mere og mere populært – og det er ikke uden grund, for det er både sjovt og hyggeligt at gå efter de mindre saltvandsarter med det lette medegrej. I denne video er vi taget med Fyrholm og Hvidovre Sport på Øresund, for at fisker efter alt fra fladfisk, torsk og makreller til ulk, tobiser, kutlinger, hvillinger, knurhaner, havkarusser og savgylter. Undervejs fortæller Carsten Faber og Martin Hubert alt om fiskeriet – lige fra takler og grej til agn og fisketenik. Glæd dig til en super hyggelig sommerdag på sundet med masser af god stemning og fisk til alle.

Se filmen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere.

 

drømmerejse iFish Travel

drømmerejse iFish Travel

KOM TIL MARKEDSDAG LØRDAG D. 9. MAJ HOS HVIDOVRE SPORT

På lørdag fra klokken 9-14 byder Hvidovre Sport på markedsdag, hvor du kan komme og gøre et seriøst kup samt møde Savage Future og Jens Bursell fra Fisk & Fri. – Vi har ryddet godt op på lagrene og fundet 2-300 fiskestænger, beklædning og geddegrej frem, der sælges til super priser, fortæller Hvidovre Sport. – Langt det meste sælger vi til ½ pris. Det er blandt andet fra mærkerne Savage Gear, Westin, 13Fishing, Okuma, Molix, Rapala, ABU, Berkley, A. Jensen, Kinetic og Daiwa.

– Da der er tale om begrænset antal af hver model, kan disse kun købes fysisk i butikken og ikke på webshoppen, så kom forbi og gør et sandt røverkøb. Vi har selvfølgelig også lavet lidt skarpe tilbud på hjul.

Mød Savage Gear Future

– Fra 10:00-13:00 står Noah og Theodor fra Savage Future klar til at møde dig, og fremvise en masse spændende grej! Der kommer til at være et line up af de allernyeste agn, samt den nye “Savage Future Predator Quest” boks, som er en spændende konkurrence for unge mellem 12-19 år, der kommer til at køre frem til 30. november, hvor der kan vindes fede præmier! Kom og hør nærmere samt få ny inspiration til dit fiskeri. Vi står klar til at svare på alle jeres spørgsmål og udveksle erfaringer samt fiskehistorier.

Få en snak med Jens Bursell fra Fisk & Fri

– Du kan desuden møde Jens Bursell fra Fisk & Fri og få en snak samt masser af tips til alt fra gedder, aborrer og sandarter til havørreder, karper og maller. Som et særligt tilbud sælger han signerede eksemplarer af sin bog ”Havørred – Refleksioner på kysten” til kun 199 kroner – samt ”Friluftsliv – fra drøm til virkelighed” til samme pris. Jens er her fra 9:00 – 14:00.

– Vi glæder os til at se dig på lørdag, slutter drengene fra Hvidovre Sport.

Læs historien om Hvidovre Sport her.

Hør om om Hvidovre Sports mange kundearrangementer i denne artikel.

Tjek Noah og Theordors gigantiske kystørred fra 2025 i denne video.

 

Geddefeber

 

drømmerejse iFish Travel

X I KALENDEREN: MASSER AF HYGGELIGE HAVTURE MED HVIDOVRE SPORT

Så er Hvidovre Sport klar med et super spændende årsprogram for deres mange hyggelige havfisketure på Øresund med Spar Lystfiskeri og de gode skibe Øby, Arresø, Fyrholm og Havstrygeren.

Butikken lægger ud med aftenture efter fladfisk den 28 april, og så går det ellers slag i med en masse fladfisketure, en enkelt efter hornfisk, artsture, chum-makrelture og selvfølgelig et par ture efter julesildene. Sidst, men ikke mindst, er der naturligvis Hvidovre Sports fladfiskekonkurrence, der løber af stablen den 18 oktober, men det kommer du til at høre meget mere om her på fiskogfri.dk, når vi når tættere på.

Tjek alle de fede havfisketure med Hvidovre Sport på hvidovresport.dk her.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

NY VIDEO: PÅ PUT AND TAKE TUR MED HVIDOVRE SPORT

Put and take fiskeri er indbegrebet af hyggefiskeri, hvor alle – både familie og venner – kan være med. I denne video er vi taget med gutterne fra Hvidovre Sport på tur med deres kunder en smuk efterårsdag i Drive In Fiskepark ved Farum. I løbet af eftermiddagen bliver der fanget både regnbue- og guldørred samt stør og karper – og vi slutter af med en gang perfekt grillede pølser ved den smukke put and take sø. Tag med til søen og bliv inspieret til din næste put and take tur i en af de mange fede danske put and take søer.

Se videoen på Fisk & Fris Youtube her.

 

Daiwa Open 2025

drømmerejse iFish Travel

NY VIDEO: CHUM MAKREL – MED HVIDOVRE SPORT PÅ ØRESUND

Makrelfiskeri er super sjovt – og det at komme hjem fra fisketur med en så velsmagende fisk, er noget helt specielt. En af de mest effektive metoder er chum-fiskeriet, hvor man lokker store stimer af makreller til båden ved kontinuerligt at smide små maste fiskestykker i vandet, der afgiver et lokkende duftspor, som fiskene ikke kan modstå.

I denne video er vi taget med på en af Hvidovre Sports hyggelige makrelture på det gode skib Arresø fra Spar Lystfiskeri. Undervejs forklarer Carsten Faber fra butikken alt om fiskeriet – lige fra chumteknik og gennemgang af det bedste grej – til hvordan man fisker henholdsvis med agn- og makreltakel. Glæd dig til en fed dag på Øresund med masser af flex på klingerne og makreller i kurvene.

Se filmen på Fisk & Fris YouTube her.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

EFTER MAKRELLER MED HVIDOVRE SPORT

– Her forleden var vi ude med Fyrholm på en artstur, fortæller Alfred Weinholdt. – Dagen startede meget godt med en masse sild på første stop.

– Så sejlede vi et lille stykke nordpå, hvor jeg fik jeg otte makreller på to kast. Den største var på 320 gram. Under der andet stop fik jeg fat i bunden, men da jeg til sidst fik den op, havde jeg en stor søstjerne på krogen. På det sidste stop fangede jeg min nye PR-hvilling på 140 gram. Vi sejlede lige forbi Kronborg, og jeg håbede lidt på, at vi også skulle fiske ude foran borgen, men det gjorde vi desværre ikke. Vi brugte silde stykker og sandorm til at fange det meste, men vi brugte også et par skalrejer.

– De sidste timer blæste det op, så man kunne ikke engang holde bund en med et 350 grams lod. Undervejs på turen fiskede vi helt fra Lappegrunden og hele vejen ned til Hven, slutter han.

Læs mere om de mange fede fisketure Hvidovre Sport arrangerer her.

Som de øvrige fangstrapporter, der indsendes i 2025 deltager Alfred i lodtrækningen om en fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel.

Læs mere om historien bag Hvidovre Sports populære fiskerture i denne artikel. – eller læs historien om Hvidovre Sport i denne artikel.

 

Tradera

 

søstjerne og agn til artsfiskeri

På artsturen med Hvidovre Sport blev der fanget alt fra søstjerner til makreller. Til højre ser du agnene der blev brugt.

drømmerejse iFish Travel

TAG PÅ FISKETUR MED HVIDOVRE SPORT

Hvidovre Sport er netop blevet klar med deres program for spændende og sjove fisketure her i 2025. På programmet er der alt fra masser af hyggelige aftenfisketure efter de flade, til hardcore arts- og makrelture, hvor der chummes, så fiskeriet kan gå hen og blive helt vildt.

I programmet kan du også læse om Hvidovre Sports fladfiskekonkurrence, der løber af stablen den 19 oktober. Sæsonen sluttes af med to forrygende sildeture, så du til din julefrokost kan servere udsøgte, hjemmelavede lækkerier for familie og venner.

Se hele turkalenderen her. Skynd dig at booke – for det er efter først til mølle princippet.

Inhaler stemningen på Hvidovre Sports fladfisketure i denne fede video på Fisk & Fris Youtube, hvor der bliver fanget et sandt monster af en rødspætte.

Læs mere om historien bag Hvidovre Sports populære fiskerture i denne artikel. – eller læs historien om Hvidovre Sport i denne artikel.

Og – skulle du blive fristet til ekstra fiskegrej – så tjek Hvidovre Sports webshop her.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

PÅ ARTSTUR MED HVIDOVRE SPORT

Hvidovre Sport arrangerer et væld af fede fisketure – blandt andet på Øresund, hvor de netop har afholdt en skøn artstur på det gode skib Fyrholm her i søndags. – Vi slog ikke rekorden på 20 arter på en dag, men vi kom op på 16 stk, fortæller turleder Carsten Faber, som du til daglig kan møde i butikken på Hvidovrevej 158.

– På turen blev der således fanget fjæsing, havkarusse, skrubbe, savgylte, kutling, hvilling, torsk, makrel, ulk, sild, hornfisk, rødspætte, ising, grå knurhane, sej og den 3,5 kilos lange, som du ser på billedet. Udover mange andre fisketure, har vi også artstur på programmet igen den 21. september, hvor vi byder på en dejlig lang 9-timers tur med Fyrholm fra Helsingør. Vi fylder maksimalt 22 deltagere på, så der er godt med plads.

Du kan læse meget mere om arrangementerne i Hvidovre Sport på hvidovresport.dk her.

Læs meget mere om Hvidovre Sports kundearrangementer og fisketure på i artiklen her på fiskogfri.dk.

– eller læs om Hvidovre Sports historie her.

Se også denne fede video fra en af Hvidovre Sports fladfisketure.

 

Tradera

 

Der er liv og glade dage på Hvidovre Sports artsture. Øverst En flot lange taget på Hvidovre Sports sidste artstur.

Der er liv og glade dage på Hvidovre Sports artsture. Øverst En flot lange taget på den sidste artstur.

 

Turleder Carsten Faber kan bare det der med de store langer

                                                                                                   Turleder Carsten Faber kan bare det der med de store langer.

drømmerejse iFish Travel

NY VIDEO: FLADFISK PÅ ØRESUND – PÅ TUR MED HVIDOVRE SPORT

Øresund er et af de få steder i Danmark, hvor der stadig er et super godt fiskeri efter fladfisk som rødspætte, skrubbe og ising. Vi er taget på aftentur med Hvidovre Sport og det gode skib Fyrholm, hvor Carsten Faber fra butikken fortæller alt om, hvordan du fanger fladfisk på bundtakel med børsteorm. Glæd dig til en insprerende og lærerig video med masser af fisk på dækket – inklusiv en super flot rødspætte på hele 1,5 kilo.

Se videoen på Fisk & Fris YouTube her.

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel