FORÅR & TID TIL SANDART

Det summer af forår – også på søerne, hvor der lige nu er et virkelig godt fiskeri efter sandart. Fiskene er i hugget, og der er noget tid til de går på leg, så det er helt optimale forhold, hvis man drømmer om at fange sig en god fisk.

Som det forholder sig med mange rovfiskearter lige inden legen, er det ofte en gode ide at downsize snarere end at vælge de større agn. Det måtte jeg da også sande forleden, da jeg var ude i min Hobie kajak for at livecaste efter sandart. På de lidt større agn var fiskene helt klart mere tilbageholdne, men da jeg nedskalerede og brugte markant mindre agn på blot 10-12 centimeter, havde fiskene ingen betænkeligheder. Det endte med at blive et super godt fiskeri, med en del pæne fisk som den du ser foroven, der blev forsigtigt genudsat.

Har du lyst til at prøve livecast fiskeriet efter sandart, så tjek denne video, hvor du også kan lære at binde de mest effektive takler til dine softbaits.

Følg med på Fisk & Fris YouTube, hvor du inden længe får en ny og super spændende film, om en ny,  simpel og rigtig effektiv metode, som de færreste danske sandartfiskere har prøvet kræfter med. Som abonnement på Fisk & Fris YouTube får du i øvrigt muligheden for at deltage i ”Ugens Konkurrence”, hvor du løbende hen over året kan vinde lækkert fiskegrej fra vores samarbejdspartnere.

Vi ses derude – Jens Bursell

 

Tradera

 

drømmerejse iFish Travel

HJÆLP HAVØRREDBESTANDEN – BOOK EN SMOLTVAGT

Om få uger starter udsætningerne af tusindvis af havørredsmolt ved mundingerne af en lang række vandløb. Vil du være med til at passe på de små, sårbare fisk, kan du nu booke en eller flere smoltvagter via Smoltvagt-appen.

Fisker du efter havørred på kysten og vil du forbedre dine chancer for at få gode fangster i de kommende år, kan du gøre en forskel ved at booke en eller flere af de i alt 444 vagter, der skal hjælpe de små udsætningsfisk i den første sårbare fase, hvor de trækker fra vandløbene ud i havet. Når de mange tusinde smolt trækker ud i havet er skarver, fiskehejrer og måger nemlig klar til at gå til angreb og tage for sig af retterne, men går der en smoltvagt i mundingsområdet, holder det de sultne fugle på afstand.

Opgaven er enkel: Download appen ”Smoltvagt”, og find et vandløb og en tid, der passer dig. Book herefter den ønskede vagt. En vagt er på tre timer, hvor du går rundt ved udmundingen og langs den yderste del af vandløbet. Ved din blotte tilstedeværelse skræmmer du fuglene væk og gør en kæmpe forskel. Husk også at prikke din fiskemakker og opfordre ham/hende til at tage en vagt. Ud over at du gør en god gerning, deltager du også i lodtrækningen om 30 lækre pakker med kystgrej fra Savage Gear, Westin og Rapala VMC.

Du downloader appen via Google Play eller App Store – og følger derefter instruktionerne i appen. Der er i alt 32 udsætningspositioner fordelt på Fyn, Sjælland og Jylland, så tjek om der ikke skulle være et udsætningssted i dit lokalområde.

Læs mere om smoltvagtprojektet her.

Hvad er en smoltvagt?

 – Din vagt er typisk 3 timer ved åen

  • Du patruljerer nær åens udmunding
  • Råb og fægt med armene, hvis du ser fugle nærme sig
  • Del og indberet, hvad du oplever på vagten

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel

MONSTERHUG PÅ CUBA: UOFFICEL VERDENSREKORD FOR TARPON PÅ FLUE

Under en fisketur i Miami landede den svenske lystfisker Oskar Wignäs, grundlægger af fiskerejsefirmaet Outside Travels, hvad der formentlig er den største tarpon nogensinde fanget med flue.

– Turen blev foretaget sammen med en ven for at besøge en anden ven, der arbejder som fiskeguide i Miami-området, fortæller Get Outside Travels. – Over tre aftener og nætter fangede de tarpon, og adskillige imponerende fisk i vægtklassen 30 til 60 kilo blev landet under turen. På den sidste nat fangede Oskar noget helt særligt. Tarponen tog forsigtigt fat i fluen, og da den var kroget, lavede den straks flere kraftige spring. Først var de ikke klar over, hvor stor fisken egentlig var, men efter en intens kamp, ​​der varede omkring to timer, blev fisken endelig bragt til båden. Tarponen målte 238 centimeter fra næsen til midten af ​​halegaflen. Ved hjælp af den officielle tarponvægtberegner blev fisken anslået til at veje omkring 130 kilo eller 280 lbs.

Den kæmpestore fisk er sandsynligvis den største tarpon, der nogensinde er fanget på flue, og den er også blandt de største tarponer, der nogensinde er fanget samlet set. Efter et par hurtige billeder blev fisken sluppet fri og svømmede hurtigt væk. Den nuværende officielle verdensrekord for tarpon fanget på flue er 202 lbs eller på 91,5 kg.

Læs om Get Outside Travels her.

 

Geddefeber
drømmerejse iFish Travel

STYR PÅ GREJET – MED REB OG KARABINER

Når du vadefisker – eller fisker fra små fartøjer som fx flydering og kajak, er der ting som bare altid skal være handy og klar – fx landingsnet, vadestav, anker og pagaj. Her får du lidt inspiration til, hvordan du kan fastgøre det mest vitale gear, så du undgår uforudsete situationer, der kan koste dig fisk.

 

AF JENS BURSELL

 

KAOS MED GEARET på grund af dårlige knuder og reb der går i kludder, er noget de fleste har stiftet bekendtskab med. Tag fx den klassiske situation med nettet, der ikke er til at få fri fra jakken, rygsækken eller bæltet, lige når fisken skal landes – eller nettet der driver væk, fordi du af ren befippelse lader det ligge i vandet, mens fisken tager endnu et udløb.

En anden klassiker er linen til vadestaven, der bliver bundet til bæltet med en hurtig knude eller fæstnet med en elendig karabin, hvorefter du efter rum tids fiskeri skal tilbage over stenrevet. Vandet er steget, det er svært at få fodfæste – og vadestaven er drevet væk fordi knuden er gået op eller karabinen har svigtet…Eller hvad med ankertovet, der går i kludder, så du ender med at fumle rundt og skræmme fisken eller bomme det perfekte drev hen over en plads fyldt med fisk, der viste sig kun at være aktivt fødesøgende, mens du filtrede tov op. Listen, der kan suppleres med drømmefisken, som aldrig blev fotograferet, fordi keepsacken blev bundet med en ubehjælpelig dårlig knude, er lang.

Jo – der er mange gode grunde til at tænke over, hvordan man sikkert monterer diverse løsdele, så man hurtigt kan få fat i dem – og frigøre dem uden det mindste besvær.

 

Tradera

 

En let måde at finjustere længden afankerlinen til fx flyderingen uden at skulle binde knuder, er at placere en karabin i en strippet løkke midt på linen. Når tovet er stramt låses løkken, men bliver der behov for at ændre ankerdybden, er det let at løsne løkken og skyde karabinen op eller ned ad tovet.

En let måde at finjustere længden af ankerlinen til fx flyderingen uden at skulle binde knuder, er at placere en karabin i en strippet løkke midt på linen. Når tovet er stramt låses løkken, men bliver der behov for at ændre
ankerdybden, er det let at løsne løkken og skyde karabinen op eller ned ad tovet.

En af de letteste og mest elegantemåde at fastgøre karabinen – her DMM Phantom – til rebet, er at låse den i en løkke med to-tre strips. Dette er rigeligt stærkt til de monteringer, man har brug for til lystfiskeri, men er selvsagt ikke en montering man anvender til fx klatring.

En af de letteste og mest elegante måde at fastgøre karabinen – her DMM Phantom – til rebet, er at låse den i en løkke med to-tre strips. Dette er rigeligt stærkt til de monteringer, man har brug for til lystfiskeri, men er selvsagt ikke
en montering man anvender til fx klatring.

Vil man gå med bådelivrem og seler er en skruekarabin som fx denne fra Black Diamond et godt valg til fx ankerlinen.

Vil man gå med både livrem og seler er en skruekarabin som fx denne fra Black Diamond et godt valg til fx ankerlinen. Karabiner som disse købes hos friluftsbutikker som fx Friluftsland (REKLAME).

Forskellige typer af reb til fiskeudstyret

Reb fås i et utal af kvaliteter, og her kan det helt klart svare sig at tænke sig om. Uanset om man blot skal bruge en meter snor til at fæstne nettet – eller lidt flere meter til et ankertov i forbindelse med fx flydering eller kajak, er det ikke ligegyldigt hvilken type reb, man bruger.

Jo stivere og mere formhukommelse rebet har, desto lettere går det i kludder, som man fx ofte ser det med nylon reb. Jo flere kordeller tovet er flettet af, desto blødere og lettere bliver det at håndtere. Klassisk flettet polyester reb af den type, der typisk bruges til flag- og tørresnor fungerer fint, men har den ulempe, at det hurtigt bliver grimt, hvis du fisker på steder med meget mudder og ler. Noget af det mest slidstærke – og også flotte reb du kan få, er de mange forskellige typer af farvet Klatrereb man kan købe eksempelvis i Friluftsland. Når vi er nede i de mindre diametre er det især statisk klatrereb, der er aktuelt. Det er slidstærkt og har en smidighed der er som skabt til at undgå utilsigtet kludder.

Elastisk reb kan dog også være en fordel i mange situationer. Afhængig af, hvordan man monterer snoren til landingsnettet, kan det eksempelvis være en fordel med lidt ekstra elastik, når man liiiige har brug at strækket nettet lidt længere ud for at nå fisken. Det at man har et elastisk reb gør, at man kan gøre det lidt kortere, så det er mindre i vejen under det praktiske fiskeri – samtidig med at det kan strækkes godt, så man lige kan holde nettet ud i helt strakt arm, når fisken skal landes – hvis det er nødvendigt. Tilsvarende, hvis man ligger for anker i en lille flydering eller kajak, kan et elastisk reb være perfekt til at afbøde rykkene, når bølgerne hugger godt til. Denne type ankertov er helt klart mest velegnet til opankring på få meter vand med relativt lette ankre. Et godt eksempel på gummireb eller shockchords af denne type er FSE Robline, der fås i diametre fra 3-10 mm fra fx www.shipshop.dk

 

Til rygmontering af nettet er enmagnet som fx denne fra Scierra ideel. Her er den kombineret med en karabinmonteret line til vadebæltet, så nettet ikke driver væk ved evt. nøl under landingen.

Til rygmontering af nettet er en magnet som fx denne ideel. Her er den kombineret med en karabinmonteret line til vadebæltet, så nettet ikke driver væk ved evt. nøl under landingen.

Fastgørelse af fiskeudstyret med karabiner

Karabiner er helt klart den letteste og bedste metode til at fastgøre diverse gear og tov, så du åfiskeri. Her risikerer man nemlig at nettet får fat i en gren og frigør sig uden, at man hører det, hvorefter man fisker videre – og måske først opdager fadæsen, når man skal til at lande fisken. Og så er det surt at sande, at nettet hænger i en pilebusk flere kilometer nedstrøms…

 

 

Elastiksnor kan være en fordel inogle situationer – og kan afhængig af monteringsformen være rart at have til fx nettet.

Elastiksnor kan være en fordel i nogle situationer – og kan afhængig af monteringsformen være rart at have til fx nettet.

 

Brænd enden af rebet, så det ikketrevler op.

Brænd enden af rebet, så det ikke trevler op.

drømmerejse iFish Travel

NY BOG: VORT MODERLIGE HAV – SÅDAN SVIGTEDE VI HAVMILJØET

Kjeld Hansen har netop igen udgivet en spændende bog om vores forarmede miljø – denne gang et veldokumenteret og skarpt anklageskrift mod det politiske svigt af Danmarks havmiljø.

– Havde vi en tradition i Danmark for at kåre de værste miljøpolitikere fra det seneste årti eller deromkring, så ville den tidligere Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen komme ind på en suveræn førsteplads. Sådan konkluderer forfatter Kjeld Hansen i den nye bog ”Vort moderlige hav” efter to års research og fortsætter: – ”Uden sammenligning er Løkke Rasmussen miljøets største ødelægger i mands minde. Det var i hans to perioder som Venstre-statsminister, at havet omkring Danmark blev kvalt i fedtemøg. Det har han så undskyldt for, men er det nok?

– Ødelæggelsen af livet i havet omkring Danmark er en af de mest vidtrækkende miljø- skandaler i nyere tid. Det dokumenterer miljøjournalist Kjeld Hansen i sin nye bog Vort moderlige hav: Et essay om den politiske ansvarsløshed, der førte til ødelæggelsen af havet omkring Danmark. Hvordan det gik til, beskrives i dette essay, der også rejser spørgsmålet: Er det virkelig nok, at toppolitikere bare siger undskyld og derefter fortsætter med at begå nye ugerninger? Bør der ikke sættes en grænse for de magtfuldkomne?

– Bogen dokumenterer, hvordan skiftende regeringer gennem 25 år har svækket reguleringen af landbrugets udledninger og udskudt nødvendige miljøtiltag, mens omfattende iltsvind, algeopblomstring og det såkaldte “fedtemøg” bredte sig langs kysterne. Dødsstødet fik havmiljøet imidlertid under Lars Løkke Rasmussens anden Venstre-regering i 2015, der gav grønt lys for den stærkt kritiserede landbrugspakke. Det var den, der fik landbrugets udledninger af næringsstoffer til at overskride havets smertegrænser. Med afsæt i aktindsigt, forskningsrapporter og politiske beslutningsforløb beskriver bogen ”Vort moderlige hav” det, forfatteren betegner som en kynisk politisk ansvarsløshed. Bogen rejser et principielt spørgsmål om konsekvens: Er det tilstrækkeligt, at ansvarlige politikere bare siger undskyld, eller bør der drages et tydeligere politisk ansvar?

– Udgivelsen falder midt i en fornyet debat om iltsvind, CO₂-afgifter og landbrugets fremtidige regulering. Dermed er bogen ikke blot en historisk gennemgang, men et aktuelt indspark i diskussionen om vores grønne troværdighed og om livet i havet omkring Danmark. Alle implicerede i havets miserable tilstand er oplistet i personregistret bagerst i bogen, slutter forlaget..

Om miljødokumentaristen Kjeld Hansen

Kjeld Hansen er kendt for sin kritiske og dybdeborende miljøjournalistik. Han har flere gange været indstillet til Cavlingprisen og modtog Dansk Forfatterforenings fagbogspris for storværket Det tabte land i 2008. Han er en populær foredragsholder og miljødebattør og driver i dag det økologiske landbrug Druebjerggård på Stevns og redigerer nyhedssitet gylle.dk.

”Vort moderlige hav”, der udkom i går, koster 200 kroner og kan købes via forlaget Frydenlund her.

 

Hvidovre Sport
drømmerejse iFish Travel

WESTIN CUP 2026: EN FIN HAVØRRED FULDENDER SMUK FORÅRSDAG

– Vi er en flok lystfiskere med skiftende besætning, der igennem 20-30 år er kommet til Avernakø to gange om året, fortæller Søren Knudsen. – I år kom vi lidt tidligere end normalt.

På turen var vi otte mand, der fiskede otte timer om dagen i to dage, men det gav ikke en fisk. Der blev forsøgt med både spin og flue. Endelig på den tredje dag skinnede solen, og vinden var gunstig til den plads, som jeg havde tænkt mig at fiske. Jeg greb fluestangen, satte en Canadian Orange Goby på – og gik i gang. Det tog en god times tid og flere hundrede meter, før fluen endelig sad fast i et eller andet. Øv, bundbid tænkte jeg. Egentlig havde jeg helt opgivet tank-en om, at det kunne være en fisk, men pludselig begyndte det, at bevæge sig. Den fulgte villigt med til at starte med, men det ændrede sig snart, og fisken viste sig, at være en ret kampvillig 47 cm blank tyksak. Ingen af de andre syv kammerater fik fisk over målet, men en dejlig solskinsdag blev det, og den eneste dag der gav fisk, slutter han.

Se hvordan du fileterer din fisk, når du selv fanger en havørred i denne nye video på Fisk & Fris Youtube. Husk at abonnere.

Fisken deltager på de Westin Cup 2026, hvor du som den heldige vinder kan vælge en valgfri W6 stang til en værdi af op til 3.000 kr+ sponsoreret af Westin. Som alle andre fangstrapporter deltager Sørens fine beretning i fiskedrømmerejselodtrækningen om en GT-fisketur for to til Egypten sponsoreret af iFish Travel.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

VESTJYLLAND: SÅ ER LAKSEKVOTERNE FOR 2026 KOMMET

DTU Aqua har på baggrund af deres biologiske undersøgelser netop publiceret årets laksekvoter for Storå, Skjern Å, Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå.

I Storåen må der i 2026 maksimalt hjemtages 125 laks delt i to grupper: 85 på 73 cm eller derunder og 40 over 73 cm. Hertil kommer fem laks i B-vand. Hjemtagningskvoten i Skjern Å bliver 220 laks delt i to grupper med 130 på 73 cm eller derunder og over 73 cm – plus 5 laks fra B-vand. Varde Å er kvoten 125 laks fordelt på to grupper – nemlig på 73 cm eller derunder og 55 over 73 cm samt fem fisk fra B-vand.

I Sneum Å må der hjemtages 155 delt i to grupper med 80 på 73 cm eller derunder og 75 over 73 cm – plus fem fisk fra B-vand. Kongeåen byder på hjemtagning af 65 laks fordelt med 35 på 73 cm eller derunder og 30 over 73 cm – plus fem fisk fra B-vand. I Ribe Å må der hjemtages maksimalt 165 laks med 95 på 73 cm eller derunder og 70 stk. over 73 cm – samt de fem laks fra B-vand.

I Brede Å er der givet tilladelse til at hjemtage 40 laks med 25 på 73 cm eller derunder og 15 over 73 cm samt fem laks fra B-vand. Ved Vidåen er kvoten sat til 60 laks med 30 på 73 cm eller derunder og 30 over 73 cm, og hertil kommer de fem laks fra B-vand, hvor der typisk ingen størrelsesbegrænsning er, udover at de selvfølgelig skal overholde mindstemålet.

Læs mere om laksekvoterne i 2026 ved de vestvendte åer her.

Se detaljerne omkring lakseforvaltningen i 2026 her.

 

drømmerejse iFish Travel

FOLKETINGSPOLITIKER FRA SF PÅ TUR MED UNGE LYSTFISKERE FRA DSF

– Marianne Bigum, medlem af Folketinget for SF var i dag ude for at fiske ved Øresund sammen med tre unge lystfiskere, og hun var nysgerrig efter at høre de unges syn på, hvordan det står til med fiskelivet under overfladen, lyder det fra DSF.

– Marius, Peter og Anton er alle medlem af Nive Å’s Lystfiskerforening. Det er den samme forening, som Danmarks Sportsfiskerforbunds formand, Torben Kaas, er medlem af. I fællesskab havde de valgt, at turen skulle gå til Øresundskysten ved Mikkelborg syd for Helsingør.

– Dette sted har vi valgt, fordi vandet i Øresund faktisk takket være strømmen har det bedre end mange andre steder i Danmark – og alligevel mærker man også her, at havet er i krise, forklarer Torben. – De tre unge lystfiskere kunne begejstret fortælle folketingspolitikeren, at flere og flere unge dyrker lystfiskeri. Og gør det af flere grunde, som Anton Winther Høier forklarede:

– Når vi unge tager ud at fiske, oplever vi selvfølgelig naturen, men også et frirum i forhold til vores forældre, og så giver det en pause fra de sociale medier. Normalt hører det at fiske sammen med at fange noget. Men de unges oplevelse er, at der er blevet langt mellem fiskene i forhold til for blot få år siden – rigtigt langt. Når vi om sommeren er ude at dykke de samme steder, hvor vi plejer at fiske, så forstår vi, hvorfor vi fx ingen fladfisk fanger – for der er stort set ikke nogen derude. Tit ser vi ikke så meget som en eneste fladfisk på en lang snorkletur.

Den udvikling genkender folketingspolitikeren: – Da jeg var barn, var der jo stadig masser af liv i havet. Men når jeg snorkler rundt langs kysten i dag, er det helt tydeligt, at der er noget galt.

Hvad der er galt, har Anton, Marius og Peter et bud på: – Store mængder fisk havner i maven på skarver, som der i Nordsjælland er mange af både i søer, åer og langs kysten.
Et andet problem er, at bestanden af torsk er styrtdykket. Uden denne rovfisk har andre fisk kunnet brede sig. Fx fjæsinger, som der er enorme mængder af. Og de konkurrerer med fladfiskene om føden. Men mange ser ikke, hvor fattig naturen er blevet.

– Det er derfor, det er så vigtigt, at både unge og ældre kommer ud i naturen. Ellers opdager de ikke, hvor galt det står til, slutter Marius.

Bak om om DSFs arbejde for bedre fiskebestande ved at blive medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund her.

 

´r

drømmerejse iFish Travel

WESTIN CUP 2026: EN SIDSTE GEDDE INDEN LUKKETID

Gedderne i vores ferske vande har været fredet siden i går, men der blev taget flere fine fisk lige inden lukketid. En af dem, der var ude for at give fiskeriet et sidste skud var Flemming Jensen og Andreas Olsen.

– Min makker Andreas og jeg tænkte, at vi lige ville give gedderne et skud på sidstedagen inden lukningen, skriver Flemming til Fisk & Fri. – Dagen startede ud med en del afvisninger og små puf. Det var meget frustrerende og resulterede i mange grejskiftende timer. Men lige over middag begyndte fiskeriet at tage fat. Andreas fik på halvandentime overlistet ikke mindre end fem – med den største på godt meteren. Fint for ham, men meget frustrerende for mig, som ikke havde fået hug endnu….

– Jeg skiftede derfor igen, og satte en 12cm Westin Bullteez i farven Dirty Harbour på. Da den næste fisk meldte sig på skærmen, blev der kastet. Jeg ramte to meter ved siden af og begyndte at spinne ind. Først var der ingen reaktion fra fisken, men da Bullteez´en var fire meter væk, vendte fisken og kom buldrende som et andet godslokomotiv i fuld fart. Hugget var hårdt og brutalt. Jeg gav et kontant modhug, og så begyndte fighten. Den var flere gange inde ved båden for så at eksplodere i vildt udløb. Efter et kvarter kunne den landes meget stille og roligt, og efter en hurtig tur på målebrættet samt i vejeslyngen, blev den nænsomt genudsat. Målene var knap 110cm og vægt på 11,8kg Det er en fisk der kommer til at stå i min hukommelse længe, slutter han.

Tak for den fine beretning, som både deltager i Westin Cup 2026, hvor du kan vinde en super lækker valgfri W6 stang sponsoreret af Westin – samt vores store drømmefiskerejse for to efter GT sponsoreret af iFish Travel.

Læs meget mere om geddefiskeri i bogen ”Geddefeber”, som du kan købe her (REKLAME)

 

Tradera

 

Den store gedde huggede på denne Westin Bullteez. Øverst Flemming Jensen med sin flotte gedde fanget dagen inden fredningen.

Den store gedde huggede på denne Westin Bullteez. Øverst Flemming Jensen med sin flotte gedde fanget dagen inden fredningen.

 

drømmerejse iFish Travel