Nordvestsjællands Fiskepark er især kendt for sine store stør – og forleden blev det fanget en nye uofficiel DK-rekord. – Vi var taget på en spontan tur planlagt ugen før, og drog afsted på den 4 timer lange køretur fra Nordjylland til Nordvestsjælland, fortæller Henrik Hylleberg, som var afsted med Kim Aqqa Poulsen:

– Vi startede førstedagen fulde af forventninger inkl. masser af gode input fra, Kim som ofte ses omkring søen. Det blev en lang dag med flere gode runs, men de hang bare ikke rigtig fast. Om natten fiskede vi ikke, men fik lagt ud tidligt og fik den første fisk kl 5.30 – en flot sibirisk stør på 26,18kg, hvilket var ny PR. Lidt over kl. 6 kom der endelig et solidt run, og modhugget gav solidt flex, så bremsen måtte strammes et par takker mere. Og efter en lang og krævende fight kom drømmefisken til syne. Det var en hvid stør og med god størrelse, så drømmefisken skulle bare ind i slyngen. På vægten viste den fantastisk smukke stør sig at veje 76,68kg (83,68 kilo m/slynge). Den store hvider stør nappede en halibut-pellet.

– Det gav energi, og en ellers tam tur blev vendt helt rundt. Kl 11:25 skreg bidmelderen igen mere end den plejer, hvorefter endnu en tung kamp begyndte. Tanken om en god stor fisk meldte sig snart, og da fisken kom til syne, var det et monster af en Beluga, som havde taget min krill-pellet. Det sidste tovtrækkeri begyndte, men vi fik den overvundet og ind i slyngen. Den var gigantisk og virkelig en imponerende fisk at betragte. Vægten sagde 83,8kg (90,80 kilo m/slynge), hvilket er ny uofficiel DK-rekord for beluga. Vi har trukket 7 kg fra grundet vægt på slyngen, selvom kontrolvejning af våd slynge viste hhv 6,8 og 6,6 kg. Tak til dem der hjalp med vejning og fotos – og tak Kim for en god tur, slutter han.

Der er fanget flere beluga´er i denne størrelse i Nordvestsjællands Fiskepark – og nok også nogen, der er lidt større. Men da de ikke er blevet vejet er den Henriks flotte fisk nok den største der rent faktisk er vejet et godt bud på en uofficiel rekord.

Fisken er tilmeldt Kinetic Fiskecup. Læs mere om konkurrencen og præmierne her.

 

Jans Lystfiskershop

 

Henrik Hylleberg Kim Aqqa Poulsen Nordvestsjællands Fiskepark hvid stør beluga

Henrik Hylleberg med den store hvide stør. Øverst sammen med Kim Aqqa Poulsen, hvor de sammen holder den uofficielle DK-rekord beluga fra Nordvestsjællands Fiskepark på 83,8 kilo.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This