jan 26, 2024 | Nyheder
– Der sker noget magisk her i januar. Det er næsten som om, at man kan stille uret og rette kalenderen ind efter det. Sådan lyder det fra Rasmus Hachmann. – Jeg snakker om de store fine overspringere, dem vi alle sammen jagter og drømmer om. Den ultimative gave til den ihærdige lystfisker.
Hvordan kan jeg dog komme med sådan en påstand! Jo, flere år i træk har der været noget specielt ved dagene omkring 21 januar, for af uransaglige årsager er det altid denne dato +/- få dage, at jeg år efter år bliver beriget med disse smukke fisk. Og i år har heller ikke været en undtagelse. Det skete næsten som en tro kopi af forløbet sidste år – blot to dage senere.
– Det lugtede af forår, noget var blevet mildere, fuglene kunne man høre tydeligere og vejret var næsten lige slået om til noget, der var mere stabilt og lunt. I kender det måske; man har det bare på fornemmelsen, at nu er det nu – ganske som sidste og forrige år. Også i år skulle den teori vise sig at holde stik:
– Jeg havde været tidligt oppe, og lugten af fisk havde hængt i mit hoved. Jeg inviterede derfor min veninde med på overspringerjagt, og lidt over middag rykkede vi ud. Vejret var friskt med en lun, vestlig vind. Der var en let sidevind på en stor lavvandet plads, hvor solen kiggede frem og lunede kinderne. Det var fine forhold, så det måtte give lidt fisk! Vi gik direkte til en lille pynt og rundt om den. Bag pynten er der et stort fladt område, hvor man vader i 50-70 cm vand, og kaster ud over overvejende sandbund med spredte mørke områder. Min erfaring viser, at fiskene elsker at gemme sig på de lune dage her. Agnvalget var relativt småt, og med blink samt woblere i kradse rød/sorte farver fik vi hurtigt de første fisk i hånden. Det var fine grønlændere i fuld galop og en fin blanding af både udsatte samt vilde fisk. Vi fiskede roligt tilbage og mødte spredte fisk i de mørke områder. En enkelt fisk nåede de 40cm, men generelt lå de omkring 30-35cm.
Rasmus´s veninde fik også en god fisk på krogen, men den røg desværre af. Men som hun siger – så ved vi, hvor vi skal fiske næste gang…
Havørredhugget vi alle drømmer om
– Efter en halvanden time ramte vi et væsentligt lavere område. Hun landede hurtigt to fine små blanke fisk, og vi var enige om, at turen var en succes. Bedst som jeg stod og tænkte på de kolde fødder og en varm stue, satte wobleren sig i en sten – typisk. Men så flyttede stenen sig pludselig stik imod alt fornuft, og så tog fanden ellers ved ”stenen”, som i et ryk forvandlede sig til en stor, fed sølvglinsende overspringer, der ikke havde til hensigt at skulle tættere på land.
– Pulsen røg straks i vejret, og bremsen blev slækket en anelse. Den her skulle ikke have lov at slippe væk, tænkte jeg. Den var tung, gik dybt samt zigzaggede frem og tilbage foran mig. Jeg havde lavet den fejl før, at være for hurtig med nettet, men den hoppede jeg ikke på igen. Vi trak derfor tov i en 6-7 minutter, før den lod sig trække længere ind. Her kunne jeg se, at det ikke var nogen yngling, og jeg vidste instinktivt, at den nok havde mere at give af, end den lod mig tro. Min makker kom hen og betragtede slagsmålet i behørig afstand, for man ved aldrig, hvad de kan finde på. Endelig lagde den sig om på siden, og beslutsomt lod jeg nettet slutte sig om den. For satan blev der vidst råbt. Sikke en fisk – kort, tung, fed og stålblank.
– Der blev givet krammere og taget sejrsfotoer, for hvilken belønning kunne man ellers ønske sig. Vi fortsatte fiskeriet en 30 minutter mere, og pludselig hørte jeg et plask og en bremse skrige bagved mig. Hvad satan! Jeg nåede lige at se hendes lille 7 fods stang krølle sammen, og en halerod piske som en gal. Det er løgn, tænkte jeg, samme størrelse! Det varede måske 20 sekunder, hvor jeg glemte at trække vejret, men pludselig blev der stille. Jeg så stangen rette sig op, og et skuffet blik se efter hvirvlen, der gik ud fra kysten. Æv, knækket line, hvordan i H…… kunne der gå til.
– Det er altid de største fisk, vi ikke fanger, trøstede jeg. – Men nu ved vi da, hvor vi skal fiske i morgen, grinede hun. Der var klubaften den aften i fiskeklubben, og med sådan en fisk her kunne jeg være heldig at lægge hårdt fra land i årskonkurrencen – igen. Derfor røg den med til indvejning, hvor vægten skrev præcis 3,75 kg fordelt på flotte 67 cm – knald blank var den.
– Fiskeguderne er sgu stadig med mig. Nu glæder jeg mig bare til den anden magiske dato, som er d. 23 marts.
jan 25, 2024 | Nyheder
Det er koldt derude, men belønningen målt i sølv venter derude for dem, som trodser kulden og tager på kysten – selvom det dunker lidt i fingrene. Langs svenskekysten er der taget en del rigtig flotte i den seneste tid, og en af dem, der har været ude er Kenny Chronhamn fra Team Westin, der på diskret vis nappende en blankfisk på 70 cm+ for nylig:
– Som sædvanlig huggede den min Westin D360 gennemløber – denne gang i farven pearl ghost fisket på min W10 stang, fortæller han. Bemærk den lille curlytail på krogen (se nedenfor) – det spiller!
Du kan læse meget mere om kystfiskeriet i Sydsverige – fx Skåne – i denne artikel fra fiskogfri.dk´s artikelarkiv.
Har du selv været ude at fiske og har fanget en god fisk, så skriv gerne til os med historien om din fangst og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller sms 30 70 02 36
Kenny har fanget masser af flotte fisk med dette lille tick – en curlytail i pangfarve på krogen. Det spiller bare!
jan 25, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
Det er ikke alle, der er lige vilde med den danske vinter. En af dem er Irena Mathiasen: – Julen 2023 blev boykottet, og den danske vinterkulde blev i stedet udskiftet med New Zealandsk sommer, fortæller hun. – Fire uger i fluefiskehimlen lå for vores fødder, og her kom selv de saftigste ørreddrømme helt tæt på.
– De fleste har nok set slowmotion videoer af bækørreder der spiser insekter på overfladen i krystalklart vand. Enhver fluefiskers drømme scenarie. I New Zealand virker drømmen pludselig helt tæt på, og hele ens væsen går automatisk ned i gear. Med øjne der konstant scanner efter mørke skygger som måske, måske ikke, bevæger sig, placeres den ene fod sig langsomt foran den anden. Ørreden der spiser i overfladen, afslører ofte sig selv, uden af øjet søger den. Men derfra og til at fange den, er en hel anden snak. De snu og letskræmte ørreder gør, at procentdelen af landede fisk kontra sete fisk, væsentlig mindre. Hver en fisk, der tager min flue, føles som en sejr. Hver en fisk det rammer nettet føles lidt som at vinde i lotto.
– Taknemmelighed over at opleve dette magiske fiskeri, strømmer igennem mig lige så hurtigt, som den elv jeg står i løber. Men det er ikke kun fiskeriet, der tager pusten fra mig. Landskabet skifter markant, alt efter hvad retning man kører, og jeg svinger imellem om de gyldne bløde bjerge er mine yndlinge, eller om det er de store frodige regnskovsagtige bjerge med vandfald. Gudskelov behøver jeg ikke vælge!
– Ligesom jeg ikke kan vælge et favorit landskab, er det også en umulig opgave at vælge én fiske oplevelse som slår alle andre. Men, der er alligevel to fangster som står klarest i min erindringer fra turen.
En gylden bækørred varmer på en kold morgen
– På en af vores første ture, fiskede vi i en meget kendt elv. Det var en kold morgen, så den helt store uldtrøje kom på. Jeg startede stærkt ud med at skræmme en stor fisk, men på en eller anden måde gjorde det ikke helt så ondt først på dagen. Tværtimod gav det håb for de næste timers fiskeri. Og heldigvis fik mavefornemmelsen ret, for jeg lykkedes senere med at præsentere en nymfe perfekt til en fin fisk, der aktivt stod og spiste. Nerverne var helt uden på uldtrøjen, for det her. Det var helt klart den flotteste fisk jeg havde kroget på vores tur!
– Da den kom i nettet kunne jeg knap nok tro mine øjne. Den gyldne, velproportionerede bækørred var en af de smukkeste fisk, jeg nogensinde har fanget. En lykkerus susede igennem kroppen, imens adrenalinen langsomt forsvandt og mine rystende hænder kunne løfte den tunge fisk op til et hurtigt billede, inden den kom tilbage til sin standplads.
Ørreden der blev prikken over i´et
– Den anden oplevelse, som jeg vil fremhæve var faktisk en af mine sidste fangster. Den efterlod mig med følelsen af, at hvis vi tog hjem nu, så var jeg glad. Ikke klar, for jeg vil aldrig blive klar til at rejse fra det fantastiske land. Men det var ‘Fisken’ – og jeg kunne ikke ønske mere: – Vi fiskede en langsomtflydende pool og havde spottet et par bedre fisk i den ene ende, der crushede lidt rundt. Det unikke ved dette fiskeri – udover det visuelle, er at samtlige fangster deler man. Jeg har nærmest ikke kroget en fisk, uden min kæreste har stået ved min side, og vi har oplevet det hele sammen. Men det her var alligevel lidt specielt. For da jeg skulle til at kaste på den fisk, vi havde udset os, udbrød Jacob ”hvad laver du?” Jeg havde, lettere forvirret, placeret min flue lidt foran den store ørred lige ude foran os. Men det var åbenbart bare ikke den fisk, Jacob havde haft øjnene på. I et split sekund efter min flue er landet, starter jeg fluen op med et lille ryk, og fisken reagerer straks. Jeg tager et nymfe tag mere, og så kan jeg ellers løfte stangen i et modhug. Efter en fight, der føleles som en evighed, gled den imponerende ørred i nettet. Hvilken forløsning! Det var som om, at den fisk var prikken over i’et.
– Og når jeg så sidder her – to uger efter hjemkomsten – og tænker tilbage; så kunne jeg faktisk godt gøre det hele i morgen igen! Jeg forstår godt folk, der år efter år vender tilbage, for selvom fire uger er lang tid på papiret, så føles det som om vi knap nok var kommet i gang. Mit hoved var konstant fuldstændig overloadet med indtryk, oplevelser og følelser, men på samme tid nok nær det roligste, som det nogensinde har været. Jeg er klar til at stikke af og bosætte mig i New Zealand, for intet kan måle sig med det eventyr, der udspiller sig dagligt der nede.
– På turen fiskede vi med to ens set-ups i både sø og elve – nemlig Hardy Marksman 9′ #5 med et Hardy Ultradisc 4000 med flydeline på begge hjul.
Irena Mathiasen med en af sine super flotte ørreder taget på flue i New Zealand.
jan 24, 2024 | Nyheder
– I tålmodighedens tegn, hvor kast efter kast blev sendt ud i det blanke vand uden så meget som et nysgerrigt nip, begyndte håbet at dale, fortæller Filippo Bernardis. – Men det er jo det, fiskeriet handler om – håbet og den konstante tro på, at næste kast kan være det magiske. Så der stod vi, næsten klar til at pakke sammen, da en energisk rystelse sendte et chok gennem linen – og dér var den! En storslået vinter overspringer med sølvskinnende skæl.
– Da den imponerende blankfisk endelig overgav sig efter en energisk kamp, var det min kammerat Stefano, der var klar med sit net. Han guidede nettet under fisken samt sikrede vores fælles triumf og et mindeværdigt øjeblik ved Stevns’ kyster.
– Efter et par hurtige billeder, for at forevige øjeblikket (og fisken!), satte jeg den fri igen. På turen brugte jeg den nye line fra SeaRun Fly Fish. Det er som om, at fluen lander lige der, hvor den skal, hver eneste gang. Fisken tog en meget simpel Polar Magnus, som jeg selv havde bundet, slutter han.
Har du selv fanget en flot fisk, så send meget gerne din beretning og et godt foto til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller 30 70 02 36.
jan 23, 2024 | Nyheder
Lige nu gyder helleflynderne i Skagerrak langt ude i Norskerenden i svensk farvand på flere hundrede meters dybde, men desværre bliver der ifølge Atle Høidalen fra teamkrokodille.no fisket efter dem af danske erhvervsfiskere – selvom fiskene lige nu er fredet i Sverige – og fiskeriet er forbudt fra svenske fartøjer.
I går beviste han det ved at publicere AIS positioner på de to danske fartøjer, som har fisket i området – og landbragt fangsten på fiskeriauktionen i Strandby, hvor det danske firma Skagenfood har købt det til at sælge videre. De omtalte danske fiskebåde er ifølge bloggen og kystmagasinet.no tidligere dømt for ulovligt fiskeri efter flyndere i norsk farvand.
Vi har kontaktet Fiskeristyrelsen om sagen og afventer pt et svar, men Rasmus Sproegel fra erhvervsfiskerorganisationen Danmarks Fiskeriforening har følgende kommentar til Fisk & Fri i dag:
– Danmarks Fiskeriforening har i forbindelse med de årlige EU-Norge konsultationer støttet op om en fredning af helleflynder i gydeperioden i Skagerrak fra 20. december til 31. marts. Det var forventet, at EU, som anbefalet af EU-landene, indførte en sådan fredning fra årsskiftet, men arbejdet er forsinket i EU-Kommissionen. EU-Fredningen kan tidligst komme til at gælde fra december 2024. Indtil da er fiskeriet lovligt for danske fiskere, der fisker i EU-farvand i Skagerrak. Vi har derfor opfordret Fødevareministeriet til at indføre et nationalt forbud mod fiskeri af helleflynder i gydeperioden gældende for danske fartøjer i hele Skagerrak denne vinter, indtil et EU forbud kommer på plads. Vi er bekendt med, at 1-2 fartøjer har landet helleflynder fra Skagerrak. Vi opfordrer vores medlemmer til ikke at fiske målrettet efter helleflynder, og vi håber de danske myndigheder følger vores opfordring, og indfører et forbud mod fiskeri efter helleflynder i gydningsperioden i Skagerrak, slutter han.
Screendump fra Skagenfoods facebookside, hvor man praler med at have helleflynder i shoppen. Heldigvis har Skagenfood nu droppet salget efter de fik at vide, at der var tale om gydefisk. Vi må håbe at andre danske forhandlere følger det gode eksempel.
Skagenfood dropper nu salg af svensk helleflynder i gydeperioden
Skagenfoods direktør Betina Kühn havde ikke kendskab til sagen, da Fisk & Fri kontaktede hende angående fiskeriet efter helleflynder på gydepladserne i dag, men hun har efterfølgende fået oplyst af sin grossist at ”det ikke er ulovligt at fiske helleflynder ifg dansk fiskelov”. Hun kommer dog med følgende udmelding i kølvandet på Fisk & Fris henvendelse: ”Skagenfood vil imidlertid ikke støtte fiskeri efter helleflynder på deres gydepladser, og vil derfor ikke sælge Helleflynder i perioden fra jan- medio februar”.
Der er dog andre danske firmaer, der tilsyneladende handler med svenske gydeflyndere – dem følger vi op på i de kommende dage.
Læs blogindlægget på teamkrokodille.no her. Arkivfoto: Atle Høidalen (fisken er ikke en af de omtalte svenske gydefisk).
Opdager du selv noget mistænkeligt, der kan være til skade for vores fiskebestande – så tip gerne redaktionen på jb@fiskogfri.dk.
På AIS kan man tydeligt se, hvor forskellige fartøjer befinder sig, hvormed alle og enhver kan overvåge hvad der sker på havet.
Her kan vi se en af de to omtalte danske trawlere der lige nu igen er på vej ud til helleflyndernes gydepladser.
jan 22, 2024 | Nyheder
Det sidste stykke tid har det været lidt frem og tilbage for søfiskerne; det ene øjeblik er der is – og det næste ikke. Eller også er isen der, men er for tynd til isfiskeri. Men – med tø og varm vind så længe øjet rækker i vejrudsigten, er der dog snart udsigt til flydende vand på de fleste søer – meget snart faktisk.
Nogle af dem, der fandt flydende vand her i weekenden, var Frederik Eritsian-Hansen: – Frost i ugerne op til vores længe planlagte fisketur, havde gjort, at det meste af vandet var stift, så mulighederne var særdeles begrænsede, fortæller han. På førstedagen lykkedes det dog Danni the Duck, Tommy The Trout og jeg at finde lidt åbent vand. Det var dog alligevel en pænt sløj dag. Den eneste aktivitet hele dagen var en dusket karpe, der smuttede efter nogle sekunder på krogen og så en mindre følger… 2 plusgrader samt vind og regn det meste af dagen gjorde det ydermere udfordrende.
Anden dagen af vores fiskeri var ligeledes knapt så komfortabel med temperaturer lige over frysepunktet, regn og vind… Men – all it takes is one bite… Disse så sande ord bliver nærmest til et mantra, når man bare bliver ved og ved uden aktivitet. Vi vidste godt, allerede inden vi tog afsted, at dette sted – og ikke mindst tidspunkt – ikke var oplagt til at fange mange. Men vi var jo også bare ude efter én stor. Og det fik vi så. Eller – det var nærmere bestemt Danni, der i de sidste timer fik dagens eneste hug. Men hvilket et! Gedden kvitterede med flere stærke udløb, indtil den til sidst lå i nettet, så jublen kunne bryde løs. Vi målte den til 116 cm og 11,5 kg, hvilket var ny PR til Danni og samtidig en ny bådrekord til min lille jolle ”Snigeren”, slutter han.
Husk, at du kan finde masser af fede artikler om geddefiskeri i artikelarkivet her. Og – vil du have det fulde overblik over geddefiskeriet – så får du det i bogen “Geddefeber”, hvor Frederik har skrevet et super godt afsnit om både til geddefiskeri. Du kan købe bogen signeret her.
jan 21, 2024 | Nyheder
Når det er aller koldest ude på kysten, er det meget ofte en lille flue – gerne i skrigende farver, der skal til for at få de sølvblanke havørreder til at åbne munden. Og er du spinnefisker, så er det bombardaflåddet samt de lidt længere stænger, der skal frem for at få præsenteret fluen for havørrederne derude. Man hvordan skal man gribe fiskeriet an, så man optimerer sine chancer for at mærke det forjættende sug gennem linen, når en flot havørred tager fluen eller agnen for enden af det lange bombardaforfang? Vi har samlet en række links til spændende og lærerige videoer samt artikler, hvor der er masser af gode tips og tricks at hente til bombardafiskeriet på kysten:
Bombardafiskeri med Henrik Qvirin Reiter
Bombarda på kysten – sådan
På kysten med bombardaens Godfather
Den falske børsteorm slår til
Pailletormen
Med rejer og baitbands på kysten
Vi ses derude – og skulle du fange en god kystørred, så tøv ikke med at sende os et par linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller sms 30 70 02 36
jan 20, 2024 | Nyheder
Det har været kendt nogle år, at erhvervsfiskernes trawl – ud over bådens brændstof – også bidrager til CO2 udledning på andre måder, fordi det kulstof, der er på bunden af havet, frigøres af trawlet til vandet, hvorefter det til sidst ender i atmosfæren som CO2. Nu er problemstillingen for første gang kvantificeret i et nyt videnskabeligt studie, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Marine Science.
Med matematiske modeller og avancerede simuleringer af stofkredsløbet kommer forskerne frem til, at CO2-emissionerne som følge af bundtrawl er så store, at det udgør en signifikant del af den totale menneskeskabte udledning af drivhusgasser. Hovedkonklusionen er, at 55-60 % af det kulstof, som løsrives fra bunden af trawlet, i løbet af op til 9 år frigives til atmosfæren som CO2.
I følge fhys.org som netop har bragt en omtale af undersøgelsen, svarer den mængde af CO2, der udledes, fordi trawlene roder op i bunden, til det dobbelte af, hvad den samlede erhvervsfiskerflåde på omtrent 4 millioner fartøjer udleder via deres brændstof årligt. Og – ifølge forskerne svarer den indirekte CO2 udledning, der er konsekvensen af trawlfiskeriet til, hvad mange lande totalt set udleder af CO2, og den er totalt set i samme størrelsesorden som den samlede udledning af CO2 fra luftfarten på verdensplan. Trawlfiskeriet bidrager altså meget væsentligt til de menneskeskabte klimaproblemer i grad, der får forskerne til at konkludere: ”Trawling emissions of this magnitude suggest that the protection of seabed organic carbon from benthic trawling gear could prove to be an impactful climate solution”.
Nogle af de områder, der af forskerne regnes som særligt problematiske i denne sammenhæng er Østersøen og Nordsøen. Eller sagt på en anden måde: En kraftig reduktion eller endnu bedre et totalt stop for trawlfiskeri som et minimum i vores indre danske farvande vil ikke blot gavne bunden og fiskene, men også gøre det meget lettere at nå de klimamål, som vi har sat.
En anden problemstilling afledt af erhvervsfiskernes trawlfiskeri, som næves er en forsuring af vandet, der især i mere lukkede farvande – som fx de indre danske farvande – kan være signifikant og til potentiel skade for planter og dyr.
Læs det nye studie “Atmospheric CO2 emissions and ocean acidification from bottom-trawling, Frontiers in Marine Science (2024) her – og se artiklen på phys.org her.
På fotoet er skibets navn og hjemhavn manipuleret væk for ikke at udstille specifikke trawlere.
jan 19, 2024 | Nyheder
– Årets første tur var længe ventet efter sygdom og hård frost, fortæller Morten Jensen, der gennem tiden har skrevet flere artikler for Fisk & Fri. – Er par timer kunne det blive det til, inden lyset forsvandt, og kulden for alvor ville få sit tag i kroppen og grejet. Efter et par mistede mindre fisk, var jeg klar til at kaste håndklæder i ringen, og egentlig bare nyde at have startet fiskeåret.
– Jeg ville dog lige nå et sidste område og i det første kast, blev den lille rejeflue taget hårdt. Halefinnen viste sig og hurtigt kom der lidt gummiben. Det sker næsten altid ved så store fisk! Fisken skulle presses, men ikke for meget, og den måtte helst ikke gå helt amok, når den skulle ind over en lavvandet sandbanke. Tunge hovedryst varslede om en gedigen fisk, og nerverne var derfor slidte, da den blanke fisk endelig kunne kanes ind i vandkanten. Med sine 78 cm og 5.2 kilo blev denne vinterdrøm af en overspringer den første fisk i 2024. Bum…
