jan 18, 2022 | ABORRE, Artikler, Medefiskeri efter aborrer, Predatorfiskeri, Video
Bundfiskeri efter brakvandsaborrer er en både let, sjov og underholdende metode, når brakvandsaborrerne står dybt – enten i åen eller havnen. I denne video viser Jens Bursell og Thomas Holm dig, hvordan du bundfisker med fjordrejer – samt hvilke takler og hvad for noget grej, der skal bruges. Glæd dig til en actionfyldt eftermiddag med masser af sortstribede aborrer, der går villigt til biddet.
Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her.
dec 11, 2021 | Artikler, TORSK, Video
Torskefiskeri fra båd er super sjovt – og så smager fangsten helt fantastisk. I denne video viser Jesper Fohrmann dig, hvordan du først renser og så filetterer din forsk på en måde, så du får mest muligt kød – og færrest mulig ben. Glæd dig til en virkelig hyggelig tur på havet i selskab med gode folk – for torskefiskeri er meget mere end bare det at fange et par suveræne madfisk.
Husk at du gratis kan abonnere på Fisk & Fris Youtube kanal her.
dec 7, 2021 | Artikler, Betalt samarbejde, Video
Der bliver flere og flere størsøer i Danmark – med større og større fisk, hvilket selvfølgelig stiller krav til grejet. Vi er taget med støreksperten Henrik Carl ud til Nordvestsjællands Fiskepark og Poppelsøen for at teste de nye Westin W3 Powersturgeon stænger 2ND, der er designet specifikt til det danske størfiskeri. På videoen lærer du en masse om agn, takler samt fisketeknik – og vi tager et kig på, hvordan du med de specielle UV-quivertoppe på stængerne kan se det mindste hug og lande flere fisk, end du normalt ville gøre med det traditionelle karpe set-up – selv i mørke. Glæd dig til en fiskedag med masser af action.
nov 16, 2021 | Artikler, Medefiskeri, Predatorfiskeri, STØR, Størfiskeri, Video
Vi er nu klar med del 2 af vores videoserie om sightfiskeri fra flyderingen efter beluga. I denne video demonstrerer Tom Sintobin de mere praktiske aspekter af fiskeriet – eksempelvis hvordan du bruger Garmins LiveScope til at spotte fiskene, se hvad der er hoved og hale – og så ellers præsentere agnen helt perfekt lige foran snuden på fisken. I videoen viser han også, hvilke takler, agn og grej der skal bruges – samt hvordan. Glæd dig til en video med massive stør på LiveScopet – samt masser af heavy action med størgrejet. Og hvis du ikke vidste, hvad en spiralwrap stang var – så ved du også både det og en hel masse andet efter filmen, der er optaget i Nordvestsjællands Fiskepark.
Videoen er på engelsk, men tekstet på dansk.
Husk, at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her.
nov 12, 2021 | Artikler, Medefiskeri, Predatorfiskeri, STØR, Størfiskeri, Video
Forestil dig at spotte en kæmpestor beluga få meter under dig på LiveScope´et, hvorefter du ser fisken tage agnen og mærker det bundløse sug fra monsterfisken forplante sig i stangen, mens du bliver revet rundt i manegen, så linen hvisler i vinden. Kort fortalt: Det vildeste adrenalinkick! Alt dette kan let blive til virkelighed, hvis du lærer finesserne ved det vertikale medefiskeri. I vores nye videoserie på to afsnit viser den hollandske fiskeekspert Tom Sintobin dig, hvad der skal til for at dyrke dette fiskeri – samt hvordan du pimper din flydering op til formålet. Filmen er på engelsk, men tekstet på dansk.
I del 1, som netop er udkommet på Fisk & Fris Youtube kanal. gennemgås det, hvordan du monterer alt fra elmotorer til marineelektronik – og vi får rigeligt med sved på panden med en flot beluga på over to meter fra Nordvestsjællands Fiskepark.
I del 2, som udkommer om et par dage, går vi i dybden med det praktiske fiskeri – lige fra grej, takler og agn, til hvordan du rent praktisk bruger Garmins LiveScope til at spotte fiskene – samt præsentere agnen helt perfekt. Glæd dig til et forrygende fiskeri med heftige fights og masser sved på panden.
Selvom det er beluga vi går efter i denne video, vil der være masser af inspiration at hente til alle dem, der overvejer at opgradere deres flyderinge – hvad enten det er til kyst- eller søfiskeri.
Husk, at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris Youtube kanal.
nov 2, 2021 | Artikler, KYSTREGNBUE, Video
Næsten hvert år sker der større udslip af regnbuer fra havbrugene, og det betyder, at der periodisk kan være et virkelig underholdende fiskeri langs især Storebælts kyster. For ganske kort tid siden har der været et større udslip fra havbruget Musholm i Storebælt, hvor cirka 2500 økologiske regnbuer er undsluppet, så det er bare med at komme afsted. Regnbueørrederne går ofte få meter fra land, og derfor er sight-fiskeri med fluestangen ofte den både sjoveste samt mest effektive måde at fange dem på. Og det er ikke svært, for det er sjældent, at du behøver at kaste over 10 meter, så alle kan være med. I denne video giver en af landets mest erfarne kystfiskere – Henning Trier – sine bedste tips til fiskeriet efter “burhøns”, som han har dyrket det i snart 40 år. Glæd dig til en fantastisk dag på kysten med masser af action på det helt lave vand.
Husk, at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube-kanal her.
okt 15, 2021 | Artikler, FLADFISK, Video
Som begynder kan det virke svært at flå og filettere en fladfisk, men det er faktisk ikke så svært, hvis man har får at vide, hvordan det skal gøres rigtigt. I denne video viser den skrappe havfisker og skipper på Fyrholm – Martin Hubert – dig præcis, hvordan du skal gøre, så du får de perfekte fileter klar til stegepanden. Velbekomme.
Husk at det er helt gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal.
okt 11, 2021 | Artikler, Fiskeri efter fladfisk fra båd, FLADFISK, Sponsoreret, Video
I den seneste video på Fisk & Fris YouTube kanal, er vi taget med Kinetic Fishing ud for at fiske fladfisk, hvor de forklarer om deres nye takler til netop rødspætter, skrubber og isinger. Med 3D vægtlodder, lokkeperler og spinnerblade er der tæt på garanti for at fange fladfisk – og der er masser af action ombord på det gode skib Fyrholm, mens vi tester grejet og viser, hvordan der skal fiskes, for at få en god stak flade med hjem til panden. Glæd dig til en masse gode fladfisketips fra folkene bag Kinetic Fishing.
Husk, at du gratis kan abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her.
okt 5, 2021 | Artikler, Sponsoreret, Video
At slæbe gammeldags blybatterier ned i båden, når du skal ud efter søens rovfisk, er en tung og møjsommelig affære. De gammeldags batterier vejer ofte 20-30 kilo stykket – og tit skal der bruges to-tre stykker, hvis der både skal være fuld power til al marineelektronikken samt en elmotor, der kører hele dagen. I den nyeste video på Fisk & Fris youtube har Jens Bursell testet den nye generation af markant lettere Li-ion batterier, der betyder, at du nedsætter din risiko for rygskader væsentligt, når du skal bære grejet ned til båden og gøre den klar til dagens fiskeri. Videoen er på engelsk.
Rebelcell forhandlers i Danmark af Sport Dres – fiskegrej.dk
Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her.