Det er ikke alle, der er lige vilde med den danske vinter. En af dem er Irena Mathiasen: – Julen 2023 blev boykottet, og den danske vinterkulde blev i stedet udskiftet med New Zealandsk sommer, fortæller hun. – Fire uger i fluefiskehimlen lå for vores fødder, og her kom selv de saftigste ørreddrømme helt tæt på.
– De fleste har nok set slowmotion videoer af bækørreder der spiser insekter på overfladen i krystalklart vand. Enhver fluefiskers drømme scenarie. I New Zealand virker drømmen pludselig helt tæt på, og hele ens væsen går automatisk ned i gear. Med øjne der konstant scanner efter mørke skygger som måske, måske ikke, bevæger sig, placeres den ene fod sig langsomt foran den anden. Ørreden der spiser i overfladen, afslører ofte sig selv, uden af øjet søger den. Men derfra og til at fange den, er en hel anden snak. De snu og letskræmte ørreder gør, at procentdelen af landede fisk kontra sete fisk, væsentlig mindre. Hver en fisk, der tager min flue, føles som en sejr. Hver en fisk det rammer nettet føles lidt som at vinde i lotto.
– Taknemmelighed over at opleve dette magiske fiskeri, strømmer igennem mig lige så hurtigt, som den elv jeg står i løber. Men det er ikke kun fiskeriet, der tager pusten fra mig. Landskabet skifter markant, alt efter hvad retning man kører, og jeg svinger imellem om de gyldne bløde bjerge er mine yndlinge, eller om det er de store frodige regnskovsagtige bjerge med vandfald. Gudskelov behøver jeg ikke vælge!
– Ligesom jeg ikke kan vælge et favorit landskab, er det også en umulig opgave at vælge én fiske oplevelse som slår alle andre. Men, der er alligevel to fangster som står klarest i min erindringer fra turen.
En gylden bækørred varmer på en kold morgen
– På en af vores første ture, fiskede vi i en meget kendt elv. Det var en kold morgen, så den helt store uldtrøje kom på. Jeg startede stærkt ud med at skræmme en stor fisk, men på en eller anden måde gjorde det ikke helt så ondt først på dagen. Tværtimod gav det håb for de næste timers fiskeri. Og heldigvis fik mavefornemmelsen ret, for jeg lykkedes senere med at præsentere en nymfe perfekt til en fin fisk, der aktivt stod og spiste. Nerverne var helt uden på uldtrøjen, for det her. Det var helt klart den flotteste fisk jeg havde kroget på vores tur!
– Da den kom i nettet kunne jeg knap nok tro mine øjne. Den gyldne, velproportionerede bækørred var en af de smukkeste fisk, jeg nogensinde har fanget. En lykkerus susede igennem kroppen, imens adrenalinen langsomt forsvandt og mine rystende hænder kunne løfte den tunge fisk op til et hurtigt billede, inden den kom tilbage til sin standplads.
Ørreden der blev prikken over i´et
– Den anden oplevelse, som jeg vil fremhæve var faktisk en af mine sidste fangster. Den efterlod mig med følelsen af, at hvis vi tog hjem nu, så var jeg glad. Ikke klar, for jeg vil aldrig blive klar til at rejse fra det fantastiske land. Men det var ‘Fisken’ – og jeg kunne ikke ønske mere: – Vi fiskede en langsomtflydende pool og havde spottet et par bedre fisk i den ene ende, der crushede lidt rundt. Det unikke ved dette fiskeri – udover det visuelle, er at samtlige fangster deler man. Jeg har nærmest ikke kroget en fisk, uden min kæreste har stået ved min side, og vi har oplevet det hele sammen. Men det her var alligevel lidt specielt. For da jeg skulle til at kaste på den fisk, vi havde udset os, udbrød Jacob ”hvad laver du?” Jeg havde, lettere forvirret, placeret min flue lidt foran den store ørred lige ude foran os. Men det var åbenbart bare ikke den fisk, Jacob havde haft øjnene på. I et split sekund efter min flue er landet, starter jeg fluen op med et lille ryk, og fisken reagerer straks. Jeg tager et nymfe tag mere, og så kan jeg ellers løfte stangen i et modhug. Efter en fight, der føleles som en evighed, gled den imponerende ørred i nettet. Hvilken forløsning! Det var som om, at den fisk var prikken over i’et.
– Og når jeg så sidder her – to uger efter hjemkomsten – og tænker tilbage; så kunne jeg faktisk godt gøre det hele i morgen igen! Jeg forstår godt folk, der år efter år vender tilbage, for selvom fire uger er lang tid på papiret, så føles det som om vi knap nok var kommet i gang. Mit hoved var konstant fuldstændig overloadet med indtryk, oplevelser og følelser, men på samme tid nok nær det roligste, som det nogensinde har været. Jeg er klar til at stikke af og bosætte mig i New Zealand, for intet kan måle sig med det eventyr, der udspiller sig dagligt der nede.
– På turen fiskede vi med to ens set-ups i både sø og elve – nemlig Hardy Marksman 9′ #5 med et Hardy Ultradisc 4000 med flydeline på begge hjul.
Irena Mathiasen med en af sine super flotte ørreder taget på flue i New Zealand.
