EFTER HÅISING I ØRESUND

Et gæng seje artsfiskere har netop brugt weekenden i jagten på håising på Øresund. – Og – i forhold til hvor svært det kan være at fange sådan en på målrettet fiskeri, så gik det faktisk ret godt, fortæller skipper Martin Hubert, der havde Danske Artsfiskere med på tur ombord på Fyrholm.

– Fiskeriet foregik på små 30 meter vand med bundtakler fisket med str. 4-6 enkeltkroge og et lillebitte sildestykke. Med én fisk på førstedagen og fem fisk her i dag, så må man konkludere, at det var mission accomplished for artsfiskerne, der ud over over Martin Hubert blandt andet talte prominente navne som Brian Kristensen, Daniel Søhus, Michael Timm, Codfather og en del andre. Turen gav desuden en pighvar på 30 meters dybde, hvilket er ret usædvanligt – samt flere fine kuller – torskefisken der kendes på den store sorte plet. Håsingerne blev taget med hjem i et iltet kar, og kan nu ses på Øresundsakvariet i den kommende tid.

Vil du selv på havet med Fyrholm eller andre af Spar Lystfiskeris skibe kan du booke dem her.

Læs mere om Øresundsakvariet her.

 

Friluftsland

Friluftsland

NY VIDEO: ARTSFISKERI PÅ ØRESUND MED HVIDOVRE SPORT

Artsfiskeriet bliver mere og mere populært – og det er ikke uden grund, for det er både sjovt og hyggeligt at gå efter de mindre saltvandsarter med det lette medegrej. I denne video er vi taget med Fyrholm og Hvidovre Sport på Øresund, for at fisker efter alt fra fladfisk, torsk og makreller til ulk, tobiser, kutlinger, hvillinger, knurhaner, havkarusser og savgylter. Undervejs fortæller Carsten Faber og Martin Hubert alt om fiskeriet – lige fra takler og grej til agn og fisketenik. Glæd dig til en super hyggelig sommerdag på sundet med masser af god stemning og fisk til alle.

Se filmen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere.

 

Geddefeber

Friluftsland

KOM TIL DM I HAVFISKERI 22-23 AUGUST

I weekenden den 22-23 august afholder Dansk Havfiskerforbund DM i havfiskeri, som er en artsfiskerkonkurrence med base i Helsingør.

– Der er åben tilmelding, så alle kan deltage, fortæller Thor Rasmussen og Martin Hubert fra forbundet. Fiskeriet foregår klokken 8-15 hver dag, hovedpræmien er 5.000 kroner kontant og der er også en del grejpræmier ud over det. Som udgangspunkt er det catch and release, men har man lyst til at få et par makreller med hjem, så kan man godt det. Deltagene medbringer selv agn – og alle typer af agn inkl. Gulp mv må anvendes. Man må maksimalt bruge tre kroge, og der er 28 pladser.

Følg med på Dansk Havfiskerforbunds Facebook eller ring på telefon 26 18 47 59 og tilmeld dig eller hør mere om arrangementet, hvor der sejles fra Kulturhavnen i Helsingør med Fyrholm.

Sidste tilmelding er 15 august.

Tjek alle vores artikler om hav- og småbådsfiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.

 

Daiwa Open 2025
Friluftsland

TIL FLADFISKEFEST PÅ LANGELANDSBÆLTET MED FYRHOLM

Som du har kunnet læse på fiskogfri.dk, har det gode skib Fyrholm med Martin Hubert ved roret sejlet fra Spodsbjerg siden midten af oktober for udforske fladfiskeriet i Langelandsbæltet.

– Allerede på den første tur fangede vi masser af fisk, og i takt med at vi har brugt mange gode fisketimer hernede, har vi fundet en del rigtig fine pladser, der har sendt snitstørrelsen godt i vejret. Vi fanger således rigtig fint med fisk over mindstemålet, og en stor del af dem er i rigtig godt huld med en fin tykkelse, der passer perfekt til nogle velsmagende og saftige fileter.

– Det milde vejr har kun været godt for fiskeriet, og som det ser ud nu, kan fiskeriet efter Langelandsbæltets fladfisk sikkert fortsætte stabilt et godt stykke ind i vinteren, fortsætter han. Vi fisker typisk på 7-10 meters dybde, hvor der er moderate strømforhold, så det er behageligt at fiske med relativt let grej – eksempelvis takler med 60-100 grams pirke. Sidste weekend fangede vi masser af skrubber, isinger og rødspætter, og langt de fleste kunne ende med at hjemtage 10-15 flotte fladfisk til aftensmaden.

Husk, at man selv skal medbringe alle agn til fisketurene, slutter Martin. Fladfisketurene kan bookes via Spar Lystfiskeris hjemmeside her.

Se hvordan du fisker efter fladfisk fra turbåd i denne video på Fisk & Fris Youtube.

  • og lær at flå og filetere fladfiskene i denne video.

 

Daiwa Open 2025

Friluftsland

SKRUBBER OG RØDSPÆTTER: FINE FLADE FRA FYRHOLM

– I lørdags var vi lige på en dejlig tur med Fyrholm fra Spar Lystfiskeri, og selvfølgelig fangede vi en masse fisk, fortæller Alfred Weinholt. – Vi har ellers ude i noget af det værste vejr med op til 19 m/s i stødende, men det gik alligevel godt.

– Jeg tror, at alle fangede en masse pæne flade. De største min far og jeg fangede var 450-500g. Det var ikke de største, men nogle fine fisk alligevel. Jeg fiskede kun med børsteorm, mens min far fiskede både orm og skalrejer. Det var næsten umuligt at holde bund, men fiskene svømmede jo også op efter maden, så det var vel ikke det værste. Vi var dog nødt til at sejle ret meget sydpå pga. vinden.

– Vi var ude med Ishøj Fiskeklub på Fyrholm, og Hvidovre Sport var ude med Havstrygeren. Vi endte med at få 22 fladfisk, som vi beholdt, men smed omkring 50 ud, som var lige på grænsen eller bare for små, slutter han.

Rapporten deltager som alle andre nye fangstrapporter og 2025 artikler i lodtrækningen om en fiskedrømmerejse sponsoreret af iFish Travel. Du kan booke fladfisketure med Fyrholm, som fra den 18 oktober sejler fra Spodsbjerg i Langelandsbæltet her.

 

Friluftsland

Friluftsland

MED FYRHOLM EFTER FLADFISK I LANGELANDSBÆLTET

Den 18. oktober starter det gode skib Fyrholm op med at sejle fra Spodsbjerg Havn på Langeland. Ved roret er Martin Hubert, der en af Europas bedste havfiskere:

– Der bliver lige nu fanget rigtig mange flotte fladfisk dernede, så forhåbningerne til de kommende måneders fiskeri er helt i top. Vi kommer til at sejle både hverdage og weekender fra 8-15 – og der fiskes udelukkende efter fladfisk – primært med fokus på rødspætter, skrubber samt isinger. Vi vil dog også løbende eksperimentere med fiskeriet efter pig- og slethvar.

– Udover, at man selv skal medbringe agn/orm, er alt som det plejer at være med mulighed for at købe både morgenmad og frokost om bord. Sidstnævnte er intet mindre end vores legendariske frankfurtere, så du kan roligt glæde dig.

Fyrholm kommer til at ligge i Spodsbjerg og fiske i Langelandsbæltet indtil foråret.

Du kan booke fladfisketure med Spar Lystfiskeri i Langelandsbæltet her. Spørgsmål kan rettes til Spar Lystfiskeri her.

 

Tradera

Friluftsland

DAIWA OPEN 2025: PÅ ARTSTUR I ØRESUND

– Jeg var forleden med Ishøj Sportsfiskerforening ude på artstur i det nordlige Øresund med det gode skib Fyrholm, fortæller Alfred Weinholt. – Vi fiskede mellem Færgerne og Trapperne.

– På tredje stop fik jeg en lille sej på 40 gram på første kast der. Senere – lige da klokken ringede, fik jeg et bid og trak den op. Det var en fin ulk på 190 gram. Stoppet efter tog jeg to havkarusser på én gang med den største på 170 gram. Så tog jeg et makrelforfang på, fordi de sagde, at der var makreller, og så fangede jeg en lille hvilling på 80 gram. På det sidste stop efter torskefamilien fik jeg en mega sej lange som har været på min bucketlist meget længe. Den vejede 470 gram, så man kan fange større af den slags, men jeg var stadig mega glad.

Fisken er tilmeldt Daiwa Open 2025 – og deltager også i drømmerejselodtrækningen.

 

Tradera

 

 

Ulk fra Øresund

Alfred med sin flotte Ulk fanget fra Fyrholm på Øresund,

Friluftsland

TAG MED SPORT DRES PÅ FLADFISKETUR

– Riv en dag ud af kalenderen og kom med ud og fang fladfisk, opfordrer Kris fra Sport Dres. – Der er tale om et fornøjeligt og normalt nemt fiskeri for alle, så det er bare med at melde sig til. På efterårets to ture sejler vi med to af Sundets bedste skibe, M/S Fyrholm og M/S Jaws:

– Turen med Fyrholm er fredag d. 18. oktober fra kl. 8.00 til 15.00. Prisen er  375 kr. Vi sejler vi fra Helsingør, Statshavnen ved Kulturværftet, Værftspladsen, Flydebro 4. Fladfisketuren med Jaws er fredag d. 25. oktober fra kl. 8.00 til 15.00. Pris 300 kr. Mødetid senest 15 minutter før, og der er afgang fra Vedbæk på Inder Molen ved enden af Bro A.

– Den bedste agn er normalt børsteorm eller sandorm, som vi kan tage med til dig. Husk at bestille ved tilmelding. Hvis du ikke har prøvet denne type fiskeri før, så kontakt os. Der er bindende tilmelding i butikken eller på 38 88 46 48 eller på info@fiskegrej.dk.

Læs mere om turene her på Sport Dres´s hjemmeside.

Få historien bag Sport Dres her.

 

Friluftsland

Friluftsland

PÅ ARTSTUR MED HVIDOVRE SPORT

Hvidovre Sport arrangerer et væld af fede fisketure – blandt andet på Øresund, hvor de netop har afholdt en skøn artstur på det gode skib Fyrholm her i søndags. – Vi slog ikke rekorden på 20 arter på en dag, men vi kom op på 16 stk, fortæller turleder Carsten Faber, som du til daglig kan møde i butikken på Hvidovrevej 158.

– På turen blev der således fanget fjæsing, havkarusse, skrubbe, savgylte, kutling, hvilling, torsk, makrel, ulk, sild, hornfisk, rødspætte, ising, grå knurhane, sej og den 3,5 kilos lange, som du ser på billedet. Udover mange andre fisketure, har vi også artstur på programmet igen den 21. september, hvor vi byder på en dejlig lang 9-timers tur med Fyrholm fra Helsingør. Vi fylder maksimalt 22 deltagere på, så der er godt med plads.

Du kan læse meget mere om arrangementerne i Hvidovre Sport på hvidovresport.dk her.

Læs meget mere om Hvidovre Sports kundearrangementer og fisketure på i artiklen her på fiskogfri.dk.

– eller læs om Hvidovre Sports historie her.

Se også denne fede video fra en af Hvidovre Sports fladfisketure.

 

Hvidovre Sport

 

Der er liv og glade dage på Hvidovre Sports artsture. Øverst En flot lange taget på Hvidovre Sports sidste artstur.

Der er liv og glade dage på Hvidovre Sports artsture. Øverst En flot lange taget på den sidste artstur.

 

Turleder Carsten Faber kan bare det der med de store langer

                                                                                                   Turleder Carsten Faber kan bare det der med de store langer.

Friluftsland