PÅ FLUEFISKERI EFTER PIGHVAR

Imitationer af rejer, mysis, tanglopper og andet små kravl, er vel hvad der kan betegnes som kystfluefiskerens »bread&butter« i jagten på kystens havørreder. Men langs kongerigets vestligste kyster er fluerne, bølgerne, vinden og ikke mindst vores bytte, af en helt anden dimension…

Af Marc Skovby

ALLEREDE inden vi kan se vandet, bliver vi mindet om, at dette ikke er en hvilken som helst dansk kystplads… Bølgernes dybe rumlen bag klitterne udfylder konstant stilheden i mellem vindstødenes susen, når de passerer toppen af klitterne og begiver sig videre ind over det vindblæste landskab.
Længe inden vi når vandkanten, har vores synkeline monterede stænger, de tykke forfang og de store fluer bundet på kraftige saltvands kroge, varslet at det ikke er kystfluefiskerens foretrukne bytte, havørreden, vi er på jagt efter. I dag er det den jyske vestkysts ukronede hersker, der står for skud… pighvarren…

Den første pighvarre flue jeg slæbte med til vestkystens buldrene brænding var i bund og grund en halvforsigtig og middel­stor tobis flue. Sparsomt dresset, bundet på en #4 krog og med et par små twineyes, var jeg godt tilfreds med den fyldige »kystflue«. En flue som i mange kystfluefiskeres øjne nok alligevel ville synes på grænsen til halvstor…

FLADFISK og i særdeleshed pighvarren havde jeg aldrig målrettet jagtet med fluegearet. Opvokset ved den jyske østkyst, vidste jeg dog nok, hvordan en stor kystflue skulle se ud… Dog var dette Vesterhavet og ikke Djurslands østvendte og beskyttede kyster, men omvendt var det jo bare en fladfisk vi skulle prøve at forføre med vores forklædte kroge. Jeg blev dog klogere…

Jeg glemmer aldrig, da jeg første gang betragtede Vesterhavets frådende brænding fra toppen af klitterne. Følelsen var overvældene og specielt mærkede jeg, hvordan min ellers store tobis imitation bare pludselig skrumpede i hånden på mig, i takt med at mine ellers tårnhøje forventninger og en sund tro på sagen, svandt ind… Efter at have sundet sig oven på denne oplevelse blev der samlet håb og bygget tro op til et nyt forsøg. Denne gang med en hel del mere flash og materiale i fluen end før, og de før ellers så små twineyes var vokset en størrelse eller to siden sidst, for at kunne holde fluen bundnær i det oprørte vand…

FRA TANKE TIL HANDLING. Inspirationen, der lå til grunde for vores lille drøm om en fluefanget pighvarre »vadet« i brændingen på den jyske vestkyst, var en blanding af meldinger om tyske turister der »trådte« dem i brændingen, en håndfuld fangstrapporter fra eventyrlystne spinnefiskere samt en god portion tørst efter nye udfordringer med fluekæppen…

På dette tidspunkt var det stadig meget nyt, at hvarrene kunne fanges på agn og spin i brændingens lave vand, og informationer om fluefiskeri efter dem var så godt som umuligt at finde – eller måske endda ikke eksisterende. Men for at gøre at en lang historie kort, lykkedes det på vores første seriøse tur at lande en flue pighvarre i den vestjyske brænding, og lige siden er fluerne og teknikken blevet tilpasset dette baske og facinerende miljø mellem de store bølger midt på de endeløse sand­sletter…

DE FØRSTE FLUER vi fangede på var egentlig bare halvstore og tunge udgaver af Charlie Smiths udødelige bonefish classiker, »Crazy Charly«… Efterhånden blev det dog klart for os, at fluens synlighed i det klare, men oprørte og sandfyldte vand, var et væsentligt kriterium for succes – hvad enten det er igennem farver eller lysrefleksion i flashmaterialer.

Ved grundigt at undersøge mave­indholdet på hvarrerne, fandt vi også hurtigt ud af, at størrelse ikke er en hindring for en hvarre, der ligger på lur i bølgerne… Dette var kærkommen viden, da forøget størrelse på fluerne også ville øge synligheden og dermed chancen for hug… Vi havde dog stadig dage, hvor vi bogstaveligt talt vadede rundt i pighvarrer, der på det lave vand let afslørede sig, når de flygtede under vadestøvlerne, hvis man kom for tæt på. Altså fisk som vi havde fisket over, men som ikke ville hugge. Eller måske havde de bare aldrig fået chancen?

Ud fra disse erfaringer – kombineret med at vandet konstant er i oprør og hård bevægelse, udviklede vi en teori om, at fluen virkelig skulle tæt på fisken, før de overhovedet kunne registrere dens tilstedeværelse og dermed have muligheden for at hugge… Alle andre steder ville det jo blot kunne løses med at ligge kastene tættere og fiske vandet grundigere af. Men ikke her, hvor bølger og hård strøm ikke gør det muligt beregne fluens bane under indtagningen…

LØSNINGEN blev en ophænger, der afhængig af sigtbarheden blev bundet 30-100 cm foran den oprindelige flue, for at derved, i teorien, at kunne dække den dobbelte mængde vand i èt og samme kast…

Dette set-up viste sig hurtigt effektivt, og fangsterne blev hurtigt øget. Set-up’et øgede ikke kun fangsterne, men åbnede også muligheder for at fiske med andre mønstre udover de tunge og bundnære fluer… I maveindholdet på de flade fandt vi meget ofte brislinger og sildinger. Altså fisk som ikke lever på og nær bunden. Dette gav anledning til at til binde nogle ubelastede baitfish fluer, som mere naturligt ville flakse rundt i vandet som en såret eller omtåget byttefisk, der havde fået lidt tæsk af bølgerne… Alene for enden af forfanget ville disse fluer dog hurtigt blive løftet op i vandet, men fisket med de tunge fluer som »anker«, fiskede de lige akkurat over bunden, hvor de er allermest synlige for de flade bagholds jægere…

IMITAION VS PROVOKATION. Der er ingen tvivl om, at hvarrerne søger ind i brændingens oprørte og lave vand for at fouragere… Her kan de i ly af bølgerne ligge usete i baghold på jagt efter bytte som tobis, kutling, rejer, krabber, silding, brisling og andre mindre fladfisk…

Det oplagte valg vil i mange situationer være at fiske med imitationer af disse byttedyr. Vi har dog erfaret, at pighvarren sjældent er direkte selektiv, og ofte kan det betale sig at fiske med mere synlige og hidsige farver. Specielt hvis vandet er mere eller mindre farvet. En perfekt kombination vil derfor ofte være at udnytte ophænger set-up’et – og fiske både en flue der skaber illusion af imitation og en af provokation…

FLUERNE er som nævnt bundet med synlighed som det primære mål… Synlighed kan dog fortolkes på mange måder – og både flourscerede farver samt stærkt lysreflekterede flash typer som Mirage Finish, har vist sig effektive. Særligt farver som flouro pink og -orange har til tider god effekt på hvarrerne. Der syntes dog ikke at være nogen ledetråd i, hvornår hvad fisker bedst.

Fluerne bindes på kraftige saltvandskroge. Selv foretrækker jeg kroge som TMC811s samt TMC800s i hhv. #2,1 og 1/0. Begge kroge er spidse og kraftige i wiren, hvilket modvirker, at krogen skærer sig gennem det sprøde skind i siden i munden på fisken. Et hårdt konstant pres under figh­ten er nødvendigt for at løfte hvarrerne af bunden, og her øger en krog med kraftig wire markant landingsprocenten. Begge kroge er også designet med relativt store krogøjer hvilket sammen med en lykke-knude bidrager til bevægeligheden i fluen på trods af de tykke forfang.

I bund og grund bruger jeg kun to forskellige mønstre til fiskeriet. Den ubelastede Mini Evil Baitfish og den belastede Crazy Turbot2. Det eneste jeg varierer er farverne, som primært er mirage/sølv, pearl/chartreuse, pearl, blå og pearl/flouro pink.

 

 

CRAZY TURBOT2 binder jeg primært på TMC 811s i #1-1/0. Fluen binder jeg i en længde på ca.10 cm, og skaftets længde passer perfekt til disse fluer, ligesom kroggabets størrelse tillader belastningen at vende krogen og holde den i en stabil up-side down position under indtagning.

Fluen består stort set kun af Angel Hair og Litebrite Hanks samt lidt EP-fibre til at stive fla­shen lidt af med, så den holder formen i det turbulente vand. For at øge lysrefleksionen yderligere, suppleres der med Mirage Crystal Flash samt sidelinjer af Lateralscale Flash i mirage, som virkelig sender lys fra sig. Hovedet er dækket af Clear Cure Goo for at beskytte bindetråden fra det hårde slid fra sandet, der konstant er i bevægelse ligesom kroppen på fluen er ikke eksisterende af samme grund. De tunge twineyes har det formål, udover at holde bunden, også at fiske krogen up-side down og holde spidsen fra det konstante slid det fine sand ellers ville yde.

MINI EVIL BAITFISH er i det store hele en standard baitfish flue og er bundet med sildinger og brisling som inspirationskilde. Ligesom sin belastede kollega består den primært af Angel Hair, Litebrite Hanks og EP-fibre. Andelen af de syntetiske fibre er dog større i denne flue, da formålet er at stive fluen endnu mere af, så den holder formen i vandet, uanset hvordan bølgerne vender og drejer den.

Også derfor er materialerne bundet ind ligeligt fordelt omkring skaftet for at holde samme profil fra alle vinkler. 3D øjnene fuldender fluens udseende, men tilfører samtidig en øget lysrefleksion fra en større overflade, og i og med at øjnene kun sider på siderne sender de kraftige refleksioner ud i glimt i alle retninger, i takt med af bølgerne vil rotere og vende og dreje fluen.

PIGHVARRENS MENUKORT er mangfoldigt, og i den barske vest­jyske brænding findes de fleste af retterne. Dette giver fluebinderen virkelig mange muligheder for at binde nye og anderledes kystfluer til et »nyt« og anderledes kyst­flue­bytte – samt mulighed for at opleve en snert af nyskabelse og eventyr langs vores ellers velbeskrevede kyster…

Materialer – Carzy turbot2 i pearl/pink
Krog: TMC811s #1-1/0
Undervinge: Angel Hair pearl + mirage crystal flash
Overvinge: Flouro pink Litebrite Hanks+ sider af mirage Lateralscale Slash #s
Hoved: 5 mm sølv twineyes + flouro pink UTC140d bindetråd + clear Cure Goo

Materialer – Mini Evil Baitfish
Krog: TMC800s #2
Hale: Hvid EP fiber + pearl Angel Hair + mirage Crystal Flash
Collar/krop: Hvid EP-fiber + pearl Angel Hair + mirage Crystal Flash + mirage Lateralscale Flash #s – gentag tre gange.
Hoved: 6 mm evil eyes rød/sølv + clear Cure Goo
Andet: Farvelæg ryggen i den ønskede farve med vandfast tusch

Grej
Stænger i #6-8 med en god rygrad og monteret med en s3 WF line – én klasse højere end stangen er passende til dette fiskeri. Kastene er med fordel ikke længere end 10-15 meter, da længere kast vil mindske kontakten til fluen. Forfanget er 9-6 fod og består blot af en butt-sektion af 0,53 mm og en tippet af 0,45 mm. De tykke forfang er ikke så meget på grund af fisken, men bidrager til et bedre turn-over til de to fluer i kastet – samt en bedre og mere stabil kontrol i bølgerne. Line­kurv er uundværelig ligesom polbriller øger oplevelsen og gør det lettere at lokalisere fiskene. Ser du en er der ofte flere…