Et gæng seje artsfiskere har netop brugt weekenden i jagten på håising på Øresund. – Og – i forhold til hvor svært det kan være at fange sådan en på målrettet fiskeri, så gik det faktisk ret godt, fortæller skipper Martin Hubert, der havde Danske Artsfiskere med på tur ombord på Fyrholm.

– Fiskeriet foregik på små 30 meter vand med bundtakler fisket med str. 4-6 enkeltkroge og et lillebitte sildestykke. Med én fisk på førstedagen og fem fisk her i dag, så må man konkludere, at det var mission accomplished for artsfiskerne, der ud over over Martin Hubert blandt andet talte prominente navne som Brian Kristensen, Daniel Søhus, Michael Timm, Codfather og en del andre. Turen gav desuden en pighvar på 30 meters dybde, hvilket er ret usædvanligt – samt flere fine kuller – torskefisken der kendes på den store sorte plet. Håsingerne blev taget med hjem i et iltet kar, og kan nu ses på Øresundsakvariet i den kommende tid.

Vil du selv på havet med Fyrholm eller andre af Spar Lystfiskeris skibe kan du booke dem her.

Læs mere om Øresundsakvariet her.

 

Tradera

    drømmerejse iFish Travel

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This