sep 29, 2021 | Artikler, Sponsoreret, Video
Fiskeri med små softbaits er en virkelig effektiv metode til spinne- og vertikalfiskeri efter torsk. I denne video demonstrerer Tue Blaxekjær fra Team Rhino, hvordan du dyrker dette virkelig sjove og underholdende fiskeri med Rhinos Salty Paddlers. Glæd dig til en dejlig dag på Øresund.
Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris youtube kanal her.
sep 17, 2021 | Artikler, MAKREL, Makrelfiskeri, Video
Nogle af de allermest effektive og sjove fiskemetoder til makrel er løsline fiskeri eller kikmede, hvor man nervepirrende kan følge agnen under vandet – samt flådfiskeriet, hvor man spændt betragter flåddet på overfladen og gør modhug, når det pludselig dykker i bølgerne. I denne video er vi taget på Øresund med havfiskeeksperten Jesper Larsen, som giver dig alle de bedste tips og tricks til dette utrolig underholdende fiskeri. Du vil blive guidet trin for trin i alle aspekter af fiskeriet – lige fra grej og lokkespor med rubby-dubby til samtlige detaljer omkring det praktiske fiskeri. Glæd dig til en video med masser af action, spektakulære hug og fights med den bomstærke og velsmagende fisk – makrellen.
Husk, at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube-kanal her.
sep 6, 2021 | Artikler, Predatorfiskeri, SANDART, Sandart - spin, dørg og vertikalfiskeri, Spinnefiskeri, Sponsoreret, Video
Med den nyeste LiveScope ekkolodsteknologi fra Garmin kan du selv i fuldstændig uklart vand sightfiske efter dine yndlingsrovfisk helt ud på over 20 meters afstand. Men ikke nok med, at du kan pinpointe og visualisere helt præcist, hvor fisken står i forhold til båden – du kan også kaste til den og se agnen dale ned samt iagttage, præcist hvordan fisken reagerer. Men pas på hjertet ikke hopper ud af halsen på dig, når du lige så tydeligt kan se fisken hugge på skærmen, mens stangen bliver flået ud af hånden på dig. I videoen følger vi den dygtige sandartfisker Rasmus Christensen, der har fanget mange kæmpestore sandart og gedder med netop denne teknik.
Husk det er gratis at abonnere på Fisk og Fris youtube kanal.
sep 2, 2021 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri, Sponsoreret, Video
Det originale releasetakel til kystørred giver en landingsrate, der er langt højere, end det er muligt at opnå med nogen andre kystspinnemetoder. Med traditionelt monterede blink og gennemløbere med større kroge lander man normalt kun i omegnen af 40-45 % af de hug man får, men med et dobbeltkroget releasetakel, der har to bittesmå str. 12 trekroge, er det muligt at hæve landingsraten til omkring 85 %. Tallene, der er stærkt signifikante, er baseret på et datamateriale på flere tusinde kystørred.
I videoen demonstrerer manden bag taklet – Jens Bursell – alle detaljer omkring, hvordan du lettest og bedst laver taklet, som vil give dig den maksimalt opnåelige landingsrate på blink og gennemløbere. Taklet der vises her er det originale takel, som også er beskrevet i bogen “Refleksioner på Kysten”, der pt er udsolgt fra forlaget. Det vil der dog snart blive lavet om på.
Hvis man kun ønsker at bruge en enkelt lille trkeog for enden, kan man bare undlade den forreste krog. Dette vil give en landingsrate på 70-75 % – og er det optimale valg, hvis der er mange småørred eller hornfisk i farvandet.
Videoen er en redigeret udgave af en gammel video fra cirka 2013.
aug 20, 2021 | Artikler, Sponsoreret, Video
Når du skal ud i din egen båd for at fiske efter torsk, er det vigtigt, at du har styr på at bruge ekkolod og plotter, så du kan både finde – og genfinde fiskene. I denne video viser Tue Blaxekjær dig, hvordan du kan bruge Raymarines multifunktionsinstrumenter til at optimere dit torskefiskeri. I videoen fortælles dels om, hvad det er, du skal kigge efter, når du skal finde torskene – og det bliver forklaret, hvordan du optimerer visualisering og samspil mellem de forskelige typer af skærmbilleder – fx normal 2D, downscan og sidescan. Glæd dig til en herlig dag på vandet med masser af torskeaction.
Husk, at det er gratis at abonnere på Fisk og Fris Youtube kanal.
jun 29, 2021 | Artikler, KARPE, Karpefiskeri, Video
Zoologisk Have har bedt Jens Bursell fra Fisk & Fri om at hjælpe med at flytte en håndfuld karper fra Fuglesøen i den gamle del af haven – til Flodhestesøen i Søndermarken. Følg med på et både sjovt og underholdende fiskeri i uvante omgivelser mellem aber og flamingoer – samt få et par dugfriske tips til dappe- og flådfiskeri efter karper med på vejen.
Husk at abonnere på Fisk og Fris Youtube kanal her – det er gratis.
jun 23, 2021 | Artikler, Video
Når du natfisker efter havørred på stranden er der ikke noget mere hyggeligt end at lave et bål, hvor man lige kan varme sig i pauserne under fiskeriet. På langt de fleste statsejede strande er det tilladt at lave et lille bål på den ubevoksede del af stranden – og i denne video viser Jens Bursell dig, hvordan du let og hurtigt kan lave et hurtigt bål, så du og dine venner har noget at samles om i mørket, når der skal fortælles fiskehistorier i sommernatten.
Se filmen her.
Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube-kanal.
Du kan læse meget mere om båltændingsteknik i Jens Bursells bog ”Friluftsliv – fra drøm til virkelighed”, som du kan købe her.
Husk at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal – det er gratis.
FOTO: KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN
jun 4, 2021 | Artikler, Bombardafiskeri efter havørred, HAVØRREDFISKERI, Kystfluefiskeri efter havørred, Sponsoreret, Video
I den nyeste video på Fisk & Fris YouTube kanal, som det er gratis at abonnere på, forklarer Jens Bursell, hvordan du med hans Releasefly Connector system super simpelt kan øge landingsraten fra ca 40-45 % med almindelige enkeltkrogede kystfluer til omkring 80-90 %, når den samme flue monteres med Releasefly Connector og en str. 14 Owner krog. Det forklares, hvordan Connectoren monteres, hvordan krogen skal vendes – samt hvordan den fiskes. Metoden kan anvendes både til flue- og bombardafiskeri, og det er pærenemt at bruge under det praktiske fiskeri.
Releasefly Connectors kan købes i førende grejbutikker samt på releaserigshop.com, der er specialiseret i at sælge rigbits og materialer til småkrogstakler, som udover den højre landingsrate har den fordel at det er langt mere skånsomt over for fisk, der skal genudsættes.
Releasefly Connectors til gedder, vil også give en markant forøget landingsrate på geddefluer,
Videoen er på engelsk og blev oprindeligt publiceret på Jens Bursells youtubekanal i 2019.
maj 28, 2021 | Artikler, Sponsoreret, SUDER, Suderfiskeri, Video
En af de allermest intense og spændende former for lystfiskeri er flådfiskeri efter suder. Oplevelsen ved at iagttage det duvende flåd en tidlig sommermorgen mellem åkanderne, mens suderboblerne nærmer sig er på en gang afstressende og kimen til et højspændt adrenalinkick, når flåddet løfter sig, modhugget falder – og stangen flekser fuldstændig sammen under presset fra stærk suder, der giver kamp til stregen. I Fisk & Fris nyeste video får du opskriften på, hvordan du blander foder, binder dit flådtakel samt fisker det i praksis. Og så byder vi selvfølgelig på rendyrket suderhygge ved skovsøen med masser af action. Glæd dig til en aften, nat og tidlig morgen i selskab med nattergale og mosekonebryg.
Husk at abonnere på Fisk og Fris Youtube kanal. Det er gratis.