Størfiskeriet i P & T’en bliver mere og mere populært – og de hårdfightende fisk vokser som aldrig før. Allerede nu findes der i Danmark stør på over 40 kilo – en udvikling der sikkert vil ende med de største fisk, vi nogensinde kommer til at se i de danske søer. Vi har taget en snak med en af landets mest erfarne P & T størfiskere – Henrik Carl.

Af Jens Bursell

En belugastør på 5,5 kg krøller den lette stang fuldstændig sammen.

En belugastør på 5,5 kg krøller den lette stang fuldstændig sammen.

HENRIK CARL er en rutineret medefisker, som har prøvet kræfter med næsten alle facetter af specimenfiskeriet. – Jeg har tidligere fanget stør op til 200 kg i Canada, men alligevel er spændingen intens, da jeg i sommeren 2011 fisker stør i Poppelsøen ved Ballerup for første gang. – Fiskene er udsat kort forinden, og det er sparsomt med oplysninger om pladser, hugperioder og effektive metoder.

– Jeg vælger et let glidetackel med en sildestrimmel, som jeg kaster ud kun to meter fra land, fortsætter han. – Jeg tør dårligt fjerne øjnene fra stangspidsen et øjeblik, for jeg ved af erfaring, at selv de største stør kan hugge meget forsigtigt, og falder modhugget ikke på det rigtige tidspunkt, misser man sandsynligvis fisken.

Jesper Kjærgård med en flot fisk på 21,5 kilo fra Blue Rock.

Jesper Kjærgård med en flot fisk på 21,5 kilo fra Blue Rock.

Der går ikke lang tid, før jeg ser de første forsigtige nøk i stang­spidsen. Da stangspidsen har taget et par rytmiske ture op og ned, kvitterer jeg med et kontant modhug. Jeg er helt uforberedt på den hårde modstand, jeg bliver mødt med, og min lette bombardastang krøller fuldstændig sammen, da en sibirisk stør flår line af hjulet i et vildt udløb, der ender i voldsom luftakrobatik. I mere end en halv time kæmper jeg med vilddyret, der er helt fri af vandet flere gange. Sjældent har jeg under fiskeri i Danmark været så usikker på, om jeg overhovedet kan få fisken på land, eller om mit grej er for spinkelt. Det er halvmørkt, da fisken endelig glider i det ventende karpenet – 7 kg og 120 cm. Jeg er rystet over fiskens styrke, og jeg er med det samme dybt afhængig af fiskeriet. Det er et kærkomment supplement til mit øvrige fiskeri, og frem for alt giver det mig mulighed for at tage børnene med på et lettilgængeligt »storvildtsfiskeri« kun 15 minutters kørsel fra hjemmet. Tænk hvis fiskeriet havde været lige så let, dengang man selv var barn…

Siden 2011 har jeg fanget mere end 300 stører, og jeg har eksperimenteret meget med takler, agn, og grej. Fiskeriet bliver ved med at byde på nye udfordringer i takt med, at fiskene vokser, og at større og større fisk bliver sat ud.

Lakserogn er en super god agn til størfiskeri. Rognen kan sættes direkte på krogen, men er der mange småfisk, er det en fordel at lave rognkugler af fx brudeslør.

Lakserogn er en super god agn til størfiskeri. Rognen kan sættes direkte på krogen, men er der mange småfisk, er det en fordel at lave rognkugler af fx brudeslør.

DE EUROPÆISKE STØRARTER – den europæiske- og vestatlantiske stør har aldrig ynglet i Danmark. – Naturligt forekommende stør er kommet her som naturlige gæster fra andre lande, fortæller Henrik. – Langt de fleste blev fanget i havet, men der kendes størfangster fra en del af vore større åer også. I takt med, at størerne blev sjældnere og sjældnere i de udenlandske floder, ophørte fangsterne i Danmark. En storstilet europæisk redningsplan har dog betydet, at der med netredskaber de seneste 5 år er fanget ca. 30 stør i havet herhjemme, så de er på vej tilbage. Der er gang i opdræt i forbindelse med bevarelse af arterne i naturen, og det er sikkert kun et spørgsmål om tid, før produktionen bliver så stor, at der også kan produceres til konsum, kaviarproduktion og prydfisk. Det tager dog lang tid at starte et opdræt op, for moderfiskene er 9-18 år om at blive kønsmodne. Da fiskene ikke er naturlige ynglefisk i vore ferske vande, er der dog heller ingen bevaringsmæssige argumenter for at vælge lige netop de naturlige arter frem for de introducerede.

Måske de i fremtiden bliver så talrige, at lystfiskerne også kan være heldige at fange dem. Det vil tilføre det danske kystfiskeri en helt ny dimension.
Ikke naturligt forekommende størarter har været indført til danske dambrug flere gange i løbet af de sidste årtier. Det var dog først, da fiskene i løbet af 1990’erne blev populære som havedamsfisk, at folk begyndte at sprede dem til naturlige søer, og først efter år 2000 er stør blevet udsat i større antal. Vi får på Fiskeatlasset ofte oplysninger om størfangster og – udsætninger i »nye« søer, så jeg er ikke i tvivl om, at størfiskeri i fremtiden bliver meget mere almindeligt i vore søer.

Fiskeriet er så let, at man sagtens kan dyrke det med børnene. Her ses Mikkel Carl med en sibirisk stør på knap 7 kg.

Fiskeriet er så let, at man sagtens kan dyrke det med børnene. Her ses Mikkel Carl med en sibirisk stør på knap 7 kg.

FOREKOMSTERNE AF STØR I DANMARK er voksende, beretter Henrik. – Hvis vi ser bort fra de efterhånden talrige vande, hvor enkelte stør er udsat – oftest uden tilladelse, findes der på nuværende tidspunkt stør i fire danske Put-and-Take-søer. Det drejer sig om Herning Fiskepark ved Herning, Blue Rock ved Svendborg, Hove Put and Take ved Hove og Poppelsøen ved Ballerup. Fiskene i Herning Fiskepark er udsat for nylig, og der er tale om en mindre mængde i første omgang. Også i Hove Ørredsø er mængden af fisk forholdsvis beskeden, og målrettet størfiskeri er svært. I de to sidste søer er der til gengæld fremragende muligheder for at stifte bekendtskab med størerne. I Blue Rock blev de første stør udsat i 2008, og bestanden er siden suppleret med fisk helt op til 40 kg! I Poppelsøen blev de første fisk sat ud i 2011, og også her er bestanden suppleret flere gange, så der nu er et fantastisk let fiskeri. De største fisk er godt 10 kg.

STØROPDRÆTTET i Europa har flere formål, hvoraf de vigtigste er konsum og kaviarproduktion, men nogle arter opdrættes også i et forsøg på at redde de naturlige bestande. Produktionen af prydfisk er af mindre betydning, men det er alligevel en vigtig introduktionsvej, da de fleste af de ulovlige udsætninger sker med fisk fra havecentrene. Udsætninger i Put-and-Take-søerne sker med fisk, der er købt gennem egentlige dambrug, og normalt er udsætningsfiskene hanner, der er et restprodukt i kaviarproduktionen. På det europæiske marked findes følgende arter: Belugastør, diamantstør, hvid stør, sibirisk stør, spadestør, sterlet, stjernestør og vestatlantisk stør, men det er endnu kun belugastør, diamantstør, sibirisk stør og sterlet, der er sat ud i Put-and-Take-søerne. Søejerne er naturligvis interesserede i at fiskene bliver store, så de mest almindelige fisk i søerne er belugastør, diamantstør og sibirisk stør. I fremtiden vil der sikkert også blive sat flere arter ud herhjemme, men det kræver, at dambrugene kan se fornuften og økonomien i at tage dem hjem samt at Put-and-Take-søerne får tilladelse til udsætningerne.

Kraftigt lugtende agn er det bedste til størfiskeri. Her ses oliesporet fra et stykke sild marineret i fiskeolie.

Kraftigt lugtende agn er det bedste til størfiskeri. Her ses oliesporet fra et stykke sild marineret i fiskeolie.

– FISKETEKNIKKEN ER SIMPEL, forklarer Henrik. – Stør tager det meste føde ved bunden, og som udgangspunkt er et bundtakel derfor det bedste valg. Fiskene hugger overraskende forsigtigt, så grejet skal være ret fintfølende for at vise huggene tydeligt. Der er nogle lystfiskere, der fisker størerne på samme måde som man fisker karper: med karpestænger, bidmeldere og boltrigs, der via. et tungt lod selv kroger fisken, når den tager agnen. Jeg har imidlertid erfaret, at det er meget mere effektivt at fiske med visuel hugindikation og et let glidetackel. Størerne suger nemlig agnen forsigtigt ind og ud nogle gange, mens de smager på den. Hvis man vinkler sin stang korrekt i forhold til taklet – fx som når man fisker fladfisk, vil hugget normalt vise sig som nogle rytmiske træk i linen. Det kan være svært at vide, hvornår modhugget skal falde, men jeg lader normalt stangspidsen bevæge sig op og ned 3-4 gange, før jeg giver et kontant modhug. Den største ulempe ved glidetacklet er, at man skal have fuld opmærksomhed på stangen hele tiden. De fleste stør slipper nemlig agnen igen, hvis der går for lang tid, før man giver modhug.

 

Garmin Quatix

 

– STØREN FIGHTER SUVERÆNT og ofte meget bedre end de fleste andre fisk herhjemme, så grejet skal ikke være alt for let, pointerer Henrik. – På den anden side må stangen heller ikke være så stiv, at man ikke ser huggene. De mindre stører på 2-5 kg fanges fint på almindeligt »Put-and-Take-grej«, men de større fisk på 5-10 kg kræver lidt kraftigere grej. Egentlige bundmedestænger er det bedste valg, da selv kraftige stænger har en følsom stangspids, der let viser huggene. Det er en fordel med spunden hovedline, da man lettere ser huggene, når linen er uelastisk. Som forfang bruger jeg cirka 50 cm 0,25-0,35 mm fluorocarbon. Krogene bør være i størrelsen 4-1/0 alt efter agnvalget og størrelsen på de fisk, der fiskes efter.

Mikkel Bruun med Blue Rock sørekord og uofficiel DK-rekord for russisk stør på 24,2 kilo fra oktober 2012. I søen er der12 russiske stør på 20-40 kilo og 15 på 10-20 kilo. Der er i alt udsat 242 stør fordelt på 4 størarter – nemlig russisk, sibirisk, sterlet og beluga.

Mikkel Bruun med Blue Rock sørekord og uofficiel DK-rekord for russisk stør på 24,2 kilo fra oktober 2012. I søen er der12 russiske stør på 20-40 kilo og 15 på 10-20 kilo. Der er i alt udsat 242 stør fordelt på 4 størarter – nemlig russisk, sibirisk, sterlet og beluga.

Min erfaring er, at stør er mere eller mindre altædende. Fiskene finder primært føden med smags- og lugtesansen, så det vigtigste er, at agnen udsender en kraftig duft. Jeg har med stort held brugt fede fisk som sild, ansjoser og sardiner, men også ost, pølse, bacon, boilies, pellets, rejer, orm, rogn og muslinger er gode agn. Hvad man skal vælge, afhænger af de aktuelle forhold. Er der fx mange småskaller og -aborrer er orm, rogn og rejer ikke et godt agnvalg, da de hurtigt bliver overfaldet af småfiskene. Jeg har som regel flere slags agn med hver gang, så jeg kan prøve mig lidt frem, til jeg finder dagens favorit. Ofte dypper jeg også min agn i fiskeolie, så den får lidt ekstra duft.

STØRRELSEN AF STØRERNE afhænger på kort sigt udelukkende af, hvor store fisk der kan købes på dambrugene. Den største stør, der er udsat i Danmark, vejede som nævnt 40 kilo, da den blev sat ud i Blue Rock i 2011. På det europæiske marked handles stør op til langt over 100 kg, så vi får nok også snart kæmpefisk at se i Danmark. Jeg tror også, at antallet af søer, der tilbyder størfiskeri, vil vokse kraftigt i de kommende år, for fiskeriet er hurtigt blevet populært. På længere sigt afhænger størrelsen naturligvis af, hvordan fiskene vokser i de danske søer. En art som belugastøren ser ud til at vokse rigtig godt i søerne, men det er alligevel svært at spå om de fremtidige størrelser. I landene syd for Danmark har størfiskeriet i Put-and-Take-vandene flere år på bagen end herhjemme, og der findes søer med fisk på over 100 kilo, hvilket i praksis også vil kunne lade sig gøre i Danmark, hvis det er muligt at få de nødvendige tilladelser – og der er føde nok i de søer, hvor fiskene udsættes. Det lyder helt vildt for de fleste, men det er stadig en forholdsvis lille belugastør. Arten kan nemlig blive over 100 år gammel og veje flere tons, slutter Henrik, der i skrivende stund er på vej til netop et af disse vande.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This