mar 23, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
– Havørreden havde fulgt med helt ind efter blinket, men der sad græs på, fortæller Niklas Petersen. – Den blev roligt stående omkring en meter bagved. Efter et ihærdigt forsøg på at få det mest genstridige stykke græs af, så jeg den svømme ud igen.
– I håbet om at udløse hugget, gennemfiskede jeg stykket grundigt, men da der ikke længere var interesse, skiftede jeg til en rød/sort Sandy Inline kystwobler fra Westin – Jeg kastede igen ned langs kysten, hvor jeg lige havde fisket. Bang! Så sad den der midt mellem store sten og blæretang, hvor den rullede og sprang. Jeg spurtede ned ad kysten, mens jeg prøvede at følge med på hjulet. Da jeg kom ned på sandet og væk fra stenene, gav jeg den lidt løsere bremse — og så skal jeg love for, at den kom afsted. Super fed fight. Den fine havørred var 65 cm.
Fisken deltager i Westin Cup 2026, med chancen for at vinde en mega sprød valgfri W6 stang til en værdi af op til 3.000 kr+ sponsoreret af Westin.
mar 23, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
– Det var en af de morgener, hvor fjorden lå stille og næsten hemmelighedsfuld hen, skriver Martin Olsen. – Jeg startede tidligt ved Roskilde Fjord, mens tågen stadig hang lavt over vandet og dæmpede alle lyde. Der var noget helt særligt over stemningen. Det var bare den slags morgen, hvor man bare ved, at der kan ske noget.
– Jeg havde egentlig allerede fisket strækket igennem én gang uden det store held. Men forholdene ændrede sig. Vandstanden var på vej op, og vinden begyndte så småt at røre på sig. Det var nok til at vække min nysgerrighed – og troen på, at det kunne betale sig at tage en runde mere.
– Så jeg gik i gang igen. Efter blot 5-10 kast skete det. Et tungt hug, der ikke var til at tage fejl af. Stangen krummede dybt, og jeg kunne med det samme mærke, at det her var en god fisk. Fjordørreden gav en solid fight, og den var tung samt vedholdende, som kun de stærke fisk kan. Pulsen steg, og mit fokus var totalt. Det er de øjeblikke vi fiskere lever for. Efter en intens kamp kunne jeg endelig lande fisken, og det var en smuk fjordørred på hele 60,5 cm. Endnu en gang en fantastisk fangst fra fjorden, slutter han.
Fisken deltager både i Westin Cup 2026 og fiskedrømmerejselodtrækningen sponsoreret af iFish Fravel.
Se hvordan du filetterer din havørred i denne nye video på Fisk & Fris Youtube. Husk at abonnere.
Her ser du Martin Olsens belønning på en fantastisk forårsmorgen ved Roskilde Fjord.
mar 23, 2026 | Nyheder
I anledningen af et politisk havudspil fra de Radikale og SF, bød Dansk Lystfiskeri og Danmarks Sportsfiskerforbund de to partier på fisketur på Øresund. Med redningsplanen for havet fra Radikale og SF foreslås blandt andet at udfase bundtrawl i beskyttet havnatur, oprette et nyt uddannelses- og innovationscenter for skånsomt fiskeri samt sætte at skarpt ind overfor forurening. Samtidig skal flere af fiskenes levesteder genskabes.
Lystfiskerkulturarv i fare
I lørdags stævnede det gode skib M/S Arresø således ud på Øresund. Ud over politikere fra de to partier, var også repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, Tænketanken Hav og foreningen for Skånsomt Kystfiskeri med ombord for at diskutere havmiljø, torsk og lystfiskeri. Dansk Lystfiskeris formand Peter Lyngby bød velkommen og fremhævede det triste i, at det historiske torskefiskeri på Øresund hænger i en tynd tråd. I dag er M/S Arresø den ene af kun to turbåde i Helsingør – for blot ti år siden lå der tyve både i havnen. – Netop som lystfiskere på cykel var blevet et almindeligt syn i København, lukkede torskefiskeriet for lystfiskere i hele Østersøen. Det er et enormt rekreativt tab for hovedstadens befolkning, for lystfiskerne, for branchen og for samfundet. At miste det landskendte torskefiskeri i Øresund er at miste en del af lystfiskeriets kulturarv. Selv om nylige testfiske-forsøg indikerer en stor bestand af mindre torsk i Øresund, er det derfor ikke torsk, vi skal forsøge at fange i dag, indledte Peter Lyngby.
Herefter greb deltagerne fladfiskestængerne og båden summede af fiskeglæde og gode synspunkter om fisk og havmiljø.
Beskyttet havnatur til glæde for fiskene
Det varede ikke længe før Radikales politiske leder Martin Lidegaard havde bid og landede en af dagens første fladfisk. – Forhåbentlig kan vi få et rent hav tilbage i kraft af den Grønne Trepart, så fiskene atter trives. Vores fiskeri skal dog gøres mere skånsomt, og vi foreslår et forbud mod at fiske med trawl i beskyttede havområder. Det bør være logik, at man ikke skal kunne fiske med den mest ødelæggende metode i de områder, vi særligt gerne vil beskytte, sagde Martin Lidegaard.
Adgang til naturen – også for lystfiskerne
Danmarks Sportsfiskerforbunds formand, Torben Kaas, fik også en flot skrubbe med hjem til køkkenet, og han supplerede de politiske udmeldinger. – Det haster med politisk handling. Uden den risikerer vi, at en hel generation af børn og unge vokser op uden at få et godt forhold til naturen. Samtidig er det vigtigt, at sikre befolkningens mulighed for at fiske bæredygtigt med stang og snøre, også i de områder, som vi ønsker at beskytte mod det ødelæggende fiskeri med bundtrawl, kommenterede Torben Kaas.
Radikales politiske leder Martin Lidegaard bekræftede hans opbakning til at sikre lystfiskernes adgang til den danske natur, og at han efter valget atter vil sætte fokus på udmøntningen af sidste års fiskeriaftale og yderligere politisk opprioritering af lystfiskeri.
De mange politiske samtaler, den lune forårssol og en stribe hugvillige fladfisk bidrog til en strålende eftermiddag for alle ombord. Der var høj stemning og god energi til valgkampens slutspurt, da skipper Karsten Kure atter lagde M/S Arresø til kaj i Helsingør.
Foto: Thomas Vinge
mar 23, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
Forårsfiskeriet 2026 er i den grad i gang, fortæller Jan Beier Rasmussen: – Jeg må nok hurtigt indrømme, at jeg er blevet ret gode venner med Westin D360, men dagens morgentur blev alligevel en 0-bon af de helt store. Intet set – intet mærket. Tåge og koldt vand er ikke den bedste kombination. Så dagens første timer ved vandet blev derfor afløst af en lille lur på sofaen.
– Over middag gik turen igen til vandet. Denne gang stod solen perfekt over pladsen og der gik ikke længe, før de første følgere lavede hvirvler i vandet efter mit D-360 blink. Kort efter stod jeg med en stang, der var krøllet sammen som en flitsbue så selv Robin Hood ville blive misundelig, mens en akrobatisk blank, smuk og fed havørred opholdt sig mere i luften en i vandet. Beslutningen om at nappe den i nettet hurtigt blev udført til UG med pil op. Den tog dog lige et par rundture om en sten med mig selv som æresmedlem af dykkerklubben, men til sidst landede jeg dog fisken i nettet. Og hold nu fast – den var 76 cm, hvor med en ny PR var sat. Det var bare endnu en dejlig dag ved vandet, og det gir bare så meget igen, slutter han.
Den fine beretning deltager naturligvis i Westin Cup 2025, hvor du hver måned har chancen for at vinde en valgfri W6 stang til en værdi af op til over 3000 kroner. Det betyder, at uanset hvad du er vild med at fiske efter, kan du finde lige den stang, du mangler til dit fiskeri.
Som alle andre fangstrapporter deltager denne også i vores fiskedrømmerejselodtrækning om en GT-Getaway fisketur til Egypten for to sponsoreret af iFish Travel.
mar 22, 2026 | Nyheder
Sjællands største kystkonkurrence – Kyst Cup 2026 – er nu afsluttet efter en helt igennem fantastisk weekend langs kysterne for de 271 deltagere. – Fra start fredag til afslutning søndag kl. 13:00 har det været nogle intense dage med masser af flotte fisk og god stemning, fortæller Kristian fra Aktiv Fritid, der arrangerer konkurrencen.
Der har været rigtig godt fiskeri i år, og det ses tydeligt på resultaterne: Fredag: 17 fisk, Lørdag: 5 fisk og Søndag: 4 fisk. Fire fisk blev afvist grundet for lav konditionsfaktor. – I alt blev der indvejet 26 flotte havørreder, og niveauet har været imponerende højt, fortsætter Kristian. Især top 12-listen har været stærk i år med hele 6 fisk over 4 kg– det vidner om en konkurrence i absolut topklasse!
– Vinderen af Kyst Cup 2026 blev Thomas Caspersen med en fantastisk havørred på 5520 gram og 80 cm – en virkelig suveræn fisk. Tusind tak til alle jer, der deltog og var med til at skabe en fed weekend med masser af fiskeglæde, spænding og fællesskab langs kysterne, slutter han.
Her ser du den endelige placering til Kyst Cup 2026:
Mange af de 271 deltagere til Kyst Cup 2026 mødte glade og veloplagte op til præmieoverrækkelsen hos Aktiv Fritid i Køge.
mar 22, 2026 | Artikler, FLADFISK, Kyst- og molefiskeri efter fladfisk, Kystfiskeri, Medefiskeri, Nyheder
Rune Weischer med sin PR skrubbe på 1,2 kilo. Fisken blev fanget i oktober på Tippen i Københavns Havn.
Kystmede efter fladfisk er en meget overset samt super sjovt og hyggeligt. Her får du en guide til de sjællandske toppladser, hvor der er bedst chance for at slå dine PR i fladfisk.
AF RUNE FICH WEISCHER
FISKERI EFTER FLADFISK fra kyst og mole er nok den form for fiskeri, som de fleste har startet deres lystfiskerkarriere med og bestemt ikke uden grund. Ved stort set alle danske kyster, findes skrubber og isinger, som uden alt for meget grej, teknik og besvær kan fanges og endda forvandles til et lækkert måltid den samme aften. Selvom fladfiskeriet langs de sjællandske kysterne ikke er lige så godt som det har været, er der dog stadig mange muligheder for at godt fiskeri, hvis man fisker de rette steder. Vælger man at gå skridtet videreog fiske målrettet efter de lidt større fladfisk, kræver det lidt mere planlægning af både grejvalg, teknik og ikke mindst valg af fiskeplads.
Det bedste grej til fladfisk fra kysten
Grejvalget skal ikke nødvendigvis være specielt avanceret og med en spinnestang, en pakke børsteorm og et færdigbundet forfang til 15-20 kroner, er man i fuld gang med fiskeriet. Fisker man mere målrettet, kan det betale sig at købe nogle lidt mere specialiserede stænger og ikke mindst binde sine forfang selv. Selv fisker jeg altid med to stænger. Den ene en surfstang, som jeg fisker 100 til 150 meter ude. Den anden stang er en 10 fod D.A.M »Sumo« stang med en kastevægt på 90 gram, som jeg fisker aktivt med.
Jeg kaster langt ud, og spinner langsomt ind med rigeligt af pauser på et minuts tid. Typisk ligger skrubberne samlet i såkaldte smørhuller og har man først fundet et sådan, kan det på kort tid blive til rigtigt mange fisk. De store skrubber har det dog med at opholde sig alene, så er man efter dem, skal man ikke dvæle for længe ved smørhullerne.
1) En agnnål er nærmest uundværlig når flere orm skal trådes på en lille krog. Bemærk kombinationen af børste- og regnorm, hvilket giver optimal duft og bevægelse. 2) Her er det Torben Søllling med hans PR rødspætte på
1,1 kilo taget på en rød Gulp! Børsteorm.
Medbring rigeligt med orm til fladfiskene
Agn er noget de fleste tager som en selvfølge, da man jo blot køber en pakke orm og så må det jo være godt nok… Man fanger jo også fisk, men vil man gerne fange lidt mere eller lidt større, kan det betale sig at kigge mere på måden man præsentere sin agn. Sand orm vil i næsten alle sammenhænge udfiske børsteorm, men desværre er de vanskelige at holde i live og således dyre for slutbrugeren. Af samme grund er de fleste forhandlere gået bort fra sandorm og børsteormene er da også et udmærket alternativ.
Jeg bruger altid rigeligt med orm på hver krog. Typisk to til tre stykker. For at få dem kroget let og hurtigt, er en agnnål en nærmest uundværlig hjælp. Børsteormene knæk ker let og således vil løse ender blive revet af under kastet. Det er et faktum af en bevægelig agn virker ekstremt tillokkende på fisk af alle arter og for at give agnen den effekt, krydrer jeg børsteormene med et par tigerorm som spræller godt og gør agnen mere levende.
Sådan finder du de store fladfisk
At finde fiskene er noget som forbavsende få tænker over når det gælder fladfisk, men ikke desto mindre er der en hel række ting at tænke over. Isingerne finder man ofte på det lidt dybere og strømfyldte vand, hvilket under molefiskeri vil betyde i selve sejlrenderne.
Anderledes er det med skrubberne som gerne ligger i læ på banker mellem strømskel. På den åbne kyst kan det således betale sig, at kigge efter revle gennembrud, da der på hver side af gennemstrømningen, som regel indfinder sig skrubber i alle størrelser. Rødspætterne hører ikke blandt de mest almindelige fangster fra kysten, men kan bestemt opnås. De findes typisk på banker med hjertemuslinger, så det kan betale sig at holde øje med, hvilke type skaller som ligger i vandkanten. Så se bare at kom af sted. Her får du en række konkrete pladser, hvor der er rigtig gode muligheder for større fladfisk.
Efter fladfisk ved Helsingør
Helsingør er givetvis den mest besøgte moleplads på Sjælland og bestemt ikke uden grund. Her landes alt fra målertorsk til forpustede smukke gylter og specielt fiskeriet efter fladfisk kan være godt. Der er langt mellem de helt store, men til gengæld kan man fange både rødspætte, skrubbe, ising og med lidt held også tunge.
Havnens bedste skrubbeplads er uden tvivl Opmarchbåsene hvor bilerne holder i kø til færgerne. Her fiskes over en sandbund hvis udformning, er stærkt afhængig af dagens vind og vejr. Desuden findes også et lille, men næsten sikkert rødspættespot. I starten af båsene findes en orange trekantet plastboks, som indeholder en redningskrans. Stiller man sig ved denne og kaster ca. 100 meter lige ud (og her er surfstænger en fordel), vil man ramme et rev med hjertemuslinger som altid holder en spætte eller to.
Nordmolen ved lystbådshavnen er et andet hotspot til både skrubber, isinger og spætter. Skrubberne tages på den inderste halvdel af molen, mens isingerne tages på den yderste. Omkring midten knækker molen ca. 30 grader og her findes igen et lille rev med hjertemuslinger, som kan nås med et langt kast i retning af Kullen. Også her holder der som regel et par spætter til.
Fladfisk ved København
Københavns Havn og Tippen skal bestemt også nævnes. Der kan i dag fanges fladfisk over hele Københavns Havn, men helt i særklasse er Tippen yderst på Nordhavnen. Her kan findes både spætter, ising og skrubbe. Typisk fiskes for stenene på molen, hvorfra der kastets ud i Øresund, men vælger man at gå om bag Skudehavnen og fiske direkte ind i Svanemøllebugten, er der her chance for seriøse skrubber over kiloet.
Store fladfisk langs Lolland og Falsters kyster
Lolland og Falster huser også seriøst store fladfisk. Storstrøm og Stegebugt er rigtig gode pladser, men helt suverænt bliver fiskeriet når vi kommer til Lolland, Danmarks bedste storskrubbe destination. Rødby Havn er nok lidt overset i den brede befolkning, man her landes gigantiske skrubber fra havnens moler og er nok et godt bud på en ny kystfanget Danmarksrekord. Således er der fanget skrubber op til 1700 gram i havnen!
Onsevig er nok bedst kendt, som en udgangshavn til det legendariske fiskeri efter såvel fladfisk som sommertorsk i Langelandsbæltet. Udrustet med surfcastinggrejet, kan man fra den åbne kyst, gøre store fangster af skrubber og der er ikke sjældent fisk over kiloet i mellem.
På flere af de bedste pladser går de store flade lidt længere ude, og så er det en klar fordel med surfcasting grej.
Til Korsør og Kobæk Strand efter større fladfisk
Kobæk Strand og Korsør er klassiske pladser, som giver godt med fisk i alle størrelser, de største når ikke helt samme format som i Onsevig, men stederne har sin faste kreds af tilhængere, som også gør glimrende fangster. Bor man på Korsør egnen og er efter en guldnålskrubbe, er der dog også råd for det. Kun 15 kilometer nordpå, ligger Reersø der som bekendt er en fabelagtig plads til ørreder. På de selv samme pladser findes gigantiske skrubber og sjældent specielt langt ude. Man kan glimrende nå fiskene med en almindelig spinnestang, men med en kraftig kyststang kan du affiske et betydeligt større område.
Et godt fiskeri efter fladfisk i Kalundborg Havn
Kalundborg Havn ligger lidt længere nordpå og også her fanges mange fine fisk. Specielt i det varme kølevand fra Kalundbordværket, samles alle repræsentanter fra fødekæden, hvilket i sidste ende giver store rovfisk, herunder de flade. Der er dog lang imellem de helt store, men gennemsnittet ligger langt over middel. Det samme gælder for Røsnæs som nok er en af landets mest klassiske fladfiskestræk gennem tiden.
Fra Sejerøbugten og Havnsø til Sjællands Odde og Gilleleje efter fladfisk
Sejerøbugten og Havnsø er et andet og måske nok lidt glemt sted. De store fisk er her bestemt og tages ofte fra båd, men det er sjældent, at der kommer specielt mange fangstrapporter fra land fra dette område. Bankerne vest for havnen, er ikke dog nogen dum idé at satse på.
Fra Sjællands Odde til Gilleleje ligger et større antal af mindre havne, hvorfra der bydes på et fantastisk spændende og alsidigt fiskeri – også efter de flade. Typisk for nordkysten er dog, at fiskene er af en noget begrænset størrelse, så går du efter en personlig rekord, vil det bedre kunne betale sig, at kaste blikket syd over. Vi ønsker jer stor succes på disse pladser og håber at modtage en masse fangstrapporter på store flade fra vores mange læsere.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2009
Se hvordan du filetterer en fladfisk her.
Se hvordan du fisker fladfisk fra båd i denne video på Fisk & Fris Youtube.
mar 21, 2026 | Nyheder
Aktiv Fritids Kyst Cup 2026 er kommet helt exceptionelt godt fra start, med en vild mængde af store fisk på top ti listen. Hele seks fisk er således pt over 4 kilo, hvor det plejer at være én til to fisk, der er i denne størrelse, fortæller Kristian fra butikken. – Efter to dages fiskeri begynder stillingen for alvor at tage form, og konkurrencen er allerede tæt i toppen.
I front ligger Thomas Caspersen med en flot havørred på 5520 gram og 80 cm, efterfulgt af Bertram og Steven, som også har leveret stærke fangster. Top 5 rundes af Steen og Lucas, og der er generelt rigtig fine fisk hele vejen ned gennem listen. Der er indtil videre blevet indvejet 22 fisk over de første to dage, hvilket vidner om et rigtig godt fiskeri langs kysterne. Derudover er tre fisk blevet afvist grundet for lav konditionsfaktor.
Der er stadig fisketid tilbage, og alt kan nå at ændre sig – vi glæder os til at se, hvad de næste timer bringer! Husk at sidste indvejning er kl 13:00 i morgen søndag d 22/03, slutter han.
Øverst ser du Thomas Caspersen th med den førende femkilos havørred samt hans kammerat Rune Petersen, der var så beskeden at nøjes med en blankfisk på ”kun” 4,03 kilo.
Stillingen til Kyst Cup 2026 ser i øjeblikket således ud:
mar 21, 2026 | Artikler, Friluftsliv, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
Per Karlsen er stadig meget aktiv bag fluestikket, og ideerne fejler ikke noget. Manden bag de kendte PK-fluer sysler i dag med en serie af rørfluer til kysten.
Hvis du er kystfluefisker, skal du kende ham. Navnet er Per Karlsen, og som en af de største pionerer i udviklingen af dansk kystfluefiskeri er han værd at lytte til. Her er historien om ham, hans kendte PK-fluer og hans fisk.
AF ERIK TVESKOV, FOTO: JENS BURSELL, ERIK TVESKOV, PER KARLSEN OG GORDON P. HENRIKSEN
PER KARLSEN er ophavsmand til et hav af danske fluer, hvoraf en del er lyslevende klassikere, der bliver brugt i åen til havørreder, bækørreder og stallinger. Men de mest kendte er nok hans kystfluer, som var med til at kickstarte den danske bølge af kystfluefiskeri tilbage i starten af 1980’erne. Bølgen har ikke aftaget i styrke med årene, og den har vel nærmest karakter af at være blevet til en tsunami. Vi har fanget ham i hans fluefiskerhule i Haderslev, og bedt ham fortælle lidt om sig selv – samt hans årelange passion for fluefiskeri og fluebinding.
Ørreder har der været masser af, men den største på kystflue er denne 8,6 kilos fra 1974, med en længde på 86 centimeter. Den huggede på en PK 8.
Kystfluefiskeri efter havørred i tresserne
Historien starter på Fyn. Per er selvlært inden for både fluefiskeriet og -binderiet, og det var de fynske vandløb – Stavids Å, Rydså og Odense Å, der måtte stå for skud til at starte med. Allerede i 60’erne var han dog i gang med fluefiskeri efter gedder ved Vissenbjerg med nogle »store beskidte streamere«, som han kalder dem. Han var aktiv inden for castingsporten, og lærte her virkelig at kaste igennem. Og det skulle han senere få god brug for. Med hans onkel begyndte han at fiske på den fynske kyst ved Hindsholm og strækket lige syd for Kerteminde.
Det var Jan Grünwalds skriverier, som havde fået ham i gang, og her var virkelig et uopdyrket felt, når det handlede om, hvad der skulle serveres for de blanke havørreder på kysten. Per gik i gang med at samle byttedyr ind, og derefter spyttede han fluer ud, som mindede om, det han så i plasticbakkerne. Der blev virkelig fisket igennem. Op mod 250 ture om året. Han husker dage med arbejde i dagtimerne og fiskeri i resten. Det krævede et jernhelbred, og som tidligere eliteidrætsmand havde Per både disciplin og viljestyrke.
Kystfluer til havørred med Orla Grell
I 1978 tog Per kontakt med Orla Grell fra Høng på Vestsjælland og et legendarisk samarbejde begyndte. Orla var manden, som havde en overnaturlig evne til at se fiskene på kysten og viden om, hvad de foretog sig under forskellige forhold. Med så skarpt et makkerpar, var der lagt i ovnen til noget stort i forhold til det danske kystfluefiskeri. Sammen skabte de hele serier af kystfluer, hvoraf mange af mønstrene stadig svømmer rundt i bedste velgående den dag i dag. Et gennemgående træk ved fluerne var, at der var tænkt over funktionen af alle delene på fluerne.
Nogle at Per Karlsens kystfluer til havørred:
Per Karlsens kystfluer til havørred.
Hvad skal en kystflue til havørred kunne?
De vigtigste egenskaber ved en kystflue opridser Per således: – Den skal helst være enkel at binde samt være bundet af livfulde og bløde materialer. Meget hackle er i dag af for ringe en kvalitet i forhold til tidligere, specielt når vi snakker hønehackler. Det betaler sig at opspore hackler af god kvalitet. Endelig skal fluen være synlig i alle vandlag under forskellige lysforhold.
Mange af de tidlige kystfluemønstre var belastede, fordi de fleste kystfluefiskere den gang fiskede med flydeline. Nu til dags vælger mange at komme lidt ned i vandsøjlen med intermediate skydehoveder eller måske let synkende polyforfang.
Per benytter sig i dag af flere forskellige metoder til at få fluen ned med. Coneheads og kuglekædeøjne er meget brugt og gerne på et fleksibelt system, så man hurtigt kan tilpasse fluen til de givne forhold. Han bruger gerne sinktip-liner og i nogle tilfælde synkende skydehoveder. På de lavvandede stræk bruger han dog ubelastede fluer. De første pladser han dyrkede var de klassiske kystpladser med dybt vand og strøm tæt under land, med store sten og blæretangsbuske, fx Stavreshovede på Hindsholm. Med andre ord pladser, hvor det er vigtigt at komme lidt ned i vandsøjlen. Det var først langt senere, at han begyndte at fiske på de mere lavvandede pladser.
Masser af kystfluer til havørredfiskeri
I slutningen af 1985 havde Per og Orla en serie kystfluer med flash klar til test. Et hold på 25 mand fik lov til at vælge 10 fluer ud fra et foto med 30 forskellige mønstre. Materialerne samt de nøjagtige bindeanvisninger var ikke kendt for testfiskerne, og der var ingen fine fornemmelser, når det gjaldt syntetiske versus naturlige materialer.
– De første flashabourør kom simpelthen til Danmark med et par F16-piloter. I tolden forklarede de, at det var en slags tørresnor, fortæller Per. – Mange af mønstrene kom aldrig videre, men en hel række af fluer bestod testen, der varede et år. Derefter blev de sat i produktion. Blandt de mest kendte er PK nr. 3, PK nr. 8, PK Flash 9, PK mysis, O14 (Mickey Finn Variant) og Flash De bliver stadig brugt den dag i dag af mange lystfiskere.
– Jeg fiskede i lang tid med en glasfiberstænger på 10 fod i klasse 8. I forhold til spinnefiskerne, der ofte gik med massive 10 fods glasstænger, multihjul og 40 grams kystwoblere, føltes dette grej forholdsvis let, fortsætter han. – Det var dog en uhyre lettelse, da de første kulstænger blev præsenteret hos den legendariske butik Sportcentrum i Odense af Steen Ulnits. I den periode måtte familien sulte i nogle dage efter købet af en Thomas & Thomas samt en Fenwick stang. En sand lystfisker må jo prioritere. Parret med et Berkley kunststofhjul var det nu en helt anden og betydeligt lettere sag at fiske igennem på kysten. På linefronten er der også sket kvantespring siden den gang. De ringeste af linerne blev slidt op på en dag.
De bedste farver til kystfluer
Nutidens dogme om lyserødt til koldt vand kan Per ikke dy sig for at rokke lidt ved: – Gul er en gammel vinderfarve, afslører han. – Det kommer sig af, at streameren Black Ghost blev meget brugt i de første år med kystflue, som har gule fixpunkter i både hackle og hale. Senere tog Mickey Finn mere over. Og den har som bekendt masser af gult i vingen. Nu til dags bruger Per og vennerne PK Flash nr. 22 samt Montana nymfen i en marabou-variant med indslag af gult til koldt vintervand.
Tørfluefiskeri efter havørred på kysten
Pers absolutte favoritfluemetode på kysten er i dag tørfluefiskeriet med klasse 3 grej. Det dyrker han på faldende vand med godt gang i strømmen. Han firer simpelthen line ud og lader tørfluerne driver over giftige steder. – Der er desværre langt imellem 45 cm’s fiskene i åen, men det problem har man jo heldigvis ikke på kysten.
Det er suveræn sport på det lette grej, og er kræs for selv den mest blaserte tørfluefisker. Mønstrene er der ikke den store hokus-pokus i. Skumbiller og myrer scorer fx masser af fisk. Per har bemærket, at havørrederne kan gå og spise løs af en bestemt slags byttedyr, fx svirrefluer, men at de sagtens kan fanges på en flue, som ikke minder det mindste om den ægte vare. Helt anderledes er det ofte med steelheads, der kan være fuldstændig hjernevaskede. Her må man så i gang med at spore sig ind på, hvad det er, de går og æder.
Vælg fem fluer og hold dig til dem, når du skal kystfluefiske. Så kontant er Per i sin udmelding om fluevalget. Her er tre af Pers favoritter.
Tusindvis af kysthavørreder på flue
Per har ikke tal på sine mange fangster gennem årene, men anslår, at han har haft i omegnen af 3000 havørreder på land. Når vi nu er ved statistikken, kommer man ikke uden om hans største havørred på flue. Det var en aldeles forrygende flot overspringer på 86 cm og 8,6 kilo, fanget på en PK nr. 8 i påsken 1974 ved Lushage på Samsø.
Det var dog ikke hans sjoveste fisk igennem tiden. Det var i stedet en meget kampglad steelhead på 64 cm og 3,5 kilo fra Råde Hoved i det sønderjyske en dejlig sommerdag i høj solskin. Den huggede på et juletræ i str. seks 20 meter ude, og tømte hjulet for line seks gange samt sprang gentagne gange. Den fisk bliver ved med at stå lysende klart i erindringen.
Kystfluer til butikkerne
Gennem mange år har Per bundet fluer i stakkevis til en stribe forretninger. I en årrække bandt han 50.000 fluer om året. Han har samtidig stået for oplæring af en masse fluebindere, der også har leveret fluer til forretningerne. Det giver en utrolig rutine og et materialekendskab, som siger spar to. Per har til slut en del betragtninger på, hvor kystfluefiskeriet og fluebindingen i særdeleshed er på vej hen. Intet er helligt mere inden for materialer og teknikker. På et tidspunkt ryger de naturlige materialer nok mere eller mindre ud. Fluebinderen kan principielt klare sig helt med kunstmaterialer og nye materialer sprøjter ud på markedet med en imponerende hastighed. Per er pjattet med at opspore nye og uprøvede materialer til fluebinding, og hobbyforretninger er et slaraffenland for kreative fluebindere.
Med hensyn til krogene, synes Per, at det er paradoksalt, at mange fluefiskere gerne vil bruge 6000 kr. eller mere på en ny stang, men ikke vil ofre lidt på nogen kvalitetskroge. – Hvis man kunne opfinde en krog, der ved tab gik i opløsning efter nogen tid i vandet, ville det være helt perfekt, griner han. – Vi er nødt til at tænke over, hvad der bliver af de ting, vi bruger til fiskeriet.
Kystfluefiskeri med rørfluer til havørred
Rørfluer er Per overbevist om bliver noget helt stort til kystfluefiskeriet, og hans øjne funkler når han fremviser nogle små 1,5 og 6 mm lange messingrør, han har fået opsporet. De er helt perfekte til fx multefluer. De har en krave forrest så fluens hoved ikke skrider og en fin tykkelse til et krog – styr bagerst. Apropos multer så tog Per sin første multe på flue, en Red Tag Palmer i str. 10, helt tilbage i 1965 på Nordfyn. Den gang anede han ikke, hvad det var for en fisk, men det gjorde de lokale garnfiskere til gengæld. Så multerne må siges, at have været til stede i længere tid end mange lige går og regner med.
Per har været i gang med fluefiskeriet og –binderiet i 50 år, men øjnene lyser stadig entusiastisk op, når han fortæller om planlagte ture i lokalområdet med tørfluen og ikke mindst hans årlige tur til Karup Å efter havørreder – men det er en helt anden historie.
Kystfluetips fra Per Karlsen
Per Karlsens fem vigtigste tips til den, der vil starte med kystfluefiskeri er følgende:
- Få noget kasteinstruktion enten ved en professionel, i en fiskeklub eller hos nogle venner, der ved, hvad det drejer sig om.
- Find noget grej, du kan kaste med samt blæs højt og flot på, hvad der står på grejet. Fiskene er bedøvende ligeglade.
- Når man er i gang ved kysten, så prøv at finde et leje, hvor du nøjes med 2-3 blindkast. Det sparer energi. Og med kortere kast, hvor man flytter sig imellem kastene, får man affisket mere vand, end når man står og tæsker igennem for at kaste 4-5 meter længere med måske 6-7 blindkast.
- Spar tiden du bruger på at binde den ene mere komplicerede flue efter den anden – og brug den i stedet på at fiske.
- Begræns dit udvalg af fluer til fem mønstre. Flere gør dig bare forvirret, når du står ved vandet.
Et fleksibelt rørfluesystem til kysten
Per fortæller, at de første eksperimenter med rørfluer til kysten startede i 1968/69, hvor Jan Grünwald gav ham tippet om at prøve med rørfluer med en lille trekrog. Siden har det været en fast del af udrustningen. De seneste 5-6 år, hvor rørfluer er blevet standard til laksefiskeriet, har fiskeriet gennemgået en stor udvikling. Per har selvfølgelig dykket dybt ned i de forskellige systemer, og han har udviklet et helt system af rørfluer til kysten. Systemet tager udgangspunkt i kendte mønstre og drager fuld nytte af, at det nu er muligt at tune sin flue fuldstændig, som man har lyst, med fx tungstenshoveder, skumhoveder og forskellige ekstensions.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011
Få det fulde overblik over kystfluefiskeri efter havørred i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME)
mar 20, 2026 | Nyheder
Rasmus med en massiv laketrout fra Canada.
Jyske Rasmus Ovesen er uden tvivl en af de dygtigste og mest berejste danske hardcore fluefiskere. Vi har fået en snak den kompromisløse globetrotter, der har fanget de vildeste fisk i mængder, som de fleste fluefiskere kun kan drømme om.
AF JENS BURSELL
Over årene har du i Fisk & Fri og på fiskogfri.dk kunne læse massevis af inspirerende flueartikler af Rasmus Ovesen – både om vores hjemlige fiskeri efter fx havørred og gedder, men også de vildeste fiskeeventyr med fluestangen rundt omkring i verden. Artikler der ikke blot er publiceret i Danmark, men også i en lang række andre lande. Og – på bogfronten har Rasmus også været medforfatter på både ”Havørred – refleksioner på kysten” samt ”Geddefeber”. Men – hvem er egentlig manden bag fluestangen – og hvad sker der lige nu for den storfangende fluefisker, der pt bor i Norge?
Når man nu flytter til Norge, kan man jo også lige så godt fange sig en helleflynder på fluestangen.
Når fiskelivet flytter til Norge
– Jeg flyttede til Norge i 2012, fortæller han. – Til Oslo mere specifikt. Min daværende norske kæreste og nuværende kone – og jeg var blevet enige om at prøve livet i Oslo i et års tid, før vi besluttede os for, hvor vi skulle slå os ned på mere permanent basis. I mellemtiden kom vores datter, Astrid, til verden – og så endte beslutningen med at tage sig selv, og vi slog rødder i byen.
– Som lystfisker er det at stifte familie en forbandelse forklædt som en velsignelse. Det vidste jeg godt på forhånd. Men i al min naivitet bildte jeg mig selv ind, at med adresse i Norge skulle jeg nemt klare at kompensere. – At jeg nok skulle få klemt rigeligt med kvalitetsfisketure ind i en ny hverdag med familien som primært omdrejningspunkt. Mere end et 10-år senere er facittet dog grufuldt klart. Hvor jeg – mens jeg fortsat boede i Danmark – havde mellem 100 – 150 fisketure om året, er jeg nu knapt i nærheden af 50. Og ud af dem er hovedparten henlagt til udlandet.
– Ja, Norge byder på uendeligt mange fiskemuligheder, men afstandene er store. Og Oslo er ikke noget specielt favorabelt udgangspunkt for fiskeri. Der er langt til det meste af det spændende tørfluefiskeri – fx 2,5 timer til Rena og 3 timer til Hemsila). De lokale laksebestande er kraftigt decimeret, overfiskeri er udbredt og Oslofjorden – som tidligere bød på et spændende havaborre-, havørred- og torskefiskeri – oplevede et massivt kollaps det år, jeg flyttede til Norge. Tilstanden har desværre ikke bedret sig i mellemtiden. Der er netop blevet indført et fiskeforbud i store dele af fjorden i et desperat forsøg på at værne om de resterende fiskebestande.
– Jeg kan godt blive præget af melankoli og afsavn, når jeg tænker tilbage på livet i København. Der kunne jeg være på kysten eller i fjorden på kort tid, sammen med én af mine mange gode fiskekammerater.
Rasmus har fisket på de vildeste steder, man kun kan drømme om – og kun med fluestangen.
Fluefiskeri døgnet rundt
– Jeg er ansat som marketingchef i Flyfish Europe, som er den europæiske distributør for en lang række velrenommerede brands såsom Simms, Scott, Scientific Anglers, Lamson, Loon Outdoors, C&F Design og Smith Optics. Og jeg elsker mit arbejde!
– I tidernes morgen havde jeg muligheden for at forfølge en PHD på Roskilde Universitet, eller at blive underviser på Roskilde Katedralskole (Nordens ældste gymnasium). I mellemtiden blev jeg tilbudt et redaktør-vikariat på Fisk & Fri. Dette forlokkende alternativ til den akademiske verden – et sidespor, der egentlig bare var tænkt som et midlertidigt afbræk – førte mig dog ned i et kaninhul, jeg aldrig er kommet op af siden. Jeg endte sidenhen i marketingafdelingen hos Svendsen Sport (nu Pure Fishing), og i 2017 skiftede jeg til Flyfish Europe, som har deres kontorer lige underfor Oslo – i byen Kløfta. Og jeg har aldrig set mig tilbage…
– Det er et privilegium at arbejde i branchen og være en del af det maskineri, som forsyner lidenskabelige fluefiskere med udstyret, der gør dem i stand til at forfølge deres drømme. Samtidig er det tidvist vanskeligt at holde tungen lige i munden og finde den disciplin, der holder alle dagdrømmerierne lidt på afstand. Min måde at håndtere fiskefeberen på er at sørge for, at jeg til enhver tid har én eller flere fisketure planlagt. På den måde har jeg altid noget at se frem til – noget, der skærper mit fokus og gør, at jeg arbejder effektivt hen imod deadlines.
Et stort smil – samt en perfekt kildeørred fra New Foundland.
– Det er let at få det indtryk, at alle andre fisker markant mere end én selv. Men det stemmer nok ikke helt. Desuden er det vigtigt at huske på, at kvalitet er vigtigere end kvantitet. Med tiden bliver de nøje planlagte fisketure, hvor man er af sted med nære venner – uden tidspres eller dårlig samvittighed – mere og mere tilfredsstillende og vigtige. Også selvom fangsterne ikke nødvendigvis bliver bedre af den grund.
Det norske fluefiskeri
– Havørredfiskeri er min helt store lidenskab. Derfor er det også havørred, jeg har brugt mest tid på at fiske efter i Norge. Jeg har tilbragt hundredvis af timer i Oslofjorden, og siden pandemien har jeg været på flere rejser til Nordnorge, hvor jeg har udforsket en række fjerntliggende fjordarme. Det har givet adskillige havørreder mellem 4 og 6 kilo – og kontakt med endnu større fisk.
– Ellers har jeg brugt mange timer på gedde- og sandartfluefiskeri – og på laks. Men laksefiskeriet kommer efterhånden med så stor en bismag, at jeg ikke nænner mere. At fiske efter en art, som – på grund af den griske og naturfjendske norske opdrætsindustri – er på randen af kollaps, gør ondt i samvittigheden. Også selvom engagementet omkring laksefiskeriet er vigtigt i forhold til arbejdet med at redde vildlaksen.
– Mine planer for 2026 involverer et havørredsats i Nordnorge i april, sandartfiskeri i maj og – eventuelt – nogle enkelte dages laksefiskeri i løbet af sommeren (mest fordi, jeg er blevet glad for at kaste med tohåndsstænger). Det er også muligt, at jeg rejser af sted på endnu en tur med fluefiskeri efter helleflynder og store torsk på programmet. Og så glæder jeg mig – som altid – til at fiske havørred med tørflue i de jyske åer i forbindelse med sommerferien. Den henlægges altid til Danmark.
120 cm var denne drømme-GT til Rasmus på fluestangen.
Vilde tropiske oplevelser med fluestangen
– Min sidste fiskerejse var i december 2025 til Cosmoledo Atollen i det Indiske Ocean – lige nord for Madagascar. Og – mens du læser dette rejser jeg til Gabon (Sette Cama) – på den Afrikanske vestkyst – for at fiske efter tarpon.
– Jeg har været heldig at opleve nogle af verdens mest fremtrædende saltvandsdestinationer i Mellemamerika, Mellemøsten og i det Indiske Ocean – og har delt en række uforglemmelige øjeblikke med fantastiske mennesker undervejs. På turen til Cosmoledo Atollen i december lykkedes det mig endelig at lande en fisk, jeg længe havde drømt om
– Efter mere end en håndfuld næsten-oplevelser på tidligere ture – med knækkede flueliner, sprængte forfang og udrettede kroge – lykkedes det mig endelig at lande en virkelig gigantisk giant trevally. Hugget var visuelt spektakulært, fighten intens og nervepirrende, og jeg fik lov at dele hele oplevelsen med min gode ven Martin og den erfarne guide Brandon Poole. Da vi endelig fik fisken landet, var både Brandon og jeg ved at briste af lettelse og eufori. Brandon håndterede båden fejlfrit under hele fighten – forudså fiskens bevægelser og forhindrede den i at vikle sig ind omkring koralhoveder, mens jeg fokuserede på at holde konstant pres og vinde line. Fisken målte 120 cm, og først senere fandt jeg ud af, at guiderne havde et internt væddemål kørende: Den sidste guide, der landede en GT over en meter i indeværende sæson, skulle få en navlepiercing. Pludselig gav Brandons lettelse endnu mere mening for mig.
Rasmus en en smuk donaulaks fra Slovenien.
Mindeværdige storfisk på fluestangen
– Jeg har mange mareridtsagtige minder om fisk, jeg har mistet. Men af dem, jeg faktisk har landet, er én af de mest mindeværdige min første donaulaks. Lige siden jeg var barn, var jeg dybt fascineret af fisk, og jeg elskede at sidde og bladre i et fiskeleksikon, mine forældre havde købt. I det leksikon var der især én fisk, som fangede min opmærksomhed – donaulaksen. Der var bare ét eller andet dragende og ikonisk over den sjældne fisk, som tydeligvis var den ubestridte konge af bjergrige og sneklædte elve i en fjerntliggende afkrog af Europa. Den gang troede jeg ikke i mine vildeste fantasier, at jeg nogensinde skulle få en donaulaks at se i levende live – eller endnu mere usandsynligt, at jeg skulle fange én selv. Og det skulle d også vise sig vanskeligt.
– Først efter flere ture til Østrig, Kroatien og Slovenien med flom, håbløse fiskeforhold og tusindvis af frugtesløse kast, fangede jeg er en majestætisk donaulaks på 102cm – sammen med en lokal guide, Jure Ramovz, som sidenhen er blevet en rigtig god ven og fiskekammerat. Den fisk taler Jure og jeg fortsat om, når vi ses. Og jeg kan stadig få gåsehud over hele kroppen, når jeg tænker på, hvordan hugget faldt, og hvor gennemsyret af nervøsitet jeg var under hele fighten.
Rasmus har fanget rigtig mange laksefiske på fluestangen – blandt andret havvandrende fjeldørred som denne.
19 forskellige ørred- og laksearter på fluestangen
– Nu er jeg mere end gennemsnitligt interesseret i ørred og laks, og det har derfor præget meget af min rejseaktivitet, som ofte har involveret rejsemål i fjerntliggende egne. Ørred og laks har jo en tendens til at trives bedst på klodens mest uberørte steder.
– Når det gælder laks, har jeg fanget samtlige arter af stillehavslaks (pink, sockeye, chum, coho, chinook) samt Atlanterhavslaks. Af ørred- og andre salmonide arter har jeg fanget havørred og bækørred (Salmo trutta), marmorørred (Salmo marmoratus), dolly varden (Salvelinus malma), kildeørred (Salvelinus fontinalis), bull trout (Salvelinus confluentus), lake char (Salvelinus namaycush), fjeldørred (Salvelinus alpinus) regnbueørred (Oncorhynchus mykiss), cutthroat ørred (Oncorhynchus mykiss), softmouth trout (Salmo obtusirostris), lenok ørred (Brachymystax lenok), Amur ørred (Brachymystax turmensis), taimen (Hucho taimen), donaulaks (Hucho hucho) og muligvis flere som jeg har glemt. I tillæg kommer flere fænotypisk unikke underarter af ørred, anadrome varianter, samt flere helt- og stallingearter, som jeg har fanget på tre forskellige kontinenter. Og så er der alle dem, jeg ikke har fanget endnu. Og det er ikke så få!!!
En lake char, der blev et minde for livet
Det er vanskeligt at rangere de mest mindeværdige fangster. Men bortset fra min donaulaks i Slovenien, så mindes jeg i særdeleshed en 15-kilos lake char fra Great Bear Lake i Canada, en 9-kilos fjeldørred fra Tree River i Nunavut, en 93cm søørred fra Island, en 4-kilos kildeørred fra Labrador og Newfoundland, samt en taimen på 125cm fra Delger Floden i Mongoliet. Fælles for disse fisk var, at de blev fanget i gudesmukke omgivelser og tilnærmet uberørt natur.
– For mig handler fluefiskeri om menneskene, stederne, møderne og øjeblikkene, der får mig – ikke et publikum – til at føle dyb taknemmelighed, ydmyghed og opslukt fortabelse., siger Rasmus.
De næste mål med fluestangen
– Der er mange spændende ørredarter, jeg har til gode at fange endnu; eksempelvis japanske yamame og iwana ørreder, havvandrende taimen, abant ørred, inconnu, hvid-plettet fjeldørred og golden trout. De står alle sammen højt på min liste.
– Mit primære mål med fluefiskeriet fremover er enkelt: at have det sjovere. Og jeg har endelig forstået at rammerne ikke defineres af trenderne på sociale medier. For mig handler fluefiskeri om menneskene, stederne, møderne og øjeblikkene, der får mig – ikke et publikum – til at føle dyb taknemmelighed, ydmyghed og opslukt fortabelse. Jeg tror, det er vigtigt, at vi jævnligt minder os selv om, hvor heldige vi er at være i live, og at vi kan komme ud at fiske og opleve naturen med en fluestang i hånden. Alt for ofte glemmer vi det. Når det er sagt, lever jeg ikke altid selv op til mine idealer, og jeg planlægger stadig ind imellem ture med alt for specifikke mål. Efter allerede at have fanget Pacific-, Indo-Pacific- og africanus-permit er ét af de tilbageværende mål at fange en anak-permit – den sidste af de fire store permit-arter. Det vil kræve en tur til Australien – og, fordi permit er permit, er der en meget reel risiko for at gå tomhændet derfra. Sker det, må jeg nok arbejde en del med mig selv og minde mig om alt det, jeg lige har sagt.
