Her på denne tid af efteråret er det helt normalt, at der visse steder kan være et godt tørfluefiskeri efter kystens ørreder – et fiskeri der blandt andet dyrkes af Team Daiwas Gorm Andersen:

– Forleden havde jeg en stille dag med høj sol og klart vand samt lidt svag vind fra siden, hvilket var helt perfekt til tørfluefiskeri på kysten, fortæller han til Fisk & Fri. – Jeg fiskede med en størrelse 10 tørflue, som hurtigt viste sit værd kort tid efter ankomsten. Efter en fin fight i det stille vand efterfulgt af en sikker landing, kunne jeg lande den smukke ørred, som du kan se på billedet. Jeg har bundet nogle mørke tørfluer til de solrig stille dage på kysten, og det var netop en af disse, jeg havde succes med. Hvor er det dejligt at se, at de blanke overspringere med løse skæl er nær kysten allerede. Knæk og bræk derude.

 

Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This