feb 6, 2021 | Nyheder
– Det er altid spændene at ta’ på jagt efter overspringere i den kolde tid, siger Rene Voltelen. – Denne gang gik turen til Djurslands kyst for at finde en af de berygtede fisk, som lusker rundt i Kattegat. Efter en meget lang dag med rigtig meget vind og ekstremt kolde fingre samt besøg på ukendte pladser, lykkedes det mig at finde en vig, der gav lidt læ fra østenvinden og samtidigt så lovende ud.
– Jeg fiskede vigen hurtig af og kom til et fint stykke med blæretang og sten.I slutningen af strækket blev min Spey flue stoppet i et stort ryk, hvorefter den ellers fisketomme dag lynhurtigt blev konverteret til en actionfyldt succes. Fisken sprang 3-4 gange og snuppede et langt udløb, så der var hurtigt styr på løslinen! Fisken overgav sig ret hurtigt i det kolde vand og vendte turen til en super fisketur med en stor flot Djurslandsk overspringer som resultatet.
Knæk og bræk derude i kulden.
feb 6, 2021 | Nyheder
– Den årlige bornholmertur var længe ventet, da vi alle har brug for og komme lidt væk i de disse corona tider, fortæller Robert T. Munk.- Vi ankom til øen kl. 6.00 samt var på den første plads et par timer efter, og det var en kendt plads på Sydkysten, som skulle have det første skud.
– Det skulle vise sig at blive et fantastisk valg i forhold til vind og vejr, og vi sluttede dag 1 med en masse fisk samt den største på 69 centimeter og 3,7 kilo til min min makker. Så det var klart, at vi var fulde af selvtillid på dag to, hvor nye pladser skulle prøves. Det resulterede i seks fisk i hånden og min største på turen, som var 63 centimeter og 2.6 kilo. Vi fandt fisk stort set hele øen rundt, så man må sige, at der virkelig er gang i dem der ovre for øjeblikket… Fiskene var til stede næsten alle steder, men de var også meget forsigtige i hugget. Jeg fisker stort set kun med release-takler, og det gjorde virkelig forskellen. 26 fisk blev det til på 6 fiske dage. Cirka 10 af dem var mellem 50-63 centimeter, slutter han.
Har du selv haft en god dag på kysten, så send os en historie og et billede til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. Knæk & bræk derude.
feb 3, 2021 | Nyheder
– Her den anden dag, tog jeg afsted på en køretur til Djurslands yderkyst, som ville tage cirka en times tid, fortæller Jan Nielsen. – Da jeg ankom mødte jeg et par andre lystfiskere, som var på vej til en anden plads. De fortalte mig, at de havde gennemfisket spottet og havde intet set eller mærket. Men – jeg var fortrøstningsfuld, for jeg vidste, at forholdene var perfekte med den rigtige vind og vandskifte inden for den næste time. Efter cirka ½ halvtimes fiskeri fik jeg et totalt overraskende hug på wobleren, helt inde ved strandkanten og så en stor blank havørred vende, men væk var den. Efterfølgende var den inde og vende endnu engang, men dog uden tage agnen.
– I går var jeg så i området igen og tænkte selvfølgelig, over episoden dagen før. Jeg besluttede mig derfor for, at prøve chancen igen, for måske den store havørred stadig luskede rundt på spottet. Da jeg kom ned til pladsen, var det bidende koldt, og der var kommet godt med bølger på havet. Jeg tænkte grundigt over, hvilken agn jeg puttede på linen, og valget faldt på min trofaste Trustrup wobler i pink/hvid. Herefter fiskede jeg i ca.½ time, og midt i et spinstop kom hugget på wobleren, igen helt inde ved strandkanten. For enden af linen, sad dette pragt eksemplar af en havørred på 63 cm, og jeg må konstatere, at den fisk, jeg så dagen før, nok var storebroren.
feb 2, 2021 | Nyheder
– Jeg måtte lige have en lille pause fra værkstedet, hvor vi har fuld fart på i dagligdagen med at bygge og udstyre både. – Den nye mand på værkstedet – Emil – havde været ivrig de sidste par dage for at komme med ud en tur ud på vandet, så da vi mødte ind idag, og så at vejrudsigten var nogenlunde, var det bare med at komme ud og prøve begge to på østsiden af Bornholm ud for Svaneke cirka fem sømil ude. Vi fik faktisk kun fisket i 1,5 time i alt, som gav denne her flotte havørred, der leverede en virkelig en god fight… Vægt og længde er ukendt endnu… Havørreden blev taget på spideplaner på et grønt/hvidt Breakpoint blink belastet med 20 gram. Hastigheden gennem vandet var 2,2 knob
feb 1, 2021 | Nyheder
– Vejret var fremragende, da vi sejlede ud fra Svanemøllehavnen klokken 11. søndag d. 31/1, fortæller Jens Wang. – Vi satte kursen mod Lous Flak og startede med at sætte vores fire stænger på det lidt lavere vand. Men der skete ingenting, så vi bevægede os ud af mod dybere vand. Der var ikke mange trollingbåde ude den dag, og vi begyndte at mistænke dem, der blev hjemme for at være klogere end os. Jeg gik stædigt efter havørred og fokuserede på at fiske med sideplanere, dog relativt dybt med Kuusamo-diveren cirka 50 fod ude, inden sideplaneren blev ”clipset” på.
– Da klokken nærmede sig 15 uden nogen form for action overhovedet, mente skipper, at det var på tide, at sætte ”en torskestang” – dvs. fiske lidt dybere på downriggen. Men det kom der desværre ikke mere action ud af.
– Ligesom vi havde indstillet os på en nultur, gik min inderste sideplaner lidt ud for Taarbæk, og et ordentligt skrald lød fra hjulet, da ørreden tog sit første udløb. Inden jeg fik stangen i hånden, så vi en stor silhuet springe ud af vandet, og den tog to flotte udløb, inden vi fik den ind til båden og i nettet, hvorefter der var fire kilo sølvtøj i båden og en ny PR for mig. Nogle gange har man bare lov at være heldig.
jan 31, 2021 | Nyheder
– Jeg havde tidligt fri fra arbejdet, og det skulle udnyttes på et spot, hvor jeg havde bonanzafiskeri et par dage tidligere på ugen, sigher Ahmet Cakaloglu. – Her havde jeg nemlig fået syv fisk, hvor de største var en på 58 centimeter og to på 56 centimeter. Jeg var nede ved vandet klokken 15.
– En halv time senere skete der endelig noget. Jeg lavede et langt kast imod højre, og efter jeg havde hjulet lidt, kunne jeg mærke, at blinket begyndte at bevæge sig lidt anderledes. Den første tanke jeg fik var, at der måtte have været en følger efter blinket, så jeg begyndte straks at speede op på min indspinning – og slam så kom hugget kontant. Det blev ikke til den vildeste fight, men det var en fin overspringer på 62 centimeter, som blev landet sikkert. Derefter skete der ikke mere, slutter han.
Har du fanget en flot fisk her i weekenden, så tøv ikke med at sende os en lille historie og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. Billedet må meget gerne være vandret.
jan 28, 2021 | Nyheder
Den svenske Øresundskyst leverer traditionen tro nogle solide havørreder om vinteren. En af dem, der dyrker dette fiskeri flittigt, er Senad Alkovic:
– Min klasse 5 fluestang kom godt på overarbejde her den anden dag i et smukt blæsevejr med skiftende sol, fortæller han: – Jeg fiskede med den lille flue Rosa Räken i strørrelse 8, da jeg pludselig fik et solidt hug. Havørreden bød på en utrolig god fight, og hoppede adskillige gange, inden den kom ind. Vægten viste 3,7 kilo, og den var 67 centimeter lang.
Senad Alkovics flotte havørred fra Øresund
jan 27, 2021 | Artikler, Biologi, HAVØRREDFISKERI, Miljø og debat
Lasse i Lystfiskerforeningen for Skive og Omegns klubhus ved Karup Å. I baggrunden ses en udstoppet kæmpe fundet død i åen på 16,4 kilo og 104,5 cm.
En simpel rugekasse ankret op i åen kan være et godt alternativ til traditionel fiskepleje og udsætning af yngel. Læs om Lasse fra Hagebro og hans mange gode ideer, der alle er tænkt for at sikre havørredens ve og vel. Han er her ikke mere, men hans tanker og ikke mindst ukuelige engagement lever videre.
TEKST OG FOTO: TERKEL BROE CHRISTENSEN
‘ET AF DE STORE TRÆER i skoven ved bredden af Karup Å faldt den 11. juni 2017. Lars Michaelsen blev 73 år. Lars boede i den tidligere fiskemesterbolig ved det nedlagte dambrug ved Sejbæk, der løber få meter fra hans hoveddør. Bækken er er et af de smukke små tilløb til havørredåen over dem alle, Karup Å. Lars, der er bedre kendt som Lasse fra Hagebro, havde én stor passion i livet; Karup Å og særligt havørredens ve og vel.
Med liv og sjæl dyrkede han havørreden og naturen i og omkring Karup Å. I mange år foregik det med fluestangen i hånden, og ikke så få samt store havørreder har han landet gennem tiden. I de senere år var interessen for fiskeriet dog aftaget lidt. I stedet kastede han sin energi og lidenskab på at opfinde og udvikle finurlige apparater eller opstillinger, som kunne forbedre forholdene for havørrederne.
Et transportsystem til gydegrus er et eksempel. Det består af en kraftig vandpumpe, et kar og en stak kloakrør. Systemet kan sammen med en traktor med frontlæsser og en masse vand flytte store mængder grus ud over engene og ned til bækken. Her kan et par mand med lethed og uden at få ret meget sved på panden udlægge store gydebanker på ingen tid.
Lasse på vej hjem fra Karup Å.
Rugekasser til at klække ørred
De senere år handlede det om kunstige og flydende gydebanker – de såkaldte rugekasser. Lasse, som var pensioneret elektriker og borebisse fra Nordsøen, havde efter gentagende forbedringer nået frem til en model, der virker lige så godt som en naturlig gydebanke – måske endnu bedre. Den kunstige rugekasse har i hvert fald vist ret høje tal for overlevelsen af yngel.
Rugekassen, der skal ankres op i en å vinteren over, består i sin enkelthed af en firkantet ramme, flydeelementer i form af flamingo og en plastikbakke. Simpelt og genialt. Bakken er den samme type, som benyttes i dambrug til klækning af ørred- og lakseæg. Den har huller, som tillader gennemstrømning af iltholdigt vandløbsvand. I Lasses modificerede udgave er der også et hul på et par centimeter i diameter, som ynglen kan svømme ud af, når den er stor nok og klar til livet i bækkens frie vand.
Lasse befrugtede selv æggene i november eller december, og anbragte dem i rugekassen, der også indeholder en del grus med samme størrelse som i en naturlig gydebanke. Efter der er gået omtrent 520 graddage klækker æggene og bliver til blommesækyngel – dvs en lille ørredunge med en stor sæk på maven, der indeholder næring, så den lille fisk kan klare sig uden at skulle tage føde et stykke tid.
Ørredungens vej fra rugekasse til et liv i vandløbet
Det tager som regel tre uger, og i den tid lever blommesækynglen mellem rugekassens grus. Når madpakken er opbrugt, svømmer ynglen selv ud af rugekassen, hvor de er klar til livet i vandløbet. Den fordeler sig herefter i vandløbet, hvor forholdene er bedst egnet. Det vil sige på lavt vand under rødder, udhængende vegetation, bag sten osv. Lasse har observeret, at ynglen forlader rugekassen over omtrent tre uger og for det meste om natten, hvor deres fjender ikke har så let spil.
Men – den gode gamle naturlige metode er naturligvis bedst. – Rugekasser giver rigtig god mening i de mange vandløb, hvor havørrederne stadig ikke har mulighed for at vandre op og gyde naturligt, sagde han – og betragtede det som en selvfølgelighed, at en naturlig ørredproduktion naturligvis er bedst. Det var derfor ikke hans intention, at rugekasser skulle anvendes i velfungerende vandløb. Problemet er bare, at der stadig er masser af vandløb, hvor forholdene ikke er optimale. Spærringer, som forhindrer moderfisk i at nå frem til gydebanker og ynglens opvækstområder er en årsag. Hårdhændet vandløbsvedligeholdelse, hvor sten og grus er fjernet, er en anden årsag. Det er godt nok ikke lovligt længere, at fjerne sten og grus, men det har tidligere været praksis.
Forskningsdirketøren ham selv fra Forskningscenter Hagebro. Lasse, der er iført sine faste følgesvende en gammel oielskindshat og et godt humør fortæller her ved bredden af Sejbæk om alle fordelene ved sin flydende, kunstige gydebanke.
Fisk fra rugekasser opføre sig mere naturligt end udsat ørredyngel
I mange år har man løst problemet i de dårligt fungerende vandløb ved at udsætte yngel. Det er godt nok yngel, som stammer fra æg fra moderfisk opfisket i vandløbet, men de opdrættes typisk i et kunstigt miljø – modsat ynglen i Lasses rugekasser. Deres udvikling er herefter styret af den naturlige vandtemperatur og døgnets lysændringer. Det sker nødvendigvis ikke i et opdrætsanlæg, hvor ynglen også er vant til at se fiskemesterens røde plastikspand med foder, og hvor lyset i opdrætshallen bliver tændt og slukket på faste tider.
– Jeg har set hvordan yngel, der opdrættes i dambrug følger efter fodermesterens hånd, når han nærmere sig med en rød foderspand, fortalte Lasse. – Den adfærd har yngel fra mine rugekasser ikke. Når jeg åbner låget til rugekassen, er der aldrig en fisk at se, for de har for længst gemt sig mellem gruset i kassen. De to typer fisk vil formentlig også have samme forskellige adfærd i åen, så det er ikke svært at svare på, hvilken af de to typer, som vil klare sig bedst overfor rovfisk og fugle.
Rugekasser kræver tilladelse
Rugekasser er ikke sat i produktion nogen steder og er derfor heller ikke til salg. De er dog forholdsvis lette at fremstille selv, og materialeudgifterne for en kasse med plads til 5.000 æg beløber sig til nogle få hundrede kroner. Man kan så undre sig over, hvorfor brugen af rugekasser ikke er mere udbredt.
Lasse demonstrer rugekassen for eleverne fra efterskolen ved Blåkilde.
Årsagen er ret simpel. Man skal nemlig have en tilladelse fra fiskerikontrollen til at udsætte fisk – og den er de ikke ret villige til at give. Lasse fik derfor heller ikke tilladelse til, at klække yngel i sine rugekasser hjemme i Sejbæk. Men via den lokale efterskole lykkes det dog, at få myndighedernes velsignelse. Argumentet for tilladelsen er formidling. Men det ærgrede den gamle ildsjæl, hvorfor alting skal være så besværligt og bureaukratisk. Lasse mente, at det var dumt. For hvilken skade kan det gøre, hvis de lokale lystfiskerforeninger har et par rugekasser ankret op i deres små lokale fiskevande, hvor den naturlige yngelproduktion ikke er særlig stor? Det vil for det første sikre en effektiv fiskepleje, men man må heller ikke underkende den formidlingsværdi et sådant projekt kan have.
Lystfiskerne ved selvfølgelig godt, hvad det handler om, men for skoleklasser og måske endnu vigtigere, for lodsejere vil et besøg ved en rugekasse være et strålende eksempel på, hvorfor vi er nød til at passe godt på vores natur og ikke mindst vores vandløb. Så er er du medlem af en lystfiskerforening, biologilærer, naturvejleder eller lignende som kunne tænke dig at fortælle om havørreden og vandløbenes spændende biologi med udgangspunkt i Lasses rugekasser er der kun en vej, og det er at få beskrevet et godt formidlingsprojekt og så få bedt Fiskerikontrollen om tilladelse til at klække ørredyngel i en af ”Lasses rugekasser”. Det vil helt sikkert en fange unge som gamle med blot den mindste interesse for natur.
Mere om Lars – alias Lasse- Michaelsen
Lasse kan lidt af hvert også skrive bøger. Han har begået ganske velskrevet bog med titlen: ”Lasses Bog – om lystfiskeri og små historier”. Den handler om et efterhånden langt og som han selv formulerer det morsomt lystfiskerliv blandt andet ved Karup Å. Bogen kan erhverves hos købmanden i Hagebro ved Karup Å. Vil du se Lasse fortælle om sine rugekasser, kan du tjekke Bo Skelmoses video på vimeo. Den ligger på adressen: https://vimeo.com/58322409.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2018
I rugekasserne er der grus lige som på de rigtige gydebanker. Her ses nogle befrugtede ørredæg fra en af kasserne.
jan 27, 2021 | Nyheder
– Vi startede fra Søborg tidligt søndag morgen med kurs mod Nordøst Falsters lækre pladser, fortæller Jimmy Bruun. – Bilen var pakket med grej, fiske-buddy (søn) og madpakker. Velankommet til det første spot kom vi i vores waders, og så var det bare med at komme ned på kysten! Til vores store irritation var der godt med vandplanter i vandet, så da vi affiskede de bedste spots, fik vi ikke andet end ålegræs på krogen… Efter et par timer gav vi op og tog længere sydpå til det andet spot, men ved middagstid var vores tålmodighed ophørt. Det var som om, at der bare ingen fisk var på Falster!
– Men hvor skulle vi så tage hen? Valget faldt på det sydøstlige Møn, hvor vi havde rygvind, og vandet burde være bedre! Møns kyster var den eftermiddag klædt i gråt, og der var let farvet vand. Heldigvis var der bare lidt snask de første par meter, men ellers umiddelbart fiskbart vand uden synligt grøde i vandet. Vi valgte at gå direkte i vandet fra parkeringspladsen, og taktikken var klar. Der stod fire stk. waders til venstre, så det skulle klart være strækket mod højre, hvor der var frit.
– Albert indtog makkerpladsen til venstre for mig, og jeg foretog det første fuld smadder derud-af kast med 20 gram for enden af min 10,5 fods stang. I første indspinning mærker jeg et sejt træk som fra toppen af en tangplante, men så kom rykket! Jeg var i fuld kontrol på modhugget, og så var der dømt fight! Jeg kunne ikke umiddelbart afgøre andet, end at der var tale om en stor fisk, da der blev taget nogle gevaldige udløb på mit 4000 hjul! Det var dog den helt rigtige fornemmelse!
– Undervejs under fighten var fisken kun sporadisk over vandet, men jeg kunne se, at den var spejlblank. Jeg fik kaldt på Albert som hjalp med at få nettet fisken. Efter jubelscener og fotosessions blev fisken målt og vejet til 70 cm og 3,8 kilo. En helt igennem fantastisk dag på kysten!
Møn var gavmild med denne fantastisk flotte 3,8 kilos blankfisk til Jimmy Bruun.
