Bornholm var gavmild

– Et behov for luftforandring fra de lokale fiske vande, sendte i weekenden min kæreste Jacob og jeg, med færgen mod Bornholm, fortæller Irena Elzbieta Mathiasen. – Første dagen var på alle måder fantastisk og gav en drømme start på weekendens fiskeri. Vi fandt fisk på samtlige pladser og landede flere fine havørreder. 

– Søndag formiddage på bød på et par nye pladser, men med tiltagende vind og bølger blev fiskeriet besværliggjort en smule, fortsætter hun. – Vi tog til en plads, som vi dagen forinden ikke havde haft mulighed for at fiske, da der var andre lystfiskere på pladsen. Nu var den dog ledig, og jeg gik over til lidt tungere grej for bedre at kunne komme ned i bølgerne.

– Inden for 30 minutter landede jeg fire fisk, der alle var vidt forskellige og gude smukke på hver sin måde. Fra den store grove falder, der kom med fuld fart igennem bølgen og tog blinket lige foran os – til den stål blanke grønlænder, der huggede hårdt helt ude i kastet. 

– Prikken over i’et var dog denne skønhed. En stor smuk blank havørred, som er lige netop det jeg drømmer om, hver gang jeg er på kysten. Jeg kunne med det samme se, og mærke, at det var en bedre fisk, jeg havde kroget og efter en hektisk fight på kort line, kunne Jacob liste den sikkert i nettet. En perfekt fisk på 66 cm og en helt perfekt afslutning på en fantastisk tur til dejlige Bornholm, slutter Irena. 

Har du også fået en flot fisk, så husk at kontakte fiskogfri.dk, så vi kan bringe den her på sitet. Du kan ringe på 30 70 02 36 eller maile på jb@fiskogfri.dk

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel

Fiskeringens 50 års Jubilæums Grejauktion

Fiskeringens logo

Fiskeringen blev dannet helt tilbage i 1970 – og sammenslutningen af klubber har siden budt på et stort antal faciliteter og både ved mange gode vande rundt omkring i Danmark og Sverige.

Onsdag den 4 marts 2020 kl. 19.00 fejrer Fiskeringen 50 års jubilæum med en stor grejauktion i Nærum Fiskeklubs lokaler under Skovly Skolen på Borgmester Schneidersvej 40, 2840 Holte.

Der er eftersyn af de udbudte emner fra ca. kl. 18.15, og auktionslisterne vil ligge på Fiskeringens Facebook side fra d. 2 marts. Du kan indlevere dine effekter til Kris i Sport Dres på Frederikssundsvej 50, 2400 København NV i perioden 13 februar til 27 februar – begge dage inklusive. Alle er velkomne til at indlevere – også ikke medlemmer af Fiskeringen.

Vi ønsker kun velfungerende og ordentligt grej, så sorter venligst i sagerne, inden du indleverer dem. Auktions udvalget forbeholder sig retten til at lade ting udgå inden auktionen, og man har mulighed for at sætte en mindste pris.

Der vil være en provision på 15% af salget til Fiskeringen, som sælger betaler. Har du behov for yderlige info så skriv til Kris på kris@fiskeringen.dk. Auktionen er åben for alle, og der kan kun betales med kontanter og Mobilepay. Der er gratis adgang, og der kan købes øl og vand.

Har du et arrangement du gerne vil have annonceret, så kontakt redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Hvidovre Sport

 

 

drømmerejse iFish Travel

En smuk vinter-koikarpe

Normalt forbinder man ikke vintermånederne med karpefiskeri, men de rekordhøje temperaturer har haft betydning for fiskenes aktivitetsniveau. Der er således rapporteret om adskillige karpefangster i januar og februar fra mange forskellige steder i landet. Henrik Carl fra Brønshøj dyrker ofte karpefiskeriet, men han var egentlig taget på ørredfiskeri, da han fik øje på en flok aktive koikarper langs rørskoven i en mindre sø.

– Hurtigt blev der rigget om til medefiskeri, og en regnorm blev sat på krogen, fortæller han. – Den blev præsenteret, så den sank langsomt ned blandt karperne. Først virkede de helt uinteresserede, men efter et par forsøg blev den mest farvestrålende af fiskene alligevel nysgerrig og inhalerede ormen. Fighten var meget behersket i det kolde vand, men hvad den manglede i kamplyst, havde den i udseende. En gudesmuk koikarpe med kæmpestore spejlskæl var en realitet. Det er altså ikke hverdagskost om vinteren! Efter et par hurtige billeder fik den naturligvis sin frihed igen, slutter Henrik Carl.

Har du selv fået lyst til at prøve efter karper her i det alt for tidligt spirende forår – så er det normalt lettest at få et hurtigt resultat ved at fiske lidt op ad dagen i lavvandede vige, hvor solen hurtigere får varmet vandet op. Brug ikke for fedtholdige agn, men i stedet agn med høj opløselighed i vand, som lettere spreder duftstofferne i det kolde vand.

Send os en mail eller ring på 30 70 02 36, når du har fået årets første karpe – så deler vi den gerne med Fisk & Fris bruger her på sitet.

 

Friluftsland

 

drømmerejse iFish Travel

En grov blankfisk før stormen til Alan Andersen

– Jeg vågnede klokken fire i morges og kunne ikke sove, så det var oplagt at tage på fisketur, fortæller Alan Andersen. – Klokken seks er jeg på Nordjurs, hvor jeg begynder at affiske et stræk, hvor der ligger 4-5 gode muslingerev fordelt på 1-1,5 kilometer. Der er en god vind skråt fra siden, et let svæv i vandet og godt gang i vandet, hvilket er helt perfekte forhold. Jeg gennemfisker strækket grundigt med en Silling i farven Pattegris uden held, så på vej tilbage skifter jeg til et af mine yndlingsblink – nemlig Snurrebassen str. 3 i sølv, der tre uger forinden har givet mig en fin og blank 3,7 kilos havørred.

– Ved et af revene holder jeg stangen relativt højt for ikke at gå i bunden, og pludselig ser jeg en stor hvirvel lige bag blinket, fortsætter han. – Jeg spinner videre, men det er først i det aller sidste spin-stop lige inden stangspidsen, at hugget falder tungt og ubarmhjertigt.

– Som det så ofte sker, når man kroger en stor fisk på så kort line, sker der det farlige, at fisken vælter rundt inde foran – et scenarie, der let kan koste krogholdet, hvis man er uheldig. Til alt held ender det med, at fisken tager et langt udløb på omkring 30 meter, og så er den pludselig noget nemmere at have med at gøre. Herefter lader den sig pumpe lidt nærmere, hvorefter den går tungt fra side til side, uden at jeg får den særligt meget nærmere på kysten. Til sidst begynder den dog at blive træt, men desværre er mit Greys net lige i underkanten til sådan en stor fisk, og da jeg kan se, at fisken er kroget solidt lige i saksen, kaner jeg fisken på land.

– Den flotte blankfisk viser sig at være 75 centimeter og 4,2 kilo. Jeg fisker videre noget tid, men til sidst bliver vinden så kraftig, at jeg beslutter mig for at tage hjem i varmen, slutter Alan.

Foto: Steffan Wied

Har du også fanget en stor eller smuk fisk, som du gerne vil dele med fiskogfri.dk´s brugere så kontakt jb@fiskogfri.dk eller 30 70 02 36 lige efter fangsten er gjort, så vi kan publicere den samme dag,

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel

Succes med sex on the beach

Metin Yuksel med flot havørred taget fra kysten

Metin Yuksel med sin flotte 67 centimeters sølvblanke havørred

Metin Yuksel fisker tit på Stevns, og i går var ingen udtagelse. – Jeg var på pladsen klokken 7.30, og allerede i tredje kast skete der noget, fortæller han. Jeg havde blot taget enkelte omdrejninger på hjulet, da det sagde smask – og så sad der en solid fisk for enden af linen, der gik helt amok.

Den sølvblanke ørred leverede en super fight, og særligt på kort line var den ikke let at have med at gøre. Jeg kunne se, at den ikke var særlig godt kroget, så jeg satte til sidst hårdt mod hårdt for at få den landet. Men – der måtte fire landingsforsøg til, hvor jeg måtte give fisken fuldt pres, inden nettet sikkert omsluttede den flotte fisk, som var 3,7 kilo og 67 centimeter.

Havørreden huggede på en 13 grams MTM wobler, som jeg selv har lavet. Farven var en af mine favoritter – nemlig ”Sex on the beach”, der har sort ryg og gule sider med en rød flourscerende markering.

Turen gav yderligere tre fisk på hhv 2 x 45 og 50 centimeter+. Jeg fiskede indtil klokken 11.30 hvorefter mine kammerater kom – og så gik der ellers hyggesnak i den, indtil jeg tog hjem klokken 14, slutter han.

Har du fanget en stor, flot eller speciel fisk, så husk at sende Fisk & Fri et foto samt en beretning om fangsten, lige så snart den er fanget. Du kan få fat i os på 30 70 02 36 eller jb@fiskogfri.dk.

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel

4,3 gode sølvblanke kilo til Svend Hovgaard

– Forholdene var ikke de bedste, da jeg tog ned på den lokale plads i går, fortæller Svend til Fisk & Fri. – Sol, fladt, faldende og spritklart vand plejer nemlig ikke at være så befordrende for havørredens bidelyst.

– Flere fiskere stod allerede ved revet, fortsætter han. – Jeg begyndte derfor at spejde lidt efter fisk på den ene side. Her er der fladt med mørk bund, og ofte viser fiskene sig, hvis de er inde under land for at jage. Det varede ikke mange minutter, før jeg så tegn på liv, da der kom en blank plet midt i det riflede vand, og lidt efter så jeg en god fisk skyde ryg.

– Så var det bare på med “Skovtrolden” for enden af min 0.22 tip. Det er bare en superflue i stille og klart vand. Herefter vader jeg ganske, ganske forsigtigt ud, mens jeg stripper line af hjulet. Det er supervigtigt med en stille approach under sådanne forhold.

– I første kast sker der intet og i andet kast – intet. Men i tredje kast……BANG! Jeg mærker med det samme, at det er en stor fisk, og jeg bliver i den grad overbevist, da den kaster sig med halvdelen af kroppen ud af vandet. Det er en bomstærk fisk, der flår bagline af hjulet 3-4 gange.

– Hvor længe jeg fighter den, ved jeg ikke. Men til sidst får jeg kørt den træt, og den begynder at kæntre i vandet. Jeg lægger pres på den for at få den kanet ind på den blottede kløvertang, men jeg ved af erfaring, at den slags fisk kan finde på at eksplodere i en sidste kraftanstrengelse, når de mærker bunden kilde dem på maven. Og – det var selvfølgelig det, der skete. Men jeg kunne se, at den var kroget rigtigt godt, så jeg lod den være vred for en kort, sidste stund. Derefter fik jeg et godt greb ved gællelåget og kunne løfte den smukkeste blankfisk i land. Fisken var 70 centimeter og vejede 4,3 kilo. Det var en utrolig dyb og smældfed skønhed. Hvilken fantastisk start på vinterferien, slutter Svend.

Hvis du selv har fanget en god fisk, så tøv ikke med at kontakte redaktionen, så vi kan publicere den her på siderne. Du får fat i os på 30 70 02 36 eller jb@fiskogfri.dk

 

drømmerejse iFish Travel

 

drømmerejse iFish Travel

Fine havørreder på den nordtyske kyst

Jan Peter Fidrich fra @northernflyfishing er en ivrig kystfluefisker, der har sine revirer på den nordtyske kyst i området omkring Kiel.

– Her den anden dag var jeg ude i en af mine favorit vige, der normalt fisker godt på denne årstid, fortæller han. – Det er en klassisk vinterplads med mørk og blød bund samt lavt vand, der relativt let varmes op i det spirende forår. Den anden dag var der perfekte forhold med stigende højt vand og en kraftig pålandsvind, hvilket plejer at lokke de større fisk ind på pladsen.

– På grund af højvandet midt på dagen er det umuligt at vade mere end 10 meter ud, så jeg fisker parallelt med bredden med min generalist flue – Danevirke, fortsætter han. – Jeg har lagt stangen op i armhulerne og tager linen ind i ekspresfart med begge hænder, da jeg pludselig får et tungt hug. Selvom det er en virkelig smuk fisk, er det ikke en overspringer med løse skæl – og som det er så typisk for disse fisk, så er fighten ikke præget af lange udløb og hidsige hop. Fisken kommer hurtigt i nettet, hvor jeg forsigtigt afkroger den og sætter den ud igen. Min kammerat får to blanke op til 50 centimeter på dagen, men ellers sker der intet.

– Fiskeriet har været OK her på Kiel kysten de sidste par uger, og på forrige tur fik jeg tre fisk op til 56 centimeter. – Normalt plejer det dog at være endnu bedre, når temperaturen er helt nede omkring frysepunktet, så vi håber på en kold periode til lige at få peppet fiskeriet efter de store blanke lidt op, slutter han sin beretning fra kysten lige ovre på den anden side af Østersøen.

Jan har gennem tiden fået havørreder op til 88 centimeter, så der er helt sikkert noget at komme efter i dette område.

Har du også fanget en god fisk, så kontakt endelig redaktionen på 30 70 02 36 eller jb@fiskogfri.dk.

 

Hvidovre Sport

 

Jan Peter Fidrich med 88 centimeters havørred taget på kystfiskeri

Jan Peter Fidrich med sin pt største havørred fra Kiel kysten – en flot fluefanget fisk på 88 centimeter, som blev genudsat.

 

drømmerejse iFish Travel

115 centimeters gedde til Michael Beck Hansen

Michael Beck-Hansen med 155 centimeters gedde

Michael Beck Hansen med sin 115 centimeters gedde taget på død agn.

Det er mange år siden Michael Beck-Hansen har fisket efter gedder, men det har han rådet bod på for et par dage siden: – Til Zpey julefrokosten i december fortalte Torben Smedegaard og Andreas Lyngø mig om død-agn fiskeriet efter gedder, og så kom jeg til at tænke på dagene som knægt ved Sevel Søerne og turene til Harte Dons, fortæller han. – Jeg takkede derfor ja til deres invitation om at tage på geddetur sammen.

– Her i weekenden gik turen så på geddefiskeri, fortsætter han. – Før afgang fik jeg ikke at vide, hvilken sø det var. Faktisk fik jeg kun et koordinat, hvor vi skulle mødes på kl 07.00, så der stod jeg så i mørket og fik læst samt påskrevet, at jeg aldrig måtte dele med nogen, hvor vi skulle fiske – for ellers så! Jeg fornemmede alvoren, som afstedkom en kommentar fra mig om, at de måske havde tænkt sig at give mig bind for øjnene de sidste kilometer ud til søen, for jeg tror helt alvorligt, at de havde gjort netop det, hvis de selv havde fået den idé. I alt fald måtte jeg efterlade egen bil på parkeringspladsen, og sætte mig på bagsædet, hvor jeg så sad og kiggede ned i gulvet, til vi kom frem.

– Her riggede vi til, og satte de seks stænger med elektroniske bidemeldere op. Og hold nu op, hvor kom drenge bacillen hurtigt tilbage, for jeg var hurtigt lige så engageret som Andreas og Torben med at sætte mine to stænger – og at få kastet de døde skaller ud, så de lå på skråningen ned mod dybet.

– Allerede efter 15 minutter lød det første bip, biiiiiiip….. og så igen bip, bip fra bidemelderen. Jeg hoppede i vandet, og satte krogen i den første gedde på cirka 90 centimeter. Siden gik det slag i slag hen over dagen. Der var masser af gedder, som alle sammen var fra 85 centimeter og op til den største på 115 cm. Det var en helt sindssyg dag, der bragte drengen og fiskeglæden frem som sjældent tidligere. Og som ekstrapræmie fangede jeg en ny gedde PR, der var fisken på de 115 centimeter.

– Som fluefisker var det også bare fantastisk at opleve, alle de fif og al den videnskab, som ligger til grund for det der død-agn fiskeri. Og de der gedder er bare lidt som alligatorer – grumme og glubske. Det var for fedt at fange dem, men også dejligt at se dem svømme tilbage og ned i dybet – for hver eneste fisk var C&R.

– Næste gang jeg kommer der, vil jeg prøve med fluen. Jeg ved lige præcis, hvor jeg vil drive i min Belly-Boat, og hvordan de fluer skal se ud, samt hvordan og hvor dybt de skal fiskes – tror jeg. Og virker det ikke, så har jeg altid Andreas og Torben, som kan lære mig et par fif mere – måske. Nu skal jeg så bare lige have navnet på søen ud af dem, for jeg ved stadig ikke, hvad søen den hed. De pokkers død-agn hedninge fortalte mig det aldrig, slutter Michael.

Har du også fanget en vild, smuk, stor, lækker, formidabel eller mindeværdig fisk – så husk at sende os en rapport på 30 70 02 36 eller jb@fiskogfri.dk, mens fangsten stadig er dugfrisk.

 

Hvidovre Sport
drømmerejse iFish Travel

DM I PIGHVARFISKERI FRA VEJERS STRAND

Frank Næsager Sjøgren

Konkurrencens dommer Frank Næsager Sjøgren med en fin pighvar.

Så er datoen for DM i pighvarfiskeri sat til lørdag den 16 maj 2020, hvor det gør løs derude ved Vesterhavet. Dommeren til konkurrencen er Frank Næsager Sjøgren, der er kendt fra programmet ”Fangstgaranti” og som også har været dommer fra 2017-19.

I løbet af dagen kan man købe øl og vand i teltet, og der vil også være forsyninger i en grejbutik lavet til formålet samt forskellige andre aktiviteter – blandt andet en stor fiskeauktion.

Deltagerne mødes klokken 7.30, hvor der er indskrivning og morgenkaffe. Herefter er der information om blandt andet reglerne for arrangementet. Selve konkurrencen kører fra klokken 8.30 til 15.30, hvorefter der er indvejning og præmieoverrækkelse. Fra klokken 15 serveres grillpøler mod aflevering af ens fiskenummer.

Der vil være plads til maksimalt 150 deltagere med tilmelding efter først til mølle princippet – dog senest den 8. maj. Du kan tilmelde dig med mobilepay 44501 # 1605 eller på uwezink2@gmail.com

Som lidt inspiration kan du læse mere om Pighvar på flue og Pighvar dap med vandkikkert i Fisk & Fris store artikelarkiv, som du finder her.

 

 

Friluftsland

 

drømmerejse iFish Travel