Det sidste stykke tid har det været lidt frem og tilbage for søfiskerne; det ene øjeblik er der is – og det næste ikke. Eller også er isen der, men er for tynd til isfiskeri. Men – med tø og varm vind så længe øjet rækker i vejrudsigten, er der dog snart udsigt til flydende vand på de fleste søer – meget snart faktisk.

Nogle af dem, der fandt flydende vand her i weekenden, var Frederik Eritsian-Hansen: – Frost i ugerne op til vores længe planlagte fisketur, havde gjort, at det meste af vandet var stift, så mulighederne var særdeles begrænsede, fortæller han. På førstedagen lykkedes det dog Danni the Duck, Tommy The Trout og jeg at finde lidt åbent vand. Det var dog alligevel en pænt sløj dag. Den eneste aktivitet hele dagen var en dusket karpe, der smuttede efter nogle sekunder på krogen og så en mindre følger… 2 plusgrader samt vind og regn det meste af dagen gjorde det ydermere udfordrende.

Anden dagen af vores fiskeri var ligeledes knapt så komfortabel med temperaturer lige over frysepunktet, regn og vind… Men – all it takes is one bite… Disse så sande ord bliver nærmest til et mantra, når man bare bliver ved og ved uden aktivitet. Vi vidste godt, allerede inden vi tog afsted, at dette sted – og ikke mindst tidspunkt – ikke var oplagt til at fange mange. Men vi var jo også bare ude efter én stor. Og det fik vi så. Eller – det var nærmere bestemt Danni, der i de sidste timer fik dagens eneste hug. Men hvilket et! Gedden kvitterede med flere stærke udløb, indtil den til sidst lå i nettet, så jublen kunne bryde løs. Vi målte den til 116 cm og 11,5 kg, hvilket var ny PR til Danni og samtidig en ny bådrekord til min lille jolle ”Snigeren”, slutter han.

Husk, at du kan finde masser af fede artikler om geddefiskeri i artikelarkivet her. Og – vil du have det fulde overblik over geddefiskeriet – så får du det i bogen “Geddefeber”, hvor Frederik har skrevet et super godt afsnit om både til geddefiskeri. Du kan købe bogen signeret her.

 

Friluftsland

    Hvidovre Sport 2025

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This