FINE LAKS FRA STORÅEN

I den forløbe uge er der fanget en del fine laks – blandt andet fra Storåen: – I sidste uge skulle jeg atter en tur til Storåen, og det var min anden tur i år, beretter Kirstine Petersen. – Irena Mathiasen og jeg, startede ud det første sted, og der gik ikke lang tid, før jeg fik en flot laks på spinneren. Det var en utrolig stærk fisk, der gav flere udløb.

– Irena fik heldigvis guidet mig i mål, så jeg kunne lande denne flotte dame på 75 cm. Efter et hurtigt billede, blev den genudsat, og jeg måtte derefter lige sunde mig oven på adrenalin kicket. Alt i alt en rigtig god dag. 

Har du også været en tur ved åen – så send os gerne dine historie og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

EN WEEKEND I FLADFISKENES TEGN

Lørdag og søndag har 135 både med 360 fiskere badet sandarom, børsteorm og tobiser i håbet om at fange så mange og store flade, at de kunne vinde DM i Fladfiskeri med base i Onsevig Havn. Og det har på mange både været et både sjovt og forrygende fiskeri efter de flade.

I går eftermiddag blev de nye danske mestre er fundet, og Individuel Dansk Mester blev Jørgen Als fra Greve med 80,25 point. Sølvet gik til Johnny Christiansen fra Nakskov og bronze gik til Mikkel Østergaard fra Egå. I Team konkurrencen vandt Team Limo fra Egå klart foran Team Stormen, Charlottenlund – tæt forfulgt af Team MP fra Odense. Junior mester blev Sylvester Ojeniyi fra Ballerup, mens sølvet gik til Lucas Madsen. Bronzevinderen blev Antonius Sørensen fra Harpelunde.

Resultaterne af Arts konkurrencen fremgår af resultats listen på www.onsevighavn.dk samt alle de enkelte resultater.

 

Tradera

 

Individuel Dansk Mester blev Jørgen Als fra Greve med 80,25 point. Sølvet gik til Johnny Christiansen fra Nakskov og bronze gik til Mikkel Østergaard fra Egå.

Individuel Dansk Mester blev Jørgen Als fra Greve med 80,25 point. Sølvet gik til Johnny Christiansen fra Nakskov og bronze gik til Mikkel Østergaard fra Egå. Øverst ses juniorvinderne til DM i Fladfisk.

 

I Team konkurrencen vandt Team Limo fra Egå klart foran Team Stormen, Charlottenlund - tæt forfulgt af Team MP fra Odense.

I Team konkurrencen vandt Team Limo fra Egå klart foran Team Stormen, Charlottenlund – tæt forfulgt af Team MP fra Odense.

drømmerejse iFish Travel

PÅ JUNIORLAKSETUR MED ODENSE SPORTSFISKERKLUB

– Jeg har netop været en tur til Skjern å for første gang, for at fiske efter laks samen med Odense Sportsfiskerklub, fortæller Benjamin Hvila Nissen. – På turen fangede jeg min første laks, som huggede på en orm fisket under et glideflåd. Jeg kastede ormen under et træ, hvor der gik en strømrende, og lod så strømmen gøre arbejdet. Flåddet begyndte pludselig at hoppe, og efter lidt tid gik det mod strømmen. Jeg strammede linen op og krogede fisken yderligt. Den fightede rigtigt godt, og blev landet efter omtrent fem minutter. Den fine laks var var let farvet, men flot og 88 centimeter lang!

– Det var en meget stor oplevelse at fange min første laks, og det kunne virkelig mærkes i armen efter fighten. Stort tak til Juniorleder Mike Birch for guidning og turen. Jeg glæder mig allerede til jeg skal afsted igen.

 

Friluftsland

 

drømmerejse iFish Travel

TUN: BIG EYE & GRANDER TIL DANSK TEAM PÅ LA GOMERA

– Nu er vores tur til La Gomera ved at være slut, og det har været en kæmpe oplevelse med masser af flex på klingen, beretter Rasmus Nordstrøm Olesen, der vist snart er ved at have lidt ømme arme. – Big game fiskeri er seriøst fedt, og vi har virkelig været spændt for med tre blåfinnede tun i form af en ”Grander” (1000 lbs+ red.) på 1058 pund eller 478 kg – samt to på 900 og 700 pund. Ud over disse fik vi også en big eye tun, og vi mistede også to fisk.

– Niels fangede endvidere en fin hammerhaj. Fiskeriet er både vildt og ekstremt – samt kræver, at man har hovedet med sig plus en god kaptajn og mate. Tusind tak til de fantastiske mennesker jeg har været sammen med. De har gjort turen helt perfekt, og jeg glæder mig allerede til at tage kampen op imod de fantastiske dyr igen næste år, slutter han.

Har du selv været ude og opleve noget vildt med fiskestangen, så husk at skrive til Fisk & Fri på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Tradera

 

På turen til La Gomera fik danskerne blandt andet en "Grander" - dvs en fisk over 1000 lbs.

På turen til La Gomera fik danskerne blandt andet en “Grander” – dvs en fisk over 1000 lbs.

drømmerejse iFish Travel

KINETIC FISKECUP 2021: STORØRRED FRA VEJLE Å

– Jeg var taget til Vejle Å fredag d. 10/09, som jeg altid gør om fredagen, sammen med min kammerat Frank Hansen, beretter Thomas Christensen. – Vi var ankommet tidligt til åen, cirka klokken 18.30. Efter en kop kaffe gik vi op til et stykke af åen, hvor vi før har fået store fisk på blandt andet 83 cm og 8,1 kilo sidste år.

– Vi delte os på stykket, så jeg gik opstrøms og startede fiskeriet lidt før en god standplads, hvor Frank fik en fisk på 4,8 kilo tidligere på året. Allerede første gang min str. 6 dobbeltkrogede flue svingede ind over standpladsen med god fart blev fluen taget efterfulgt af kraftige rusk. Derefter ville fisken nedstrøms. Det gik hurtigt op for mig efter et par slag over fingrene af fluehjulet, at dette var en god fisk – samt at jeg måtte efter den.

– Fisken stoppede først efter 50 meter, hvor den havde bestemt farten. Jeg var bange for krogholdet, da den havde været igennem en del grøde. Efter et par minutters tovtrækkeri ville fisken tilbage til sin standplads for fuld fart igennem grøderenderne, så jeg måtte efter igen. Efter at have cirklet rundt på standpladsen lidt, ville den nedstrøms igen. Denne gang kun halvvejs. Jeg havde set fisken et par gange, og kunne konstatere, at den var stor.

– Men da det i 2. forsøg lykkedes Frank at nette den, gik det op for mig hvor stor den virkelig var. Havørreden var 80 centimeter med en anslået vægt på 7 kilo. Det var ikke et øjeblik for tidligt, da jeg opdagede at fluen sad i netposen, idet jeg tog fisken op. Efter lidt hurtige billeder blev den store fisk genudsat, hvilket var en fantastisk fornemmelse, at vide den kunne videreføre sine gener. Jeg vil gerne tilmelde fisken til Kinetic Fiskecup 2021.

Husk at der er masser af fede præmier i fem forskellige kategorier til Kinetic Fiskecup 2021. Så hvad enten du fisker kyst, å, sø, put and take eller havfiskeri, så har du en chance for at være med. Alle fisk kan deltage – uanset hvad de er fanget på. Det er ikke nødvendigvis de største fisk, der tæller, men den historie og det foto, der bedst viderebringer den fantastiske glæde, der er ved at tage ud i det blå med fiskestangen på nakken.

Du kan læse meget mere om konkurrencen og alle præmierne her.

 

Geddefeber

 

Thomas Christensens flotte havørred fra Vejle Å blev nænsomt genudsat efter et par hurtige fotos.

Thomas Christensens flotte havørred fra Vejle Å blev nænsomt genudsat efter et par hurtige fotos.

drømmerejse iFish Travel

TEAM LIMO HAR DEN GULE FØRERTRØJE VED DM I FLADFISK

Lørdag morgen startede 135 både med 360 fiskere DM i Fladfisk i en forrygende start overværet af en stor tilskuerskare på Onsevig Havn. Det var fint fiskevejr, men et svært fiskeri, der ikke bød på rekordfisk, men dog pæne fisk. Sådan lyder det fra stævnets leder Per Dan Petersen.

– Det var især rødspætter, som gav gode point i konkurrencen, hvor Johnny Christiansen/Team Rysse fik en fisk, der indvejet var på 1458 gram. Hans fine fisk blev tæt efterfulgt af en anden flot rødspætte taget af Mikkel Østergaard/ Team LIMO på 1440 gram.

– Det var dog Team Limo, der løb med den gule førertrøje med samlet 183,21 point, eftersom de havde pæne fisk i alle fire arter, der tæller ved stævnet – nemlig skrubbe, ising, rødspætte og hvarrer. Nummer to i teamkonkurrencen blev Team Size Matters med 160,52 point.

– Alt i alt har det været en fantastisk dag med fint fiskevejr. Kun få både har haft motorproblemer, og der har været en fantastisk stemning på havnen hele dagen. Det er dejligt at lave et arrangement for så glade fiskere. Søndag fortsætter konkurrencen, og vi giver dig selvfølgelig de endelige resultater senere.

 

Geddefeber

 

Der var god stemning da startten gik til årets DM i Fladfisk ved Onsevig i går.

Der var god stemning, da starten gik til årets DM i Fladfisk ved Onsevig i går.

 

drømmerejse iFish Travel

SOLID HAVØRREDACTION PÅ KÆMPESTORE REJEFLUER

– Kender man nogle gode stræk, kommer havørreden ofte ind morgen og aften – også lige nu, siger Rune Haltorp, der i sin tid lavede den super effektive rejeflue Shrimp Tech med monofilben, som vi skrev om i Fisk & Fri omkring 2007. – Lige nu er havørrederne, hvor jeg fisker på Nord- og især Vestsjælland, virkelig meget på at spise skaldyr som rejer og småkrabber. Til dette fiskeri har jeg haft rigtig god succes med min nye variant over Shrimp Tech, hvor jeg har tilføjet noget, der minder om små krabbekløer for enden af benene. I løbet af sommeren har den givet mere end 35 havørreder over 50 cm – men en del ret flotte fisk imellem. De sidste par dage har jeg fået fisk på 53, 55 og 62 cm samt i morges en på 50.

– Krabbevarianten af Shrimp Tech leder tankerne hen på en krabbe i forsvarsposition, og en af de fede ting ved den er, at undermålsfisk meget sjældent tager den. Her i morges tog Markus Fich-Thaysen også to havørreder over 60 cm på et eksemplar af fluen, som Rune havde bundet til ham.

 

Friluftsland

 

Rune Haltorp med en af sine mange fine havørreder taget på den nye variant over hans gamle rejeflue Shrimp Tech

Rune Haltorp med en af sine mange fine havørreder taget på den nye variant over hans gamle rejeflue Shrimp Tech.

Nedenfor lander Rune en flot havørred på den nye variant over Shrimp Tech:

drømmerejse iFish Travel

KINETIC FISKECUP 2021: METERGEDDE PÅ POPPER

– Forleden fik jeg en gylden mulighed for at fiske i et privat vand på Lolland-Falster, siger Simon Jeff Wendel Nielsen. – Det er en sø, jeg kender ret godt, hvor jeg i forvejen har min PR i gedde på omkring 11,5 kg. Søen er generelt lavvandet, så popper er mit foretrukne dernede. Popperen er fra Kinetic, og den er en af de store slags. Jeg havde monteret den med to enkeltkroge for at undgå grøden så meget som muligt.

– Fiskeriet startede, og jeg tæskede løs det meste af dagen med popperen uden held, men holdt en lille pause omkring klokken 19.00 og startede igen klokken 19.30. Vi alle kender ulvetimen, og den må man sige, at jeg ramte lige i røven. I første kast og halvejs inde fik jeg et voldsomt overflade-take. Fisken havde en god størrelse, men jeg mistede den ved netkanten. Så var det bare hurtigt afsted igen med popperen, og et par kast mere skulle der gå, før jeg igen fik kontakt. Popperen blev fisket med jævn indspinning, så den gik fra side til side. Tricket er så at lave spinstop, så popperen ligger stille.

– Gedden er glubsk og tager ofte byttet, når det svagest, og det gjorde den her fisk også. Lige efter stoppet hamrede den på, men ramte desværre ved siden af.  Igen var det bare med at få den ud igen, hvorefter det samme gentog sig. Minsandten om den ikke tog den samme sted i stoppet. Fisken var helt fri af vandet, da den tog popperen, og denne gang krogede jeg fisken. Det blev en god lang fight med seriøse spring og pulsen var i top. Jeg var klar over, at det her nok kunne blive min til datos største gedde på popper. Da fisken endelig var træt, fandt jeg ud af, at mit net var alt for lille. – Jeg tog derfor gællegreb, og kunne se, at popperen var helt slugt. Jeg måtte lige lege doktor, men med enkeltkrogene var det nemt for mig at få den ud igennem gællen, og klippe forfanget. Da jeg var alene, måtte jeg ringe efter hjælp. Jeg fik krøllet fisken ned i det lille net, og sørgede for, at den selvfølgelig trak vejret. Hjælpen ankom hurtigt, og jeg fik taget billeder, hvorefter fisken blev genudsat fint igen. Jeg havde hverken vægt eller mål på fisken, men den var rigtig tæt på 100 cm+ hvis ikke mere. Jeg vil skyde den til mellem 7 og 9 kg, slutter han. 

Husk at der er masser af fede præmier i fem forskellige kategorier til Kinetic Fiskecup 2021. Så hvad enten du fisker kyst, å, sø, put and take eller havfiskeri, så har du en chance for at være med. Alle fisk kan deltage – uanset hvad de er fanget på. Det er ikke nødvendigvis de største fisk, der tæller, men den historie og det foto, der bedst viderebringer den fantastiske glæde, der er ved at tage ud i det blå med fiskestangen på nakken.

Du kan læse meget mere om konkurrencen og alle præmierne her.

 

Geddefeber

 

Det var denne popper fra Kinetic, der lokkede storgedden over evne.

Det var denne popper fra Kinetic, der lokkede storgedden over evne.

drømmerejse iFish Travel

KÆMPEFLYNDER FRA SØRØYA

Der bliver landet og genudsat en hel del store norske helleflyndere for øjeblikket – og nogle af dem er ikke bare store – men kæmpestore. Det kan man i hvert fald roligt sige om det monster, som belgieren Paul De Wilde netop har fanget sammen med Sørøya Fishing og Bigfishadventure under konkurrencen ”Sørøya Fishing Kveite Festival”, som løber af stablen hvert år på denne tid.

Den gigantiske helleflynder, huggede på en død sej og leverede en heftig fight, inden den kom op til båden. De andre guides var blevet tilkaldt og kom lige i tide til at hjælpe med fotograferingen, der indebar en seriøs vandgang for den stolte fanger, som du kan se på billedet.

De gæve fiskere var spændt godt for, eftersom den store helleflynder på 231 centimeter og estimerede 170 kilo huggede samtidig med en anden flot flynder på 137 centimeter, der også lige skulle fightes op til båden. En imponerende bedrift, der nok har givet ømme arme.

I alt er der til konkurrencen fanget 66 flyndere med tre over 50 kilo op til 70 kilo. Og så lige den helt store du ser ovenfor. Alle andre fisk har været i 100-140 centimeters klassen. Konkurrencen slutter den 9. september klokken 12 middag, men deltagerne skal nok lægge sig ualmindeligt meget i selen for at slå den store flynder på 231 centimeter!

Til næste år afholdes ”Sørøya Fishing Kveite Festival” fra 26 august til 3. september, og man kan få mere info på marc@soroyafishing.com

 

Hvidovre Sport
drømmerejse iFish Travel