Metin Yuksel med flot havørred taget fra kysten

Metin Yuksel med sin flotte 67 centimeters sølvblanke havørred

Metin Yuksel fisker tit på Stevns, og i går var ingen udtagelse. – Jeg var på pladsen klokken 7.30, og allerede i tredje kast skete der noget, fortæller han. Jeg havde blot taget enkelte omdrejninger på hjulet, da det sagde smask – og så sad der en solid fisk for enden af linen, der gik helt amok.

Den sølvblanke ørred leverede en super fight, og særligt på kort line var den ikke let at have med at gøre. Jeg kunne se, at den ikke var særlig godt kroget, så jeg satte til sidst hårdt mod hårdt for at få den landet. Men – der måtte fire landingsforsøg til, hvor jeg måtte give fisken fuldt pres, inden nettet sikkert omsluttede den flotte fisk, som var 3,7 kilo og 67 centimeter.

Havørreden huggede på en 13 grams MTM wobler, som jeg selv har lavet. Farven var en af mine favoritter – nemlig ”Sex on the beach”, der har sort ryg og gule sider med en rød flourscerende markering.

Turen gav yderligere tre fisk på hhv 2 x 45 og 50 centimeter+. Jeg fiskede indtil klokken 11.30 hvorefter mine kammerater kom – og så gik der ellers hyggesnak i den, indtil jeg tog hjem klokken 14, slutter han.

Har du fanget en stor, flot eller speciel fisk, så husk at sende Fisk & Fri et foto samt en beretning om fangsten, lige så snart den er fanget. Du kan få fat i os på 30 70 02 36 eller jb@fiskogfri.dk.

 

Owner Hooks

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This