EN BELUGA FRA ISEN

Isen er stærkt svingende i tykkelse lige nu på de forskellige søer. Mange steder er der op til 18-20 centimeter god og stærk kerneis, typisk på mindre lavvandede søer uden gennemstrømning – samt en del større søer typisk på østsiden, der har ligget i læ for den kraftige, vedvarende østenvind, der som bekendt har stået på i ugevis.

Men pas på, for mange søer – især større naturlige søer samt grusgrave, har længe haft åbne våger, der med hård nattefrost og sne over natten kan blive camoufleret som et livsfarligt område, der ligner den ”normale” tykke is med snedække, men måske kun har 1-2 centimeter is nedenunder. Dette scenarie kan let opstå om et par dage, hvor nattetemperaturen lokalt kan dykke et stykke under minus ti grader.  

Også på de mindre søer, især dem med gennemstrømning, kan isen variere helt enormt over små afstande. At du har tjekket istykkelsen ét sted er derfor ikke ensbetydende med, at isen har samme tykkelse overalt. Sådan var det også i går, da Henrik Carl havde fået en specialtilladelse til at prøve isfiskeriet på Poppelseøen der pt og et stykke tid fremover stadig er lukket for offentligheden. Mange steder kunne isen ikke bære, men ved hjælp at den del testboringer, sikkert forankret i et reb bunder fast inde på bredden, fand han et områder der var sikkert at fiske:

På et lille let glidetakel fisket med en fiskestrimmel fik han pludselige et solidt hug, og så startede ellers en voldsom fight under isen. Belugaen var i omegnen af de fyrre kilo, så det stod hurtigt klart, at 200 mm hullet var temmelig meget i underkanten for at få fisken op igennem hullet… Henrik ringede derfor til ejeren Mogens, der skyndte sig at komme forbi og gå ballajka med sin økse for at forstørre hullet, så den flotte fisk kunne komme op. Og op kom den til sidst, som du kan se.

Tjek hvordan Henrik normalt fisker stør, når vandet er flydende i denne video på Fisk & Fris YouTube.

 

Tradera
Hvidovre Sport

NY PR-BELUGA TIL ALFRED

– Vi er netop nu på en dejlig weekendtur i Nordvestsjællands Fiskepark, fortæller Alfred Weinholdt.

– Første dag fik jeg en lille russisk stør på 20,3kg og dagen efter fik min far en dejlig beluga, som lige ville give ham en lussing. Lidt senere på den samme dag, blev der min tur, da jeg skulle hen og trække fisken op, hvor jeg stod der i regnen og fightede fisken i ca. 45 minutter. Da jeg endelig fik den op, vejede den 55kg, og den var både min PR-stør og min største fisk generelt.

– Vi har netop fået en sen og dejlig morgenmad, så lige nu venter jeg bare på at fange endnu en fisk, slutter han.

Alfred deltager som alle andre der indsender fangstrapporter, i lodtrækningen om en super fed fiskedrømmerejse til Amazonas i 2026 sponsoreret af iFish Travel.

 

ForshagaAkademin 2026

Hvidovre Sport

EN FANTASTISK WEEKEND EFTER STØR I NORDVESTSJÆLLANDS FISKEPARK

– I weekenden lagde Nordvestsjællands Fiskepark for tredje gang vand til en lille intern størkonkurrence, hvor otte teams á to mand fra fredag til søndag fiskede efter søens mange store fisk, fortæller Christian Durup.

– Selvom det var lagt op som en hyggekonkurrence, så gav de fine præmier, som Hvidovre Sport havde støttet med, en lyst til at alle mand gjorde deres bedste for at fange en af de fire vinderfisk. Præmierne blev fordelt i katagorierne største hvide stør, beluga, sibirisk og russisk stør. Og der blev virkelig indvejet flotte fisk.

– Til dette års arrangement viste Martin Højsgaard og Loui Aller hurtigt os andre, at de var ude efter de store fisk. Efter første døgn førte de konkurrencen i to ud af fire kategorier, hvor de blandt andet havde fanget konkurrencens vinderfisk – en hvid stør på 74,4 kilo. Men de blev ved og lørdag aften førte de i alle fire kategorier, hvor de blev andet også havde en fanget en potientel ny danmarksrekord i sibirisk stør, på hele 41,4 kilo. Læg dertil at Loui også fangede en hvid stør mere på 72 kilo. De lagde virkelig pres på os andre.

– Da konkurrencen søndag kl. 13 sluttede blev der opgjort, at der var fanget seks arter, og de 10 største fisk vejede mellem 56 og 74,4 kilo. Det er virkelig et godt bevis på, hvor store fisk Nordvestsjællands Fiskepark indeholder.

– Vinderne i de fire kategorier blev som følger: Hvid stør Team LM på 74,4 kilo. Beluga stør på 63,8 kilo Team LM. Sibirisk Stør på 41,4 kilo Team LM. Russisk stør på 39,2 kilo Team Durup.

– Dertil kan det siges, at Henrik Hyllenberg også fangede en sibirsk stør på 40,8 kilo, samt at rækken af fisk fra 40-50 kilo var imponerende. Tak til Nordvestsjællands Fiskepark og Hvidovre Sport, for at gøre en dejlig weekend mulig.

Du kan selv booke dit størfiskeri i Nordvestsjællands Fiskepark her.

Se hvordan Henrik Carl fisker efter stør i denne video på Fisk & Fris Youtube.

Tjek hvordan du livecaster efter stør fra flydering i denne video.

 

Hvidovre Sport

 

 

 

 

Vinderne af konkurrencen blev Team LM med Martin Højsgaard og Loui Aller. Øverst Loui med den største hvide stør på 74,4 kilo.

Vinderne af konkurrencen blev Team LM med Martin Højsgaard (th) og Loui Aller (tv). Øverst Loui med den største hvide stør på 74,4 kilo.

 

Christian Durup med sin flotte russiske stør.

Christian Durup med sin flotte russiske stør.

 

Henrik Hyllenberg med sin flotte sibiriske stør på 40,88 kilo.

Henrik Hyllenberg med sin flotte sibiriske stør på 40,88 kilo.

Hvidovre Sport

NY VIDEO: LIVECAST SPIN EFTER BELUGA OG MALLER

Jens Bursell har i mange år drømt om at fange en beluga på livcecast spin – og med en serie gode stør her i 2025 er det lykkedes at få fintunet en teknik, der fungerer virkelig godt – ikke blot til stør, men også til maller. Glæd dig til en video med masser af LiveScope action i flyderingen, hvor Jens bliver revet godt rundt af flere brutale fisk taget på spin med filet monteret på moving hook rig. I videoen får du al den information, som du selv behøver for at fiske med denne super spændende metode, og undervejs i filmen får Jens både ny dansk PR på beluga og malle. Eller sagt på en anden måde – sveddryppende action med det helt tunge kastegrej.

Se videoen om livecast spin efter stør og maller på Fisk & Fris Youtube her. Husk at abonnere.

 

Westin Cup 2026

Hvidovre Sport

NYE FLOTTE DANMARKSREKORDER

Rekordudvalget har netop afholdt møde, hvor de har vurderet indkomne rekordaspiranter – og det er blevet til følgende nye, flotte danske rekorder:

Diamantstør på 47,66 kilo (put and take) fanget af Rasmus Andersen i Nordvestsjællands Fiskepark (foto ovenfor).

Elritse på 12,8 cm (mikrolisten) fanget af Søren Johansen i jysk å.

Rudskalle på 2,39 kilo fanget af Frank Skov i Ultvedsøerne.

Sortmundet kutling på 24 cm (mikrolisten) fanget af William Mølgaard Jensen.

Spættet kutling på 5,9 cm (mikrolisten) fanget af Søren Johansen

Sandart på 11,25 fanget af Manley Blond-Sørensen. Læs om fangsten her.

Belugastør på 89,8 kilo (put and take listen) fanget af Rasmus Andersen i Nordvestsjællands Fiskepark. Læs om fangsten her.

Og – så er der også godkendt en super flot og meget attraktiv rekord, som du kan læse mere om i løbet af ugen, hvor vi har fået lovning på den sensationelle historie direkte fra fangeren.

Tjek rekorderne på danskefiskerekorder.dk

 

 

 

Hvidovre Sport

FEDE SMERTER: LIVECAST EFTER BELUGA

Findes der noget bedre end fisk, der er store nok til potentielt at give ømme arme, værkende skuldre og udløse et diskret hold i ryggen… I min optik næppe – og netop deraf udtrykket fede smerter… Jeg har altid drømt om at fange en beluga på spin – og det satte jeg mig for at gøre her forleden, hvor jeg var i Nordvestsjællands Fiskepark for at fiske fra min Float Plus flydering.

De første mange timer, jeg fiskede, skete der ikke meget, for fiskene var ekstremt sky. Hver eneste gang man kom tættere end 10-12 meter drejede de af, svømmede ned – og forsvandt fra transducerkeglen. Vildt nok at man kan miste så store fisk af syne selv om de er på bunden og inden for keglen, men sådan er LiveScope fiskeri. Det er langt fra altid let, selvom det måske ser sådan ud.

At kaste til en beluga og få den til at hugge på spin er super svært, fordi agnen helst skal præsenteres lige under munden, der jo vender nedad. Og det er ikke let, for ved den mindste berøring af line eller agn – bliver den skræmt og dykker væk – fuldstændig som med fx sandart eller maller. Det gælder derfor om at sørger for at lægge sig, så transducerkeglen er parallelt med fiskens længeakse, så du tydeligt kan se hele fiskens silhuet – og så ellers kaste så den akkurat synker fra 10-20 cm snuden – skråt ind under fiskens mund. Alt sammen uden at røre og dermed skræmme fisken. Når der skal så stor præcision til, så skal der nærmest ingenting for at afdriften forpurrer forsøget, og det bliver ikke lettere af vandmodstanden fra den grove hovedline samt den tykke slagline.

Sidst på dagen – lige inden solen gik ned – lykkedes det dog mig at komme i perfekt position til en stor fisk på cirka 220 cm. Kastet hen over ryggen på fisken ramte perfekt – og agnen dalede lige ned foran snuden og ind foran munden, hvor den inhalerede agnen i et voldsomt sug, der kunne ses på skærmen – og simultant føltes det som om, at stangen nærmest blev flået ud af hånden på mig, så jeg måtte holde godt fat bag om ringen for ikke at ryge med ud over…

Herefter stod den ellers på cirka ti minutters vandski, hvor fisken fik max pres – og efter lidt tid og et par ømme arme, kunne jeg sejle mod land, hvor Rasmus Andersen og hans kammerat Nikolaj hjalp med at veje den gamle fisk til 69,6 kilo, hvorefter den blev forsigtigt genudsat.  

Du kan se mere omkring teknikken, taklet og agnen til livecast efter stør i en upcoming video på Fisk & Fris Youtube.

NB: Flyderingsfiskeri i diverse put and takes kræver normalt altid specialtilladelse fra ejeren – og samtykke fra de folk der evt fisker ved søen.

Se Jens Bursells største stør fra flydering i denne video på Fisk & Fris Youtube.

 

Tradera

 

Når en fisk som denne beluga på næsten 70 kilo tager din agn på kort line - så kan du roligt regne med nærmest at få flået stangen ud af hånden og blive revet rundt i flyderingen - rodeo for lystfiskere....

Når en fisk som denne beluga på næsten 70 kilo tager din agn på kort line – så kan du roligt regne med nærmest at få flået stangen ud af hånden og blive revet rundt i flyderingen – rodeo for lystfiskere….

Hvidovre Sport

NY POTENTIEL DANSK BELUGA REKORD

Rasmus Andersen fra Ålestrup har de sidste to uger fisket igennem ved Nordvestsjællands Fiskepark ved Kaldred efter stør, og det er blevet til masser af flotte fisk. For at være helt præcis har han fået cirka 55 stør og to karper. Blandt andet har han to gange fanget den fisk, der pt er registreret som dansk rekord for beluga – først på en vægt af 88 kilo og dernæst på 89,5 kilo.

Efter den sidste fangst har Rasmus haft vægten til tjek hos Henrik Carl fra Rekordudvalget, der kom frem til at vægten vejede for lidt, hvorved belugaen faktisk er opjusteret til 89,8 kilo. Fisken hugget på en bundfisket indisk makrel, og fighten tog hele 45 minutter.

Den gældende belugarekord er på 83,56 kilo taget samme sted naturligvis af Henrik Hylleberg den 20 maj 2024.

Læs mere om fiskeriet i Nordvestsjællands Fiskepark her.

 

Westin Cup 2026

Hvidovre Sport

EN MALLE FRA KAJAKKEN OG EN STØR PÅ JETSKITRAILEREN

Forleden aften var jeg et smut i Roskilde Fiskeland for at prøve at overliste en af søens maller fra min Hobie. Det var en fantastisk forårsaften. Der var helt stille, fuglene kvidrede – og alt var godt.

Der gik en del tid, inden jeg så den første fisk, men da først de var på finnerne i midtvandet, så og fiskede jeg til flere fine fisk. Men – livecast med LiveScope er langt fra let, når fiskene er sky – og det er maller ret ofte i stillestående vand. Ligesom stør, er de betydeligt lettere at fange på bundfiskeri med fx boilies eller agnfisk over en veldunstende fodring, for lige så snart man er i en båd og fisker pelagisk, er det som om, at de forvandles fra grådige monstre til apatiske zombies. Jeg havde den ene superperfekte præsentation efter den anden – og hele to fisk viste faktisk interesse for min Cannibal Shad – og var liiiiige ved at sætte tænderne i den. Men nej – en nannomillimeter inden agnen, drejede de fra og forsvandt i dybet. Til sidst var der dog en mindre malle på måske 5-6 kilo, som forbarmede sig over mig og gav en forrygende fight fra kajakken i forhold til den meget lidt imponerende størrelse.

Et stykke ud på natten døde alt ud – og trætheden begyndte at melde sig. Jeg besluttede mig for at sejle ind, men pludselig spottede jeg en beluga over 5-6 meters dybde i midtvandet. Den stod helt perfekt i transducerkeglen, så jeg kunne se det perfekt strømlinede silhuet og dens store, smukke finner. Med et blødt underhåndskast lagde jeg en død agn ud i vandet, som dalede perfekt ned forbi snuden – og blev suget ind i samme sekund.

At kroge en fisk, der viser tometerish på LiveScopets grid, giver et solidt ryk i kæppen, så der var fuld, dyb flex og bølgegang i Hobien, da belugaen viste muskler for at slippe fri. Men – efter en super fight kom den til overfladen, så jeg kunne sejle til land og lave et kort filmklip på GoPro´en. Det var mildest talt ikke nemt at gøre alene med mosekonebryg og et kamera indsmurt i slim, der duggede – og så i mørke med en fisk i den størrelse. Men – det lykkedes at lave ovenstående screendump til noget, der aspirerer til et af de mest ringe fiskefotos på fiskogfri.dk meget længe…

Og hva´så… Der holdes jo netop store flyttedag for størerne hos RFL i Den lille Sø – så jeg tænkte, at forpagteren Martin Hubert også gerne ville af med denne. Men – man ringer jo ikke lige til folk klokken lort om natten. Jeg besluttede mig derfor for at fragte støren over til støropsamlingskarret – et 5.000 liters børnebadebassin ovre ved Den Lille Sø. Eneste problem var bare, at fisken, der blev målt til cirka 190-195 cm, var en kende uhandy at skulle slæbe de 100 meter over til bassinet, hvis ikke man skulle risikere at tabe den i gruset på vejen. Gode dyr var derfor rådne, men der var én mulig og slet ikke helt dum løsning:

Til min kajak havde jeg en jetskitrailer, og kajakken lå stadig i vandet. Pludselig kom jeg i tanke om, at vinklen på de to langsgående plasticdækkede bundstrøer på traileren passede perfekt til en stør, der lå på ryggen. Hurtigt fik jeg langt to våde unhooking mats på traileren – og med et solidt livtag fik jeg bakset fisken op af skrænten og på ryggen op i traileren, hvorefter jeg skubbede traileren med støren over til bassinet og afleverede fisken i god behold…

Jeg sov bedre end godt, da jeg omsider var hjemme kl 03.30 – smurt ind i belugaslim fra top til tå. Belugaen – ja den svømmer nu rundt i en helt anden sø, så karpefiskerne i Den store Sø ikke så ofte  risikerer at få tømt deres spoler. Der er dog muligvis en større stør i samme længde men kraftigere bygget tilbage. Det kan være jeg spotter den næste gang.

Vi ses derude – Jens Bursell

Læs mere om størflytningen her.

Tjek hvad der skete på Jenses sidste malletur til RFL her.

 

Som du sikkert kan fornemme var den store stør dn kende uhandy at fotogtafere alene i mosekonebryg klokken mange om natten. Det var dog intet problem at fange så stor en fisk fra Hobien, der er super stabil.

Som du sikkert kan fornemme var den store belugastør en kende uhandy at fotogtafere alene i mosekonebryg klokken mange om natten. Det var dog intet problem at fange så stor en fisk fra Hobien, der er super stabil.

 

ForshagaAkademin 2026
Hvidovre Sport

EN GOD START PÅ STØRÅRET 2025

– På årets første tur til Simons Størsø her i år, lagde jeg ud med at få en super fin beluga på over 51kg (nedenfor), fortæller Jesper Larsen. – Og jeg nåede lige at koge kaffevand, inden næste run gik derudaf.

– Denne stør kæmpede tungt og efter nogle minutter kørte endnu en stang, så jeg måtte give modhug og prøve at få styr på den begge fisk, hvilket resulterede i en ufrivillig vandgang i det kolde vand! Men styr på dem – det kom der… Den første kæmpede stadig tungt, og snart fik jeg styret den ind i landingskanalen. Nu, da jeg alligevel var drivvåd, stillede jeg mig i åbningen af landingskanalen og spærrede for den første fisk, mens jeg boksede videre med den næste stør. Også denne fisk var i en seriøs kaliber og gled noget senere også ind i landingskanalen.

– Jeg indså hurtigt, at vejning af dem ville udsætte dem for unødig stress, når jeg nu var alene. Jeg tog dog lige et par fotos, inden de igen fik lov til at svømme ud i mørket. Begge fisk var sandsynligvis over de fyrre kilo (ovenfor). Herefter rullede jeg mine agn ind og prioriterede varme, tørt tøj samt et velfortjent hvil. Taklerne er først lige blevet lagt ud igen her til morgen. Metoden på denne tur er som altid glide rigs og agnfisk. Knæk og bræk, slutter han.

Se mere om hvordan man fisker stør i denne video med Henrik Carl på Fisk & Fris Youtube – eller denne størvideo fra Blue Rock med Team Sportex.

 

Westin Cup 2026

 

 

Jesper Larsen med sin flotte 51 kilos beluga frs Simons Størsø.

Jesper Larsen med sin flotte 51 kilos beluga fra Simons Størsø.

Hvidovre Sport