Simons Put and Take har givet Jesper Larsen og mange andre nogle virkelig gode oplevelser med størfiskeriet – senest forleden:

– Jeg måtte bare tilbage til søen, fortæller Jesper. – Jovist – de lovede skidt vejr, så et shelter blev også booket. Kort efter ankomsten gik det op for mig, at der “møffede” en stør rundt lige neden for pladsen. Jeg fik derfor hurtigt rigget til og lagt en agn ud. Desværre skulle jeg kæmpe lidt og dele spottet med en irriterende lappedykker, men efter to timer var den blevet mæt, så nu kunne jeg bedre begynde at lokke støren tilbage.

– Pludselig gav det ene hjul gav stille line, og jeg gav et modhug, så den ikke kunne være i tvivl. Men intet skete. Den viste slet ikke, at den var blevet snydt og sad fast på krogen og mit bedrag. Efter ca.10 sekunder gik det dog op for den, at den var blevet snydt, og så tog pokker ved dette sø-monster. Nøj den var stor og bred som en præmietyr.

– Kampen bølgede frem og tilbage, men jeg havde stor tiltro til min line og krog, samt krogholdet. Efter en lang – tung og voldsom fight kunne jeg styre den modvilligt ind i landingskanalen. Vejeslyngen kunne lige akkurat lukke….. Det er nok den mest massive brystkasse og bredeste ryg, jeg har set indtil nu. Vejningen gik ikke godt, for mit vejestativ brød sammen, og slyngen måtte også overgive sig, for den kom aldrig fri af vandet. På sidste tur kunne jeg jo fint veje en kæmpe stør, men denne var bare lidt mere brutal og kampglad Jeg opgav derfor vejningen og tog en stribe gode fotos i stedet. Sikken en beluga – jeg var i den 7ende stør himmel – og turen var kun lige startet.

Læs om Jesper Larsens sidste store stør fra Simons her.

 

Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This