Der bliver taget gode fisk, derude på kysten lige nu. En af dem, der er blevet belønnet for sin ihærdighed er Daniel Jørgensen: – Turen startede, da min kammerat ringede klokken 15.30 og sagde at det var nu, fortæller han. – Jeg sagde dog nej, men jeg kom senere klokken 16.30, hvor jeg startede med to kast ud og tre kast på langs af kysten. Og så huggede denne massive fisk på 70 centimeter, og da klokken var 16.47, så var den i nettet.
– Fisken huggede på en hjemmebunden flue, og det 70 centimenter massive muskelbundt vejede 3.962 kilo. Hvilken forløsning det var. Vi jublede af glæde, og fik os en øl på kysten efter fangsten. Fyn det kan bare noget. Vi fiskede selvfølgelig videre efter den store oplevelse, og fik lidt senere en halv meters fisk også – og min makker Jonas får også nogle fine 50´er fisk, slutter han.
– Hvis du selv skal på kysten, så husk at det altid er optimalt at tjekke vejrforholdene inden turen, så du maksimerer dine chancer for at finde det perfekte sted. Se hvordan du gør i denne video på Fisk & Fris Youtube.