– Den længe ventede premieredag i de lakseførende vestvendte åer, blev i vanlig stil henlagt til de øvre laksecirkus-frie stræk – og selvfølgeligt med mindstepinden som våben, fortæller Jørn Nordahl. – Det var naturligvis de smukke rødprikkede bækørreder der var målet denne aften, men også i denne å havde der været et mindre udslip af regnbueørreder i stabile størrelser.
– Især denne å har i mange sæsoner været forskånet for regnbueørrederne, og de øvre stræk holder normalt kun bækørreder, stallinger og ind i mellem et par gode havørreder, fortsætter han. – Men sidste sæson gav både regnbuer og en overraskende tigerørred, så det ser ud til, at den lokale dambruger har fået lidt svært ved at styre sin avl, – præcis som jeg oplevede det i naboåen for bare 14 dage siden. Så ind i mellem de vel cirka 20 fine bækørreder som var på land, klaskede de kradsbørstige regnbuer til spinneren, og gav lækre UL-fightoplevelser i den friske strøm.
– Hjemme i værkstedet havde jeg fundet en smuk gammel spinner af fransk oprindelse. Denne spinner var en af de allerførste agn, som jeg – dengang ruder konge var knægt – fyrede sparepengene af på, så den er vel i nærheden af 40 år gammel. Jeg vovede det ene øje og valgte at fiske med dette klenodie i samlingen, for at den kunne kaste lidt ekstra glans over premieren. Og den viste sig at være særdeles effektiv! Det lykkedes i øvrigt – takket være den fine og korte Sting-klinges enorme kaste-præcision – at få den sikkert med hjem igen.
– Med de mange bækørreder, som alle selvfølgeligt blev genudsat – garneret med de ganske store og vold-hidsige regnbuer, som alle blev aflivet, endte det med at blive en yderst livlig premiere-aften i et helt forrygende forårsvejr.
– Dagen efter – altså på premieredag to, så fik jeg understreget hvorfor jeg altid undgår lakseræset og i stedet opsøger åernes øvre stræk denne dag: På vej i mit sommerhus kører jeg 5 – 6 kilometer langs med Skjern Å, og her talte jeg til hele 62 biler på parkeringspladserne. Sikke et køfiskeri…nej tak herfra, slutter Jørn.
