HAVØRRED: NUL VIND PÅ KYSTEN – OG HVA´ SÅ?
Småt er ofte godt på de helt stille dage, men det kan også lade sig gøre at fange fisk på store blink i høj fart. Her er Peter Kirkby med en smuk
sensommerfisk fanget på et 28 grams Søm i turbofart.
Kystfiskeri bliver simpelthen ikke mere udfordrende end når vandet ligger blankt hen. Risikoen for en nultur er overhængende, men med forsigtighed, vågne sanser og en smule held kan dagen udvikle sig til en kystørredlektion af dimensioner.
AF PETER KIRKBY
FLOT SER DET UD, når vandet ligger blankt og ubrudt hen, men for mange kystfiskere er det et skrækscenarie hvor tanken »håbløst« konstant spøger i baghovedet. Jeg skal være den første til at indrømme, at en god gang vind og lidt svæv i vandet sætter langt mere gang i bidelysten. Til gengæld ved jeg også at helt stille vejr byder på helt andre spilleregler!
Af samme grund er det ikke blevet til mange kast med fluestangen denne morgen. Blikket afsøger fokuseret det blanke vandspejl, mens jeg forsøger at haste mellem de Bornholmske sten og blæretangsbuske uden at plaske og larme for meget.
Havørred på kysten – når vinden lægger sig
I går, da vinden lagde sig, havde vi været rundt på en stribe pladser. Et enkelt sted spottede vi et par ringe fra finner, der forsigtigt brød overfladen, men det var først efter at have kroget en enkelt lille blankfisk, at det gik op for os, hvor mange fisk, der var i stimen.
Flere småhvirvler afslørede, at den langt fra var alene, og da et efterfølgende kast med bombardaflåd og flue slog ned en anelse længere ude, blev den blanke overflade pludselig brudt på et areal af 10 gange 20 meter. Iveren og betagelsen over den store stime havørreder blev hurtigt afløst af ærgrelse over at have skræmt dem langt uden for kastehold. Med jævne mellemrum viste der sig et par forsigtige ringe på overfladen 2-300 meter ude, men selv diverse pauser og et besøg på en anden plads fik ikke fiskene til at trække tilbage inden for kastehold.
Selvom fiskeriet kan være svært på dage uden vind, kommer der tit et opsving i bidelysten i skumringstimen. Husk dette når håbet svinder ud.
Resten af dagen forsøgte vi efter bedste evne at spotte fisk på en stribe pladser. Alt sammen uden succes. Helt anderledes godt var det gået for Kim og Jakob, der sidst på eftermiddagen havde ramt helt rigtigt. I et relativt begrænset område var det lykkedes dem at finde en stime havørreder. Ikke blot målsfisk og farvede nedgængere, men også flere fine blankfisk på 2-3 kilo! Med forsigtige fluekast og de mindste tanglopper samt hareørenymfer, de kunne finde i flueæskerne, var det lykkedes at lande adskillige flotte fisk. De fleste bornholmske kystfiskere til hård pålandsvind, så det var et tankevækkende resultat, der af en af vores lokale fiskekammerater blev kommenteret med et knastørt: – Det var li’godt Satans!
Ringe på overfladen signalerer havørred
Her til morgen er vi startet på Kim og Jakobs plads, men har intet set til stimen fra i går. Der bør dog være fisk i nærheden, og det er netop derfor, jeg haster afsted med blikket fejende hen over den blanke overflade. Jeg har bevæget mig omkring en kilometer væk fra de andre, da en uskyldigt udseende, lille ring afslører sig i overfladen et stykke fremme. Jeg fryser på stedet og stirrer, som jeg forestiller mig en sulten fiskehejre ville gøre det. Det føles som flere minutter, men varer i virkeligheden blot 20-30 sekunder før en kantet flig af en finne bryder overfladen.
Efterhånden som jeg nærmer mig, ser jeg ringe og finnekanter i overfladen flere steder. Umiddelbart virker det som om 4-5 ørreder bevæger sig forsigtigt rundt i området, mens de nu og da strejfer overfladen. Af erfaring ved jeg, at det faktiske antal af fisk kan være langt højere, men jeg ved også, at det stadigvæk kan være ualmindelig svært at lokke blot en enkelt fisk til at hugge…
Fluestangen er for mange kystfiskere det fortrukne våben, når havørrederne skal lures under en spejlblank overflade.
Små kystfluer til stille vejr
Fluen er min allermest indbydende kobberbasse i størrelse »naturtro tangloppe« og forfanget er forlænget med yderligere en meter 0.22 fluorocarbon. I modsætning til den mere langtrækkende kastestil der benyttes i vind og bølger fokuserer jeg for alvor på at bremse skydelinen ved at sænke stangtoppen i vandet sidst i kastet.
Når kastet er korrekt udført, ruller skydehovedet og forfanget sig fjerlet ud på overfladen med et minimum af støj og forstyrrelse af vandspejlet. Alligevel virker ørrederne trykkede og forsigtige. Hver gang jeg får et kast i nærheden af en af dem, dør overfladeaktiviteten ud. Først efter lidt ventetid viser der sig atter en ring længere henne eller længere ude. Efter en stribe forgæves kast beslutter jeg, at det er på tide at liste sig ind og ringe til fiskekammeraterne længere nede ad kysten. Samtidig kan ørrederne få fred, indtil de atter er trukket tættere på land.
Forfatteren med en dejlig blankfisk fanget på let fluegrej i nul vind.
En perfekt havørred på kystfluestangen
Løslinen ligger stadig i linekurven, mens jeg vader ind. Cirka 15 meter til venstre for ligger en stor sten med blæretang, der lejlighedsvist bryder overfladen i den smule dønninger, der trods alt er på den blikstille Østersø. Jeg er i tvivl om det er indbildning, at en enkelt bevægelse ikke er helt synkron med blæretangen, men for en sikkerheds skyld prøver jeg et kast.
Fluen lander perfekt en halv meter på modsatte side af stenen, og det første tag i skydelinen besvares med et rusk efterfulgt af et akrobatisk ørredspring fri af vandet. Det er en fin bornholmsk blankfisk i nærheden af de to kilo, og fighten byder faktisk på en del mere dramatik end den burde. Mest af alt er det min egen fejl, for da jeg under fighten roder med mit GoPro kamera for at filme lidt af begivenhederne, er jeg et øjeblik uopmærksom. Resultatet er at fisken får sat sig fast i blæretangen ved den store sten, hvor den huggede.
Jeg frygter, at den er mistet, men da jeg får stavret mig ud med vand til waderskanten kan jeg se, at halen på fisken stikker ud under stenen. Med forsigtigt pres fra den rigtige retning lykkes det at få den fri, og fighten kan fortsætte. Denne gang har jeg fuldt fokus, og vælger for en sikkerheds skyld at nette fisken, da den er kørt træt. Det er en tindrende smuk Østersøfisk af den mere torpedoformede slags. Nogle fisk vejer bare tungere målt i oplevelser end i kilo og gram. Med en vægt på knap to kilo er det næppe en fangst, der slår benene væk på de fleste kystfiskere, men den er en fantastisk belønning oven på en intens oplevelse med forsigtige ørreder, der afslører sig i Østersøens spejlblanke overflade.
En stor farvet fjordfisk bliver genudsat. Den blev spottet 70 meter ude og fanget på bombarda med flue.
Vindstille på kysten – fordele og ulemper
Som oplevelsen fra Bornholm viser, kan der være fordele og ulemper ved dage uden vind. Vil du have succes under vindstille forhold er opskriften simpel; det gælder »blot« om at minimere ulemperne og udnytte fordelene. Den helt åbenlyse fordel er naturligvis muligheden for at spotte fisk, der afslører sig i overfladen.
Her gælder det om at bruge øjnene frem for fiskestangen. Jeg har flere gange oplevet af se små hundestejler og andre byttefisk der sprang fri af vandet i panik, mens en tydelig trykbølge jagede rundt efter dem. Den slags er en sandt drømmescenarie, der blot kræver et enkelt kast før der er kontant afregning. I vind og bølger kan den slags foregå ganske tæt på, uden at du ænser det, eller får kastet i den rigtige retning. I vindstille ses det tydeligt og på lang afstand.
En stor efterårsfisk, der kaster sig fri af vandet, ses naturligvis også på ekstremlang afstand i helt vindstille vejr. At få den til at hugge, kan dog være en anderledes svær og udfordrende opgave. Langt de fleste gange en havørred afslører sig, er det en temmelig diskret affære, der blot efterlader en uskyldig ring i overfladen. Tag ikke fejl! Selv få og små ringe i overfladen kan til tider være vejviser til et overraskende stort antal havørreder, der er samlet i et begrænset område. Jeg er til tider overrasket over hvor mange kystfiskere der blot fisker i blinde, fremfor at spotte fiskene og optimere deres egne chancer.
Sky ørreder når der er vindstille på kysten
Den store ulempe ved dage med nul vind er at ørrederne ofte – for ikke at sige næsten altid – er meget sky i det klare og stille vand. De har nemmere ved at afsløre vores bedrag, og de bliver hurtigt utrygge. Sådan virker det i hvert fald langt hen ad vejen. Det virker dog også som om, at fiskene kan finde på at ændre adfærd og opholdssted.
Især under forårets fjordfiskeri har jeg gang på gang oplevet dage, hvor den samstemmende melding fra 5, 10 eller flere kystfiskere har været, at der er fuldstændig dødt. Det er netop disse dage, at jeg vælger at søsætte kajakken eller min flydering. Det virker som om fiskene foretrækker at være noget længere fra land, og jeg har ofte oplevet et sandt bonanzafiskeri, hvor jeg har kastet til små ringe i overfladen – og landet masser af ørreder et par hundrede meter længere ude end den nærmeste kystfisker. Det gælder med andre ord om at udnytte mulighederne, når vinden har lagt sig.
Forfatterens kajak ligger klar ved Tempelkrogen i Isefjorden. 3-400 meter ude ringer ørrederne i overfladen…
Ni sikre kystørredtricks i 0 vind
Brug øjnene: Er blikket tunet ind, kan selv den mest diskrete ring fra en havørred spottes på op til et par hundredemeters afstand. Brug øjnene til at afsøge mest muligt vand. En kikkert kan også være en god hjælp til at kaste tættere blik på suspekt overfladeaktivitet.
Færre kast: Få kast, der ligger »spot on« i et område, hvor du har set fiskene, giver langt mere mening – og flere havørreder – end nok så mange kast i »blinde«.
Længere forfang: Stille vejr og klart vand er lig med sky ørreder. Uanset om du fisker med fluestangen eller bombarda og flue, så kan et længere og/eller tyndere forfang være med til at øge fangsterne. For spinnefiskeren kan et stykke fluorocarbon som forfang også være at foretrække frem for en synlig fletline, der går helt ud til blinket.
Ekstrem indspinning: Er vandtemperaturen lidt oppe i graderne, kan det betale sig at give de sky ørreder kortere betænkningstid. Forsøg med en lynhurtig indspinning og få men pludselige spinstop. Andre former for ekstrem indspinning kan også gøre en forskel. Forsøg evt. med meget varieret indspinning. Ekstremt langsom indspinning med hævet stangtop kan også give bonus i meget koldt vand.
Søg længere ud: Sky ørreder har ofte en tendens til hurtigt at søge ud over dybere vand. Overvej om du på nogen måde kan øge kastelængden, eller om der skal tages bellyboat, kajak eller jolle i brug for at nå ud til fiskene.
Mindre blink & fluer: Hvis det ellers giver mening i forhold til kastelængden, så forsøg med mindre blink eller fluer. Nogle gange skal der skaleres ned til ekstremerne for at få succes med sky ørreder i vindstille vejr. De fleste slæber rundt på kystfluer i størrelse 4-8, men ofte kan det betale sig også at have størrelse 10, 12 eller helt ned til størrelse 16 fluer med i æsken.
Naturtro agn & fluer: Både som spinne- og fluefisker kan det betale sig at benytte naturtro og diskrete agn. Selvfølgelig kan det betale sig at eksperimentere, men kaster du til sky fisk, som du har spottet, så lov mig, at du har prøvet det allermest diskrete, du har i æsken før du konkluderer, at de ikke vil hugge.
Forsigtige kast: En plaskende flueline eller et blink, der slår hårdt ned i overfladen, virker meget voldsomt i nul vind. Det ideelle fluekast i vindstille vejr lander blødt og diskret, så øv dig i præsentations kast frem for præstations kast! Som spinnefisker gælder det ofte om, at nedslaget rammer et stykke længere ude end en eventuel spottet fisk – fremfor at tyre lige i bøtten på den.
Vær mobil: Når nu det endelig er vindstille, og du har chancen for at spotte fiskene på lang afstand – så udnyt muligheden. Hvorfor stirre og kaste ud over det samme stykke livløse vand, fordi det lige var her, der så fint ud til rygsækken med kaffe og madpakke? Bevæg dig hastigt og opmærksomt langs kysten – og skift gerne plads, hvis du ikke ser aktivitet.
