maj 3, 2021 | Nyheder
– For to måneder siden snakkede min fiskemakker om, at han skulle til Øland og fiske en uge, beretter Mads Willrodt. – Da jeg hørte, at han sagde det, blev jeg naturligvis jaloux på, at han skulle afsted. To uger senere fik jeg et opkald fra ham, hvor han gav mig chancen for at komme med, så jeg skyndte mig bare at svare ja tak!
– Endelig kom dagen, hvor jeg skulle afsted! Jeg skulle mødes med Teis Jørs bro Nielsen fredag morgen. Vi fik pakket bilen, og kørte mod Øland. Fredag aften, tog vi ud til en plads, hvor Teis har fanget fisk for to uger siden.
– Lørdag morgen skulle Teis guide en far og hans søn, som rigtig gerne ville fange en blank havørred. Vi ankom til pladsen og stængerne blev gjort klar. Der skulle kun tre kast til, så var der fisk, og det viste sig at være en rigtig flot havørred på 59 cm. Faren var selvfølgelig helt vildt glad og stolt! Nu var målet, at sønnen også skulle fange fisk. Der blev kæmpet i mange timer – desværre uden held. Dagen var til sidst ved at lakke mod sin ende, og vi kørte hver til sit. Teis var stadigvæk træt af, at sønnen ikke fik fisk. Så han sendte ham nogle pladser, der også holder fisk, Glade og tilfredse, kørte vi hver til sit.
– Jeg spurgte, om vi ikke lige kunne nå at fiske en enkelt plads, inden vi kørte mod hytten. Det kunne vi godt, og inden længe kom vi frem til den nye plads, Teis fandt sin fiskestang frem, for første gang i dag. Han gik ud og tog sit første kast, og det skulle vise sig at være en god ide, for der gemte sig en stor blank fisk på 65 cm. Vi kørte mod hytten, og var naturligvis mega glade over, at dagen endte med sådan en kanon fisk.
– Søndag morgen var vi begge to meget trætte efter en meget lang og hård lørdag, men ud og fiske – det skulle vi. De første 50 meter skete det ikke rigtig noget. Men vi holdt på, og pludselig mærkede jeg noget, som var rigtig godt. Den var dog kun på i 5 sekunder, og så hoppede den af. Jeg var naturligvis mega ærgelig over, at den smuttede fra mig. Men vi gav selvfølgelig ikke op.
– 20 meter længere nede af kysten skete der noget helt vildt, og en stor grov hanfisk på 69 blev landet. Og Teis var helt vildt glad. Vi fik sat fisken ud og taget billeder af den vildt flotte fisk. Jeg tænkte så, at jeg bare skulle ud og kaste, for måske var der flere derude. Og ganske rigtigt: Der stod endnu en drømmefisk i form af en stor overspringer på 73 centimeter! Jeg var lykkelig️, og det er ikke sidste gang, at jeg skal et smut til Øland! Begge fisk blev fanget på Fladbukken fra OGP i rød/sort på 28 gram.
Denne flotte hanhavørred var 69 centimeter.
maj 2, 2021 | Nyheder
– Tak Gotland for et par fantastiske dage – igen. Sådan lyder det fra Lars Terkildsen. – Denne fantastiske havørred, som du ser ovenfor, kan man vel sætte i kategorien fejlfri. Den er nok lidt over 70 cm, for den som vil vide lidt om størrelsen. Fisken svømmede tilbage efter et par hurtige billeder.
– Havørreden blev fanget den 30 april på en 25 grams ”Sill” gennemløber fra OGP i farven Stockholm Rød/Sort på en af de fantastiske pladser, der er på nordvest Gotland. På Gotland er der ingen udsætninger af havørreder, men man arbejder med at gøre alle småbække og åer selvreproducerende. Mindstemålet er 50 cm, og der er en meget udbredt genudsætningskultur, så rekrutteringen af havørreder langs den Gotlandske kyst er fantastisk. Vist kan man have dage med 0 fisk, som alle andre steder, men under mine fem dagens fiskeri i år, blev det til 18 landede havørreder og mange kontakter samt tabte fisk. Og som sagt – de har haft en sygt fin gennemsnitsstørrelse.
– Man kommer til Gotland med båd fra Oskarshamn, og det er en godt tre timers overfart. Hytter kan lejes, og mange steder er der Airbnb fra 4-500 sek for en nat – alt efter hvor meget lukus man vil have. På Gotland findes en del guider, man kan hyre, hvilket er en god ide den første gang, man besøger øen.
apr 30, 2021 | Nyheder
– Turen gik til Tåsinge som så mange gange før, fortæller Simon Øder. – Pladserne var valgt, og vi startede på en af de ”hemmelige” pladser, vi har fundet. Her fik vi blandt andet en enkelt undermåler til makkeren, men da der ikke skete mere, kørte vi til Vornæs, hvor vi ramte en god stime. Her lå fiskene alle sammen mellem de 38 og 42 centimeter – og vi tog to målsfisk med hjem. Dagen var grå og regnfuld, men humøret var højt. Det skulle dog blive meget bedre, for jeg fik et par fisk mere som røg retur – samt et enkelt horn.
– Pludselig fik jeg et vanvittigt og kontant hug lige foran mig. Den tog ikke så mange deciderede udløb, men plaskede bare rundt lige uden for rækkevide. Der var nerver på, men til sidst gled den i makkerens net. Havørreden var en ny PR til mig – og så fra mit yndlings sted – Tåsinge, som vi nok efterhånden har sort bælte i. Alt i alt en super tur, som jeg vil huske i lang tid, slutter han.
Har du selv fanget en godt fisk, så husk at sende os din beretning til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
apr 28, 2021 | Nyheder
– Søndag d. 25 april kl. 05:00 om morgen, var jeg klar til at køre til Varde Å, ligesom de forgangene to weekender, fortæller Peter Jacobsen. – Stressen var så småt begyndt at krybe en lille smule ind i mig, da den resterende del af kvoten blev mindre og mindre, og kammeraterne havde præsteret at få deres forårslaks allerede den første weekend. Kl. 07:00 holdt vi nede ved åen, og kl. 07:15 begyndte fiskeriet
– Min kammerat gik forrest med en kondomspinner, og jeg havde sat et gammeldags skeblink på, som virker fremragende i Norge i hvert fald. Tvivlen på den sædvanlige agn havde dog sat ind, og der skulle gøres noget nyt. Efter 5-10 minutter viste en stor laks sig i overfladen midt ude i åen ca. 50 meter nedstrøms. Min kammerat løb ned til den og fik taget en halvt kast, da der gik fuglerede i hjulet. Jeg løb derefter ned forbi ham og begyndte at fiske området af.
– Kroppen var spændt op og klar til hugget, som forhåbentligt kom inden for de næste sekunder, men efter 7-8 kast var der lidt mere ro på igen. Jeg lagde endnu et kast skråt opstrøms, og blinket kørte med ned og på tværs af strømmen. Lige da blinket begyndte at stige op mod overfladen, nåede jeg akkurat at registrere en skygge komme nede bag fra, da jeg fik et kæmpehug i stangen. Så var der laks, tænkte jeg! Fisken gik med det samme dybt og stillede sig lige nede foran fødderne på mig.
– Bremsen blev justeret, og der kom godt med pres på fisken, som gerne ville over til modsatte brink. Fisken kom i overfladen midt ude i åen, og jeg fik konstateret, at det i hvert fald ikke var verdens største laks samt , at den havde en stor skade på halen. Pulsen faldt derfor lidt igen. Efter nogle sekunder kom fisken atter i overfladen, og vi kunne tydeligt se, at der ikke var tale om en laks, men en havørred. Endda en rigtig god en, så pulsen kom atter op igen! Efter cirka to minutter med never på kom fisken i nettet, og glæden var stor, for den var fandme fed. Havørreden var 66cm og hele 3,9kg, hvilket er min fedeste havørred til dato. Så weekenden endte alligevel med at blive vellykket.
apr 27, 2021 | Nyheder
– Jeg lægger stor vægt på den rette besøgstid på mine fiskespots, og jeg foretrækker at starte fiskeriet inden solenopgang, da det ofte er her, at havørrederne trækker ind for at jage aktivt, fortæller Stefano Cinus fra @fishingchroniclesdenmark. – En hård uge på arbejde kunne derfor ikke stoppe os to motiverede lystfiskere, og klokken fem om morgenen var min ven Filippo og jeg allerede i vandet på Stevns. På spottet var der god strøm, og en let sidevind gav godt gang i vandet, hvilket altid er godt i klart vand.
– Filippo fiskede med fluestang, men under disse forhold valgte jeg at bruge min spinnestang, hvor jeg riggede en hjemmelavet tobiswobler fra MTN Lures. Det tog ikke mere end 15 kast, før en fin nedgænger huggede hårdt på min wobler, og fem minutter senere fik jeg anden fisk – igen en nedgænger lidt over 55 cm. Fiskene var altså på pladsen, og snart fik Filippo også ”flex” på sin fluestang, men da solen gik op, mærkede vi en markant nedsat aktivitet i området.
– Jeg besluttede at øge kastlængden ved skifte til en tungere wobler for at søge fiskene længere ude, hvor jeg kunne se en markant strøm. Og det skulle vise sig at være den rigtige beslutning: Jeg fik først et kraftigt hug fra en god fisk, som efter få sekunders fight slap fri – sådan er det jo! Fiskene var dog stadig aktive, og de startede med at bide konstant langt ude.
– Det var en fantastisk dag med i alt 10 havørreder på krogen, mange kontakter samt to gode følgere helt inde under stangspidsen. Alle fisk blev genudsat. Turen var dog ikke slut endnu, da jeg fik et fint hug – troede jeg. Det viste sig dog at være årets første hornfisk for mit vedkommende. Så nu er hornfiskene i hvert fald også ankommet til Stevns, slutter han.
apr 27, 2021 | Nyheder
Mig og makkeren var tilmeldt fiskekonkurrencen med Snurrebassen’s Disciple i weekenden, så vi var klar til at tæske noget vand, siger Ahmet Cakaloglu. – Vi begynder fiskeriet klokken 06.00, og der var næsten ingen vind til at starte med. Først affisker vi i flere timer uden at mærke en eneste hug, men omkring formiddag begynder der at komme lidt mere vind, hvilket sætter gang i vandet, ligesom vi vil have det.
– Vi fortsætter fiskeriet med cirka 40-50 meter afstand til hinanden, og lige pludselig ser jeg en stor fisk springe fri af vandet. Jeg kigger på min makker og råber ”så du den”. Han kigger tilbage og siger ikke noget, men jeg kan se, at han er i gang med at fighte en fisk, så jeg tænker, at det må være den fisk, der sprang op. Men da jeg ser ham nette den fisk, som han har fanget, så tænker jeg – nej – det kan ikke være den fisk, der sprang op.
– Jeg tager et skråt kast over området, hvor den hoppede, og efter 10-15 hurtige omdrejninger på hjulet, siger det klask. Det er et kontant hug, og jeg ved med det samme, at det er en god fisk, da den bare går dybt. Jeg råber alt, hvad jeg kan til min makker, at det er en stor fisk, men på grund af vinden kan han ikke forstå, hvad jeg siger. Efter fem minutters fight kan jeg nette den stålblanke fisk. Da jeg ser fisken på tæt afstand råber jeg til min makker, at det er vinder fisken, men han er stadig ikke helt med på, hvad der sker, så han begynder han langsomt at gå imod mig. Da han så ser fisken, kan han godt forstå, hvorfor jeg e så glad og siger tillykke.
– Fisken bliver målt til at være 71.5cm, og det giver mig en førsteplads på dag et, men på dag to bliver min fisk slået ud af Martin Theysen, som får en havørred på 72.5cm. Det gør dog ikke noget. Jeg skal nok få den førsteplads næste gang, slutter han.
apr 24, 2021 | Nyheder
– Jeg har lige været på tur med nogle af gutterne til Samsø, for at få lidt genoprejsning fra en noget kold Bornholmertur i marts, hvor vinden drillede vildt, og vi havde vindstød op til 27m/s samt sne… Sådan lyder det fra Per Fischer: – Vi besluttede derfor, at vi skulle have en ordentlig forårstur, men så var det lige, at vejrudsigten bød på flot vejr. Men – det var nordenvind, og som mange nok ved fra ordsproget – så – ”når vinden er i Nord – bliv hjemme hos Mor”.
– Turen første fisketimer startede egentligt tilfredsstillende: Vi landede med aftenfærgen fra Kalundborg, og kunne lige nå et par times aftensfiskeri på Vesborg Fyr. Her mødte vi nogle gutter, der havde haft lidt træk i fluen, og kort tid efter kunne Christian Balle lande turens første målsørred, der fik sin frihed igen. Og så var der igen en kontakt, der desværre smuttede. Det blev resultatet af aftenes fiskeri, hvilket egentligt var fint, da vi jo lige var landet. Men så skete der ikke mere de næste to dage!
– Vi kørte rundt på øens og fiskede armene halvt af, men vi kunne hverken finde fisk eller deres føde… Den var sgu lidt hård. Vi hyggede dog bravt i forårssolen, plukkede muslinger og tilberedte dem over bål – Moules Marines er bare så konge ude i det fri med et køligt glas Chardonnay selvfølgelig. På den sidste dag kørte vi til Sælvig i forhåbning om, at solen havde varmet vandet mere op der end ude ved det åbne kyst, så måske ville det være muligt at finde havørredsføde og dermed de fisk, som vi var kommet for. Efter en lille times fiskeri kom så belønningen… Endnu engang slog den dræbende effektive Omøbørste/Brendaflue til og udløste hugget fra en 59 centimeter fed overspringer på godt over de to kg, der leverede en forrygende fight. Havørreden var ude af vandet flere gange. Turen var reddet, men lidt som en udligning i overtiden… Det var ikke en stor sejr, men et resultat hvor man ikke vil vende retur med en hængemule. Vi tjekkede fiskens maveindhold, for det var da spændende at se, hvad den havde spist, nu hvor vi nærmest ikke havde kunne finde nogle byttedyr de sidste dage. Maven var fyldt med sandorm! Der er ikke så tit, at jeg har set det.
Der var ikke meget action på turen til Samsø, men denne flotte fisk reddede alligevel turen.
Den klassiske Omøbørste – her bundet med Rainbow Dubbing fra Fishmadman.
apr 23, 2021 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Miljø og debat
Lystfiskeriet er boomet i popularitet, og i kølvandet på det, er presset på vores fiskebestande vokset betragteligt. Spørgsmålet er – er der fisk nok? – og er det bæredygtigt med yderligere vækst i lystfiskeriet, hvis ikke der først kommer flere fisk? Vi har taget en snak med biolog og fiskeekspert Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum om, hvad han mener problemstillingen er – samt hvordan man måske kan løse den.
AF JENS BURSELL
BÆREDYGTIGHED defineres ikke af gode intentioner, men af mængden af ressourcer set i forhold til forbruget – her og nu. Overført til vores fiskebestande betyder det, at bæredygtigheden af vores fiskeri handler om, hvor mange fisk der er lige nu – set i forhold til det aktuelle fiskepres i samspil med de øvrige faktorer, der kan påvirke bestandene negativt.
Vores fiskeri her og nu bliver altså ikke nødvendigvis bæredygtigt af, at vi parallelt med et stigende fiskepres igangsætter tiltag, der måske på lidt længere sigt kan øge bestandene. Det bliver først bæredygtigt, når bestandene rent faktisk er så store, at vores fiskeri her og nu ikke påvirker bestandene negativt. Hvorvidt det er tilfældet nu er så spørgsmålet?
Er dansk kystfiskeri bæredygtigt?
Vi har talt med biolog og fiskeekspert Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum om status i dansk kystfiskeri, samt hvad man kan gøre for at forbedre bestandene og ikke mindst fiskeriet for alle de mange danske kystfiskere.
FISK & FRI: Tror du der er naturligt reproducerede vildfisk nok langs kysterne til, at det markant stigende antal lystfiskere, som vi ser lige nu, ikke vil betyde faldende bestande og forringet fiskeri for alle?
Henrik Carl: Nej, det tror jeg ikke, og vi skal huske, at den naturlige reproduktion af vildfisk i forvejen var så utilstrækkelig, at man laver bestandsophjælpning mange steder. Det synes sandsynligt, at den merfangst, som boomet i lystfiskeri (og fritidsfiskeri) har medført, må beløbe sig til 10.000-vis af ørreder, og det har naturligvis en betydning. Allerede nu melder erfarne kystfiskere om meget svært fiskeri ved adskillige af vore kyster, og jeg hører om mange nye kystfiskere, som er ude rigtig mange gange, før det lykkes at fange noget. Lystfiskeriet har således allerede taget skade i et eller andet omfang. Om ynglebestandene i sig selv tager egentlig skade kommer an på, om antallet af gydefisk falder så meget, at de ikke er i stand til at producere yngel nok til at udfylde vandløbenes bærekapacitet. Det er nok for tidligt at svare på, men i nogle åsystemer kunne man sagtens forestille sig dette senarie.
Henrik Carl med en flot farvet havørred, der blev genudsat forsigtigt.
FISK & FRI: Kan man risikere, at fastholdelse af den nuværende udsætningspolitik kombineret med et stigende antal lystfiskere, faktisk ikke vil være bæredygtigt, fordi presset på vildfiskene simpelthen bliver for stort?
Henrik Carl: Jeg er i tvivl om, hvorvidt man overhovedet har kunnet bruge ordet bæredygtigt om et fiskeri, der i forvejen er båret oppe af udsætninger, men situationen vil naturligvis blive værre, hvis man fjerne flere fisk fra bestanden uden at den bliver hjulpet ekstra andre steder. Med den interesse, der er for havørredfiskeri, er jeg dog i tvivl om, hvorvidt åerne nogensinde vil kunne producere tilstrækkeligt med fisk til at følge med efterspørgslen – uanset hvor produktive de så end måtte blive.
Flere fisk og bedre habitater
Det giver god mening at gøre alt, hvad man kan for at ophjælpe bestandene af vildfisk samt skabe habitatsforbedringer, så fiskene på den lange bane bliver selvreproducerende og kan klare sig selv. Men – alt dette er jo en proces, der kan tage årtier selv i politisk medvind. Spørgsmålet er derfor – hvad kan vi gøre imens, så vildfiskebestandene ikke overfiskes af det stigende pres fra lystfiskere?
FISK & FRI: Hvilke former for udsætninger laver man typisk nu til dags – og vil de på den korte og lange bane være nok til at supplere de vilde bestande og i tilstrækkelig høj grad kompensere for et øget fiskepres fra lystfiskerne?
Henrik Carl: Lige nu udsættes yngel, ungfisk og smolt i åer og åmundinger. Da især yngel og ungfisk er afhængige af vandløbenes tilstand, er der grænser for, hvor mange man kan sætte ud, da en øgning af antallet blot vil medføre en større dødelighed. Det forholder sig lidt anderledes med antallet af mundingsudsatte smolt, da de i hvert tilfælde i teorien svømmer ud i havet ganske hurtigt efter udsætningen. Desværre ser man undertiden, at de ikke forlader å og åmundinger, hvorfor man kan frygte, at mange går til grunde. Der har været beretninger om, at de svømmer tilbage op i åerne, og når de står samlet i åmundingerne er de et let bytte for fx skarver.
Flere udsætninger er ikke nødvendigvis uforeneligt med kampen for flere vildfisk
FISK & FRI: Når man hører beretninger fra firserne og halvfemserne, hvor der var kystudsætninger, er der meget der tyder på, at kystfiskeriet var lysår bedre dengang? Hvad skal der til for at nå dette niveau igen – og kan det ske, uden at det går ud over målsætningen med flere vilde fisk og større selvreproducerende bestande?
Henrik Carl: Der er ingen tvivl om, at kystfiskeriet var langt bedre i dele af landet, da man lavede kystudsætninger, og hvis der var politisk vilje til at genoptage kystudsætningerne, ville man kunne skabe et meget attraktivt fiskeri i løbet af nogle ganske få år. Da der ikke er grund til at tro, at konkurrence om føden er en begrænsende faktor for ørrederne i havet, bør kystudsætninger i sig selv ikke påvirke de vilde bestande.
FISK & FRI: Hvad var egentlig argumentet været for at stoppe kystudsætningerne – og holder det?
Henrik Carl: Problemet med kystudsætninger er, at fiskene mangler et vandløb at vende tilbage til (den såkaldte homing), når de bliver kønsmodne. De strejfer derfor rundt på må og få og trækker mere eller mindre tilfældigt op nærliggende vandløb, når de bliver kønsmodne. Derved kan de lave en genetisk forurening af bestandene. De fleste steder er problemet til at overse, da ørredbestandene alligevel er skab af/suppleret med udsætninger fra mange forskellige steder gennem tiden, men som udgangspunkt er det fornuftigt af prøve at forhindre yderligere genetisk forurening.
Genudsætning af havørred er en god måde at skåne bestanden for øget fiskepres – men spørgsmålet er om det alene kan gøre det, hvis vi skal have et attraktivt kystfiskeri. Det mener biolog Henrik Carl ikke.
Hvordan kan vi få flere kystørred – uden at spænde ben for flere vildfisk
FISK & FRI: Vil man, som det ser ud i 2021 kunne supplere med flere eller andre former for udsætninger, der vil kunne give flere fisk til lystfiskerne og samtidigt mindske presset på vildfiskene – uden at det risikerer at gå ud over målsætningen med vilde og selvreproducerende bestande? Eller er der andet, man kan gøre for at beskytte bestandene?
Henrik Carl: Hvis fokus primært er på at skabe et bedre lystfiskeri til glæde for både eksisterende og nye lystfiskere, er det hurtigste naturligvis at skrue op for antallet af smolt, der udsættes. Desuden kunne man overveje midlertidigt at genoptage kystudsætningerne og ikke kun sætte ud i åmundingerne. Hvis fokus er på at beskytte de vilde bestande, kunne man overveje at hæve mindstemålet til fx 50 cm og/eller indføre såkaldte ”baglimits” (fx 3 ørreder pr. fisker pr. dag). Disse tiltag bør selvfølgelig gå hånd i hånd med miljøforbedringer i vandløbene på den lidt længere bane.
FISK & FRI: Hvis man skulle tænke i helt nye baner – hvad kunne man så gøre for at give dansk kystfiskeri et seriøst boost – stadig uden at gå på kompromis med målsætningerne om flere vildfisk og selvreproducerende bestande?
Henrik Carl: En oplagt mulighed var at lave kystudsætninger af sterile fisk (enten havørreder eller andre laksefisk). Derved ville man være ude over problemet med genetisk forurening. Hvis man fx finneklippede de sterile fisk, som man gør med laksene nogle steder, kunne man kende dem fra ”vildfiskene”. Derved ville man vide som lystfisker, hvilke fisk man med god samvittighed kunne tage med hjem. Udsætning af sterile fisk er for øvrigt ikke ”at tænke i helt nye baner”. I store dele af Nordamerika er lystfiskeriet båret oppe af sådanne udsætninger, og det er en milliardforretning. Meget ofte er det forskellige ørredhybrider, der udsættes i Nordamerika, men man kan også fremstille sterile fisk af de rene arter. Allerede nu udsættes fx sterile regnbueørreder i mange af landets put-and-take-søer. Der vil sikkert være modstandere af at omdanne kysterne til en slags put-and-take-fiskeri, men på sin vis er både lakse- havørredfiskeriet allerede et put-and-take, og bestandene/fangsterne skal nok ikke falde meget fremover, hvis vi skal fastholde nogle af de nye lystfiskere i fiskeriet. Og jeg synes, at de skal fastholdes i fiskeriet! Det er nemlig de personer, der interesserer sig for naturen, der passer på den – også selv om de lige nu lægger lidt ekstra pres på ørredbestandene!
Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.
apr 21, 2021 | Nyheder
– Forleden besøgte jeg forskellige fiskepladser inde i fjordene og på den åbne kyst, fortæller Filippo Bernardis. – Vejrudsigten sagde høj sol samt nordøstlig vind, og hvis I ikke kender de Østsjællandske kyster, kan jeg fortælle, at østenvind gør det lidt sværere at finde vand. der er fiskebart her omkring.
– Mit fiskeri starter normalt før solen går op. Men – på grund af hygge med vennerne natten før blev det lidt sværere at komme op meget tidligt. Fiskeriet kunne derfor først begynde klokken 10 om morgenen, hvor vandet var helt stille og meget klart, men hyggen trumfede fiskeriet… Jeg fiskede med fluestang, og mine venner med blink. Da vi stoppede klokken16, var der desværre 0 fisk – men vi hyggede os! Dagen efter – søndag – startede fiskeriet meget tidligere omkring klokken 5.30. Desværre satsede vi på den forkerte plads. Der var meget tang i vandet, og vi fik tang på krogen ved hver eneste kast. Til gengæld var solopgangen den smukkeste!
– Når jeg er træt har jeg en tendens til at lave dumme fejl, og dagen bliver altid mere spændende jo trættere jeg bliver. I lørdags gik det ud over mine blink. Jeg lagde dem på taget af bilen lige før vi kørte hen til plads nummer 2. Da vi ankom kunne jeg se, at jeg manglede min boks med 20 woblere og blink. Denne lille fejl kostede mig 400 kroner i ødelagte blink og mere end en god times fiskeri til mig og Stefano.
– Endelig kom vi dog på plads klokken 8 om morgenen, og vandet på Stevns var som vi håbede – nemlig dejlig grumset og uden tang. Perfekte forhold for jagende havørreder! Vi sagde knæk og bræk til hinanden og fiskeriet kunne startes. Det tog kun fem kast før en solid og blank havørred tog mit F35 blink fra MS Lures i fuld fart. Den var ikke den største, men den var en af de smukkeste havørreder, jeg nogensinde har set. Og det er jeg også glad for!
– Efter adrenalinen stilnede af, kom der ro på igen og den fortsatte resten af dagen. Vandet begyndte at blive klarere, solen blev stærkere, og fiskene forsvandt. Jeg tror mere og mere på, at når solen er høj, og vandet bliver mere roligt, er det en smule sværere at snyde en havørred. Men sådan er det bare!
