RASMUS OVESEN – EN FLUEFISKER LANGT UD OVER DET SÆDVANLIGE

Rasmus med en massiv laketrout fra Canada.

Jyske Rasmus Ovesen er uden tvivl en af de dygtigste og mest berejste danske hardcore fluefiskere. Vi har fået en snak den kompromisløse globetrotter, der har fanget de vildeste fisk i mængder, som de fleste fluefiskere kun kan drømme om.

 

AF JENS BURSELL

 

Over årene har du i Fisk & Fri og på fiskogfri.dk kunne læse massevis af inspirerende flueartikler af Rasmus Ovesen – både om vores hjemlige fiskeri efter fx havørred og gedder, men også de vildeste fiskeeventyr med fluestangen rundt omkring i verden. Artikler der ikke blot er publiceret i Danmark, men også i en lang række andre lande. Og – på bogfronten har Rasmus også været medforfatter på både ”Havørred – refleksioner på kysten” samt ”Geddefeber”. Men – hvem er egentlig manden bag fluestangen – og hvad sker der lige nu for den storfangende fluefisker, der pt bor i Norge?

 

 

Når fiskelivet flytter til Norge

– Jeg flyttede til Norge i 2012, fortæller han. – Til Oslo mere specifikt. Min daværende norske kæreste og nuværende kone – og jeg var blevet enige om at prøve livet i Oslo i et års tid, før vi besluttede os for, hvor vi skulle slå os ned på mere permanent basis. I mellemtiden kom vores datter, Astrid, til verden – og så endte beslutningen med at tage sig selv, og vi slog rødder i byen.

– Som lystfisker er det at stifte familie en forbandelse forklædt som en velsignelse. Det vidste jeg godt på forhånd. Men i al min naivitet bildte jeg mig selv ind, at med adresse i Norge skulle jeg nemt klare at kompensere. – At jeg nok skulle få klemt rigeligt med kvalitetsfisketure ind i en ny hverdag med familien som primært omdrejningspunkt. Mere end et 10-år senere er facittet dog grufuldt klart. Hvor jeg – mens jeg fortsat boede i Danmark – havde mellem 100 – 150 fisketure om året, er jeg nu knapt i nærheden af 50. Og ud af dem er hovedparten henlagt til udlandet.

– Ja, Norge byder på uendeligt mange fiskemuligheder, men afstandene er store. Og Oslo er ikke noget specielt favorabelt udgangspunkt for fiskeri. Der er langt til det meste af det spændende tørfluefiskeri – fx 2,5 timer til Rena og 3 timer til Hemsila). De lokale laksebestande er kraftigt decimeret, overfiskeri er udbredt og Oslofjorden – som tidligere bød på et spændende havaborre-, havørred- og torskefiskeri – oplevede et massivt kollaps det år, jeg flyttede til Norge. Tilstanden har desværre ikke bedret sig i mellemtiden. Der er netop blevet indført et fiskeforbud i store dele af fjorden i et desperat forsøg på at værne om de resterende fiskebestande.

– Jeg kan godt blive præget af melankoli og afsavn, når jeg tænker tilbage på livet i København. Der kunne jeg være på kysten eller i fjorden på kort tid, sammen med én af mine mange gode fiskekammerater.

 

Fluefiskeri døgnet rundt

– Jeg er ansat som marketingchef i Flyfish Europe, som er den europæiske distributør for en lang række velrenommerede brands såsom Simms, Scott, Scientific Anglers, Lamson, Loon Outdoors, C&F Design og Smith Optics. Og jeg elsker mit arbejde!

– I tidernes morgen havde jeg muligheden for at forfølge en PHD på Roskilde Universitet, eller at blive underviser på Roskilde Katedralskole (Nordens ældste gymnasium). I mellemtiden blev jeg tilbudt et redaktør-vikariat på Fisk & Fri. Dette forlokkende alternativ til den akademiske verden – et sidespor, der egentlig bare var tænkt som et midlertidigt afbræk – førte mig dog ned i et kaninhul, jeg aldrig er kommet op af siden. Jeg endte sidenhen i marketingafdelingen hos Svendsen Sport (nu Pure Fishing), og i 2017 skiftede jeg til Flyfish Europe, som har deres kontorer lige underfor Oslo – i byen Kløfta. Og jeg har aldrig set mig tilbage…

– Det er et privilegium at arbejde i branchen og være en del af det maskineri, som forsyner lidenskabelige fluefiskere med udstyret, der gør dem i stand til at forfølge deres drømme. Samtidig er det tidvist vanskeligt at holde tungen lige i munden og finde den disciplin, der holder alle dagdrømmerierne lidt på afstand. Min måde at håndtere fiskefeberen på er at sørge for, at jeg til enhver tid har én eller flere fisketure planlagt. På den måde har jeg altid noget at se frem til – noget, der skærper mit fokus og gør, at jeg arbejder effektivt hen imod deadlines.

 

 

– Det er let at få det indtryk, at alle andre fisker markant mere end én selv. Men det stemmer nok ikke helt. Desuden er det vigtigt at huske på, at kvalitet er vigtigere end kvantitet. Med tiden bliver de nøje planlagte fisketure, hvor man er af sted med nære venner – uden tidspres eller dårlig samvittighed – mere og mere tilfredsstillende og vigtige. Også selvom fangsterne ikke nødvendigvis bliver bedre af den grund.

Det norske fluefiskeri

– Havørredfiskeri er min helt store lidenskab. Derfor er det også havørred, jeg har brugt mest tid på at fiske efter i Norge. Jeg har tilbragt hundredvis af timer i Oslofjorden, og siden pandemien har jeg været på flere rejser til Nordnorge, hvor jeg har udforsket en række fjerntliggende fjordarme. Det har givet adskillige havørreder mellem 4 og 6 kilo – og kontakt med endnu større fisk.

– Ellers har jeg brugt mange timer på gedde- og sandartfluefiskeri – og på laks. Men laksefiskeriet kommer efterhånden med så stor en bismag, at jeg ikke nænner mere. At fiske efter en art, som – på grund af den griske og naturfjendske norske opdrætsindustri – er på randen af kollaps, gør ondt i samvittigheden. Også selvom engagementet omkring laksefiskeriet er vigtigt i forhold til arbejdet med at redde vildlaksen.

– Mine planer for 2026 involverer et havørredsats i Nordnorge i april, sandartfiskeri i maj og – eventuelt – nogle enkelte dages laksefiskeri i løbet af sommeren (mest fordi, jeg er blevet glad for at kaste med tohåndsstænger). Det er også muligt, at jeg rejser af sted på endnu en tur med fluefiskeri efter helleflynder og store torsk på programmet. Og så glæder jeg mig – som altid – til at fiske havørred med tørflue i de jyske åer i forbindelse med sommerferien. Den henlægges altid til Danmark.

 

 

Vilde tropiske oplevelser med fluestangen

– Min sidste fiskerejse var i december 2025 til Cosmoledo Atollen i det Indiske Ocean – lige nord for Madagascar. Og – mens du læser dette rejser jeg til Gabon (Sette Cama) – på den Afrikanske vestkyst – for at fiske efter tarpon.

– Jeg har været heldig at opleve nogle af verdens mest fremtrædende saltvandsdestinationer i Mellemamerika, Mellemøsten og i det Indiske Ocean – og har delt en række uforglemmelige øjeblikke med fantastiske mennesker undervejs. På turen til Cosmoledo Atollen i december lykkedes det mig endelig at lande en fisk, jeg længe havde drømt om

– Efter mere end en håndfuld næsten-oplevelser på tidligere ture – med knækkede flueliner, sprængte forfang og udrettede kroge – lykkedes det mig endelig at lande en virkelig gigantisk giant trevally. Hugget var visuelt spektakulært, fighten intens og nervepirrende, og jeg fik lov at dele hele oplevelsen med min gode ven Martin og den erfarne guide Brandon Poole. Da vi endelig fik fisken landet, var både Brandon og jeg ved at briste af lettelse og eufori. Brandon håndterede båden fejlfrit under hele fighten – forudså fiskens bevægelser og forhindrede den i at vikle sig ind omkring koralhoveder, mens jeg fokuserede på at holde konstant pres og vinde line. Fisken målte 120 cm, og først senere fandt jeg ud af, at guiderne havde et internt væddemål kørende: Den sidste guide, der landede en GT over en meter i indeværende sæson, skulle få en navlepiercing. Pludselig gav Brandons lettelse endnu mere mening for mig.

 

Mindeværdige storfisk på fluestangen

– Jeg har mange mareridtsagtige minder om fisk, jeg har mistet. Men af dem, jeg faktisk har landet, er én af de mest mindeværdige min første donaulaks. Lige siden jeg var barn, var jeg dybt fascineret af fisk, og jeg elskede at sidde og bladre i et fiskeleksikon, mine forældre havde købt. I det leksikon var der især én fisk, som fangede min opmærksomhed – donaulaksen. Der var bare ét eller andet dragende og ikonisk over den sjældne fisk, som tydeligvis var den ubestridte konge af bjergrige og sneklædte elve i en fjerntliggende afkrog af Europa. Den gang troede jeg ikke i mine vildeste fantasier, at jeg nogensinde skulle få en donaulaks at se i levende live – eller endnu mere usandsynligt, at jeg skulle fange én selv. Og det skulle d også vise sig vanskeligt.

– Først efter flere ture til Østrig, Kroatien og Slovenien med flom, håbløse fiskeforhold og tusindvis af frugtesløse kast, fangede jeg er en majestætisk donaulaks på 102cm – sammen med en lokal guide, Jure Ramovz, som sidenhen er blevet en rigtig god ven og fiskekammerat. Den fisk taler Jure og jeg fortsat om, når vi ses. Og jeg kan stadig få gåsehud over hele kroppen, når jeg tænker på, hvordan hugget faldt, og hvor gennemsyret af nervøsitet jeg var under hele fighten.

 

19 forskellige ørred- og laksearter på fluestangen

– Nu er jeg mere end gennemsnitligt interesseret i ørred og laks, og det har derfor præget meget af min rejseaktivitet, som ofte har involveret rejsemål i fjerntliggende egne. Ørred og laks har jo en tendens til at trives bedst på klodens mest uberørte steder.

– Når det gælder laks, har jeg fanget samtlige arter af stillehavslaks (pink, sockeye, chum, coho, chinook) samt Atlanterhavslaks. Af ørred- og andre salmonide arter har jeg fanget havørred og bækørred (Salmo trutta), marmorørred (Salmo marmoratus), dolly varden (Salvelinus malma), kildeørred (Salvelinus fontinalis), bull trout (Salvelinus confluentus), lake char (Salvelinus namaycush), fjeldørred (Salvelinus alpinus) regnbueørred (Oncorhynchus mykiss), cutthroat ørred (Oncorhynchus mykiss), softmouth trout (Salmo obtusirostris), lenok ørred (Brachymystax lenok), Amur ørred (Brachymystax turmensis), taimen (Hucho taimen), donaulaks (Hucho hucho) og muligvis flere som jeg har glemt. I tillæg kommer flere fænotypisk unikke underarter af ørred, anadrome varianter, samt flere helt- og stallingearter, som jeg har fanget på tre forskellige kontinenter. Og så er der alle dem, jeg ikke har fanget endnu. Og det er ikke så få!!!

En lake char, der blev et minde for livet

Det er vanskeligt at rangere de mest mindeværdige fangster. Men bortset fra min donaulaks i Slovenien, så mindes jeg i særdeleshed en 15-kilos lake char fra Great Bear Lake i Canada, en 9-kilos fjeldørred fra Tree River i Nunavut, en 93cm søørred fra Island, en 4-kilos kildeørred fra Labrador og Newfoundland, samt en taimen på 125cm fra Delger Floden i Mongoliet. Fælles for disse fisk var, at de blev fanget i gudesmukke omgivelser og tilnærmet uberørt natur.

 

De næste mål med fluestangen

– Der er mange spændende ørredarter, jeg har til gode at fange endnu; eksempelvis japanske yamame og iwana ørreder, havvandrende taimen, abant ørred, inconnu, hvid-plettet fjeldørred og golden trout. De står alle sammen højt på min liste.

– Mit primære mål med fluefiskeriet fremover er enkelt: at have det sjovere. Og jeg har endelig forstået at rammerne ikke defineres af trenderne på sociale medier. For mig handler fluefiskeri om menneskene, stederne, møderne og øjeblikkene, der får mig – ikke et publikum – til at føle dyb taknemmelighed, ydmyghed og opslukt fortabelse. Jeg tror, det er vigtigt, at vi jævnligt minder os selv om, hvor heldige vi er at være i live, og at vi kan komme ud at fiske og opleve naturen med en fluestang i hånden. Alt for ofte glemmer vi det. Når det er sagt, lever jeg ikke altid selv op til mine idealer, og jeg planlægger stadig ind imellem ture med alt for specifikke mål. Efter allerede at have fanget Pacific-, Indo-Pacific- og africanus-permit er ét af de tilbageværende mål at fange en anak-permit – den sidste af de fire store permit-arter. Det vil kræve en tur til Australien – og, fordi permit er permit, er der en meget reel risiko for at gå tomhændet derfra. Sker det, må jeg nok arbejde en del med mig selv og minde mig om alt det, jeg lige har sagt.