apr 20, 2020 | Nyheder
– I sidste uge landede mine længe ventede trollingstænger, og med weekendens vejrudsigt i mente var planen oprindeligt, at Østersøens laks skulle have haft et skud, fortæller Tue Blaxekær. – Men planer har det med at ændre sig, så i stedet for ”laksejagt” og gårsdagens fejlslagne tur i Køge Bugt skulle mine nye Rhino Trolling Wizards og Rhino Trolling Power Wizards stå deres prøve i det sydlige Øresund.
– Der gik ikke mere end 10 minutter efter stængerne var sat før, en af de nederste stænger huggende indikerede, at en fisk havde taget blinket, fortsætter han. – Da klemmen ikke blev udløst af hugget, regnede jeg med, at der blot var tale om en lille torsk eller mindre havørred. Men efter at have udløst klemmen med et kontant ryk i stangen, blev jeg dog hurtigt klar over, at fisken ikke var så lille som først antaget. Efter et par minutters fight gik fisken tungt og dybt lige under båden. Selvom der er tale om en relativ let trollingstang på 8 – 12 pund, havde klingen, som er af massiv carbon absolut ingen problemer med at pumpe torsken til overfladen. Mit førstehåndsindtryk er, at der er tale om en stang som arbejder fantastisk i hele klingen, og den virker til at have overskud til at takle langt større fisk, end den ”lille” 5 kilos Øresundstorsk, som blev debutfisken.
– Torsken blev fanget på en Rhino Trout Killer i farven Copper Blue Dolphin. Ud af dagens 10 trollingfangede torsk blev de 6 fanget på netop dette blink. Af de resterende torsk blev de 3 fanget på en Trout Killer i farven beluga. Den sidste snuppede en ukendt trollingske. På trods af, at jeg fiskede med flere stænger i overfladen, så vi ikke så meget som skyggen af hverken hornfisk eller havørred, men hvad gør det, når man på en fire timers smuttur i sundet kan nå at fange 10 torsk på trolling samt et par stykker på almindeligt pirkefiskeri, slutter Tue.
En af dagens trollingfangede torsk.
apr 20, 2020 | Nyheder
– Hej skælbrødre derude, lyder det fra Andrea Filyo. – Jeg har et sommerhus på Danmarks dejligste perle synes jeg – nemlig øen Als i Sønderjylland. Huset skal hvert år pudses og poleres, så det er klart til udlejning. Sommerhuset – ”Fioborg” – ligger 130 meter fra den alsiske østkyst mellem Fynshav og Mommark, så selvfølgelig kombineres klargøring med fiskeri.
– Jeg ankom fredag aften ca. kl.18.00, og for at være ærlig, så har jeg ikke arbejdet endnu = nul klargøring, fortsætter han. – Jeg har nemlig FISKEFEBER og ikke Corona. Af samme årsag har jeg fisket non-stop, og sikke et fiskeri! Als er bare toppen af poppen. Jeg er oppe på 12 stk. sølvtøj i hånden, og kun fire var under målet. Alle havørrederne har været spejlblanke, og de har haft et gennemsnit på cirka 48 cm. Jeg har mistet to på over de magiske 60 cm, men det er der jo alligevel ikke nogen, der tror på… Fisken her er 64 cm og vejer 3,1 kg, så konditionsfaktoren er da OK. Min gode fiske-buddy Michael Pauli scorede en 58 centimeters på 2,8 kilo lige derefter… Begge fisk blev fanget direkte ved sommerhuset, så der var ikke langt op til de kolde ”klargørings-øller”! Knæk & bræk til alle jer derude. Hold afstand og hold ud, slutter Andreas.
apr 20, 2020 | Nyheder
– Efter jeg vendte tilbage til havørredfiskeriet har målet hele tiden været at få så få nulture som muligt samt at fange en 70+ på klasse 5 på åben kyst, fortæller Maciej Popielski. – Jeg har i den tid ikke ledt efter store fisk, men har brugt tid på at lære tre kyst pladser at kende, alle tre ligger således at jeg kan fiske i alle vindretninger.
– I går ringede vækkeuret kl 04.30: Jeg starter bilen og begiver mig mod Vestsjælland, hvilket er en køretur på over en time, fortsætter han. Flyvende på fiskefeber, mellemørebetændelse og redbull ankommer jeg til pladsen, hvor vinden i løbet af natten har gjort den pålandsvind ramte plads til noget, der mest af alt minder om Cocio.
– En svag brise står direkte ind på kysten, og jeg tænker, at sidst vi havde disse forhold, så landede jeg en på 60´er og havde fint fiskeri med en del fisk. Jeg vader langs kysten hen til det badekar, der normalt er meget morgenproduktivt, men her er ingen hjemme.
– Jeg laver endnu et forsøg på en plads, hvor alle andre normalt fanger fisk på. Men her er heller ingen hjemme, og vinden gør, at jeg ikke kan kaste mere en 15-20 meter. Jeg fortsætter ud på en sandrevle, hvor der i det mindste altid plejer at være enten hornfisk eller mindre torsk. Efter 20-25 kast er der bud efter fluen, og fisken hugger 10 meter ude. Den tager med det samme et udløb, så al linen i basketten flyver ud af kurven.
– Havørreden tror åbenbart det er gymnastik undervisning for den er ude af vandet konstant. Men – da jeg aldrig går med net, mistede jeg fisken efter rigtig mange landingsforsøg, hvor jeg sagtens kunne ha hevet den på land med et net, men da den skal genudsættes, vælger jeg at få den landet i hånden. Men – fisken var for bred og kunne ikke holde om den. Så – øv… Dagens 60´er er netop mistet, og der er ikke rigtig tegn på flere fisk.
– Her er det godt at kende sine pladser, for på netop denne plads er fiskene aldrig alene…Ganske som jeg tidligere har erfaret, så går der fem kast, hvorefter fluen bliver taget brutalt.. Det er en 50+er, som er i helt fantastisk form, med stor vom og super stærk. Den får hurtigt friheden og jeg fisker videre. Endnu en fisk på 45cm snupper fluen lige foran mig, og den får ligeledes hurtigt friheden.
– Det her går jo okay, tænker jeg, mens jeg nyder solen og dens varme. En smøg bliver tændt og forfanget bliver gået igennem. To kast efter ser jeg en stor fisk komme efter fluen. Forfanget har næsten nået topøjet, og jeg vælger at stoppe fluen. Her ser jeg linen blive strammet op, og giver et solidt modhug, hvor jeg for alvor mærker Winstons Baron i bunddelen. 5´eren bukker fuldstændig sammen, og jeg er sikker på, at denne fisk har i sinde at ødelægge min stang, og efter er par voldsomme udløb ser jeg dyret i overfladen.
– Nu begynder adrenalinen for alvor at pumpe. Den første fisk er nu helt glemt. Det er mand mod fisk. Jeg har alle odds mod mig, for der er store sten over alt og blæretang, der når overfladen. Denne her fisk skal ind… Flere gange forsøger den at gå dybt for at ryste mig af. Og den går bag om mig samt til siden… Den ved lige hvor alle sten ligger. Jeg kan se, at fisken er rigtig stor men med farvet vand er det svært at vurdere. Efter 10 minutter får jeg fat i halen efter at have forsøgt et par gange. Min makker står for målingen af fisken, og han kigger på mig og siger 70+… Det er en nedfaldsfisk i rigtig god kondi, så den får selvfølgelig friheden igen efter et par meget hurtige billeder. Jeg får herefter yderligere to fisk på omkring 45 cm og mister en fisk i samme størrelse. Det er helt klart en godkendt fiskedag, slutter han.
apr 20, 2020 | Nyheder
– Jeg tjekkede min vejr app og kiggede efter hvilket fiskeri, der ville blive godt næste dag, fortæller Johannes Thorbjørn Hansen. – Solen ville skinne, vinden blive mild og insekterne vil sandsynligvis være i fuld gang med at flyve omkring. Derfor tænkte jeg: Ørrederne må spise på overfladen i morgen. Det vil desuden blive en kølig nat, så det hastede ikke med at komme tidligt afsted.
– Næste morgen/formiddag riggede jeg min klasse 5 fluestang til med en skumbille i håbet om, at fiskene var overflade aktive, fortsætter han. Da jeg kom ned til vandet, gik der ikke langt tid, før første fisk viste sig med et plask. Jeg sneg mig med det samme hen til den for et tage et kast, men desværre viste den ikke interesse for fluen. Den plaskede dog igen, og denne gang fem meter fra sidste sted, men igen var der ingen interesse i min skumbile. Den forsatte med at plaske tæt på sivene, uden jeg kunne få den til at vise interesse. Til sidst stoppede den med at jage og jeg gik videre.
– Uden held fra andre spots vendte jeg tilbage til den plaskende fisk. Fisken viste sig igen. Jeg skiftede til en mindre skumbille – ”Myren”, for jeg havde før hørt, at den kunne være en game changer på de svære dage. Jeg kastede til den flere gange uden held. Det var tydeligt, at det var en fisk, der jagede, og at det var i overfladen den jagede. Men den gad bare ikke mine fluer. Med en mild irritation gik jeg lidt væk fra vandet og observerede fiskens opførsel.
– Det slog mig pludseligt, at det måske ikke var insekter, den spiste på overfladen. Den hoppede ikke fri af vandet efter insekter, og den gik ikke stille op til overfladen og nappede de insekter, der var på overfladen. Den plaskede bare. Det måtte simpelthen være de hundestejler, jeg spottede inde langs sivende, den jagede. Jeg skiftede derfor straks til en sort ubelastet Wolly Bugger, og listede hen til et sted ved sivene, hvor det var lidt nemmere at komme til for siv, for jeg vidste også, at den patruljerede der ud fra mine observationer. Jeg behøvede ikke mere end en halvmeter af fluelinen ud over forfangets længde for at ligge fluen ud på den anden side af sivene, og jeg fik fluen til at lande let og elegant på overfladen. Jeg legede lidt med fluen i overfladen og lod den synke engang i mellem. Efter få kast så jeg hundestejlerne forsvinde, og et gyldent skær vidste sig ved mine fødder, hvorefter jeg satte krogen i en flot søørred.
– Efter en nervepirrende fight med rigtigt mange siv involveret, kunne jeg til sidst lande fisken i nettet. Den havde selvfølelig ikke lyst til at blive fanget, så den sprang ud af nettet, inden jeg fik løftet op. Det fik min puls til at stige yderlige, men jeg var så heldig, at jeg til sidst fik den nettet ordentligt, slutter han.
Her er Thorbjørn med sin flotte sørred, der huggede på Myren lige uden foran sivene.
apr 20, 2020 | Nyheder
– Det er ingen hemmelighed, at der er gang i kysten fortiden, fortæller Kasper Iversen Weidick. – Men selvom alle de kendte pladser giver fisk, så er det også det perfekte tidspunkt til at finde nyt og ukendt vand.
– Jeg fik tidligere i år tilbuddet om at blive guide i Limfjorden i gennem lystfiskerilimfjorden.dk, fortsætter han. – Derfor har jeg flittigt brugt min fritid på at finde en masse nye og interessante pladser med fisk. Den seneste uge har den nordøstlige del af Limfjorden fået en chance, og mange fine fisk er kommet på land. Men særligt én af pladserne skulle vise sig lidt ekstra interessant.
– På baggrund af lidt gode ideer fra Jari, fik vi testet en ny plads af tidligere på ugen, hvor den gav en fin fisk på 63 centimeter til undertegnede, men vi blev enige om, at pladsen lugtede af større fisk. Den 19. april lidt før middag blev trangen for stor og fjorden kaldte. Bilen blev parkeret og wadersne blev trukket på. Ene mand begyndte jeg at gå afsted mod vandet. Meget vand skulle afsøges, men tanken om, at fiskene med sikkerhed var der ude, holdt modet oppe.
– Efter at have mistet en kystwobler faldt valget på en blå/sort/sølv bred Silling på 19 gram, og dette skulle blive mit held. Efter blinket havde forladt et ålegræsbælte fulgte en mørk skygge med ind over sandet. Af ren refleks blev spinstoppet lavet to meter fra stangspidsen. Det var alt, der skulle til, for i næste øjeblik forsvandt blinket for øjnene af mig. Et hårdt modhug blev givet og fisken gav resolut kraftige hoved slag, hvorefter den satte af i et kraftigt udløb. Jeg var ikke i tvivl om at fisken var mindst 70+.
– Den store havørred gik tungt i en lang periode, men kom op og vende sig i overfladen et par gange, dog uden at springe. Efter hvad jeg følte var en uendelighed, kunne første forsøg med landing prøves. Men nettet, som jeg gik med, var for lille til ordentligt at kunne komme rundt om fisken, så det første forsøg mislykkes. Andet forsøg skulle lykkes! Så fingrene blev krydset, og fisken blev landet med hovedet først. Det lykkes og med fisken halvt ude af nettet blev den trukket fri af vandet samt slæbt ind på land. Fisken blev målt til 85 centimeter og skudt til omkring 7 kilo, og til mit held fik jeg en forbipasserende til at tage et på hurtige billeder. Pladsen som fisken er taget på samt mange andre vil blive offentliggjort på lystfiskerilimfjorden.dk snart. Knæk og bræk derude, slutter Kasper.
apr 19, 2020 | Nyheder
– Jeg får mulighed for et par timer ved åen denne skønne april dag, og når solen skinner så smukt, så skal jeg bare afsted, fortæller Michael Dalager. – Jeg når ned til parkeringspladsen, og taler med en ormefisker, der har tilbragt de seneste timer med at se små bækørreder boltre sig i åens lave klare vand. Der har ikke været det mindste glimt af havørred, men jeg skal nu alligevel ned og se åen med egne øjne.
– Nettet får lov at blive i bilen, og kun det lette multigrej kommer over skulderen, mens jeg traver mod åen, fortsætter han. – En fordel ved lette multihjul er, at de fungerer fantastisk med fluorocarbon hovedline, så længe man påspoler en god line. Og fluorocarbon line skulle jo være næsten usynlig for fiskene. En anden fordel er at linen synker, så endegrejet kommer godt ned i vandet.
– Jeg når ned til åen, hvor jeg går opstrøms. Her ser jeg længe kun små bækørreder følge efter mine spinnere og blink. Jeg påsætter min favoritspinner – en Mapso Orion i størrelse 3 – og foretager et langt opstrøms kast til et dybt høl. Ud af det blå hamrer en stor havørred til spinneren. Jeg er helt uforberedt, og er lige ved at tabe grejet. Og nu bander jeg over, at jeg lod nettet blive i bilen. Jeg vil gerne forevige den flotte fisk i vandet, og finder mobilen frem. Men det er svært at håndtere både telefon og stang, men jeg får da en videooptagelse i gang, da fisken pludselig tager to vilde spring, hvor den går helt fri af vandet, og næsten hopper op på land. Herefter tager jeg mig lidt mere sammen om opgaven.
– Helt usædvanligt tager havørreden flere lange udløb op- og nedstrøms, inden jeg får fat i fiskens hale, og kan løfte den til land. Jeg skynder mig at måle den til 75 cm, inden jeg kan tage et foto og slippe ørreden fri. Det er svært at få armene ned. Jeg brugte i dag en 7 1/2 fods stang og et ABU Mörrum 1601 med Avail spole påspolet fluorocaron hovedline. Jeg bruger normalt Sunline FC Sniper, Seaguar Tatsu eller – som denne dag – den lidt mere økonomiske HiSeas 100% FC i cirka 0,30 mm. Prøv det! Fiskeri med det lette multigrej i åen er super sjovt, slutter han.
apr 19, 2020 | Nyheder
– Den længe ventede premieredag i de lakseførende vestvendte åer, blev i vanlig stil henlagt til de øvre laksecirkus-frie stræk – og selvfølgeligt med mindstepinden som våben, fortæller Jørn Nordahl. – Det var naturligvis de smukke rødprikkede bækørreder der var målet denne aften, men også i denne å havde der været et mindre udslip af regnbueørreder i stabile størrelser.
– Især denne å har i mange sæsoner været forskånet for regnbueørrederne, og de øvre stræk holder normalt kun bækørreder, stallinger og ind i mellem et par gode havørreder, fortsætter han. – Men sidste sæson gav både regnbuer og en overraskende tigerørred, så det ser ud til, at den lokale dambruger har fået lidt svært ved at styre sin avl, – præcis som jeg oplevede det i naboåen for bare 14 dage siden. Så ind i mellem de vel cirka 20 fine bækørreder som var på land, klaskede de kradsbørstige regnbuer til spinneren, og gav lækre UL-fightoplevelser i den friske strøm.
– Hjemme i værkstedet havde jeg fundet en smuk gammel spinner af fransk oprindelse. Denne spinner var en af de allerførste agn, som jeg – dengang ruder konge var knægt – fyrede sparepengene af på, så den er vel i nærheden af 40 år gammel. Jeg vovede det ene øje og valgte at fiske med dette klenodie i samlingen, for at den kunne kaste lidt ekstra glans over premieren. Og den viste sig at være særdeles effektiv! Det lykkedes i øvrigt – takket være den fine og korte Sting-klinges enorme kaste-præcision – at få den sikkert med hjem igen.
– Med de mange bækørreder, som alle selvfølgeligt blev genudsat – garneret med de ganske store og vold-hidsige regnbuer, som alle blev aflivet, endte det med at blive en yderst livlig premiere-aften i et helt forrygende forårsvejr.
– Dagen efter – altså på premieredag to, så fik jeg understreget hvorfor jeg altid undgår lakseræset og i stedet opsøger åernes øvre stræk denne dag: På vej i mit sommerhus kører jeg 5 – 6 kilometer langs med Skjern Å, og her talte jeg til hele 62 biler på parkeringspladserne. Sikke et køfiskeri…nej tak herfra, slutter Jørn.
apr 19, 2020 | Nyheder
– Jeg parkerede bilen på P-pladsen klokken lidt over seks, hvor jeg mødtes med en bekendt, der gerne ville introduceres for laksefiskeriet, fortæller hun. – Han var kun med for at kigge.
– Efter jeg havde rigget stangen til og skiftet til waders gik vi et stykke opstrøms, inden jeg satte den første orm på krogen, fortsætter hun. – Orm og prop drev fint, og det var dejligt at være ved åen igen.
– Et lille stykke nede af åen sad jeg fast i bunden, og jeg mistede min krog. Den slags sker, og jeg bandt hurtigt en ny krog på samt satte en ny orm på. Igen drev den fint, og pludselig syntes jeg, at proppen drev lidt hurtigt og mærkeligt. Jeg ville trække ind for at kaste ud igen. Men da jeg trak ind, var der fisk på. Den kom hurtigt op i overfladen, hvor den rullede rundt. Den tog ingen lange udløb, men stillede sig bare dybt. Efter en kort men tung fight fik jeg laksen på land, med hjælp fra min bekendte medfølger, som nettede den fint.
– 07.30 sendte jeg fangstbillede til mine fiskevenner, som gik andre steder ved åerne. Det var en stor glæde, men samtidig også en lidt ambivalent følelse, for nu var min fisketur jo allerede slut. Jeg kørte hjem med fisken og fik den renset samt lagt i fryseren. Men jeg kunne mærke, at jeg ikke var færdig med at fiske, så jeg kørte en tur til Kongeåen – bare for at få lov til at fiske lidt mere. Desværre havde jeg dog ingen held her, men alt i alt en perfekt start på laksesæsonen 2020, slutter hun.
apr 18, 2020 | Nyheder
– Jeg startede så småt karpesæsonen op i januar, men på trods af en pæn indsats, havde jeg endnu ikke fanget en karpe i 2020, hvilket tydeligt kunne aflæses på min sindstilstand, fortæller Brian Høeg-Beck. – Måske var det derfor, at min hustru nærmest beordrede mig af sted på fisketur for anden nat i træk?
– Jeg tog derfor ud til karpesøen med min søn efter arbejde i går, fortsætter han. – Jeg fik hurtigt slået vores bivvyer op og lagt tre takler ud på mine spots. Ved hvert takel blev der fodret med et par håndfulde krill pellets, knuste boilies og majs. Det hele boostet i krilljuice og toppet op med 20-30 blandede 15 og 20 mm boilies.
– Allerede efter kort tid, mens junior sad i sin bivvy og så tegnefilm på sin iPad, var der flere gange et par tydelige bip og løft af swingeren på den ene stang. Jeg forklarede ham, at det sikkert var ‘liners’ – altså fisk, der svømmede ind i linen – hvilket var et godt tegn.
– 00.30 stak stangen så af i et vaskeægte screaming take, og en super god fight med en tung og meget vred karpe kunne begynde. Lange udløb i åbent vand og gennem siv var med til at holde spændingen vedlige gennem hele fighten. En kold, men meget fed, fornøjelse i bare ben. Heldigvis var det mig, der trak det længste strå, og til sidst kunne jeg med lidt hjælp fra min søn skyde nettet under en dejlig tyk og bred spejlkarpe på 12,75 kilo.En ganske fin fisk at starte sæsonen med, må man sige, slutter han.
