Hvidovre Sport arrangerer et væld af fede fisketure – blandt andet på Øresund, hvor de netop har afholdt en skøn artstur på det gode skib Fyrholm her i søndags. – Vi slog ikke rekorden på 20 arter på en dag, men vi kom op på 16 stk, fortæller turleder Carsten Faber, som du til daglig kan møde i butikken på Hvidovrevej 158.
– På turen blev der således fanget fjæsing, havkarusse, skrubbe, savgylte, kutling, hvilling, torsk, makrel, ulk, sild, hornfisk, rødspætte, ising, grå knurhane, sej og den 3,5 kilos lange, som du ser på billedet. Udover mange andre fisketure, har vi også artstur på programmet igen den 21. september, hvor vi byder på en dejlig lang 9-timers tur med Fyrholm fra Helsingør. Vi fylder maksimalt 22 deltagere på, så der er godt med plads.
Du kan læse meget mere om arrangementerne i Hvidovre Sport på hvidovresport.dk her.
Læs meget mere om Hvidovre Sports kundearrangementer og fisketure på i artiklen her på fiskogfri.dk.
– eller læs om Hvidovre Sports historie her.
Se også denne fede video fra en af Hvidovre Sports fladfisketure.