EN FLOT HAVØRRED FRA GOTLAND

– Fiskeriet efter havørreder i Sverige er helt specielt, fortæller Jeppe Jakobsen. – Naturen, landskabet og ikke mindst fiskeriet er bare noget, som man ikke oplever herhjemme. 

– Det var tilbage i 2017, at jeg stiftede bekendtskab med fiskeriet i Sverige første gang. Dengang gik jeg på Fiskelinjen på Aalestrup Naturefterskole, hvor vi havde en fantastisk tur Gotland. Nu er jeg og et par gutter her igen. I går aftes ankom vi, og der gik ikke længe før den første fisk var på land. En flot blank fisk, som valgte at inhalere min Sandeel. Er du lystfisker og elsker havørredfiskeri, er den svenske et sandt Eldorado, slutter han!

 

Daiwa Open 2025

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED I LIMFJORDEN: KYSTGUIDE TIL MAGISKE MORS

Fiskeren her gør det rette. Selv om det er lavvandet, affisker han det lave, før han vader ud.

Med en beliggenhed i den vestlige ende af Danmarks største fjord, byder Mors på et til tider udmærket havørredfiskeri – selvom fiskeriet i Limfjorden næppe ikke er lige så godt, som det har været. Pladserne er heldigvis mange, og de besøgende er ofte overraskende få – så der er stadig fisk at komme efter. Her får du et bud på hvordan der skal fiskes for at komme i kontakt med sølvet.

AF BO JENSEN

DEN STORE TRYKBØLGE viser sig i nærheden det sted, jeg formoder min lille wobler befinder sig. Overfladen sitrer af uro, men der sker ikke mere, selv om wobleren fiskes helt ind. Jeg har allerede fisket et par timer og er imod sædvane vadet et stykke ud, da det er pessimistisk lavvandet. Wobleren har indtil nu givet belønning i form af en mindre ørred, der huggede mellem det drivende ålegræs, og jeg overvejer at skifte til enkeltkrog for at undgå ålegræsset. I stedet kommer fluestangen frem.

 

Geddefeber

 

Jeg har god tid, fiskene er der, og der er ikke et øje at skue på den Morsøske kyst. I første kast hugger en vægtig fisk efter bare to strip. Fisken går så dybt, som vandstanden tillader. Efter to udløb er fisken mere kontrollerbar, og nogle minutter senere kan jeg kane den halvt på land og gribe den over nakken. En farvet efterårsørred, som viser sig ikke at være alene. Der er klart tale om en stime med fisk af blandet størrelse, køn og farve. Det bliver til mange fisk, både letfarvede hunner, en stor han på 3,5 kg og blanke fisk på den rigtige side af halvmeteren. I alt tre fisk over 60 cm på samme dag er ikke hverdagskost, så hjemturen i bilen er lige til at holde ud.

 

Fisk med gullige flanker erhelt røde i kødet af een eneste grund: rejer. De er prima spisefisk.

Fisk med gullige flanker er helt røde i kødet af en eneste grund: rejer. De er prima spisefisk.

Masser af havørredåer ved Limfjorden

Limfjorden tilføres ferskvand gennem et stort antal afvandingskanaler og et betragteligt antal havørredførende åer med Danmarks nok mest kendte, Karup Å i spidsen. Men vandløb som Ryå, Skals-, Lerkenfeldt-, Trend-, Bjørnsholm-, Binderup-, Halkær og Lindenborg Å yder tilsammen også massive bidrag til fjordens tusinder af havørreder. Dertil kommer et større antal mindre åer og bække, hvor der udsættes fisk, fordi den naturlige reproduktion desværre har trange kår.. De mange restaureringsarbejder i foreningsregi bidrager desuden til flere og flere fisk af naturlig herkomst. På trods af dette er det meget bemærkelsesværdigt, at fiskepresset i fjorden som helhed er ret lavt. Sammenligner man med fx med Mariager Fjord, har man masser af vand og pladser, der ligger næsten urørt hen. Søger man lidt væk fra de kendteste pladser er der rigtig gode og oplagte muligheder for at finde små vige, odder og stræk med afvekslende, indbydende bundforhold. Nogle af disse steder kan man stort set have for sig selv – eller en sjælden gang dele med en medfisker, der også har søgt væk fra mange andre fjordes efterhånden lange køer.

 

Gode havørredpladser på Mors.

Gode havørredpladser på Mors.

Havørredpladser langs Mors kyster

Mors er en overset perle på kanten til det nordjyske. Her er som mange andre steder i Limfjorden kilometervis af fredfyldt havørredrevir, der bare venter på at blive gennemfisket. På den smukke Limfjordsø finder du uspoleret natur og kyster, der ikke har ændret udseende siden istiden. Der er milevide stræk med fine kystpladser, og søger man lidt væk fra de gængse pladser, finder man bare flere indbydende pladser, der giver fornemmelsen af at fiske i urørt, jomfrueligt vand. På Mors er der mange mindre vandløb, som bidrager med tilførsel af fisk til fjorden. De store fisk er til stede og for få år siden fik man udsætningsørreder fra Karup Å, hvilket bevirkede, at der af og til blev fanget fisk af en anseelig størrelse. Nu tilføres udsætningerne fisk fra Thy, som leverer fisk af en for vandløbende måske mere passende størrelse.

 

Denne fisk kunne kun nås fraponton, kajak eller flydering. Den tog fluen over en tangplet et godt stykke fra land.

                                 Denne fisk kunne kun nås fra ponton, kajak eller flydering. Den tog fluen over en tangplet et godt stykke fra land.

Vandstandens betydning i Limfjorden

Vandstanden har enorm stor betydning i Limfjorden og jeg tjekker meget ofte fjordens vandstand samt temperatur på DMI. Langt overvejende er fiskeriet bedst ved middel eller høj vandstand. Dertil skal der tages højde for vinden, der har stor indflydelse. Vandstanden forhøjes stærkt ved vindstuvning, da sydvestlige vindretninger får presset vand ind i fjorden. Ankommer du alligevel til lavere vandstand, så giv ikke op. Ofte går fiskene bare længere ude og så må der vades. Går man med spin er det mest anvendelige letkastede stænger på 8-10 fod med afbalanceret hjul og line. Nogle sværger til det grove grej, men det mener jeg slet ikke, der er behov for. Ja, der findes store fisk i fjorden, men selv en ørred på over 5 kg kan landes på en let 9 fods stang. Og de mere gængse størrelser på 40-60 cm giver klart større fornøjelse på det lettere grej. Til mit eget spinnefiskeri bruger jeg en 9.3 fods stang med kastevægt på 5-15 g. Den er fin til de små agn, som Limfjordsørreder ikke kan stå for.

 

Favoritter på Mors:Snurrebassen 1, 2X Møresilda, Stripper, Salty og Djurslandswobler

Favoritter på Mors: Snurrebassen 1, 2X Møresilda, Stripper, Salty og Djurslandswobler

Fisketips til havørredgrej i Limfjorden

Små blink i vægtklassen 4-12 gram er som udgangspunkt det, du skal bruge. Hvis jeg skal fremhæve et par stykker er det hvid Stripper i 7gram og 6 grams Møresilda i guld, samt små Snurrebasser. Blandt woblerne gør Salty på 12 gram det godt. Hav desuden et 15 grams Møresilda i sølv/blå eller perlemor/grøn samt et hvidt Boss blink i æsken. Som alternativ til det nævnte metal, kan en spinner være den rette cocktail til ørreder, der viser sig, men ikke hugger. 

Fluegrejet til Mors havørreder adskiller sig ikke fra almindeligt dansk kystfluegrej. En flydende line i klasse 5-7 vil dække det meste. Fisker du i strømrenderne er en intermediate eller synke 2 overlegen, da du ellers ikke når ned til fisken. For enden af forfanget skal der bindes tangloppe-, reje- og kutlingeimitationer, men når børsteormene sværmer indretter man selvfølgelig sit fluevalg derefter. I de kølige måneder tager Flammen, Pink Glimmerreje og Pattegrisen sine andele af fisk. De samme mønstre gør det også udmærket i grumset vand. Personligt bruger jeg højst tre til fem mønstre på et år, men har altid flere alternativer med i boksen, hvis de mest brugte skulle svigte. De varieres i farve og størrelse, så de passer til dagen. Men der er selvfølgelig dage, hvor fiskemakkeren får den bedste fisk på et blink, selv om fluen har gennemtævet strækket først. Det vigtigste er efter min overbevisning at dække sig ind med forskellige fluetyper. Så er man bedst rustet, når der kan skiftes mellem reje, tangloppe, småfisk eller børsteorm. Som en uundværlig outsider i flueboksen skal du have et par skumbiller i str. 8-10. De er sikre valg, når man kan se fisken bryde overfladen i stille vejr.

Står man uden linekurv, må manimprovisere. Denne fisk tog en stor lyserød flue 7 m fra stangspidsen, mens den sank i vandsøjlen

Står man uden linekurv, må man improvisere. Denne fisk tog en stor lyserød flue 7 m fra stangspidsen, mens den sank i vandsøjlen

Hvor findes kystørrederne på Mors?

Fiskene står ofte lokalt på Mors, hvor det er typisk korte stræk, der holder fisk. Små ubetydelige fremspring på stranden, gerne med lidt vegetation på bunden der bryder ensartetheden af sand- eller grusbund, er blandt de hotteste spots. Det kan være ved afslutningen af et tangbælte eller »lysninger« i ålegræsbælter samt huller i et ellers lavvandet område, at ørreden huserer i sin jagt efter føde. Det gælder i al sin enkelthed om at lokalisere de små variationer på kyststrækket, og man får ret hurtigt blik for dette. Har man fundet et par små pynter, vil fisken gerne søge tilbage til de samme steder, selv efter de er blevet skræmt af en klodset fisker. Det har mere end èn gang vist sig givtigt at holde små pauser og fiske de samme pynter igen. Evt. kan man fiske nærliggende spidser og odder, hvis fisken har søgt tilflugt i nærheden.

Pålandsvind er godt på mange havørrredpladser

Ved pålandsvind vil områder med blød bund plumre op og sætte ørrederne i jagthumør. Limfjordsørreder er vilde med bølger og krusninger på vande. Til stor frustration for nogen fiskere kan vinden blive for dominerende, da for hård sø og stigende vand vil slå ålegræsset løst og besværliggøre fiskeri. Spinnefiskere kan med fordel bruge ophænger foran blinket. Det kan forlænge fisketiden lidt, hvis man har fundet stimerne, men ikke kan holde græsset fra krogen. Skift til enkeltkrog vil ligeledes give flere grødefri kast. Fluefiskeren har det ofte lettere mht at finde de små grødefri lommer med relativt korte kast. Omvendt giver let fralandsvind super forhold for fluefiskeren. Især efter en periode med høj vandstand og gang i vandet. Det meste drivende ålegræs vil være skyllet op og de løse stykker være blæst fra kysten. Når vandet klarer op mæsker ørrederne sig i kutlinger, tanglopper og rejer i havstokken. Der skal næsten ikke vades, og fluen fiskes helt ind til den er fuldt synlig.

 

Proviant på turen forøger dinfiskeradius. Her har jeg fundet læ under Hanklit.

Proviant på turen forøger din fiskeradius. Her har jeg fundet læ under Hanklit.

Stille forhold ved Limfjorden kan være svære

Er overfladen blank, kan forholdene være vanskelige og fisken skræmmes let. Som fluefisker kan et klodset kast være nok til at sende ørrederne på flugt og et kraftigt forfang kan ligeledes spolere dine chancer. Gå ned i forfangstykkelse, prøv tørflue, gerne en lille skumbille og kast i udkanten af den formodede opholdsplads. For spinnefiskeren er det på en måde lettere. Man kan lade blinket lande 10 m fra fiskene eller fiske dem på længere afstand. For at komme i kontakt med fisken på lavt vand, er det nødvendigt at bruge lette agn. Små woblere eller helt lette blink kan praktisk talt fiskes helt ind til de rammer det allerlaveste. Fiskene vil gerne følge agnen og tager først lige før de selv får ryggen fri. Kastene lægges både vinkelret ud og på langs med kysten. Mange begår den fejl, at de vader for langt ud og kaster endnu længere. På nogle dage står jeg helt på det tørre og lægger kast ud, ellers skræmmer man fiskene. Dermed får ørreden en meter mere at jage agnen, men til gengæld er det noget mere kritisk at kroge, fighte og lande fisken.

De bedste fiskepladser til kystørred på Mors

Der er rigtigt mange gode pladser hele vejen rundt om Mors, og det kan være svært at vælge. Det betaler sig i den grad at være udforskende i sit fiskeri, da de fleste stræk rundt om øen rent faktisk holder fisk. Men når det er sagt, er der er nogle enkelte pladser, som er yderst besøgelses værdige. DRAGSTRUP VIG er en alsidig plads. Der kan parkeres flere steder på fjordens sydside ved Tæbring. Kysten er ret lavvandet mod vest, hvor den ene indbydende spids afløses af den næste. Derfor er vadning ikke nødvendigt. Nogle få steder finder man dybere vand ind under land. I bunden af vigen har Lyngsbro Bæk sit udløb og sammen med Votborg Å ved Tæbring genererer den en stor tilførsel af fisk. Begge åer er til dels selvreproducerende, men mangler en del i restaureringsarbejde endnu.

 

Susanne Worm med fuldfedLimfjordsørred fra Mors. Der kan være langt mellem snapsene, så smilet er fuldt forståeligt.

                          Susanne Worm med fuldfed Limfjordsørred fra Mors. Der kan være langt mellem snapsene, så smilet er fuldt forståeligt.

 

Ørreden er sjældent alene, men går oftest i stimer. Selv om der fanges mange mindre fisk, vil de større gerne være i de mindres følgeskab. Der kan fiskes i det meste af Dragstrup Vig, men halvårsfredningen ved Tæbring og helårsfredning af Lyngsbro Bæk i bunden af vigen, skal selvfølgelig respekteres. På kanten af Dragstrup finder du Mågerodde, som kun nås efter en længere gåtur – uanset hvilken side man kommer fra. Men tager du spadsereturen finder du masser af muslingebanker og visse steder stenet bund.

Nees Sund byder på prima havørredfiskeri, på begge sider af færgelejet, efter lidt ruskvejr og middel til høj vandstand. Der er mange muslingebanker i området, og fiskene kan træffes både helt lavt og ved let vadning. Nord for færgelejet er der to fine pladser. Første plads ligger 100 m fra færgelejet, og den næste ligger et kvarters gang længere mod nord, hvor der er et stenrev omgivet af et område med afvekslende bundforhold. Der er et shelter lige ved vejen, hvor der kan overnattes, og der er fine Parkeringsmuligheder.

 

Ved meget lav vandstand skal fiskene logisk nok findes længere ude.

Ved meget lav vandstand skal fiskene logisk nok findes længere ude.

 

Ved Hanklit og Gullerup Strand kan der næsten altid findes fisk. Iblandt går fisken helt ind under klinten, andre gange ville det være en fordel med flydering, da man kan se aktive fisk 100 meter ude. Strækningen øst for Hanklit er groft undervurderet. Hvis fiskeriet under klinten svigter, har badekarrene på dette stykke vist også at kunne kaste fisk af sig. Vest for Hanklit ligger Gullerup Kro. Der er fredning ved Gullerup Strand, men fiskeriet kan optages et stykke vest for Gullerup Kro. Dette er et godt besøgt sted, men giver også jævnligt pæne fisk.

Tissinge Huse finder man ved Glomstrup Vig, og der fiskes på begge sider. Der er to fredningsbælter fra udløbet ved broen over udløbet fra noret på landsiden indenfor Tissingvej. Inderst er der helårsfredning på grund af Moutrup Å og Nørre Å, der løber sammen, før vandet ledes fra Tissing Nor til fjordens saltvand. I forlængelsen af fredningsbæltet er der yderligere en zone med halvårsfredning. Fiskeriet er meget afhængig af fisketrækket til og fra noret. Der er store bælter af ålegræs og godt med muslingebanker.

 

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2014

 

Tradera

 

Fisk fra april som lige præcis harsneget konditionsfaktoren over 1,0.

Fisk fra april som lige præcis har sneget konditionsfaktoren over 1,0.

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: ÆRØ BRILLIERER IGEN

– Jeg har være et par dage på Ærø for at fiske, hvilket har givet lidt her og der op til de 45cm, fortæller Jan Pryds. – Min plan var derfor at spendere nogle timer efter den store overspringer! Sydkysten blev derfor affisket grundigt, men alle spots var uden en eneste fisk… Eller sagt med andre ord – fra klokken 8-18 fiskede jeg uden noget som helst hug. Puha – de overspringer ture kræver tålmodighed.

– Næste dag, startede jeg igen på sydsiden mere nord på, men stadig intet… Hmm, tænkte jeg og kørte til nogle af de spots, som jeg ved holder fisk. Og ja – de 3 næste spots gav fisk på 48cm, 43cm og mange lige under, så der var fisk på øen.

– Den tredje dag, startede jeg igen på sydsiden, men seks timer senere havde jeg stadig ikke fanget noget. Totalt frustrerende. Vinden var på nul, hele sydkysten var spejl blank, og der var ingen fisk. Jeg lavede derfor en ny plan om at tage om på nordsiden af øen, hvor der trods alt var lidt mere vind. Her valgte jeg et spot, som jeg aldrig har været favorit af, men det er jeg nu… Jeg var alene på spottet, og fik hurtigt en på 42cm samt flere under målet. – Der skal bare stå en større imellem tænker jeg, idet jeg rammer jeg en 54cm tynd nedgænger, der nænsomt sættes fri igen. Og BAM – så kom hugget endelig!

– Den var tung og lavede gode hovedryst, så jeg vidste, at den var stor. Havørreden tog de vildeste udløb, og jeg måtte flere gange stramme bremsen, for at den ikke stak mere en 50 meter ud. Efter 5-10 minutter var den grydeklar, men ved første forsøg på netning, indså jeg, at mit net er kortere i åbningen end fisken. Fisken blev heldigvis på, og i andet forsøg kunne den lige være i nettet – og jeg kom vist til at råbe YES så hele Ærø kunne høre det. Fisken blev taget på OGP Silling 17gram i guld/brun, for det er jo fuldmåne i morgen. Havørreden målte 63cm.

 

drømmerejse iFish Travel

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: SØLVBONANZA PÅ FLUESTANGEN

– Påsken og ramadanen har i den grad sølv i mund! Jeg har her i påsken oplevet mit livs fiskeri. På 4 ture har jeg fået hele 6 blanke overspringere over 60 cm. Sådan lyder det fra Jakob Stein Bügel.

– Jeg har de sidste par dage gået udelukkende med fluestangen, fortsætter han. I går ville jeg teste en nyerhvervet klasse 4 8.6’ stang. Jeg havde reelt set fisket i 4 timer uden at mærke en eneste fisk på en lækker plads med blød bund og lavt vand. Selvfølgelig var undskyldningerne mange, og jeg brokkede jeg mig kortvarigt over, at stangen ikke havde den samme power som min klasse 6, og at det var grunden til, at jeg ingen fisk fik. Fluen blev skiftet til en brunlig hjemmebundet craftfur reje med pink øje. Der skulle ikke mere til end et enkelt kast, før jeg fik fisk. Derefter startede det rene bonanzafiskeri, der endte med +10 havørreder, hvor de største var 67 cm og 64 cm – begge spejlblanke overspringere. Det gav rigtig god syre i armen skal jeg love for!

– Nu hvor 4’eren var indviet, og vinden havde taget til, faldt valget i går på min 6’er, og pladsen var selvfølgelig den samme. Fluevalget bestod af en hjemmebundet craftfur baitfish med rainbow dub som krop. Jeg fiskede vigen af, og igen mærkede jeg absolut INGENTING. Jeg var egentligt på vej tilbage til bilen igen, men min stædighed fik mig til at give pladsen et sidste skud. Få kast efter krøller min 6’er fuldstændig sammen, fisken lavede nogle fantastiske udløb, krydret med fornem akrobatik i form af spring. Efter 15 minutter kunne jeg lande min nye PR, en blank og tyk overspringer på 73 cm, en kanon ørred i skøn kondition! Under fighten begyndte flere havørreder at springe ud af vandet. Og da jeg lagde fluen ud, fik jeg få kast efter en smuk blank overspringer på 64 cm. Nu sidder en umådelig glad lystfisker og priser sig lykkelig over, at han gav pladsen et extra skud, også selvom den virkede tom for fisk!

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

HÅRDT SLID PÅ ÖLAND – MEN FLOT HAVØRRED TIL SIDST

– Jeg har netop været med fem kammerater til Öland for første gang, så vi havde pakket taskerne med forhåbningerne om de store svenske sølvbomber, fortæller Kasper Henderson til Fisk & Fri. – Det har været det mest hårde fiskeri, man kan forestille sig med en kold nordenvind på 12 m/s, lavvande, 3,8 graders koldt vand og fuldmåne. Vi præsterede 8-10 timers fiskeri hver dag i fire dage, og til sidst fik vi endelig den ene fisk, som du ser ovenfor. Den flotte havørred huggede et 23 grams blink, som jeg havde fået af min gamle ven Tommy – en af stifterne af blinkproducenten TMF. Det har været sindssygt – Öland, vi ses næste år.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

KINETIC FISKECUP 2023: NY PR PÅ BOMBARDA OG FLUE

– Her min beretning om en påskehavørred, som virkelig har ladet vente på sig, fortæller Anders Horstmann. – Fiskeåret er ikke startet super for mig, da det kun er blevet til en enkelt havørred over målet – fordelt på nok 10 fisketure. Alligevel var forventningen stor, da jeg så mit snit til at snige mig ud på en kort fisketur. Jeg har nemlig lige investeret i et intermediate bombarda, så istedet for blink, som jeg normalt fisker med, skulle fluen have chancen i dag.

– Velmødt på P-pladsen ved mit fortrukne fiskested ud til Køge Bugt, mødte jeg den gut, som jeg gentagne gange har set tage flotte fisk på stedet. Og det er vel at mærke på dage, hvor jeg ikke har kunne få fiskene i tale. I dag havde han dog intet mærket, og med fire andre fiskere til stede som heller intet havde fanget, forduftede optimismen en smule.

– Jeg gik dog et stykke ned af kysten og gav det en chance. Efter godt 45 minutter, blev fluen taget hårdt, og en god fisk kunne mærkes for enden af linen. En kort men dramatisk fight begyndte, hvor fisken gerne ville ned mod bunden. Heldigvis kom jeg ud som vinderen denne gang, selvom fisken gerne ville rundt om benene på mig. Stolt og glad kunne jeg nyde den smukke havørred og en ny PR på 64cm. Fisken skal tilmeldes Kinetic Fiskeup 2023, slutter han.

Du kan læse meget mere om konkurrencen og alle præmierne her.

 

Friluftsland

 

Kinetic Fiskecup 2023

drømmerejse iFish Travel

KINETIC FISKECUP 2023: EN FLOT HAVØRRED FRA KØBENHAVNS HAVN

– Efter at have brugt mange timer på havørredfiskeriet, hvor jeg har haft mange nulture, bestemte jeg mig for at booke en guidet tur med Jannick fra Urban Fins, fortæller William Solling. – Vi tog ud i Københavns Havn, hvor vi startede med at bruge en halv times tid i inderhavnen. Så tog vi ud, hvor der var mere åbent mod kysten. Det startede med, at Jannick fangede en lille blankfisk, og derefter havde jeg et nap. Så gik der en lille times tid, og så sagde det slam. Mit Seeker blink på 18 gram blev inhaleret af en kæmpe havørred – helt inde ved kanten. Efter en solid fight på et minuts tid landede vi den, og havørreden blev målt til 67 cm, inden den for sin frihed igen, slutter han. Fisken er tilmeldt Kinetic Fiskecup 2023.

Læs meget mere om Kinetic Fiskecup 2023 og alle præmierne her.

 

Friluftsland

 

Kinetic Fiskecup 2023

 

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED PR FRA MOLS

– Efter en sløv start på havørredfiskeriet i 2023, hvor jeg har haft 8 ture og kun en lille undermåler, tog det hele en vild drejning d. 2. april, fortæller Per Kinly. – Jeg tog til et af mine ynglingsspots på smukke Mols, hvor en kold nordøsten vind, lavvande og fuld sol skulle vise sig at være den rigtige kombination. Efter en halv times fiskeri var der hug, og det var en fin havørred på 63cm, som blev genudsat. Men det lugtede af mere. 

– Og ganske rigtigt. Snart fik jeg et tungt hug med efterfølgende udløb og kampen var i gang. Fem minutter senere kunne jeg lande en smuk blank havørred på 77cm, hvilket er min personlige rekord. Jeg begyndte mit havørredfiskeri for ca. 10 år siden, og indtil denne smukke fisk huggede var min PR 67cm. Nu er mit næste mål er nu 80+ Fisken er taget med en 9 fods spinnestang og en Sandeel 19grams gennemløber, slutter han.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

FULD FLEX PÅ DEN MØNSKE KYST

– Forleden var jeg en tur på den Mønske kyst, hvor vejret var fantastisk, fortæller Martin Bosen. – Der var høj sol og dejligt lunt – samt lige nøjagtigt så tilpas meget gang i vandet til, at havørreden kunne overlistes. – Jeg havde et rigtigt tungt hug helt inde under land, hvor en rigtigt stor havørred kortvarigt var på, men den røg desværre af igen, efter 3-4 kast. Men da jeg stod og bandede lidt for mig selv, kom der igen et fornuftigt hug. Denne gang var det langt ude i kastet, og nu blev den på. Efter en god fight kunne jeg nette denne blanke havørred, som havde hugget en prototype af en agn, som jeg var ude og teste. Jeg havde min kameramand Simon med og hele fighten kan ses på Youtube kanalen Flexfishing tirsdag aften. Knæk & Bræk.

 

drømmerejse iFish Travel

drømmerejse iFish Travel