Frank Næsager Sjøgren

Konkurrencens dommer Frank Næsager Sjøgren med en fin pighvar.

Så er datoen for DM i pighvarfiskeri sat til lørdag den 16 maj 2020, hvor det gør løs derude ved Vesterhavet. Dommeren til konkurrencen er Frank Næsager Sjøgren, der er kendt fra programmet ”Fangstgaranti” og som også har været dommer fra 2017-19.

I løbet af dagen kan man købe øl og vand i teltet, og der vil også være forsyninger i en grejbutik lavet til formålet samt forskellige andre aktiviteter – blandt andet en stor fiskeauktion.

Deltagerne mødes klokken 7.30, hvor der er indskrivning og morgenkaffe. Herefter er der information om blandt andet reglerne for arrangementet. Selve konkurrencen kører fra klokken 8.30 til 15.30, hvorefter der er indvejning og præmieoverrækkelse. Fra klokken 15 serveres grillpøler mod aflevering af ens fiskenummer.

Der vil være plads til maksimalt 150 deltagere med tilmelding efter først til mølle princippet – dog senest den 8. maj. Du kan tilmelde dig med mobilepay 44501 # 1605 eller på uwezink2@gmail.com

Som lidt inspiration kan du læse mere om Pighvar på flue og Pighvar dap med vandkikkert i Fisk & Fris store artikelarkiv, som du finder her.

 

 

Jans Lystfiskershop

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This