apr 14, 2020 | Nyheder
– Mig, min far og en makker blev enige om at stå tidligt op og køre til Langeland i håbet om den store overspringer, fortæller Sven Riber Hougaard. – Dog var det ikke en overspringer jeg fik fat i, men en helt vildt smuk og grov havørred, som var godt på vej til den blanke form efter at have været i åen.
– Vi kørte hjemme fra klokken 5.45 med fuld fart mod kysten, fortsætter han. Den første plads fiskede vi af i et par timer uden det mindste tegn på fisk, så vi kørte videre. Vi kørte 2-3 kilometer længere ned ad kysten. På den nye plads viste der sig hurtigt lidt fisk i overfladen, så det kunne ikke gå for langsomt med at komme ud med stængerne og i gang. Men fiskene ville ikke lege med, så vi kører igen. Troen var ved at forsvinde efter mødet med nogle så inaktive fisk, men vi hang på og udså os et spot på GoogleMaps, som vi tog chancen og kørte til.
– Vi ankommer til spottet og ser hurtigt, at vandet er noget klarere end de steder, vi kom fra, så troen kommer igen. Lige nedenfor der, hvor vi parkerede, ligger der et fedt lille rev, hvor jeg starter med at gå på venstre side af det og fisker til højre. Vandet ser godt ud, der er gang i overfladen, vandstanden er høj og vandet er klart.
– Da jeg kommer op til revet, står der rigtig mange tangplanter fri af vandet, som jeg stiller mig ind i, for ikke at skræmme en fisk der evt. står tæt på. En lille pink glimmerreje bliver sat på, og med den gode vind når jeg langt ud over revet mellem to store sten, der står mellem bølgerne. Jeg tror helt vildt på det, og da fluen ligger lige mellem stenene, får jeg et utroligt hårdt hug som sætter #6 stangen i fuldt spænd. Havørreden går i overfladen med det samme og begynder at trække line af fluehjulet.
– En fed fight er startet, og jeg kalder efter min makker, som står 100 meter længere nede af kysten, og han begynder at løbe mod mig med nettet klar. Jeg får fisken tættere på og bliver nødt til at presse den lidt ekstra, da der er mange store sten og tangplanter foran, som den ikke skal sidde fast i. Første gang den kommer helt ind foran får min makker fisken i nettet og vi går sammen ind til land, hvor vi tager nogle billeder i vandkanten og genudsætter fisken nænsomt, slutter han.
Har du selv fanget en flot fisk så husk at sende os en rapport på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36
apr 12, 2020 | Nyheder
– Tålmodighed betaler sig, især når det gælder fiskeri. I mit tilfælde, skulle der fire nulture til før, jeg fik min første søørred/bækørred for i år, fortæller Johannes Thorbjørn Hansen.
– Jeg nåede ned til vandet ved 14-tiden, hvor forårssolen stadigt stod højt på himlen, fortsætter han. – Jeg listede stille og roligt rundt langs søens kanter med lav profil for ikke at skræmme fiskene. Jeg ville gerne se, om jeg lige kunne spotte nogle fisk, inden jeg begyndte mit fiskeri. Jeg spottede en enkelt fisk, som brød overfladen, idet et gyldent hoved stak op og nappede et insekt. Jeg tog min klasse 5 stang frem og lagde et kast ud mod fisken. Fluen blev lagt ud, og jeg lod den synke lidt, inden linen blev strippet hjem. Jeg kastede en del gange der, hvor fisken havde vist sig, men desværre uden held, så jeg listede stille videre.
– Flere spots blev affisket uden held, som ellers havde været givende de sidste år på samme årstid. Solen var nu kommet langt ned, og den gyldne time begyndte. Temperaturen var lavere i dag end de foregående, og det var nok derfor, at jeg ikke så flere fisk ringe. Jeg havde et sidste spot, hvor jeg vidste, at der med 95% sikkerhed stod en fisk, selvom jeg aldrig havde fanget noget der. Det var et spot, hvor jeg tit havde set fisk de sidste år, og i år var ingen undtagelse.
– Jeg sneg mig hen til spottet og sørgede for, at min skygge ikke ramte vandet. Jeg startede med først at tage nogle kast skråt ud over spottet fra land, selvom jeg vidste, at den sikkert stod tættere på sivene. Jeg kunne se, at solen ville ramme mig og kaste en skygge på spottet, hvis jeg kom for tæt. I dette tilfælde var 20 meter den mindste afstand, som jeg kunne kaste fra. Jeg listede ud i vandet med lav profil for ikke at lave for store bølger, hvorefter jeg tog et kast på langs med sivende.
– Min sorte, ny bundne og tunge Wolly Bugger ramte vandet med et plump, og jeg lod den synke for den skulle ned, helt ned! De store mængder regn havde nemlig gjort sigtbarheden rigtig dårlig. Jeg tager et par indtag, og pludselig strammer linen op, ligesom hvis jeg havde ramt et siv som så mange gange før. Da jeg strammer op til ”sivet”, bliver det dog hurtigt til en fisk med hovedryst. Det stille øjeblik med solnedgang i ryggen bliver forvandlet til en adrenalin pumpende fight. Den kommer hurtigt op, bryder overfladen og viser sin gyldne krop i solnedgangen. Den svømmer, eksplosivt, direkte ind i de massive mængder af siv og spændingen stiger. Efter en nervepigerne fight med en fisk, der bestemt ikke ville i nettet, lykkedes det dog til sidst at få den landet.
– Fisken ligger trygt i mit gummi net, mens jeg hurtigt finder kamera og stativ frem til nogle hurtige billeder. Billederne bliver taget og fisken bliver sluppet fri. Fisken svømmer stille og roligt ud igen og forsvinder ned i dybet, slutter Johannes.
apr 11, 2020 | Nyheder
– Vi var i alt tre kammerater afsted, fortæller Mikkel Finderup. – Det var et nyt sted for os, men vi havde hørt lovende ting derfra. Så vi var alle super optimistiske.
– Christian, min ene kammerat gik 500 meter i forvejen, imens Mads Juul og jeg fiskede det første stykke af ned imod Christian, fortsætter han. Der var en fræk bund med sand og store stykker med tang og sten. Vi stod på sandet og fiskede de mørke stykker af, og der gik ikke længe, før Mads Juul fik første fisk – en fin havørred på 57 cm. Mads fiskede med blink og ophænger flue, mens jeg gik med to fluer efter et bombarda flåd. Det viste sig, at fisken havde taget hans flue.
– Christian ringede lidt efter og fortalte, at han allerede havde fået to over målet, og netop som vi ringede med ham, fik han endnu en fisk på. Mads og jeg satte derfor farten op, og indhentede Christian, som havde fundet en stor stime fisk. Vi havde skiftevis kontakt og en masse forsigtige følgere, så vi besluttede efter 30-40 minutter at gå videre, da de var for forsigtige.
– Sidst på dagen ved en 14.30 tiden, skulle jeg hjem. Jeg forlod Christian og satte kursen imod bilen. Jeg havde lidt opgivet håbet, og fiskede ikke så koncentreret længere. Men ved et område med mørk bund, fik jeg pludselig et hårdt hug 15-20 meter ude foran. Jeg blev lidt overrasket, men kunne hurtigt mærke, at det måske var en fin fisk. Nogle gange bliver jeg snydt, men da jeg kunne mærke et par tunge hovedryst, som et par tunge langsomme ryk i stangen, vidste jeg, at det var en fin fisk. Jeg kiggede efter Christian, som jeg desværre havde fået lavet en 100-150 meters afstand til. Han kunne derfor ikke høre mig, da jeg piftede til ham. Så jeg var klar over, at denne måtte jeg selv få nettet.
– Fisken fulgte lidt med ind, og da den var cirka fem meter fra mig, tog den et hårdt langt udløb. Min bremse var stillet en tand for stramt, så min stang blev revet ned imod vandoverfladen. Nu begyndte mit hjerte for alvor at hamre. Jeg fik den igen ind for en fem meters afstand, og igen tog den et langt udløb. Den havde endnu ikke vist sig, da den var blevet nede over den mørke bund. Det eneste jeg kunne se, var min line og mit bombarda flåd, der skar igennem vandet fra venstre til højre.
– Tredje gang jeg fik den ind, holdte jeg stangen højt. Jeg ville se den. Og det fik jeg. Jeg så hovedet og siden, da den vendte rundt og tog et mindre udløb. Den var stor og blank. Jeg fik mit net op fra mit vadebælte, og lagde det ved min side. Denne fisk ville jeg ikke miste. Christian havde omsider set, jeg stod og baksede med et eller andet. Så han var begyndt at gå imod mig. Jeg er ikke den bedste med et net og et langt forfang, så jeg koncentrerede mig virkeligt, men den vendte rundt, hver gang den så nettet. Jeg stod helt nede i knæ med en bred fodstilling. Jeg var klar, men jeg måtte igen og igen, smide nettet ved min side, da den hånd skulle bruges på hjulet. Til sidst kunne jeg se den var træt, så jeg satte nettet dybt ned og trak fisken ind over det. Boom, der lå den. Hold kæft en fisk, slutter han.
apr 10, 2020 | Nyheder
– Så var påsken skudt i gang med renovering af fritidshus på Langeland, men for at få et lille afbræk i arbejdet tog jeg min bedre halvdel med på hendes første havørred tur, fortæller Rene Voltelen til Fisk & Fri. – Det gik heller ikke længe, før Christina havde sin første fisk! Det var en fin 50 cm blankfisk, som havde snuppet hendes gennemløbsblink.
– Jeg fiskedes vanen tro med flue på mit lette grej, fortsætter han. – Der gik ikke længe før Christina igen havde hug og fast fisk, som røg af. Hmmmm… Endelig fik jeg mit første hug, og efter et par strip mere i fluen fik jeg også ”fast fisk”, som desværre også røg af. Vi blev enige om at skifte plads efter lidt tid uden aktivitet. På den næste plads gentog Christina scenariet med fast fisk, kort efter vi startede fiskeriet, men det var en lille målsfisk, som hurtig røg i baljen igen.
– Jeg var nu ved at erkende, at jeg nok var godt i gang med at få røv af en rookie havørredfisker. Jeg gik lidt længere ned af stranden for at fiske et rev, som jeg tidligere havde haft godt med succes på. Jeg havde kun lige tænkt, at der burde være fisk på det rev i dag, da det gav et kæmpe ryk i min pinke Baitfish, som blev taget af en god fisk.
– Fisken hamrede afsted mod det dybe vand, og tømte min linebakke på få sekunder. Jeg kunne nu fighte den på hjulet, og efter nogle lange udløb kunne jeg nette en stærk og træt 78 cm stålblank havørred med løse skæl på 4.7 kilo! Den fine fisk reddede min værdighed på målstregen, også selv om Christina smed en fin fisk efterfølgende, slutter han.
Har du selv været ude med snøren og har haft en god oplevelse, så husk at kontakte redaktionen på jb@fiskogfri.dk
apr 6, 2020 | Nyheder
Og de er ikke små… – Jeg havde i nogle dage set fiskene jage kortvarigt, men intenst på kanten til en sandrevle, fortæller Jalal Osman. – Ofte var det flokke med 5-10 fisk, der gik amok. I dag ramte vinden lige på, og så var der fast fisk efter bare fem kast på min tobisflue, som jeg fiskede efter et bombardaflåd.
– Det var et hårdt hug, og det var en stærk fisk, der tog en masse udløb, fortsætter han. – Men – hver eneste gang jeg prøvede at kane den ind, så strøg den bare lige ud igen i et ordentligt udløb. Fighten varede 7-10 minutter, men til sidst kom den ind. Den flotte havørred var 74 centimeter og vejede 4950 gram, slutter Jalal.
Har du selv været på kysten, så husk at sende os en rapport til jb@fiskogfri.dk eller 30 70 02 36.
apr 6, 2020 | Artikler, Fluefiskeri, STØR, Størfiskeri
Jesper Larsen fra Gilleleje er vild med at eksperimentere, og hans seneste vilde eksperiment har været at fange en stør på fluestang og flue. Ja – det er ganske vist.
AF JESPER LARSEN
Vi skruer først tiden lidt baglæns, til hvor ideen opstår. Jeg skriver til Simon Agerholm fra Simons Put and Take og forklarer om min ide, og han siger, at hvis det er noget af kraftigeste laksefluegrej og linerne overholder reglerne for størfiskeri, så værsgo… – Du er en fiskenørd, var hans ord, da jeg viste ham fluerne, som jeg havde rådført mig med Kern Leo Lund omkring. Alt var nu klar, bilen var pakket og så var det ellers af sted til Simons Størsø, fortsætter han. – Jeg mødtes med Ivan Løvkvist, som kom med pellets og en masse gode staldtips. Senere kom Mads Hussing også for at hilse på “fluetossen”, og vi var begge to helt enig om, at det jo ikke var sådan helt rigtig fluefiskeri…!
Klar med ”fluestangen” til størfiskeri
Der var bestemt aktivitet ude på pladsen, dog uden at noget blev hængende. Mads sagde farvel, da solen gik ned, uden at der var kommet stør med ind til land.
Tiden gik, og laksefluestangen forblev urigget. Jeg smed en rigtig god stør på det normale størgrej, og fik kort efter stør på cirka 18 kilo og en stor basse på hele 35 kilo. Og her gik mit ene hjul så itu…..pokkers, men det var lige det skub, jeg havde brug for. Fluestangen blev nu rigget til, og den kraftigt blybelastede flue, som havde ligget et par uger i fiskeolie, blev sendt ud over søen. Fluefiskeri….hmmmmm
– Efter to timer var der sku hug på fluekæppen. Fluks satte jeg krogen solidt i noget, der mindede om en væg, men så eksploderede bæstet. Jeg kunne lige så godt havde kroget et godstog, og så tog FANDEN ved bæstet…..De 80 meter bagline forsvandt hurtigere, end jeg kunne lide og med få meter igen, blokerede jeg for udløbet…..og…..knæk…..Min 0.50 spids kunne ikke holde til det!
– Op på hesten igen. Et nyt forfang blev sat på, og alt blev dobbeltjekket igen. Jeg sendte byger af pellets 25-30 meter ud, og denne gang blev fluen forsynet med en PVA pose med ekstra pellets og småsten for at synke hurtigt. Det var med finføling, at linen blev strammet lidt op, så et evt hug kunne ses, og der var lys på stangspidsen konstant, så selv det mindste hug kunne registreres.
Her kan du se den flue Jesper Larsen fangede sin hvide stør på.
Monsterhugget fra støren
Nogle kopper kaffe senere, kunne jeg fornemme lidt uro i vandet, som nu var blevet helt stille, efter al vinden…. Var det ikke en svag opstramning af linen? Armens reflex reagerede prompte, og modhugget ramte modstand, så det kunne mærkes helt ned i håndtaget. Den anden hånd var fluks på hjulet, og bremsede så meget som muligt….Nøj den blev sur. 20-30-40 meter line forsvandt, og det lykkedes at bremse samt vende støren en anelse. Herude i den afstand blev den længe, mens den kørte ud til siderne – for kort efter prøve at stikke helt væk.
Adrenalinen pumpede så hårdt, at jeg ikke sansede andet end hver eneste millimeter af støren, samt hvilke kræfter og vildskab den besad. Det kan kun være en hvid stør tænkte jeg.
Tyve minutter inde i kampen, havde den stadig en voldsom kraft i sine udløb, som var utallige, og angsten for linebrud kørte rundt i mit hoved. Fem minutter senere havde jeg fået bokset den helt ind til landings kanalen, men så kunne jeg og grejet ikke løfte/presse den op fra dybet. Den stod bare helt stille. Sekunderne gik, og pludselig overgav den sig og gled ind i kanalen, så jeg troede, at stangen ville knække under presset. FÅRK jeg rystede, og nu skulle alt gå stærkt, for støren her var tydelig træt.
Lettet og i den syvende størhimmel
Sikke en grum skønhed der lå der i det lave vand. Den hvide stør målte 192 cm og var 62 cm i omkreds. Vægten sagde imponerende 32.5 kilo fratrukket vejeslyngen. Hvilken forløsning og hvilken oplevelse på flue og fluestang. Og ja…..det er ikke “rigtigt fluefiskeri” som på kysten, i åen eller elven. Dette er mere i stil med karpefiskeri med fluestang og flue……MEN FÅRK DET…..Jeg har dælme lige banket en flue solidt ind i kræften på et 32.5 kilos ekspres tog. Denne unikke oplevelse vil helt sikkert bidrage til et fjoget smil de næste mange dage.
Selvom støren er fanget på flueudstyr og kastet ud med et rigtigt fluekast, så ville fisken aldrig kunne blive godkendt som officiel rekord – dels fordi der ikke er fluerekorder for P & T – og dels fordi agnen er boostet med smag og blev fisket stationært på bunden. Men – det tager intet fra den fantastiske oplevelse, det har været at fange så stor en fisk på denne måde.
En glad Jesper Larsen med sin flotte hvide stør taget på fluestangen.
apr 2, 2020 | Nyheder
– Jeg var taget afsted tidligt om morgenen, for jeg vidste, at det ville blæse op i løbet af formiddagen, fortæller Anders Poulsen til Fisk & Fri. – Jeg ankom til pladsen på Østfyn, og det så skide godt ud. – Bølgerne kom på skråt ind, og vandet var klart: Ligesom en fisker som mig ønsker det, når han kommer ned til standen for at fiske.
– Da jeg gik ud i vandet, synes jeg allerede, at jeg spottede en fisk i overfladen, fortsætter han- Jeg fik derfor hurtigt lagt linen ud, og der gik ikke mange minutter, før en fin 50 cm huggede. Jeg fik den hurtigt i nettet, og den kom lige så hurtigt retur igen. Efter en halv time havde jeg fanget tre fine fisk på lidt over 50 cm. Jeg gik op på land, og vandrede 1 km længere hen ad stranden, da jeg lige ville prøve en revle længere henne, som plejer at holde en fisk.
– Jeg fik kastet lidt frem og tilbage, og pludselig fik jeg et ordenligt hug. Jeg kunne godt mærke, at det var en god fisk. Sekundet efter springer den ud af vandet og trækker godt i linen, så det bliver en fin fight. Sikkert i nettet viste det sig at være en 60 cm sølv torpedo, som var kanon tyk. Fisken var proppet med 20-30 rejer, slutter Anders, som du kan følge på Instagram.
apr 1, 2020 | Nyheder
Mads Juul Lund Christiansen nåede lige akkurat at fange storgedden inden fredningen, som startede kl 24 i nat.
– Lørdag d.28/3 havde længe været krydset af i kalenderen, fortæller han. – Der skulle jeg endelig afsted med en af mine absolut bedste fiske kammerater. Flere fiskesteder havde været oppe og vende samt undersøgt. Vi mødtes lørdag morgen kl 9.00 ved aftalte sted, som vi har fisket med godt resultat tidligere, så forventningerne var ret store.
– Forventningerne blev hurtigt nedjusteret, for på fem timers fiskeri blev det til kun en enkelt fisk på 65 cm og 1 mistet. Vi vælger at pakke flyderingene sammen og kører 30 minutter til et sted, som vi altid har snakket om, men aldrig har fået taget os sammen til at prøve af.
– Søen er ikke ret stor samt meget ufremkommelig og den kan ikke fiskes fra land, men vi fandt et hul i træerne, hvor flyderingene kunne sættes i med lidt god vilje. Efter 30 sekunder i vandet krogede min kammerat den første, som var i en fin størrelse – søen taget i betragtning. Min kammerat fortsatte med at hive fine gedder op af baljen. Fem fisk tror jeg, han fanger, inden jeg lander den første. Det joker vi lidt med.
– Min kammerat spørger, om jeg alligevel godt ville prøve at fange noget. Små 10 minutter senere, jeg har lagt fluelinen ud. Jeg sidder et øjeblik og kigger bagud og er egentlig ikke lige helt opmærksom på, hvad jeg selv sidder og laver. Men så hugger den, og det er et vanvittig hårdt hug. Hverken jeg eller min kammerat er i tvivl om, at det er en fin fisk. Vi skyder den til 80-90cm og måske 6-7 kilo. Efter at have fightet fisken i små 10 minutter, bliver vi så en smule klogere, for nu ved vi, at det er en meter fisk, men ingen af os har på noget tidspunkt fattet, hvor stor den rent faktisk er, før jeg får fat i fisken og skal løfte den ud af vandet. Vi havde aldrig i vores vildeste fantasi forestillet os, at en så lille sø, skulle holde en fisk i den kaliber. Min gamle rekord på flue er på 8,5 kilo og 104cm, og min overall pr er på106cm og 10.2 kilo. Nu sad jeg med en fisk på 110 cm og 12,7 kilo – og så fanget på flue. Der går lige nogle dage inden jeg får armene ned igen, slutter han.
mar 30, 2020 | Nyheder
Der er fortsat fint gang i fiskeriet på Skånes kyster:
– Jeg har fisket en del på det sidst og udforsket både ny og gamle pladser, fortæller Senad Alkovic. – Undervejs har jeg fået en del både store og små blanke havørreder – eller ”blänkare”, som vi kalder dem på svensk. Her den anden dag fik jeg et rigtig godt hug på min Wholly Bugger flue i sort/gul efter jeg havde fisket en times tid. Efter en virkelig god fight på fluestangen viste det sig at være en blankfisk på 64 centimeter, der havde taget min flue, slutter han
Har du selv være på kysten for at lufte fluekæppen, så tøv ikke med at sende en fangstberetning og et godt foto, gerne vandret. Historien må gerne være på cirka 300 ord, og optimalt set er billedet vandret. Vi ser frem til at høre om din fangst.
Husk at tjekke alle de mange artikler om kystfiskeri efter havørred, som der er i Fisk & Fris artikelarkiv. Og sidst men ikke mindst – giv os et link på Fisk & Fris facebook + tilmeld dig vores nyhedsbrev på forsiden af fiskogfri.dk. Så får du nemlig mail med ugens hotteste nyheder, artikler og videoer cirka en gang om ugen.
