nov 27, 2023 | Nyheder
– Efter en travl uge med arbejde og studier var en hurtig fisketur tiltrængt, fortæller Andreas Sørensen. – Eftersom jeg er bosat i København, var det oplagt at give torskefiskeriet i havnen et skud. Så jeg pakkede min 7-delte fluestang og lidt grej, hvorefter jeg cyklede ud til en af de mange gode fiskespots, som der er i byen.
– Jeg bandt en hjemmebundet clouser minnow for enden af forfanget. Efter 20 minutters fiskeri, hvor jeg nød den flotte og klare aften, blev min indtagning stoppet brat. Min første indskydelse var, at jeg havde fået fat i bunden eller en gammel cykel, men pludselig begyndte det at ruske voldsomt for enden af linen. Jeg fik ført fisken hen til et sted, hvor jeg sikkert kunne lande den, og jeg var meget begejstret, da fisken kom på land over bolværket. Heldigvis var jeg ikke mutters alene. En flink spansk turist fik taget et par flotte billeder, inden fisken kom retur. Jeg indstillede fiskeriet kort tid efter, da jeg var mæt af indtryk, hvorefter jeg cyklede hjemad med en god fornemmelse i maven, og en fiskefeber kureret, slutter han.
Se mere om havnefiskeriet i Københavns Havn i denne fede video med Valdemar Floutrup – eller denne havnefiskevideo med Mikkel Poppelhøj. Husk at abonnere på Fisk & Fris YouTube – det er gratis.
Det var på denne flue, at Andreas fik sin fine torsk i Københavns Havn.
nov 21, 2023 | Artikler, Fluefiskeri, Rejsefiskeri
Barracuda’en er en bestialsk motherfucker – og du kan roligt regne med at få testet dit grej til det yderste…
Få fisk spreder frygt og panik på en tropisk flat som barracudaen, og en mere kynisk og kalkulerende modstander på fluegrejet er svær at forestille sig. Tag med Rasmus Ovesen et smut sydpå og bliv inspireret til dine egne eventyr med fluestangen.
AF RASMUS OVESEN
BARRACUDAEN er på mange måder indbegrebet af den urgamle og blinde ondskab, som findes i så mange forskellige former og variationer i naturen – og som får det til at risle koldt ned af ryggen på os. Det er en ondskab, som udspringer i dybet af kølige og sjælløse øjne og i kynisk og kalkulerende adfærd. I dette tilfælde finder den sit almene formudtryk i et perfekt camoufleret og strømlinet ydre, en skyggefuld og spøgelsesagtig tilstedeværelse samt et bistert gab fyldt til bristepunktet af barberbladsskarpe tænder.
Barracudaen er de topiske flats’ nådesløse terrorist, og dens uforudsigelige lune, frygtløse adfærd og indiskriminerende koldblodighed gør den til en udfordring for selv den mest stoiske og hårdføre fluefisker. Det kræver nerver af stål at fiske barracudaer på flue. De har en angrebshastighed som et amerikansk undervandsmissil samt en foruroligende evne til at materialisere sig som spøgelser ud af ingenting og massakrere ens flue i eksplosive og pludselige kollisioner af vand, skum og knitrende skæl. Barracuda-fluefiskeri er med andre ord ikke for folk med sarte sjæle og tyndslidte nerver, men for de få stålsatte eventyrere – dem der søger det let-selvpineriske, gyset og chokeffekten.
Palmer, sol, ginklart vand – og barracuda’er i farvandet – hvad mere kan man ønske sig?
Barracuda på flue – et brutalt fiskeri
Egentlig er det parakdoksalt, at jeg som inkarneret tørfluefisker er endt med at liste rundt på flatsne med nerverne uden på tøjet og kaste til ominøse skygger. Som tørfluefisker er jeg vant til at se fisk tage min flue i slow-motion, og selvom det også kan være nervepirrende, er der en form for magelig selvfølgelighed over det, der giver ro i sjælen. Omvendt forholder det sig med barracuda-fiskeriet på flatsne. Her sker tingene så hurtigt, at ens sanselighed overbelastes. På et splitsekund – ud af ingenting – forsvinder din flue, et dommedagssug forplanter sig helt uventet igennem fluelinen, og en stor, sølvglinsende krop kaster sig pludseligt meterhøjt frit af vandet. Idet den bryder vandet med sin fulde tyngde i nedslaget, hvirvler løsline øjeblikkeligt omkring ørene på dig, mens fisken tager af med 100 kilometer i timen og forsvinder ud over flattens flimrende monokrome vand. Undervejs kaster den sig gentagende gange helt fri af vandet med sitrende gællelåg og blottede tænder – men det ser du slet ikke. I dette pludselige kaos af fygende line, skumsprøjt og voldsomme klingestød har du nok at gøre med bare at fastholde grebet omkring korkhåndtaget og undgå at få slået knoerne til blods af hjulspolens og -håndtagets bagspin.
Først når fluehjulets forpinte klagesang pludselig ophører, linen slækkes og kurven i stangen retter sig ud, kommer du dig så småt over det indledende chok – men nu er alt for sent. Barracudaen er søgt ud over koralrevene, som afgrænser den store flat, og forfanget er revet over. Hele hændelsen bundfælder sig, mens du med en forstenet mine spoler de tabte mængder af glødende orange-farvet bagline tilbage på fluehjulet. Den ligger udover vandet som en slags tilnærmet kortlægning over fiskens vandvidsudløb, og du er overrasket over, hvordan så rå mængder bagline nåede at blive flået af hjulet i løbet af så kort tid. Nogle hundrede omdrejninger senere er du i færd med at binde endnu en stor pulserende flashflue for enden af et wireforfang – denne gang med rystende og utålmodige hænder. Du er fortsat lettere chokeret, og dine tanker er kaotiske. Én ting ved du dog med sikkerhed, og forvisningen mærker du med enhver fiber i kroppen: Du er klar til endnu mere afstraffelse!
Rasmus Ovesen med en fantastisk barracuda, der er på vej tilbage til sit rette element.
Efter barracuda på de store Turneffe Flats
Belize´s Turneffe Flats og Turneffe Island Resort er ét af de steder, hvor jeg oftest har jaget barracuda – og det til trods for at stedet primært er kendt for sit sublime permit og bonefish-fiskeri. Her finder man barracudaerne i kølvandet af store fødesøgende stimer af bonefish, der trækker rundt på bagsiden af koralrevene eller mudrer vandet op inde over selve flatsne. Her er masser af fisk mellem fem og 10 kilo, og ind imellem støder man på skrækindjagende monstre mellem 15 og 20 kilo.
Bonefish’ne er nervøse af natur, men intet kan gøre dem mere opskræmte og påpasselige end, når der er baracudaer i farvandet. Nok er bonefish’ne hurtige svømmere med akutte reaktionsevner, men de undervurderer bestemt absolut heller ingen grund til. Barracudaen har en koldblodig evne til at få sneget sig ind på bone fish-stimerne, og kommer den først tæt på eller får sporet sig ind på en afsondret fisk, så er dens lynsnare og pludselige udfald som regel dødeligt.
Barracuda´er på jagt
Særligt ved højvande trækker de evigt sultne barracudaer ind over lavt vand for at jage. Ved højvande har de lidt mere vand under bugen end ellers, og byttefiskene, der plejer at gemme sig på de lavvandede indersider af koralrevene, har pludselig ikke de samme muligheder for at gemme sig. Nu vil man typisk finde barracudaerne patruljerende frem og tilbage langs fordybningerne inde bag koralrevene – lige på kanten af flatsne, hvor de tålmodigt venter på at komme på nært hold af intetanende byttedyr. Her vil de slå kynisk ned på mere eller mindre alt spiseligt, der kommer inden for rækkevidde. Særligt har de dog en forkærlighed for bone – fish’en – hvad end det så skyldes, at de er særligt smagfulde eller blot udfordrende at fange. Det kan derfor betale sig at opsøge pladser med gode forekomster af bonefish – og så ellers time det med at højvandet indfinder sig. Her vil man have optimale muligheder for at fange barracudaen.
Rasmus og Martin er fast makkerpar på mange fiskerejser – og der er fuld fart over feltet, når der fiskes efter barracuda.
Taktik til barcudafiskeriet
Barracudafiskeriet kan gribes an på to taktisk meget forskellige måder; enten kan man blindfiske dem, eller også kan man pürschfiske dem. Det første alternativ indebærer, at man affisker vand af en så stor dybde, at barracudaen er umulig eller i hvert fald særligt vanskelig at spotte. Hertil skal det dog hastigttilføjes, at barracudaen selv for dem med særligt trænede øjne kan være vanskelig at få øje på, og at den på selv knædybt vand, kan have en næsten spøgelsesagtig evne til at holde sig camoufleret. Af denne grund er det derfor ikke kun langs dybdekurverne af koralrevenes ydersider, at man kan blindfiske efter barracuda. Det går også an på flats’ne. I begge tilfælde gælder det om at afdække en masse vand – samt gøre det effektivt og hurtigt. Godt nok er barracudaerne altid i bevægelse, men det er mere effektivt at opsøge dem end at vente på, at de pludselig er trukket inden for kasterækkevidde.
Sightfiskeri med flue efter barracuda
Pürschfiskeriet indebærer i modsætning til blindfiskeriet en masse delvist inaktiv ventetid, men det er på alle tænkelige måder den mest spændende form for barracuda-fluefiskeri. Her gælder det om, ved hjælp af et par gode polaroidbriller og et skarpt blik, at lokalisere fødesøgende barracudaer og så ellers komme på kaste hold. Typisk vil man kunne vade langs koralrevene og have held til at spotte jagende barracudaer, men ellers kan det være en fordel at spejde fra stavnen af en flatbåd – hvorfra man har et bedre udsyn.
Barracudaerne toner som oftest frem som langstrakte og diskrete skygger, og når først man får øje på én af disse, gælder det om at lægge et hurtigt kast ud på vandet – 3-4 meter foran fisken i dens formodede svømmebane. Herefter er det bare med at flå og hive fluen hjem med al vold og magt, for er der noget, barracudaen tænder på, er det et flygtende eller panikslagent byttedyr. Tag eventuelt begge hænder til brug under indtagningen ved at sætte fluestangen i spænd i din høje armhule, og accelerér fluen alt, hvad du kan.
Martin Ejler Olsen med en gudeskøn barracuda, der gav ham kam til sit hår.
På denne måde mindsker du samtidigt fiskens reaktionstid, hvilket er ganske vigtigt. Er fisken for alvor på finnerne, vil den reagere øjeblikkeligt – og starte forfølgelsen intuitivt med sitrende finner og et stift blik – men tag endelig ikke fejl af den. Barracudaen er en aggressiv og frygtløs jæger, men den er langt fra hovedkulds. Og da den i tillæg har et knivskarpt blik, vil man ofte opleve, at den blot følger efter fluen eller helt ignorerer den. Barracudaen er i bund og grund ganske skeptisk anlagt, og derfor gælder det om at holde lav profil og forsøge sig med fluer, der enten er troværdige imitationer eller overfladefluer såsom poppere eller gurglere, der kan provokere barracudaen til at hugge.
Hugger barracudaen ikke på de første 2-3 kast, gælder det om at skifte flue hurtigst muligt og forsøge sig på ny. Intet kan vække skepsis i en barracuda som at se samme flue på nært hold gentagende gange. Det er derfor en god idé at have flere fluer monteret med wireforfang i reserve, eller bruge en wireløsning, der muliggør hurtige flueskift.
Grej til barracuda på flue
Grejet, der anvendes, når der flue fiskes efter barracuda, er selvsagt i den tungere ende. For det første er fluerne, der fiskes med, ganske voluminøse, og for det andet kan de åbne flats være ganske vindblæste. For det tredje kræves der slet og ret kraftigt grej for at hamle op med barracudaens nærmest uproportionale kræfter. En 9’ #10 fluestang kombineret med et slidstærkt fluehjul med en kraftfuld bremse er en god grundudrustning. Hertil kommer en diskret, flydende WF flueline med et 5-6 meter langt forfang, der ender i en 0.45-0.50 mm fluorocarbon spids. Heri bindes enten et stålwire-, wolfram- eller titaniumsforfang på 40-50 lbs. Tro endelig ikke, at en fluorocarbon chok-tippet eller et let geddewireforfang er egnet til dette fiskeri. En stor barracuda flår og slider alt over, der ikke er 100% toptunet og skræddersyet til formålet. Den er så og sige bygget til ødelæggelse!
Sightfiskeri er oplagt, når fiskene som her er på meget lavt og klart vand. Men selv under disse forhold kan det dog være svært at spotte de spøgelsesagtige fisk, der nærmest kan gå i et med deres omgivelser.
Barracudafluer
Fluerne, der typisk anvendes tilbarracuda-fluefiskeri, er store og pulserende – gerne op til 20-25 cm, og med en god profil. Monteret med en action disc allerforrest kan man give fluerne en slangende og sitrende gang i vandet, der kan tirre og lokke barracudaerne til at hugge. Disse action discs gør dog samtidig fluerne en anelse trægere at indtage, og den hastighed man potentielt mister under indtagningen, taler ind imellem imod brugen af dem. Nogle dage skal barracudaen ingen betænkningstid have, mens den andre dage – særligt, når den har en tendens til at forfølge fluen – skal lokkes og lures. Her må man bruge alle tricks i bogen, inklusive indtagningsstop, bratte accelerationer og retningsskift ved hjælp af rullekast.
Sølvfarvede fluer er som regel gode til at pirre barracudaens hug instinkt, eftersom mange af dens foretrukne byttefisk har sølv glinsende flanker. Ordinære flash fluer fungerer som regel udemærket, men husk på – at jo flere nøglestimuli, du kan kode ind i fluerne desto bedre fisker Prøv derfor at binde nogle sølvglinsende fluer, der ikke bare glinser og glitrer, men som også har form, fylde og udtryk. Og sørg for at binde dem på kraftige og skarpe kroge, med kevlarbindetråd og rigelige mængder UV eller epoxylim – ellers er de splittet til atomer efter den første nærkontakt med barracudaens tandbesatte kæber.
Helt hvide fluer kan også fungere glimrende – særligt over dybere vand, og ellers kan poppers samt pangfarvede provokationsfluer, der fiskes lynsnart hjem i overfladen fiske godt, når barracudaerne for alvor er i hugget. Særligt popperfiskeriet kan være sjovt, da man her er garanteret nogle spektakulære hug, hvor fluen bliver revet af overfladen i hæsblæsende eksplosioner af skumsprøjt og kølvand.
De vildeste barracudafights
Når hugget falder kan du ligge akkurat nå at hamre fluen på plads i fiskens benede kæft med et solidt strip-strike, og herefter er det bare med at holde fast og håbe på det bedste. For så går tingene stærkt! Selv mindre barracudaer på mellem 3-5 kilo sætter af i uimodståelige vanvidsudløb. Fisk på mellem 5 og 10 kilo blotter hovedparten af din backing på få øjeblikke, og de helt store fisk mellem 15 og 20 kilo raser af sted med overhængende fare for pludseligt blottede hjulspoler, overophedede bremsesystemer, udrettede kroge og sprængte forfang. Barracudaen giver virkelig alt, hvad den har i sig af brutal vildskab og halsbrækkende fart under fighten, og dette i sig selv gør, at det alene gør den til et eftertragtet bytte for os fluefiskere. Den har muligvis er blakket ry og omdømme, men den er helt klart blandt tropernes mest spændende og nervepirrende sportsfisk.
Barracudaens biologi
Barracudaen findes i de tropiske og subtropiske dele af Stillehavet, Atlanterhavet og det Indiske Ocean. Der findes flere forskellige arter, hvoraf de største kan blive mere end to meter lange og veje over 40 kilo. Over åbent vand færdes særligt mindre barracudaer i større stimer, mens de helt store fisk typisk foretrækker at færdes og jage alene. Barracudaen kan skyde hastigheder på op til 45 km/t, og den kan jage fisk på størrelse med den selv ved at flå lunser af disse fisk med sine knivskarpe tænder.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2014
nov 4, 2023 | Nyheder
– Jeg tilmeldte mig en fisketur med FFFD til Møn allerede i februar med et håb om en god naturoplevelse med fluestang neden for Klinten, men sådan gik som bekendt ikke pga af stormflodens eskapader. Sådan lyder det fra Morten Arre Nielsen. – Men til gengæld har jeg netop haft min debut som kystfluefisker i Hvidovre Sportsfiskerforening. Jeg blev nemlig hægtet på Per N fra foreningen, som er rutineret Mønfisker. Han viste mig rundt på øen fra morgenen af, inden det første fiskeri startede ved Ålegårde.
– Da jeg havde vadet 3-4 skridt ud fra kysten og begyndte at lægge line ud, drillede det lidt med linen og jeg troede, at jeg havde fået bundbid. Så trak jeg irriteret i linen, hvorefter reaktionen kom med det samme. Efter en fin fight landede jeg min første kystørred i år. Det står lidt sløjt til med fangster, så indtil videre er det fisk nummer tre. Selvom der ikke bliver noget fiskeri neden for Klinten, tegner det til at blive en fantastisk oplevelse i hyggeligt selvskab med medlemmer fra Hvidovre Sports- og Lystfiskerfiskerforening, slutter han.
Husk at der er masser af fede artikler om kystfiskeri med både flue og spin på fiskogfri.dk´s artikelarkiv her.
okt 3, 2023 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Der er utallige muligheder for at tilføre din flue et drilsk farvepust. De fleste vælger lidt UV-dubbing eller et par tørn farvestrålende fjer, men fluorscerende rejeøjne er bestemt også en gangbar og fræk løsning.
Når vandet er varmt og vrimler af liv, virker provokationsfluer ofte lidt for »larmende« i vandet. Men det stadigt smålune vand i efteråret er mange steder fyldt med pirlige fisk, der gerne vil have en smule farve på fluen. Løsningen er enkel – et diskret hint af provokation.
AF REDAKTIONEN
EFTERÅRETS FØRSTE SYDØSTENHYLER er løjet af, og store mængder tang ligger i enorme dynger langs stranden. Det ses tydeligt, at der har være skrald på, men nu viser Østersøkysten sig fra en, efter min mening, alt for pæn side. Det nærmest flade badekar, som de seneste måneder har været umuligt at fiske, ser nu indbydende ud med sporadiske blæretangsbuske. Det skal, trods de rolige forhold holde fisk, og det er bestemt nogle kast værd, inden revet indtages. Det er efterår, og de seneste ture har givet imponerende mange store men letfarvede fisk på spin. Mine forventningerne er derfor urealistisk høje, og jeg bliver ikke synderligt begejstret, da en 45 centimeters blankfisk tager fluen i tredje kast.
Jeg fighter den hurtigt ind til afkrogning. – Der skal være en stor herinde, tænker jeg og fisker videre. Min makker, som ikke deler samme overbevisning, har taget stand ude på revet. Han står nu og kaster ud over en lækkert rullende gammel sø, og jeg begynder at tvivle og fisker badekarret hurtigere igennem. Det går åbenbart for hurtigt, for mens jeg vader ud, skræmmer jeg en seriøst stor fisk. – Din store idiot! Vrisser jeg af mig selv i frustration, men lægger alligevel min »drille-flue« i den retning, som fisken forsvandt. To træk i linen senere bliver den brutalt stoppet, og en fisk på omtrent 60 centimeter pisker vandet til skum for enden af mit forfang. Det er bestemt ikke den meget store fisk jeg skræmte, men et kærkomment og ret ufortjent plaster på såret…
Fluer, der provokerer, virker altid
Provokationsfluer virker hele året – ingen tvivl om det. Men i visse perioder er der andet, som bare virker bedre. I vinterhalvåret, hvor vandet er koldt og føden sparsom, er havørrederne helt enkelt ikke synderligt selektive. Her gælder det om at eksponere fluen for flest mulige fisk, og en farverig flue er mere synlig. Forår, sommer og til dels efterår myldrer det kystnære vand derimod af liv, og det spraglede farvedisplay provokationsfluer har, kan have en ligefrem frastødende effekt på havørrederne, som har en relativ stor fødetilgang. Men lige præcis i efteråret kan især rødlige og lilla nuancer også have en enorm udslagsgivende tiltrækning på de efterhånden ret territoriehævdende vandringshanner.
Dette stiller os kystfluefiskere i et dilemma. Skal vi optimere vores fiskeri efter de aggressive og ofte talrige vandringsfisk, eller skal vi satse benhårdt på de mere »sjældne« og eftertragtede overspringere? De fleste fortrækker nok at sætte fluen i den sidste model, men faktum er, at der for de fleste fluefiskeres vedkommende er meget langemellemrum mellem 3, 4 og 5 kilos blankfisk. Hvad gør man så?
Fire eksempler på mine favoritfluer. Øverst en magnusvariant med rød og hvid Crystal Chenille, i midten en STF-Reje med orange UV-øjne og nederst to varianter af Haze-fluer i grøn med hugspot samt den originale i lilla.
Den gyldne mellemvej har ofte været mit valg. Jeg anvender behersket provokation i form at et fx hugspot eller anden form for diskret farvetilførsel. Sådanne fluer fisker selvfølgelig året rundt, men kommer for mit vedkommende særligt til deres ret i efteråret. Fluer som Rasmus Ovesens Cutthroat Kutling, den effektive Polar Magnus samt et hav af varianter over klassikere med små farverige islæt falder under denne kategori. Fluer som imiterer havørredens byttedyr i form og bevægelse, men med en diskret tilførsel at skrappe farver. Udover at se rasende godt ud i boksen fisker sådanne fluer også fremragende.
Materialerne som er gangbare til drillefluer er vidtfavnende. Ja, det er vel egentligt kun fantasien der sætter grænser. I mange af de eksisterende mønstre er det ofte et par tørn pangfarvet dubbing, en hale af farvet garn eller et hidsigt cone head. I denne tid, hvor rejefluer er så populære, kan man også tilføre farve til fluen ved hjælp af farvede rejeøjne. Man kan lave dem selv eller købe dem færdigt støbte fra fx www.easyshrimpeyes.dk, som har et fornuftigt udvalg.
Purple Haze er en af de gode
Mine favoritter til efterårsfiskeriet er klart en let lilla flue, som jeg kalder Purple Haze samt en lys variant af Magnusmed Crystal Chenille i hvid og rød –men jeg er sikker på, at din favoritflue med en let farvetilførsel fanger lige så godt. Jeg har selv gode erfaringer med pink, rød og lilla farver på denne årstid, og det må gerne være UV-reflekterende materialer. Jeg fortrækker afhængig af sigten i vandet, at farven er ret diskret og ikke for dominerende. Der svømmer med garanti masser af fisk rundt som tager en Glimmerreje hele året, men der er bestemt også mange som ikke gør – og det er min erfaring, at de store ofte er i denne kategori.
En farvet hunfisk fra det sydlige Møn får friheden. Selvom hun
leverede en fantastisk fight, jeg nødigt var foruden, har en rogntung hunfisk som denne ikke meget kød på kroppen. Hannerne er derimod i fin foderstand.
sep 10, 2023 | Nyheder
– Efteråret lader i denne tid heldigvis fortsat vente på sig – heldigvis i den forstand, at det giver os havørredfiskere, der brænder for aften- og natfiskeriet muligheden for fortsat at få havørreden rejst til overfladen, da forholdene særligt ifht. lufttemperaturen muliggør dette lidt endnu. Sådan lyder det fra Thomas Thaarup, – Uagtet, at det sagtens kan mærkes i de sene aftentimer, at efteråret står for døren, er der et ”vindue” fra den gyldne time og ind i mørket, hvor havørreden fortsat er aktiv og til at få i tale med rette teknik. Her er særligt hastighed på fluen og kastets vinkel en afgørende faktor i min optik og erfaring.
– Jeg har efter hjemkomsten fra Island brugt flere aftener ved åen, da jeg har savnet det inderligt. Ådalens natur, lyde, dufte og dyreliv har en magisk tiltrækningskraft på mig, og efterlader mig lykkeligere og med fornyet energi gang på gang. At have denne mulighed i ”baghaven” betyder alverden.
– I onsdags trak ådalens kræfter i mig på ny – det er, og bliver som en afhængighed, der kun kan forstås iblandt ligesindede lystfiskere. Fiskebilen var allerede pakket fra de foregående aftener, og jeg trillede afsted ud i ådalen – ud til der hvor jeg befinder mig allerbedst indeni!
– Fremme ved parkeringspladsen holdt blot en enkelt bil, og oppe af åen mødte jeg en anden lokal fisker, som jeg ofte møder derude – jeg tænker han opsøger det samme som ådalens kræfter som helhed giver mig.
Jeg startede fiskeriet længere oppe af åen, og efter mørkets frembrud lykkedes det også at få to smukke havørreder på hhv. 51 og 55 cm til overfladen og hente min flue. De blev nænsomt genudsat med ønske om god rejse videre – alt var godt!
– Længere nedstrøms mødtes vi på ny, og nu havde landskabet forandret sig betydeligt med en dyne af mosebryg svævende smukt i luften, men samtidig som en dyne over visse steder på åen. Vi stod her og snakkede om vores forventede påvirkning heraf på fiskeriet, hvorefter vi skiltes på ny. Min erfaring hermed er, at fiskene under disse forhold kan være utrolig vanskelige – ja nærmest umulige at få i tale, hvis luftens temperatur hurtigt køler overfladetemperaturen i åen ned. I hvert fald hvis man som jeg ynder at fiske fluen hængende i vandfilmen for her at provokere ørrederne til hug i overfladen. På denne måde får man fuld valuta for pengene på den visuelle konto, når man hører overfladen brydes ude i åen med måske den smukkeste og bedste lyd i hele verden.
– Jeg var efterhånden kommet ned til en af mine absolut favoritpladser, hvor jeg tidligere har fanget gode fisk. Sanserne og koncentrationen skærpes dermed for alvor her, når fluen lægges på tværs af strømmen. Mosebryggen havde nu kortvarigt forladt denne strækning af åen, og den hang inde over markerne. Jeg lagde fluen til modsatte bred ”over i hullet”, og tænkte her ved mig selv, at det kast lå helt perfekt komplementeret af lyden fra fluen, der ramte overfladen. Jeg startede fluen op, og holdt en jævn fart i drevet på tværs med nymfetag. I slutningen af drevet skete så det magiske øjeblik, hvor overfladen blev brudt og verdens bedste lyd blev sendt mod mig – da fluen blev taget.
– Jeg mærkede det seje træk i linen, hvorefter jeg satte krogen. Jeg kunne med det samme mærke, at dette var en rigtig god fisk. Herfra skulle tiden vise sig pludselig at stå stille. Jeg følte mig helt rolig men samtidig utrolig spændt indeni over, at have kroget en af åens absolutte ”kongefisk”. Det var en af de havørreder, man drømmer om siddende bag fluestikket, når favoritfluerne bindes, og som man tur efter tur håber tager ens flue.
– Fisken forholdt sig egentlig ganske rolig og medgørlig samt gik blot dybt langsomt opstrøms. Stangen var spændt til sit maksimale i ønsket om at få fisken op i den øverste vandsøjle for at tage strømmens lidt hurtigere hastighed netop her til hjælp i fighten. Fisken adlød, og kom til overfladen, hvor jeg dermed også så den rigtig i fuld skala. Hvis ikke pulsen i forvejen var oppe, skulle jeg ellers love for, at den nu kom det – sikke en majestætisk havørredhan.
– Det lykkedes mig at holde fisken i overfladen, og efter noget tovtrækkeri frem og tilbage til modsatte bred gik jeg ud i åen med nettet. Og her i denne situation ville det at bruge begrebet, at fisken ”gled ind over netrammen”, ville være ukorrekt – her blev hele netposen på mit kortskaftede McLean net ganske enkelt fyldt helt ud! En lykkeros udsprang indeni, da jeg kunne lægge fisken op på åbrinken – Jeg havde svært ved at være i mig selv, og tusind tanker strøg igennem hovedet. Sjældent havde jeg set så smuk og velproportioneret en fisk.
– Jeg stod længe og nød synet, og følte mig samtidig utrolig privilegeret over, at jeg efter utallige timer ved åen nu skulle mødes med en af åens absolutte sjældenheder, men samtidig med bevidstheden om denne særlige og unikke mulighed og oplevelse – er et øjeblik, som måske kun opstår en enkelt gang i livet! Ingen ved det, og netop dette element i fiskeriet gør netop, at vi gang på gang drages af åens kræfter, og traver kilometer på kilometer gennem ådalens mørke i jagten på åens skønheder! En følelse af lykke og dragende tiltrækningskræft som kun vi lystfiskere kan forstå – os der gang på gang pakker bilen, og kører ud i mørket – derud i ådalen hvor oplevelserne venter, og hvor jeg i denne omgang blev belønnet med en de helt særlige af slagsen. For dette er jeg evigt taknemmelig!
– Ved hjemkomsten blev målebåndet strakt ud på hele 90 cm og displayet på vægten viste 8,69 kg – ganske enkelt en drøm af en havørred. Jeg ser frem til at nyde fisken i de kommende kolde måneder med venner og familie, hvormed oplevelsen fuldendes, og historien om den særlige septemberaften ved åen kan fortælles ved spisebordet med et stort smil på læben!
– Med ønske om en fortsat god sæson til jer alle – vi ses ved åen, hvor oplevelserne venter på os. Knæk og bræk – nyd nuet derude hvor vi befinder os absolut bedst, slutter han
aug 16, 2023 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Rejsefiskeri
Lars Broberg med sin flotte 4 kilos fjeldørred taget på flue i Grønland.
Grønland byder på et absolut magisk fiskeri efter fjeldørred. Lars Broberg er så vild med dette unikke fiskeri, at han har taget turen nordpå hele ni gange. Her får du historien om hans seneste tur.
AF LARS BROBERG
FLUEFISKERI I GRØNLAND forbandt jeg indtil 2013 med frost, sne og kulde, og det var bestemt ikke på min bucket list, hvad angår fiskerejsedestinationer. Men da jeg i 2013 blev tilbudt en tur dertil som kok, hvilket ikke er min professionelle uddannelse, kunne jeg ikke sige nej. Turen skulle vise sig at blive et paradigmeskift i min opfattelse af fluefiskeri på verdens største ø. På turen hjem var mit højeste ønske at vende tilbage til Grønland, for dette måtte ikke være første og eneste gang, at jeg besøgte dette fantastiske sted. Jeg måtte bare tilbage igen, og med min tur her i 2023 er det siden hen blevet til ni fantastiske fiskerejser – og de sidste syv gange har det været som turleder. Det er den Grønlandske natur, der trækker i mig, og fluefiskeren i mig er helt betaget af fjeldørreden – alias arctic char, som besidder en helt enorm styrke og udholdenhed. Fiskene varierer fra helt stålblanke til gule og til sidst, inden de leger, har de en glødende orange bug.
Når fjeldørrederne fanges på skumfluer, bliver det ikke meget sjovere at fiske med flue.
Tidslommen i vildmarken
Når man befinder sig i Grønland, er det som at komme ind i en tidslomme, hvor tiden ser ud til at været gået i stå. Der er i lejren ingen mobildækning, så man er helt afskåret fra omverdenen og de nyheder, som uden hensyn strømmer ud 24 timer i døgnet på de sociale medier. Populationen af fisk ser også ud til at være afskåret fra forurening, iltsvind, trawl, skarv og overfiskning, som vi ser i Danmark og mange andre lande.
Turen starter i Kastrup Lufthavn, hvor Air Greenland styrer flyet mod Kangerlussuaq, og videre derfra går indenrigsflyet mod Sisimiut – dvs. om vejret vil. Vi i Danmark frustreres med god grund over DSB og deres evne til at overholde køreplaner, men i Grønland er det vejret, som er utilregneligt og styrer flyveplanerne. Og det kan man ikke hamle op med. Landingsbanen i Sisimiut er meget kort, og er desuden placeret meget tæt på en klippevæg, så er der mindre end 1200 meters sigt eller vind fra nord, som skaber turbulens, ja så vender flyet om og returnerer til Kangerlussuaq. Disse fænomener er ikke udsædvanlige, og det var da også præcis det, som skete på turen derop: Flyet cirkulerede over Simisiut i cirka 30 minutter, hvorefter det vendte om og fløj retur til Kangerlussuaq, hvor vi blev indkvarteret på Sondrestrom eller Sondy. Frem til oktober 1992 var det officielle navn Sondrestrom Air Base.
Livet i lejren er primitivt, vi bor i telte, men der er dog luksus med feltsenge og bløde luftmadrasser. Senest er lejren opgraderet, så det er muligt at få et varmt bad. Spisningen foregår i et stort fællestelt. Vi bor lige ved siden af vandløbet, og på trods af det, kræver det en gåtur på cirka 45 minutter, før den første reelle pool holder fisk. Men den holder til gengæld rigtig mange fisk – faktisk flere end man skulle tro var muligt. Vandløbet ved udløbet er ca. 50 meter bredt, og bliver en del smallere længere oppe i systemet. I sidevandløbet er det endnu mindre – helt ned til ganske få meter. Dybden på tværs svinger fra 1/2 meter til et par meter, og begge dybder holder fisk. De største fisk findes dog som oftest i de dybe render og er lidt sværere at få kontakt med, da det kræver, at der fiskes dybt.
Fiskeriet efter fjeldørred foregår i gin-klart vand, hvilket ikke gør det mindre spændende.
Fjeldørrederne hugger på alt i Grønland
De iltre Fjeldørreder bider stort set på alt, lige fra tørfluer til store streamere og skumfluer samt nymfer, men det absolut vildeste og mest udfordrende er fiskeriet med skumfluer. Det er virkelig heftigt og kan få adrenalinen frem i selv den mest hårdføre fluefisker. Fiskes fluen korrekt i den rette vinkel skråt nedstrøms og med en konstant hastighed, trigger det fjeldørreden, der jagter fluen, og med flere angreb forsøger den at fange den. Det er dog ikke den mest effektive måde at fiske på, da der er mange fejlhug – og vi joker med, at fjeldørreden trænger til læsebriller, da de sommetider misser langt ved siden af.
Der findes flere forskellige former af fjeldørred, men den som er mest eftertragtet, er den som stikker til havs, når isen brydes i vandløbet, og først kommer retur når den skal gyde. Denne vandreform bliver noget større samt stærkere, og kan efter sigende blive op til 8kg. Og måske endnu mere. Den største, som blev fanget på turen i 2023 var 84 cm – samt anslået til at veje over fem kilo. Fisken blev oven i købet taget på skumflue.
Lejren ligger lige ved elven, så man lynhurtigt kan komme afsted med fluestangen.
Da vandløbet består af klart vand og mange sten samt masser af sving, er der enormt meget læring at hente, hvad angår fiskens placering i strømmen. Fisk i strømmende vand vil forsøge at bruge så lidt energi som muligt, hvorfor de placerer sig, hvor den forbruger mindst energi – fx bag sten. Afhængig af stenens geometri kan den også findes foran stenen, ved siden af sten og i huller samt dybe pools. Det er derfor lidt som at komme i skole, da denne regel gælder i alle vandløb.
Interessen for fluerne og farven på disse skifter fra dag til dag. Om det er lyset, der gør forskellen – eller de nye fisk som kommer op ved tidevandsskift, der gør udslaget vides ikke. Det er sikkert en kombination, som vi også kender fra andet fiskeri. Man kan bruge de fleste fluer, som befinder sig i flueboksen til havørredfiskeriet. Dog syntes pink at være en farve, som de er særligt vilde med. Orange og brun virker også godt.
Five Hair Fly er en af de bedste fluer til fiskeriet efter fjeldørred.
Da den helt store fjeldørred huggede på en Five hair Fly
Hvis det blot var tilladt at medbringe en enkelt flue, ville det være en ”Five Hair Fly”. Det er virkelig fluen over dem alle – en ”silverbullet”, som altid sikrer fisk. Neden for Million Dollar Pool i et sidevandløb, fiskede en gæst tålmodigt med en nymfe efter en stor skygge – tydeligvis en stor fisk, men uden held. Efter hans mange forsøg kastede jeg en Five Hair Fly ud, og i første kast huggede den helt store fjeldørred, og efter en længere fight fik jeg landet den smukkeste fjeldørred på 4 kilo, som du kan se på billedet øverst.
Således sluttede 18 dage i Grønland med, at jeg fik min præmie fisk, og vi fik alle toppet vores oplevelser på vej hjem fra lejren med båden, da en hval flere gange viste sig få meter foran båden. Grønland sætter sine spor i sjælen, og er vanedannende. En ting er sikkert, og det er, at jeg ikke er færdig med at tage op til verdens største ø, samt den fantastiske befolkning, som man møder her.
aug 12, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– Siden syvårsalderen har jeg drømt om at fiske stallinger på tørflue og nymfe, fortæller Christian Lang Jensen fra Team Sportex. – Jeg har imidlertid aldrig haft muligheden for dette fiskeri. Det ændrede sig dog i år, da min gode ven Rasmus inviterede min bror og mig med på en tur til Lapland, hvor han har fisket gennem flere år.
– Det er ikke nogen nem opgave at regne ud, hvornår fiskeriet vil toppe, da vinterens varighed er en væsentlig faktor i denne sammenhæng. Dybest set handler det om at ramme det tidspunkt, hvor insekterne sværmer over elven i stort antal. Er man for tidligt på den, er stallingerne ikke villige til at tage tørfluer, og fiskeriet er generelt svært, hvis temperaturen er for lav. Kommer man for sent på sæsonen, er der en risiko for, at de store klækninger af insekter er ovre, hvilket også besværliggør fiskeriet. Heldigvis har Rasmus fisket området så mange gange, at han ved nogenlunde, hvornår fiskeriet vil toppe.
– Derfor var turen sat til uge 27, da det før har vist sig at være et godt tidspunkt på året deroppe, og i år var på ingen måde en undtagelse. Allerede den første aften var der insekter i luften, og min bror Martin, min kammerat Brian og jeg fik alle vores første stalling nogensinde. Jeg havde sågar held med at overliste en sand drømmefisk på 50 centimeter på nymfe. På nogle få timer landede vi 15 stallinger og en håndfuld fine bækørreder. Vi troede derfor, at vi allerede nu oplevede højdepunktet for fiskeriet, men vi tog fejl.
– Fiskeriet blev kun bedre og bedre de efterfølgende dage, og et meget forsigtigt estimat efter små fire dages fiskeri lød på mere end 250 landede stallinger, hvoraf hovedparten var mellem 45 og 50 centimeter. Vi fik sågar allesammen fisk på 52-53 centimeter, og til sidst holdt vi ganske enkelt op med at måle dem, da vi ikke kunne følge med. Mange blev taget på nymfe, og vi fik flere fine fisk på små spinnere. Dog var tørfluerne helt eminente de to sidste dage, og man skulle næsten anstrenge sig for ikke at få fiskene til at tage tørfluerne.
– Jeg eksperimenterede sågar med at strippe en stor majflue-imitation hurtigt hen over overfladen, hvilket stallingerne til min store overraskelse elskede. De tog fluen utroligt aggressivt – nærmest som aborrer – og det var ganske enkelt noget af det mest underholdende fiskeri, jeg nogensinde har oplevet. Min Sportex Synoris Fly kom dermed på arbejde et utal af gange, og det samme gjorde brormands Sportex Kyanite Fly.
– Alt i alt havde vi oplevelser, jeg aldrig vil glemme, og jeg håber på, at vi kan få lov at opleve bare en smule af dette fiskeri igen næste år. Udover at vi havde et unikt fiskeri, var det sociale samvær også helt i top, og jeg håber, at hele banden er klar på endnu en tur næste år, slutter han.
Se den flotte og stemningsfulde video fra turen på Fisk & Fris Youtube kanal her.
aug 1, 2023 | Artikler, Fluefiskeri
Fiske- og fjeldguiden Jesper Larsson med en smuk stalling fra en af Kirunafjeldenes mange søer.
Lige så hugvillig og nem stallingen kan være den ene dag, lige så selektiv og umulig kan den være den næste. Mathias Larsson har været på fjeldet for at lære vejen til et givtigt stallingfiskeri af guiden Jesper Larsson, der har mange års erfaring med »The Lady of the Stream«. Sug til dig og vær klar til kommende fjeldture.
AF MATHIAS LARSSON
KIRUNAFJELDENES SMUKKE LANDSKAB strækker sig så langt øjet rækker. Eftermiddagsbrisen laver små krusninger på vandspejlet, og små ti meter ude anes små diskrete ringe fra stigende fisk. Bagved mig står Jesper Larsson, fjeldguide med mange års erfaring udi fluefiskeri og livet på fjeldet. Jesper har en forkærlighed for stallingen – det er svært at forstille sig en bedre lærermester. Jeg er yderst fiskesulten, men behersker mig og lader være med at lægge linen ud. Jeg vil nemlig gerne have Jespers mange stallingknep inden jeg tager hul på fiskeriet.
Vinden er en stor faktor, når man fisker i fjeldområder, og man må forberede sig på, at vejrskiftet kommer hurtigt. Høj sol og lunt vejr kan hurtigt bliver til strid vind med slagregn. – Jeg vil derfor klart anbefale, at man har en ekstra – og kraftigere – stang med sig, pointerer Jesper som det første tip. – Hvis du fx fisker med en klasse 5 er det ikke en dum ide at have en 6 eller 7’er med, når vinden bliver drilsk. Det er vigtigt at bruge vinden, især ved søfiskeri. Er der fx en odde, skaber den ofte strømkanter, når vinden presser vandet forbi. Præcist på kanten mellem vindkrusningerne og det blanke vand på læsiden, samles både land- og klækkende insekter. Da stallingerne hellere vil have maden serveret end at jage rundt i større områder, stimer de ofte sammen på sådanne pladser. Brug desuden også vinden og strømrenderne til at få fluen lidt længere ud en normalt.
De største er de sværeste, og sådan er det også med stallingen. Mange af søerne i fjeldene har meget klart vand, og fiskene i dem har helt styr på hvad der sker på overfladen. Lad derfor være med at kaste skygger ud over vandet, og når du nærmer dig vandet skal det gå langsomt.
– Udfør det første kast i god afstand til vandet, især hvis stallingen spiser landinsekter langs bredden, anbefaler Jesper. – De mest sky fisk er oftest også de største og små forsigtige ringe bare en meter fra land, kan vise sig at være drømmestallingen på langt over kiloet. Jo mere forsigtigt du sniger dig, desto færre og kortere behøver dine kast at være.
Udover stallinger i størrelse XXL byder de laplandske fjelde på storslåede naturoplevelser.
Praktiske fisketips til stalling
– Forstyr ikke vandet og vad så lidt som overhovedet muligt. Unaturlige bølger på overfladen skræmmer fisken. Smådønningerne fra vadning spredes meget længere end man tror – og til tider længere end du kan kaste… – Jeg plejer at sige til mine kunder, at hvis du absolut skal vade, så skal du kunne kaste længere end bølgerne, du laver, når du vader, fortsætter Jesper. – Lydbølger forplanter sig længere og tydeligere under vandet. Jo dybere du vader, desto mere vand skubber du foran dig, og desto længere flytter fisken sig ud som følge af det. Selvom visse fisk bliver i området, vil de være mere vagtsomme og selektive. Det er derfor en god idé at finde en plads, hvor du kan stå helt stille og kaste. Bliv på pladser i flere minutter, indtil du ser stallingen begynde at tage føde til sig igen. I søer plejer jeg at kaste så langt som muligt. Nogle gange venter jeg endda flere minutter, indtil overfladen er helt »urørt«, inden jeg stripper fluen hjem. Det giver ofte en højere hugvillighed, og det er også mere effektivt til de større individer, slutter han.
Jesper anvender tørfluer med et islæt af pink i vingen for bedre at kunne se dem på afstand.
De bedste fluer til stalling
– Stallingfluer er der nok af. Der findes alt fra forskellige stadier af vårfluer og døgnfluer over i myg og sågar fiskeimitationer. Jesper har de fleste i arsenalet, men der er nogle fluer som skiller sig ud og bliver brugt mere flittigt end andre. – Jeg plejer at binde mine Klinkhamer med lyserød og hvid vinge, så jeg let kan se den på afstand, forklarer Jesper. – Fisker jeg om natten, bruger jeg samme mønster med en kulsort vinge. Det giver fluen en tydeligere silhuet, der let ses på overfladen. Ligegyldigt om man vælger at binde fluerne selv eller købe dem, er det en god ide at gå efter fluer med klare farver på vingen, der skiller sig ud, så man ikke forveksler den med skum eller drivende møg på overfladen.
Til tider er stallingen overordentligt svær at få til at tage hverken tørt eller nymfer, men heldigvis spiser de også småfisk. Derfor er det en god ide at prøve en streamer, når fiskeriet er svært. Det er ikke ualmindeligt, at stallingen sluger selv store streamerkroge. På de dybere partier kan man med fordel fiske streameren forenden af et synkeforfang, og derved fiske den længere nede i vandet. Alternativt kan man klemme et blyhagl fast på forfanget umiddelbart foran fluen.
Et andet kneb til selektive stallinger er at binde en lille bid line i tørfluens krogbøjning. For enden af tavsen bindes en lille og let nymfe eller puppe. På den måde fisker du med to insekter – en på overfladen og en lige under. Stallingen har ofte svært ved at modstå den lille nymfe under tørfluen, og nogle gange tager den til og med begge fluer! – Men husk at kaste roligere med to fluer på forfanget, ellers kan det blive et farligt kludder.
En saks til at trimme fluerne er et uundværligt værktøj, når man skal tilpasse sig fiskesituationen.
Trim dine stallingfluer
– En saks er et yderst brugbart værktøj ved fiskevandet. For at finde dagens melodi er det en god ide at have rigeligt med mønstre med, men man kan også klippe fluerne til med en saks. At klippe fluerne ned for at finde den rette størrelse, kan desuden have positiv indvirkning på fluens aftryk på overfladen, da en flue der er lidt for overdresset flyder noget højt. Barberer man derimod fibrene en anelse ned, kan man få fluen til at hænge dybere i overfladefilmen, og på den måde lokke fiskene til hug. Fluer som fungerer godt i strømmende vand er ofte for buskede til søfiskeri, hvor stallingen har længere tid til at granske bedraget. – Mine knotimitationer binder jeg derfor med vilje ekstra buskede, for senere at klippe dem til ved vandet, forklarer Jesper. Superpuppernes hackler bliver også klippet ned, for at få dem til at hænge dybere. Døgnfluernes øvre og underdel kan også klippes ned, for at få dem til at ligne spent spinners, og hvis man klipper halen af, kan de også gå for vårfluer. Brug tiden på at studere de insekter, som er på overfladen. Tag et fintmasket insektnet eller et akvarienet med. Fang insekterne og tjek om de stemmer overens med fluen for enden af dit forfang. Test også hvordan fluen ser ud fra fiskens synsvinkel. Læg dem i et glas vand og studer dem nedenfra. Mange af nutidens fluer er en anelse overdresset. Brug saksen og få det perfekte overfladeaftryk!
Dagens fangst skal med hjem og nydes. Der er godt med stallinger i Norrland, så man kan godt tage sig en madfisk i ny og næ.
Lok stalling med ”din egen klækning”
– At skabe sin egen klækning er en glimrende metode, når stallingerne viser sig fra sit lunefulde hjørne. – Tricket fungerer godt, når man tidligere har set aktive fisk, som pludselig stopper med at vise sig, pointerer han. – Teknikken er enkel. Man skal drifte en flue hurtigt over det samme sted igen og igen, og på den måde at imiterer en klækning i stedet for et enkelt insekt. Vil man i tale med en stalling, der står lidt dybere, kan to nymfer være vejen frem. Som hovedflue anvender man en lidt større og tungere nymfe, der fungerer som ankerflue. I »ankerfluens« krogbøjning binder man en bid line på 30-40 centimeter med en ubelastet micronymfe for enden. Strømrenderne får micronymfen til at danse forførende, og ankerfluen sørger for at det sker på den rette dybde. Brug gerne en rapalaknude for at give micronymfen endnu mere liv.
Jespers strikeindikator består af rød bindetråd på løkken mellem flueline og forfang. Simpelt men effektivt.
Brug hugindikator til stalling
– På afstand eller ved fiskeri i dybt vand, ser du huggene meget lettere med en eller anden form for hugindikator. En hugindikator eller strikeindikator kommer i mange udformninger. Det kan være alt fra den farvede overgang mellem flueline og forfang til et stykke højtflydende garn, eller sågar noget der minder om et lille bobleflåd. – Jeg plejer at lave løkkerne på mine flueliner med noget rødt bindetråd, forklarer Jesper. – Det giver et stærkt og fleksibelt resultat, og så er det let at se opstramninger fra fisk, som nipper til fluen, slutter Jesper.
Stallingtipsne fungerede og efter lektionen ved søbredden, begyndte jeg pludselig at fange storstallinger. Under mit ophold i Kirunafjeldene lykkedes det mig at lande mange stallinger og flere flotte fisk over kiloet.
Hyr Jesper Larsson som stallingguide
Jesper Larsson er professionel fiske og fjeldguide og driver til daglig firmaet JLGuiding – jlguiding.com. Desuden driver han hjemmesiden fishing-in-sweden.com, der formidler guider i hele Sverige.
Artiklen blev opårindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014
Et splithagl er en nem løsning, når blåmændene står dybt.
En flydering kan være et godt våben, når stallingerne ringer ude for kastehold.
jun 26, 2023 | Nyheder
Traditionen tro bliver der i Karup Å landet nogle gevaldige havørreder – og i år er ingen undtagelse. Her får du historien om en fantastisk havørred på 9,2 kg, der netop er landet:
– Jeg begyndte at fiske at skønt stræk i den mellemste del af Karup Å forleden nat, fortæller den lokale lystfisker Owen Alexander Nemitz på Riverfishers Karup Å facebook. – Efter tre timer nåede jeg til det punkt, som alle vi havørredfiskere kender alt for godt. Og det er der, hvor man begynder at tænke samt sige til sig selv: “Nej, det bliver ikke i nat. Ingen fisk har vist sig indtil nu, ingen hug osv. Så det er bedre at holde en pause og prøve et nyt sted”.
– På trods af dette fortsatte jeg ned over strækningen, selv om jeg i tankerne allerede var på vej til parkeringspladsen. Pludselig satte fluen sig fast – eller det var i hvert tilfælde det, som jeg troede… Jeg forsøgte at få fluelinen til at trække fluen fri af grøden, men det lykkedes ikke, og i stedet øgedes presset på linen. Fluen sad virkelig fast i grøden, tænkte jeg, men så ændrede det hele sig i slow motion. Grøden begyndte at bevæge sig, og det gik op for mig, at det var en havørred. Det tog ikke længe, før jeg kunne konstatere, at det var en stor havørred. Unormalt for de store havørreder sprang denne dog fri af vandet mindst 10 gange under fighten, der varede ca. 10 minutter. Jeg mistede en stor havørred under landingen sidste år, men til slut var heldet på min side denne gang: Jeg kunne lande en smuk havørred på 93 cm og 9,2 kg.
