mar 11, 2024 | Nyheder
To kilo havørred kæmper for livet med dæmningen til Helnæs i baggrunden. De er ikke første gang, der er landet store fisk på netop den plads.
Havørrederne derude langs med kysterne er vilde med orm, der især her i foråret ofte står øverst på ørredernes menukort. Her får du en masse interessant viden om de orme der er vigtigt som bytte for kystørrederne – nemlig børste- og sandorm.
AF TERKEL BROE CHRISTENSEN
ER DER NOGLE FISK? – og hvad tager de? Det er vel nogle af de mest stillede spørgsmål blandt lystfiskere, der ude ved vandet. Det første jeg gør på en kysttur, er at se, om der er liv i vandet. Er der krebsdyr som rejer, tanglopper eller mysider, som vimser rundt mellem blæretangen? Eller er det småfisk som kutling eller hundestejle, man skræmmer, så de efterlader en hvirvelsky af sand, når de piler afsted mod et nyt skjul nogle meter længere fremme. Eller er der bare totalt dødt for liv og udsigt til en kedelig dag på kysten. Det er i sig selv spændende at se, hvad der rører sig af småliv på kysten, så man får et praj om, hvad der står på havørredens spiseseddel og dermed den optimale fiskemetode.
Børsteorme lever det meste af tiden beskyttet i et hul i havbunden. Men om foråret under gydningen sværmer de i overfladen eller langs bunden, og er der et vigtigt byttedyr for blandt andet havørreden.
Opportunistiske havørreder på jagt langs kysten
Min påstand er, at havørreden æder alt det, som kommer forbi dens næse, når den gider. Den eneste forudsætning er, at den kan gabe over det. Eller sagt med andre ord – havørreden udnytter de muligheder, som opstår. En biolog vil kalde den opportunist. Derfor finder man også alle typer af kystens dyr i deres maver, som fx en række forskellige små krebsdyr, rejer, orme og fisk. Jeg har indrettet mit fiskeri efter havørreder som æder disse byttedyr, men velvidende at de også tager andet. Måske er det også forklaringen på, at havørreden kan finde på at hugge på de mest mærkværdige agn.
Normalt vil maveindholdet svare nogenlunde til det dyreliv, som er til stede på kysten. Nogle gange kan man derfor finde fire-fem forskellige slags byttedyr, og andre gange er der kun en type. Eksempelsvis fik jeg et forår en fin havørred på 55 centimeter og 1,7 kilo på en børsteormsflue. Den har fyldt sig med fem 10-12 centimeter lange og blanke tobiser, en lille fjordreje og en endnu mindre tangloppe. Lidt senere på dagen på samme kyst kroger en kammerat endnu en fisk. Den er 45 centimeter og propfyldt med lange og grønne børsteorme og intet andet. Man må formode, at fødeudbuddet er nogenlunde det samme for de to fisk. Så mon ikke dette eksempel kan bekræfte, at fiskene æder det, der kommer forbi.
Skøn blank Odense Fjordørred på 60 centimeter + med maven fuld af børsteorm.
Havørred elsker orm
Biologiske undersøgelser viser, at kystørredens kost hovedsagelig består af tre typer byttedyr, nemlig krebsdyr, orme og fisk. I runde tal udgør de tre typer en lige stor andel af føden vægtmæssigt. Som nævnt æder de også andet. Ud over rariteter som fx blæksprutter, vil man også kunne finde insekter, der er blæst ud fra land – samt rogn fra forskellige dyr, snegle og muslinger.
Orme udgør en væsentlig del af havørredernes føde. De tilhører begge gruppen af havbørsteorme, der kan deles op i to typer; de fritlevende og de fastboende. De fritlevende er rovdyr og udstyret med kraftige kæber. De andre graver sig ned eller laver rør i havbunden Sidstnævnte lever af plankton eller af dødt organisk materiale i eller på bunden. Havorme findes lige fra de lavvandede kyster og ud på de dybeste områder. De er på alle typer bund fra den dybe sand- og mudderbund til lavt vand med stenbund. Alene i de danske farvande kendes der 500 forskellige arter, som hver især har forskellig levevis. De findes i store antal og udgør en vigtig fødekilde for især fisk.
Til forårsfiskeriet er børsteormsflue en sikker vinder, når børsteormene sværmer.
Havørrederne er vilde med børsteorm
Børsteorme findes der mange af i vore farvande. De hyppigst forekommende er almindelig børsteorm (Nereis diversicolor) og stor børsteorm (Nereis virens). Det er arter, som er kendt af de fleste lystfiskere, idet de bruges som madding til fiskeri efter fladfisk og kan købes levende i de fleste grejforretninger.
De lever normalt på eller nedgravet i bunden om dagen – og kommer frem om natten. Børsteormene følere sig mere i sikkerhed for rovfiskene, når de i ly af mørket søger ud i de frie vandmasser på jagt efter føde. Enten kravler de langsomt eller hurtigt hen over bunden. Andre gange svømmer de også afsted med bugtende bevægelser for at komme i nærheden af af smådyr og alger. De æder også forrådnet materiale i mudder med højt organisk indhold. Man ser derfor sjældent frit svømmende børsteorme, når man færdes ved kysten. Altså bort set fra om foråret. Her mister de al frygt og sund fornuft. Med forårets lys og varme er det tid til at gyde. Kønsdriften er så stærk, at de er fuldstændig ligeglade med havets rovfisk, herunder havørrederne, der er magre og sultne efter vinterens gydning. Det er typisk her, man som havørredfisker møder børsteormene frit svømmende i vandet eller liggende frit tilgængelige på bunden.
Ud over ændringen af adfærden forandrer de sig også fysisk. Det sker blandt andet ved, at de forreste fødder forandrer sig, så de bliver bedre til at padle med og dermed gør ormen til en bedre svømmer. Desuden vokser dens øjne. Alle individer i samme område gyder på én gang. Når de er klar til at gyde, søger de alle op nær overfladen og svømmer – eller sværmer, som det også kaldes, omkring med bugtende bevægelser. Man mener blandt andet, at det er månens cyklus, som styrer denne fælles adfærd. Børsteormene sværmer mest om natten, men man kan også sagtens opleve det en solrig forårsdag.
Topklasserevir for børsteorm – og havørred.
Børsteormen er almindelig føde for havørreden
Almindelig børsteorm er som navnet antydet en af de mest almindelige børsteorm – og den man oftest finder i havørredens mave. Den kan blive op til 10-15 centimeter lang, og findes primært på det lave vand i fjorde samt ved ferskvandsudløb, hvor saltkoncentrationen er mindre end i det åbne hav. Den skjuler sig under sten eller i op til 30 centimeter dybe og forgrenede gange, den selv graver i hav- eller fjordbunden.
Den er som de øvrige børsteorme nataktiv og sidder stille det meste af dagen i sin gang. Men det sker, hvis der pludselig dukker noget føde op nær gangen, at den også om dagen bliver fristet ud. Om natten er den mere modig. Så kommer den frem og æder, hvad den kan få fat i tæt på gangen. Den er dog alligevel så forsigtig, at den hele tiden har den bagerste del af kroppen i gangen, så den ved den mindste fare kan trække sig hurtigt tilbage i sikkerhed.
Er der mangel på føde, kan den dog godt forladt sit trygge skjul i bunden for at søge føde i meget større områder. Almindelig børsteorm er kødæder og lever fortrinsvist af døde smådyr, men kan også fange levende dyr som fx andre orme. Dens fjender er eksempelvis hestereje, strandkrabbe eller kutling. Heldigvis er der børsteorme nok til alle. Biologerne har for eksempel beregnet at der er mere end tusind børsteorme på hver kvadratmeter bund i Odense Fjord.
Denne havørred viste sig at have maven fyldt med fede børsteorm.
Når børsteormene sværmer
Det er en fantastisk oplevelse at fiske havørreder, imens i hundredvis af orme sværmer omkring benene på en. For så ved man, at havørrederne er i gang med at fylde sig med de lækre orm. Og fylde sig skal forstås bogstaveligt. Jeg har for eksempel en gang talt ikke mindre end 107 børsteorm i maven på en tre kilos havørred. Så er det blot et spørgsmål om at finde den rette agn: Børsteormsfluen er nok det man ser oftest ser fisket enten på en fluestang eller en spinnestang efter et bombardaflåd. Det kan være svært at imitere den levende orms langsomme slangebevægelser, når den svømmer gennem vandet. Men man kan forsøge at tage imitationen ind med langesomme glidende bevægelser. Man skal ikke holde pauser – for det gør ormen sjældent. Eventuelt kan man tilføre lidt variation og liv ved at vippe lidt med stangen. Der findes et utal af fluemønstre, som virker.
De fleste børsteorm gyder nær overfladen – et fænomen, der kaldes sværmning. Her svømmer de oppe i det åbne vand borte for sikkerheden ved havbunden. Parringen foregår i en forholdsvis kort periode, og mange individer deltager i agten. Går man i waders på en af de gode dage, vil man se hundrede- eller tusindvis af sværmende børsteorm på jagt efter gode partnere. Når de har fundet hinanden, vil hannen svømme omkring den udkårne i stadig mindre cirkler, indtil hun gyder æggene ud i vandet, som hannen efterfølgende befrugter. Når hunnen ikke har flere æg at bidrage med, synker hun til bunds og dør. Hannen kan tage et par runder mere med en ny hun, inden han også dør.
Tidspunktet for sværmning er stærkt arts-synkroniseret og finder sted i løbet af et par dage for alle individer af den pågældende art. Parringen følger dog ikke altid det mønster, som er beskrevet ovenfor. Hos nogle arter er det kun hannerne som sværmer, mens hunnerne sidder i deres rør og opfanger sæden. For eksempel gyder almindelig børsteorm ved, at hannerne opsøger hunnerne i deres gange i havbunden.
Berkleys Gulp-orm lavet af et blødt gummiagtigt materiale med kunstig smag og duft. Den er en rigtig god imitation af en levende børsteorm. Berkley producerer ormen i en snes farver, og den kan være yderst effektiv fisket langsomt efter en bombarda.
GULP er en fantastisk ormeimitation til havørred
Berkley producerer kunstige orme af blødt gummi med kunstig smag. De er rigtig gode imitationer af de levende orm, og havørrederne elsker dem. Om det er smagen, som gør forskellen, er ikke til at sige – men det er sådan set også ligegyldigt, så længe de virker. Berkley producerer ormen i en snes farver, og den kan være yderst effektiv fisket langsomt efter en bombarda med en enkelt krog i den ene ende. Det kan mange gange give fisk, når andet ikke virker, og især i marts og april, er denne metode særlig effektiv.
Monteringen af Gulp Alive Børsteorm kan varierer meget, alt efter krog type og størrelse. Man kan også sætte en levende orm på krogen og fiske den efter et flåd, men i forhold til en GULP-orm holder den ægte vare stort set ikke til noget.
Børsteorm kan bide
Som et koriosum kan det nævnes, at nogle børsteorme kan blive temmelig store. Den grønne børsteorm, der ikke så udbredt kan blive op til hele 70 centimeter lang og være tyk som en voksenmands underarm. Lige som den almindelige børsteormer den grønne børsteorm territoriehævdende og meget aggressiv. Den har som de øvrige børsteorme kraftige kæber, der benyttes til fødeindsamling, gravearbejde og forsvar. Det betyder også man skal passe på, hvis man møder dem. De største arter er faktisk i stand til at give et temmelig kraftigt bid. Ok – det med tykkelsen er nok lidt af en overdrivelse, men det er rigtig nok med de 70 centimeter…
Havørred og forår ved Lillebælt.
Havørrederne spiser også sandorm
De fleste kystfiskere kender sandormenes små karakteristiske bunker på de lavvandede sandstrande, hvor de er ret almindelige. Bunken, der er spiralformet, er ormens ekskrementer – det synlige resultat efter at sandormen har gravet gange i bunden og efterfølgende har ædt det usorterede mudder. Ormen sluger simpelthen sandet, hvorefter den sorterer alt spiseligt materiale fra. Ud i den anden ende kommer så den rensede sandbunke.
Ormen lever godt beskyttet for rovfisk i bunden. Her kan den sidde i måneder, og når den endelig forlader stedet, sker det oftest om natten. Når den er oppe i det fri, svømmer den omkring i det åbne vand, hvor den er et let bytte for rovfiskene.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2016
Der skal altid være plads i flueboksen til børsteormsfluer.
aug 27, 2023 | Artikler, Biologi, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri
Børsteormen er en udsøgt proteinbombe for en vintersulten havørred, men de er også at finde på kysten såvel som i maveindholdet hos ørrederne resten af året.
Havørreden kan i visse tilfælde blive uhyre selektiv, og for en stund slå sig på en helt speciel kost. I disse tilfælde kan det være givtigt at have et kendskab til de mere sjældne byttedyr, så man har en ekstra hest at spille på. Her giver David dig tre af dem – og sidste del i havørredens byttedyr – specialkost.
TEKST: DAVID THORMAR, FOTO: JONAS & DAVID THORMAR SAMT REDAKTIONEN
I ANDRE ARTIKLER PÅ FISKOGFRI.DK har vi set nærmere på havørredens mere åbenlyse byttedyr i form af fisk og krebsdyr, som er hovedbestanddelen i havørredenes kost. Byttedyr man ofte ser i vandet langs kysten og i maverne på hjemtagne havørreder. Størstedelen af de agn, der anvendes i dag, er derfor også med god grund udformet efter disse byttedyr.
Den mest nærliggende og sikre tilgang til fiskeriet er at gå den »normale« vej og fiske de mest oplagte pladser med standard teknikker. Søg pladser med sand i foråret efter tobisjagende ørreder, afsøg det lave vand eller vælg pladser med lavt vand og tang, når det er koldt, hvor fiskene spiser pungrejer og hundestejlere i tangskoven.
Vi lystfiskere prøver hele tiden at finde svar på vores spørgsmål og stille regler op for hvordan, hvornår og hvor havørreden spiser og opholder sig. I langt de fleste tilfælde er det da også muligt at finde den røde tråd, for hvordan det hele hænger sammen. Havørreden er dog utilregnelig, og til tider virker det som om, den er forsvundet. Andre gange ser man den være aktiv i overfladen og lave hvirvler uden at man kan få den til det mindste. I disse situationer må man afsøge vandet anderledes, og vurdere hvad der egentlig kan være på havørredens menu netop nu.
Et langsomtfisket og flaksende blink som dette D360 i kobber kan være den rette medicin til havørreder, der har slået sig på orm.
Når havørreden er kræsen
Havørredens specialkost kan bestå af mange forskellige dyr og er desværre sjældent noget, man kan basere sit daglige fiskeri på. Men på svære dage kan det være givtigt, at have en ekstra palet af byttedyrsimitationer med i arsenalet, når man vælger plads og taktik. Et godt eksempel er, hvis man oplever at stå midt i et sandt havørred eldorado, hvor ens agn bliver totalt ignoreret. Her må man være klar til tænke ud af boksen, og tage mere utraditionelle metoder i brug. De fleste byttedyr vi skal se på, vil hovedsagelig være byttedyr, som havørreden spiser som et supplement til den daglige kost, og er derfor ikke noget man decideret kan gå efter. Men det er byttedyr man skal huske at have for øje for at optimere sit fiskeri. I visse tilfælde er det dog muligt at prøve at time sit fiskeri efter et bestemt, men lidt mere sjældent forekommende byttedyr. Som regel opstår disse chancer, når forhold som vind, vejr, temperatur, årstid og plads går op i en højere enhed.
Sortkutlingen, ikke at forveksle med den invasive sortmundede kutling, er et kærkommen måltid, som havørreden ikke lader forbigå.
Når havørreden vil ha´ kutlinger
Kutlingen er talrigt repræsenteret i Norden og falder måske lidt uden for kategorien specielkost. Der lever cirka 10 forskellige arter i Danmark. Kutlingen er tæt på at være et lige så foretrukkent bytte som hundestejlen, men det varierer alt efter plads og årstid. De mest normale arter er den to plettede samt sortkutlingen – ikke at forveksle med den stærkt invasive sortmundede kutling. De ses ofte i små stimer mellem tangbuske og tangbælter, sten og langs klippekanter, og kan være 4-8 cm.
Sandkutlingen og lerkutlingen holder selvsagt til over sandbunden og er en mindre samt mere beige grålig fisk på op til normalt 3-4 cm. Kutlinger findes hovedsageligt i det helt kystnære vand og holder også til i mere brakke områder. Når fiskene slår sig på kutlinger, er imitationer klart det bedste, og fluefiskeren har et pænt forspring. Men af gode blink kan nævnes, Minigoby i de transparente udgaver, som er min klare favorit. Små woblere som den mindste udgave af Spöket er også givtige.
Andre fisk på havørredens menukort
Tangspræl, ålekvabber og tangsnarrer er en gruppe af fisk med stor variation inden for de enkelte arter. De er fast inventar langs kysterne og kan findes hele året, dog som med mange andre arter mest udbredt i den varme halvdel. Som navnene antyder, holder de hovedsageligt til i tangbuske eller langs sten, klippekaner eller moler. De er om nogle havørredens specialkost. De er nok ikke højest på ønskelisten, men når der er sparsomt med anden føde eller chancen lige byder sig, går de ikke af vejen for at tage sådan et bytte.
Sandorm er ikke forbeholdt fladfisk. Denne lækkerbisken bliver jævnligt samlet op fra sandet af fødesøgende havørreder
‘Havørrederne elsker orm
Børsteorm og undergruppen sandorm findes i over 15 arter i Norden. Disse er at finde overalt langs vores kyster fra det tidlige forår til det sene efterår. Sandorm holder, som navnet antyder, hovedsagelig til i lavvandede områder med sand eller blød bund, mens børsteorm kan være at finde stort set over hele det kystnære vand miljø. Den foretrækker dog også en varieret bund med sten, sand/mudder og tangplanter. Ormene er en sand lækkerbisken for havørreden, hvis den kan få fat i dem. Ofte er de nedgravede eller gemt under tang og sten. Enkelte gange kommer de dog frem, og specielt børsteormen har det med at svømme frit i vandet ind i mellem.
I det tidlige forår kan man være heldig at opleve børste ormenes sværmning. Fra den ene dag til den anden kan fiskeriet gå fuldstændig amok, når børsteorm i hobetal samles i det frie vand og begynder deres gydning. I begyndelsen er ørreden grådig og tager gerne alt man serverer for dem, men ret hurtigt, måske når den værste sult er stillet, bliver de ret selektive og næsten kun den rigtige vare bliver taget.
For et par år tilbage oplevede jeg dette, hvor vandet nærmest kogte af fisk, hvirvler, springende fisk samt fisk der vendte lige foran mine fødder. Ingen ville tage mit blink – altså absolut ingen af mine blink og jeg fiskede på alverdens måder. Fluefiskeren ved siden af mig var lige så frustreret, og det var på trods af, at han havde en børsteormsimitation på, der normalt altid virkede. Efter alt for lang tid fik jeg den idé, at samle nogle af de fritsvømmende børsteorm op, der på det tidspunkt var en del af på det lave vand rundt om os. De blev hurtigt agnet under et bobleflåd, og så tog det fart. Den næste halvanden time var der kontakt til fisk i næsten hvert kast og mange blev fanget. Det sværeste var næsten at samle orm nok. Det var hovedsageligt mindre fisk, men en enkelt flot blank på cirka to kilo kom også op. Fluefiskeren blev også desperat og prøvede samme teknik.
Inderst i de danske fjorde er bunden ofte gennemhullet som en schweizerost af orm – en klassisk havørredbund til det tidlige forår.
Han agnede orm på fluen og på trods af, at han havde en del problemer med at få den langt nok ud, så lykkedes det også ham at fange nogle stykker. Jeg har før denne oplevelse og også siden oplevet »sværmningsfiskeriet«, og fiskene har heldigvis ikke altid været så selektive. Som regel kan børsteormsfluen, eller et let blink der fiskes, så det flakser mod bunden, som regel lokke dem – også i perioder på året hvor de ikke lige sværmer. Et yderst effektivt våben der fungerer hele året, er almindelige regnorm fra haven agnet cirka 1,5 meter under et bombadaflåd. Det fiskes forholdsvis hurtigt ind med periodevis langsomt eller afbrudt indspinning, så ormene får lov at dale ned.
Selve børsteorms sværmningen forekommer, når vandtemperatur, månefase og alle andre forhold ellers er rigtige. Det er svært at forudsige hvor og hvornår præcis dette bunkebryllup indtræffer, men som regel er det, når den første forårs varme, varmer vandet op i vige og bugter og det når 4-6 grader – samtidig med at fuldmånen indtræffer. Nogle vige er klassiske for dette fænomen og her forekommer det med 100% sikkerhed hvert år på et eller andet tidspunkt. Man kan derfor forsøge at time fiskeriet efter dette. Andre steder opstår det mere tilfældigt, og man står uventet i et sandt orgie.
Sværmningen er som regel forbløffende synkroniseret, hvilket nok skyldes månens indflydelse. Det kan vare i nogle dage og kan til tider godt forekomme over nogle omgange, så de sværmer for pludselig at være væk og så ugen efter sværmer igen. Da vandtemperaturen og forholdene generelt kan variere en hel del langs kysten, kan dette også være et meget lokalt fænomen, der sker på et tidspunkt på én plads og et andet på en anden plads. Så et opsøgende arbejde kan i den grad betale sig i denne periode. Det hele foregår som regel inden for nogle uger i marts – alt efter hvor hård vinteren har været.
Pladeblink som disse Delfinblink kan i forskellige farver imitere en lang række forskellige fødeemner. Desuden kan de lette udgaver fiskes ekstremt langsomt.
Insekter på overfladen
Fluer på overfladen og decideret tørfluefiskeri kan man i det sene forår og tidlige efterår være heldig at opleve. Første gang jeg oplevede dette var en sen sommerdag, hvor det blæste en hel del. Små ringe på overfladen afslørede, at der var fisk i badekaret, men jeg var i tvivl om, hvad det lige var. Jeg troede i hvert fald ikke rigtig på, at det var havørred, og da huggene udeblev, slog jeg det da i første omgang også hen.
Mine øjne har dog indstillet sig på overfladen, og pludselig ser jeg en grov ørred tage en flue lige så fint på overfladen, kun 10 m fra mig. Min kystflueæske indeholder ikke umiddelbart nogle tørfluer, da det på det tidspunkt aldrig kunne falde mig ind, at jeg ville få brug for dem på kysten. Men en lille reje imitation med et stort hackle kan jeg lige få til at flyde i en snes sekunder. Det er ikke en udtalt succes, men jeg får da et par fisk til at markere på fluen og fanger også en fin 50 cm blankfisk på et regulært overfladetake, samt en da fluen daler ned gennem vandet.
Det var yderst spændende og siden har jeg altid haft et par tørfluer i æsken – just in case. Siden har jeg oplevet et lignende fiskeri et en del gange. Man kan sjældent planlægge det, men et par faktorer kan man gå efter for at øge sine chancer: Pladser med skov/buske eller mark i baggrunden eller vige med siv kan indeholde mange insekter, der potentielt kan blæse i vandet.
En god fralandsvind, der blæser insekterne ud og samtidig efterlader overfladen, så man kan se ringende fisk, er at fortrække. Nogle år oplever man massiv klækning af et enkelt insekt – fx mariehøner, svirrefluer, hvepse, flyvemyrer og lignende. Disse år kan det kystnære tørfluefiskeri være ekstra givtigt, og man kan ligefrem planlægge sin tur efter det. Ellers må man se dette fiskeri som en kærkommen og yderst spændende bonus.
Tangspræl er en anseelig mundfuld, som oftest gemmer sig godt, men hvis den stikker hovedet for langt ud, så hakker spætten.
Andre fisk, der er bytte for havørreden
Stimer af brakvandsfisk som skaller, løjer, smelt og en lang række andre ferskvandsfisk, kan være spændende. Disse fisk, der lever i åer langs kysten eller i fjordens brakke vand, finder i perioder sammen i stimer og trækker enten ind mod det ferskere vand eller ud mod det mere brakke, når fx gydningen er forestående eller temperaturene passer til det. Man kan her pludselig rende ind i et kraftigt forbedret fiskeri, som når havørrederne følger silde, brisling og tobis stimer.
Yngel fra diverse fiskearter kan i foråret og sommeren pludselig dukke op enten i en stime eller som et stort antal individer i et område. Havørreden kan i disse tilfælde finde på at fokusere på dette bytte, der netop på det tidspunkt er det nemmeste at få fat i. At have imitationer af, hvad der er i vandet, er derfor altid en god idé – og ud fra det gælder det så om at ændre taktik og agn størrelse efter forholdene.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014
mar 16, 2023 | Nyheder
Vi har nu hørt fra flere kanter nu, at der er godt gang i børsteormene rundt omkring, så hvad kan være mere oplagt end at få luftet børsteormsfluerne:
– Forleden, hvor der var blæst men masser af sol, besluttede jeg mig under en tur til svenskekysten for at prøve at finde et lavvandet område, som potentielt kunne give en fin fisk. Sådan lyder det fra Afif Kurjieh. – Jeg havde kun mulighed at fiske ind mod land, da det blæste en kraftig modvind, så det skulle være et lavvandet område, hvor jeg kunne vade ud og fiske ind mod land. På denne måde kunne jeg også udnytte solen i det kolde vand.
– Den første plads gav ikke noget, så efter en time rykkede jeg videre til en anden plads. Efter to kast med fluestangen sad der en fin blank havørred, som gav en fantastisk fight. Det var lige, hvad jeg havde brug for efter alle de ture, som kun gav mindre fisk. Eller sagt på en anden måde – denne fisk var godt tiltrængt. Længden var 64 cm, og vægten sagde 3,1 kilo. Den blev taget på en Scott Sector stang klasse 6 – og der sad en børsteormsflue for enden af forfanget, slutter han.
Har du selv fanget en flot fisk, så tøv ikke med at kontakte redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Der er nu godt gang i børsteormene mange steder. Disse er fra Isefjorden forleden. Foto og filmklip: Thomas Ejdrup Angler.
jan 17, 2022 | Nyheder
– Dagen startede ligesom alle andre fisketure her i kolde januar: Godt med tøj på samt waders og så afsted mod kære Fyn, fortæller Andre Martinsen. – Dagen startede ud med en tur ud på det lokale stræk. Vinden blæste ind i hovedet så både hænder og tud blev kolde som is, men et eller andet sted var troen på, at der var fisk på pladsen, der stadig. Jeg havde en hvid Silling på 14 gram på, og den blev kastet på livet løs med langsom indspining samt godt med spinstop undervejs. Og så helt inde foran land på det sidste spin-stop kom fisken som lyn fra en klar himmel. Den gav en kanon fight, og fisken kom med hjem. Inde i maven var der en stor overraskelse nemlig massevis af børsteorm.
Her kan du se de mange børsteorm, der var i maven på den havørred, som Andre Martinsen fangede.
jan 11, 2022 | Artikler, Bombardafiskeri efter havørred, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Medefiskeri, Spinnefiskeri
Det sker ikke så sjældent, at en langsomt fisket Gulp børsteorm kan vise, om der er fisk på en ellers tilsyneladende tom fiskeplads.
I det tidlige forår kan GULP børsteorm være en uhyggelige effektiv agn, men hvad færre ved er, at de faktisk kan fiske godt hele året. Her fortæller Thomas Graversen om, hvordan du bærer dig ad.
Af Thomas Graversen
VADESTØVLERNE bliver taget ud af bilen, og sat ned på gruset på parkeringspladsen. Det er efterhånden nogle uger siden, at jeg har været ude sidst, så forventningerne til dagens fiskeri er tårnhøje. Det er ved at blive forår, og denne dag skinner solen godt igennem, så varmen mærkes i kroppen, mens fisketøjet tages på, og grejet rigges til.
Foråret betyder for mange kystfiskere en ny start på fiskesæsonen, og flere rykker ud nærmest samtidig med de første forårsdage rammer landet. I princippet kan der på dette tidspunkt af året fiskes hele dagen, men nogle lystfiskere vælger dog også stadig at stå tidligt op, og være nogle af de første på pladserne. Men rammer man pladser, hvor der har været- eller hvor der stadig er godt gang i børsteormene, kan det i princippet være lige meget, hvornår man ankommer til vandet.
I denne periode af året, ankommer jeg typisk selv først på pladserne, når solen har haft mulighed for at varme noget af det lave vand op, og lokke børsteormene op af sandet. For det er netop på dette tidspunkt, at kan man opleve, at havørrederne for alvor kan gå amok i et sandt ædegilde.
En agnnål på omkring 10 centimeter er et vigtigt stykke værktøj til at få placeret Slow Death krogen et godt stykke nede i Gulp børsteormen. På den måde kan formen på krogen være med til at give Gulp børsteormen den helt rigtige gang i vandet.
Børsteorm er en fantastisk agn til havørred
Jeg kan stadig huske en af de første gange, jeg var ude med mine GULP børsteorme. Det var en klar forårsdag, og jeg var ikke den første på pladsen. Jeg havde denne dag valgt at fiske i området omkring Munkholmbroen, som til tider kan holde rigtig fint med havørreder.
Der stod allerede et par fortvivlede spinnefiskere et godt stykke ude i vandet, og var lidt overraskede over de mange havørreder i overfladen rundt omkring dem. Men de var ikke særligt tilfredse med, at uanset hvad de prøvede at kaste ud til fiskene, så ville de ingen ting. Jeg ville selv have været ude på den samme revle, som de stod på, men vandkanten var proppet med orm, og allerede få meter ude i badekaret skræmte jeg et par havørreder. Derfor listede jeg tilbage på land, og lagde et skråt kast ud i det lille badekar bag de to andre fiskere.
Resultatet kom hurtigt, og fisken sprang herefter fri af vandet flere gange, inden jeg kunne nette den. Det var en ganske fin fisk omkring de 1,5 kilo, som denne formiddag havde taget min børsteorm som den første. Jeg fik 12 flotte havørreder på denne fisketur, mens de to fiskere måtte nøjes med følgere og små puf til deres blink.
Et 20-25 grams flydende bombarda, et fornuftigt fiskehjul til kysten med en god line, og gerne en 10 eller 11 fods stang, så er man godt kørende til fiskeriet med Gulp børsteormene.
Det perfekte bombarda set-up til havørred
Siden mine første oplevelser med børsteormene i bunden af Isefjorden, har der været mange havørreder forbi. Rigtig mange! Og igennem årene har jeg gået og finpudset mit setup, så det i dag er tunet til denne form for fiskeri.
Mit set-up til fiskeriet er forholdsvis simpelt, for langt hen af vejen er det samme udstyr, som der anvendes til almindeligt bombardafiskeri. Jeg bruger selv en Shimano Beast Master stang på 11 fod, og med kastevægt fra 5-40 gr. Hjulet er et ganske almindeligt Shimano Stradic 2500 med 0.12 mm fletline. Når det kommer til mine bombardaflåd, så anvender jeg stort set altid kun udgaver, der flyder – og gerne mellem 25 og 30 gram. Vægten gør, at jeg kan få mine agn et godt stykke ud i vandet, hvilket kan være et problem med mindre bombardaer, da de simpelthen ikke skaber nok acceleration til at kunne hive børstormen ordenligt med derud af.
Den mest indlysende årsag til, at jeg fisker med flydende bombardaer, er, at jeg ofte fisker over blot 30 cm til 100 cm vand. Og kan jeg komme til det, så går jeg slet ikke ud i vandet, når jeg fisker med mine børsteorm. Fiskene kan nemlig finde på, at svømme med helt ind til land, og nappe børsteormen, når man lader den falde på 10 cm vand.
Sådan kan en god montering af Gulp børstormen se ud, hvis man vælger kun at fiske med en enkelt krog i agnen. Alternativt kan børsteormen rigges med en lille stinger trekrog, der ofte er god til de forsigtige fisk.
Bombardatricks til havørred
Et lille trick til at få børsteormen ordenligt med ud er, at sætte et lille flådstop over bombardaen, hvis man plejer at fiske den på løs line. Derved undgår man, at børstormen trækker linen med ud den anden vej, når man kaster sin agn afsted. Sker dette, forsvinder adskillige meter fra kastet, og bombarda samt børsteorm lander i de fleste tilfælde ikke i nærheden af hinanden. Jeg har set flere, der fisker deres børsteorm direkte på en forfangsline, uden at skænke det for mange tanker. De anvender typisk 2-2,5 meter line, og en ganske almindelig enkeltkrog som børsteormen er monteret på. Selv gør jeg det lidt anderledes, og anvender også en lidt speciel krog til dette formål.
Mit forfang består typisk, af halvanden stanglængde flourcarbon line i 0.25. Når jeg rigger mit setup klipper jeg min forfangsline af ca. 40 cm fra bunden af mit forfang. Her binder jeg så en lille 3 leds svirvel ind, så min line fra bombardaen er bundet i den ene ende, mens linen fra krogen er bundet i den anden ende. Dette er en lille detalje, der vil spare dig for meget kludder i løbet af fiskedagen.
Der findes flere forskellige farver af Gulp Børsteorm. Camofarven fungerer rigtig godt igennem hele året, men i de varme måneder, kan den røde udgave virkelig stikke af. Omvendt er det i de kolde måneder, hvor vandet kan være rigtig koldt. Her kan en langsom lys børsteorm være sagen, der får de trætte kolde havørreder ud af starthullerne.
Selve krogen jeg anvender til dette fiskeri er en Slow Death krog fra Mustad. De kommer fra fabrikken med et knæk, der gør, at børsteormen får en livlig gang i vandet, når den er monteret. Jeg bruger selv en agnnål, når jeg monterer mine børsteorm påkrogen. Nålen stikkes igennem fronten på børsteormen, og føres ned gennem agnen og ud lige efter midten af ormen. Krogen monteres på linen, og trækkes herefter retur op igennem børsteormen,til krogbøjningen når børsteormen. Denne kombination, giver børsteormen en rigtig god og livlig gang i vandet under indspinningen. Se dette på videoen: https://www.youtube.com/watch?v=odxtqlM6bIE
Praktiske fisketips til bombardafiskeri efter havørred
Når jeg fisker med dette set-up, hjemtager jeg børsteormen i et roligt tempo. Havørrederne ved, at børsteormen ikke er de hurtigste byttedyr i vandet – og har derfor ikke travlt med at skulle indhente ormene. Nogle gange kan man også opleve, at de napper agnen et par gange i enden, inden de angriber igen og tager det hele. Det føles næsten som om, at de i perioder først lige skal smage på agnen, mens de andre gange bare kommer som et lyn fra en klar himmel, og klapper til så snart de ser børsteormen svævefrit i vandet.
Generelt oplever jeg med denne agn, at fisk der ikke tager den i første hug – ofte vender rundt og klapper ordenligt til agnen anden gang de prøver. Ser du fisk følge efter din børsteorm, så tøv ikke med at lade ormen synke ned og ligge sig på bunden. Jeg har flere gange oplevet havørreder, der er kommet helt med ind, gå ned og samle ormen op fra bunden under disse spinstop. Og mens man står og kigger på fisken, der napper ormen, stiger pulsen for alvor, inden linen strammes – op og en havørred sidder for enden af linen.
Det er de små detaljer der tæller, og særligt når man fisker med Gulp børsteorm og Slow Death kroge. Her er det rigtig vigtigt, at have nogle gode svirvler med på
turen, der kan tage de omdrejninger, som krogene giver børsteormen. Alternativt, kan du skifte forfang efter ganske få kast. Sæt gerne svirvlen 30-40 cm fra krogen.
Farvevalg på GULP børsteormen
Der findes flere forskellige farver af GULP børsteormene. Forår og efterår er det primært farven camo, jeg benytter mig af, da den fint repræsenterer de farver, som resten af fødeemnerne har på denne årstid. Den røde GULP børsteorm, er typisk en farve, jeg bruger om sommeren, da jeg primært om natten ser mange røde børsteorm fremme i vandet. Den hvide/ lyse anvender jeg, når det er rigtig koldt, og fiskene virkelig skal kunne se min agn. Det kan der nogle gange komme nogle voldsomme reaktioner på, selvom fiskene er mere passive på denne tid af året.
Ofte virker det som om, at fiskene overvejer, hvor meget mad de får ud af det, hvis de skal bruge krudt på at jagte et bytte. Og her er en børsteorm bare fin, da det er forholdsvis meget mad de får i bytte for en meget beskeden indsats ved at fange byttedyret.
Opbevaring under fiskeriet kan ofte være en udfordring, da bøtterne de bliver leveret i, har det med at blive utætte, når først de er blevet åbnet. Her benytter jeg selv en sovsebøtte fra Jensen´s Sovs, da de holder tæt og de små bøtter passer fint ned i lommen på en fiskejakke. På den måde, kan man både have væsken og ”friske” orm med på turen igennem hele dagen. Når jeg holder pauser eller rykker plads, lader jeg gerne min børsteorm op i væsken igen. I princippet er børsteormen lavet på samme måde som en svamp, og kan opsuge duftvæske, som derefter afgives stille og roligt under fiskeriet. Derfor er det også en god ide, at lade den ligge lidt nede i væsken en gang i mellem for på den måde at få noget af sin duft tilbage igen.
En god forfangsline er vigtig at have med på turen, og gerne rigeligt af den. Et typisk forfang til dette fiskeri ligger på mellem
2,5 til 3,5 meter. Og er der virkelig tryk på fiskeriet, undgår man
ikke, at der skal skiftes i løbet af dagen. Jeg bruger gerne selv
de små ruller af 50 meter, der er lige til at have i lommen.
Ikke kun børsteorm til havørred om foråret
Der var engang, hvor jeg troede, at børsteorm kun kom frem om foråret. Men efterhånden har jeg mødt havørreder med orm i maven hele året, hvilket i starten faktisk undrede mig lidt. For de rigtige børsteorm sværmer da kun om foråret? Så en dag for et par år siden, var jeg til foredrag med en fiskebiolog fra Danmarks Sportsfisker forbund. Han kunne fortælle noget om, hvor mange af de havørreder, som de havde undersøgt maveindholdet på i løbet af et år, der rent faktisk indeholdt rester fra børsteorm. Og derfor var hans konklusion mere eller mindre, at skulle man være sikker på fisk, så var det børsteorm, der skulle sidde for enden af linen hele året.
Det satte gang i tankerne – og lysten til at eksperimentere med mit fiskeri, hvilket i de efterfølgende år har givet mig nogle flotte fangster på børsteorm, hvor andre jeg har haft med på mine ture har fanget få eller slet ingen havørreder. Disse ture har været fordelt udover hele året, så det holdt stik, når biologen sagde, at der var mulighed for at kunne møde en havørred med friske børsteorm i maven.
Så måske er det slet ikke så dumt, at tænke anderledes – og selv prøve at give dem et skud. Måske er det lige netop det, der skal til for at fange nogle af de mange flotte havørreder, der svømmer rundt derude netop nu.
Som alternativ til Slow Death krogen, kan man agne børstormen op med en enkelt krog i forenden og en stinger trekrog i enden. På dage med sky, fisk der kun lige napper i enden af ormen, kan dette forvandle en ellers kedelig tur til en festdag på kysten.
okt 24, 2021 | Nyheder
– Når ens sjæl mærker et usynlige kald Øresunds dyb, så rykker man afsted – og sådan havde jeg det i fredags, siger Jesper Larsen: – Klubbåden blev booket, og der blev hentet for en plovmand børsteorm. Stænger og takler blev pakket, og så var det eller bare med at komme afsted.
– I går var rødspætter og torsk i hopla. Fliden blev belønnet med ret mange fladfisk, og det tog ikke længe at fange kvoten af torsk heller. I dag var det lidt vanskeligere vejrforhold til fladfiskene, men så var der til gengæld virkelig rykket torsk ind på det grunde vand, hvor der var hug på hug, så spætterne havde ikke mange minutter at betænke sig i. Jeg mistede hurtigt helt overblikket over hvor mange torsk, som huggede – for de blev hurtigt fightet, afkroget og sat fri.
– Men – igen blev ihærdigheden belønnet, for en fin mængde flotte rødspætter kom lidt senere også op og hilste på, så nu var der ro på takelnørden igen. Samlet set gav de to dage gav langt over 50 torsk og omkring 75 fladfisk – alle taget på bundtakel med børsteorm.
Du kan se, hvordan man fanger rødspætter i denne video med Kinetic Fishing eller denne video med Martin Hubert fra Fyrholm.
Fiskeriet efter torsk på det lave vand kan du blandt andet lære mere om i denne video – eller i dene video.
Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal.
Der er fint med torsk mange steder på det lave i Øresund lige nu.
På de rette spots er der godt med rødspætter lige nu i Øresund.
mar 14, 2021 | Nyheder
– Jeg har lige været en hurtig formiddagstur på Langeland for at prøve nyt grej af, fortæller Jim Müller. – H-Sømmet er nemlig kommet i nye farver, og det skulle da lige prøves. Jeg valgte en farve, som vist nok er en hundestejle-imitation, men jeg kalder den altså børsteormen. Og lige netop det viste sig at være et godt valg! Efter 10 minutters fiskeri, sagde det småkage, da en tromletyk hanfisk bankede på min gennemløber. Havørreden huggede på blot 25 cm meter vand tre meter fra stangspidsen, så det var nok lidt heldigt, at den blev på, for jeg var ikke lige helt vågen, da den huggede!
– Men vågen – det blev jeg i hvertfald! Havørreden tog straks et par lange udløb, men efter 4-5 minutter kom den i nettet! Det var en let farvet han i fin kondi på 63 cm og 2,9kg. Da jeg kom hjem, fik jeg lidt af et chok, da jeg rensede fisken. Her viste det sig, hvorfor den valgte at banke på H-Sømmet i netop børsteormsfarven. Den var proppet med 2-300 gram orm! Det en vigtig info og få, da man kan optimere sit farve valg efter netop dette. Børsteormene er nu for alvor kommet! Knæk og bræk.
– Du kan læse mere om fiskeri med børsteorms imitationer i bl.a. denne artikel på fiskogfri.dk
Havørrederne går amok i børsteorm lige nu.
feb 27, 2021 | Nyheder
Traditionen tro sværmer mange af børsteormearterne ved fuldmåne omkring månedsskiftet mellem februar og marts – og sådan er det også i år. Det er fuldmåne i dag, og vi har her på redaktionen netop fået meldinger fra lystfiskere og dykkere om store mængder af sværmende børsteorm rundt omkring langs med de danske kyster, så den er god nok.
Du kan derfor roligt regne med at både havørreder, torsk og fladfisk er på finneren inder over de lavere områder lige nu. Hold øje med dykkende måger, som ofte har fået lokaliseret de store sværme langt tid før, at du selv har fået fundet dem.
Fiskenes søgebillede er ofte fuldstændig fokuseret på børsteorm, når de sværmer, så det er er en god ide som udgangspunkt at fiske med noget der ligner børsteorm. For fluefiskeren er det ofte noget med lange børsteormefluer, som den du ser på fotoet ovenfor, men når de er godt proppet kan det også være noget andet der skal til, fordi de måske næsten har fået for meget af de aflange lækkerbiskner. Den rigtige vare er naturligvis også fantastisk som agn, men fordi den er så skør, er de naturligvis ret svære at kaste med. Her kan det ofte svare sig at fiske med kunstige børsteorm fra fx GULP, der meget bedre holder til at blive kastet med. Du kan læse mere om fiskeri med kunstige børsteorm her i denne artikel.
mar 3, 2020 | Nyheder
Sverre Quist har haft en del ture i Isefjorden på det sidste, men på trods af ihærdige anstrengelser, så har han ikke haft en eneste fast fisk på nogen af turene. Det var derfor en lettelse for den ihærdige fluefisker, da han omsider rendte ind i en god stime i går.
– Jeg startede ved solopgang på vestiden af fjorden, hvor jeg ikke mærkede så meget som skyggen af en fisk, fortæller Sverre. – Jeg flyttede derfor over til en plads på østsiden, hvor jeg havde en god formodning om, at der skulle være fisk. Det holdt heldigvis stik, og da jeg havde fisket lidt, begyndte der pludselig at ske noget. Inden for en halv time fik jeg flere hug inklusive en ekstremt fed og flot havørred på knapt halvmeteren. Alle fiskene var proppet med børsteorm i en grad, så det bare væltede ud af munden på dem med orm, når de kom i nettet. Det var typen, der har et lilla skær over sig.
– I alt blev det til fire fisk over målet, der alle huggede på en hvid Pattegris med røde øjne. På trods af, at det var helt tydeligt, at havørrederne, jeg fangede, havde mæsket sig i børsteorm, så spottede jeg faktisk ikke en eneste i vandet, mens jeg fiskede.
– Desværre forsvandt stimen, og jeg måtte fiske cirka 20 minutter, inden jeg pakkede sammen for at samle en gang blåmuslinger til min mor, slutter Sverre.
Har du også haft en god oplevelse ved vandet? – så husk at kontakte fiskogfri.dk med din fortælling. Du kan fange os på telefon 30 70 02 36 eller e-mail jb@fiskogfri.dk
