– Jeg har i et stykke tid gået og leget med en lille rejeflue lavet af isbjørne underuld i forskellige farver og let belastning, så den kan hænge lidt I vandet, fortæller Poul Steen Bager. – De sidste par dage er det en i hvid, der er blive testet, og torsdag gav det 9 fisk over og under målet samt en på 50.
– Fredag valgte jeg efter et par små fisk i næsten vindstille på samme plads at skifte taktik og køre om, hvor der var noget vind og møg i vandet – og det gav pote. Efter et par håndfulde fisk op til midt i fyrrerne, havde jeg lidt småhug, indtil der så var fast fisk. Jeg så lidt af en blankside og tænkte, at det var en bedre fisk.
– Alt forløb dog stille og roligt med løs bremse, mens fisken bare gik stille rundt. Da jeg så havde fået lidt line på hjulet igen og lagde lidt pres på, blev den sur og tog lige 50 meter udløb. Så vidste jeg, at det var en lidt bedre fisk. Pludselig satte den kurs ind mod kysten igen, så jeg måtte hjule lynhurtigt ind, og efter et par luftture var den klar til at blive kanet i land. Da jeg så den ligge der som en strandet hval, tænkte jeg bare – fuck den er tyk, og da jeg stod sikkert med den i hånden, tror jeg mit råb kunne høres ud over hele kysten. Hold nu k…. en gris – 62.5 cm og 3.3 kg Knæk og bræk der ude, slutter han.
Har du selv fanget en god fisk, så tøv ikke med at sende os 10-15 linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30700236.