– Her i weekenden har jeg været nede hos en ven sydpå for at fiske gedder med flue, fortæller Johannes Thorbjørn Hansen. – Det startede ikke helt ud som planlagt, da jeg på vej derned missede et tog ved et af skiftene, hvilket gav to timers yderligere transporttid. Det var nok også en af grundene til, at vi først kom ud på vandet ret så sent den kommende dag.
– Vi havde dog stadigt store forventninger til fiskeriet, da vi sidste år ved samme tid havde haft noget vildt pelagisk fiskeri med fluen. Aftenen nærmede sig dog med drastiske skridt, og vi havde intet mærket de sidste timer. Vi begyndte derfor så småt at miste håbet, for at vi ville ramme vildt fiskeri. Min kameraet Frederik Kjær valgte pludseligt at sejle tæt ind til land på et lavvandet plateau, hvor der ikke gik langt tid før han havde action. Han råbte ud til mig, at der var fisk ved land, hvor jeg efterfølgende, spurgte om det ikke bare var bund, men han mente dog ikke, at bunden er i stand til at hugge til fluen i overfladen med et stort plask. Jeg skyndte mig derfor ind til ham, og pludselig befandt vi os imellem en del pæne gedder på 0,5-1,5 meter vand. De huggede i overfladen så snart fluen landede, og også helt inde ved flyderingen osv. Vi var desværre utroligt elendige til at kroge fiskene, hvilket måske også skyldtes, at vi brugte synke 3 og 5 liner på det ellers meget lave vand.
– Dagen efter tog vi der ud igen for at fiske tre timers tid, inden jeg skulle hjem af igen. Vi manglede en del vind, men vi havde fået nogle mere passende liner på, og der gik ikke mange minutter, før Frederik fangede den første gedde. Kort tid efter får jeg også et hug, og min første tanke var, at det var en lille gedde. Der gik dog ikke langt tid, før jeg igennem den tætte tåge så formen på fisken, og der gik det op for mig, at det er en stor aborre. Adrenalinen begyndte at pumpe rundt i kroppen, og efter en kort fight fik jeg håndlandet min nye personlige aborre-rekord på flue.
