– Jeg parkerede bilen på P-pladsen klokken lidt over seks, hvor jeg mødtes med en bekendt, der gerne ville introduceres for laksefiskeriet, fortæller hun. – Han var kun med for at kigge.
– Efter jeg havde rigget stangen til og skiftet til waders gik vi et stykke opstrøms, inden jeg satte den første orm på krogen, fortsætter hun. – Orm og prop drev fint, og det var dejligt at være ved åen igen.
– Et lille stykke nede af åen sad jeg fast i bunden, og jeg mistede min krog. Den slags sker, og jeg bandt hurtigt en ny krog på samt satte en ny orm på. Igen drev den fint, og pludselig syntes jeg, at proppen drev lidt hurtigt og mærkeligt. Jeg ville trække ind for at kaste ud igen. Men da jeg trak ind, var der fisk på. Den kom hurtigt op i overfladen, hvor den rullede rundt. Den tog ingen lange udløb, men stillede sig bare dybt. Efter en kort men tung fight fik jeg laksen på land, med hjælp fra min bekendte medfølger, som nettede den fint.
– 07.30 sendte jeg fangstbillede til mine fiskevenner, som gik andre steder ved åerne. Det var en stor glæde, men samtidig også en lidt ambivalent følelse, for nu var min fisketur jo allerede slut. Jeg kørte hjem med fisken og fik den renset samt lagt i fryseren. Men jeg kunne mærke, at jeg ikke var færdig med at fiske, så jeg kørte en tur til Kongeåen – bare for at få lov til at fiske lidt mere. Desværre havde jeg dog ingen held her, men alt i alt en perfekt start på laksesæsonen 2020, slutter hun.
