– Forleden fiskede jeg i Aabenraa Fjord og havde kun lige et par timer til rådighed, fortæller Allan Schwartz Noyé. – Jeg valgte derfor et spot, som jeg havde haft held med før i år.

– Der var ingen andre, så jeg havde det hele for mig selv. Jeg gik i gang, og efter halvanden time, hvor intet var sket, tænkte jeg, at det snart kunne være lige meget. Jeg lagde derfor som et sidste forsøg et langt kast på 30 meter, hvorefter jeg begyndte at rulle linen ind på hjulet. Da fluen var kommet halvvejs ind til mig, blev det bare tungt i den anden ende, og pludselig vendte fisken i overfladen, så jeg kunne se dens rygfinne og hale.

– Shit, den er stor, tænkte jeg – hvorefter jeg brugte 15 minutter på at få den ind til land. Da den lå foran mig, begyndte benene bare at ryste, for den var med sine 82 centimeter en ny PR for mig: En virkelig fed oplevelse.

 

Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This