– Efter jeg vendte tilbage til havørredfiskeriet har målet hele tiden været at få så få nulture som muligt samt at fange en 70+ på klasse 5 på åben kyst, fortæller Maciej Popielski. – Jeg har i den tid ikke ledt efter store fisk, men har brugt tid på at lære tre kyst pladser at kende, alle tre ligger således at jeg kan fiske i alle vindretninger.
– I går ringede vækkeuret kl 04.30: Jeg starter bilen og begiver mig mod Vestsjælland, hvilket er en køretur på over en time, fortsætter han. Flyvende på fiskefeber, mellemørebetændelse og redbull ankommer jeg til pladsen, hvor vinden i løbet af natten har gjort den pålandsvind ramte plads til noget, der mest af alt minder om Cocio.
– En svag brise står direkte ind på kysten, og jeg tænker, at sidst vi havde disse forhold, så landede jeg en på 60´er og havde fint fiskeri med en del fisk. Jeg vader langs kysten hen til det badekar, der normalt er meget morgenproduktivt, men her er ingen hjemme.
– Jeg laver endnu et forsøg på en plads, hvor alle andre normalt fanger fisk på. Men her er heller ingen hjemme, og vinden gør, at jeg ikke kan kaste mere en 15-20 meter. Jeg fortsætter ud på en sandrevle, hvor der i det mindste altid plejer at være enten hornfisk eller mindre torsk. Efter 20-25 kast er der bud efter fluen, og fisken hugger 10 meter ude. Den tager med det samme et udløb, så al linen i basketten flyver ud af kurven.
– Havørreden tror åbenbart det er gymnastik undervisning for den er ude af vandet konstant. Men – da jeg aldrig går med net, mistede jeg fisken efter rigtig mange landingsforsøg, hvor jeg sagtens kunne ha hevet den på land med et net, men da den skal genudsættes, vælger jeg at få den landet i hånden. Men – fisken var for bred og kunne ikke holde om den. Så – øv… Dagens 60´er er netop mistet, og der er ikke rigtig tegn på flere fisk.
– Her er det godt at kende sine pladser, for på netop denne plads er fiskene aldrig alene…Ganske som jeg tidligere har erfaret, så går der fem kast, hvorefter fluen bliver taget brutalt.. Det er en 50+er, som er i helt fantastisk form, med stor vom og super stærk. Den får hurtigt friheden og jeg fisker videre. Endnu en fisk på 45cm snupper fluen lige foran mig, og den får ligeledes hurtigt friheden.
– Det her går jo okay, tænker jeg, mens jeg nyder solen og dens varme. En smøg bliver tændt og forfanget bliver gået igennem. To kast efter ser jeg en stor fisk komme efter fluen. Forfanget har næsten nået topøjet, og jeg vælger at stoppe fluen. Her ser jeg linen blive strammet op, og giver et solidt modhug, hvor jeg for alvor mærker Winstons Baron i bunddelen. 5´eren bukker fuldstændig sammen, og jeg er sikker på, at denne fisk har i sinde at ødelægge min stang, og efter er par voldsomme udløb ser jeg dyret i overfladen.
– Nu begynder adrenalinen for alvor at pumpe. Den første fisk er nu helt glemt. Det er mand mod fisk. Jeg har alle odds mod mig, for der er store sten over alt og blæretang, der når overfladen. Denne her fisk skal ind… Flere gange forsøger den at gå dybt for at ryste mig af. Og den går bag om mig samt til siden… Den ved lige hvor alle sten ligger. Jeg kan se, at fisken er rigtig stor men med farvet vand er det svært at vurdere. Efter 10 minutter får jeg fat i halen efter at have forsøgt et par gange. Min makker står for målingen af fisken, og han kigger på mig og siger 70+… Det er en nedfaldsfisk i rigtig god kondi, så den får selvfølgelig friheden igen efter et par meget hurtige billeder. Jeg får herefter yderligere to fisk på omkring 45 cm og mister en fisk i samme størrelse. Det er helt klart en godkendt fiskedag, slutter han.
