NYE VINDE I BRUGEN AF FISKETEGNSMIDLERNE

feb 10, 2025 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder

Torben Kaas – Danmarks Sportsfiskerforbund

Fisk & Fri har i en længere årrække skrevet om behovet for at se brugen af Fisketegnsmidlerne efter i sømmene. I efteråret 2023 foreslog DSF og andre så en række ændringer i brugen af fisketegnsmidlerne, som blev omtalt på fiskogfri.dk. Vi har stillet DSFs formand Torben Kaas om tre skarpe om, hvordan det så er gået.

AF JENS BURSELL

Der har vi mange år været snakket meget om, hvordan men kunne optimere eller reformere brugen af fisketegnsmidler, som er den pulje af penge, der kommer ind på salget af det statslige fisketegn. Et af de punkter, der især har stor opbakning derude blandt lystfiskerne er at sikre en model, der tilgodeser alle danske lystfiskere.

Brug af fisketegnsmidler der afspejler bredden i dansk lystfiskeri

Kommer fisketegnsmidlerne i højere grad til at afspejle bredden i dansk lystfiskeri – og hvordan?

– Det tror jeg bestemt, men det er for tidligt at sige, hvordan det ender, fortæller Torben. – Fiskeplejen kører i 3-årige handleplaner. Det er ved planlægningen af de handleplaner, vi har bedst mulighed for at påvirke tingene. Vi har bedt om, at vi denne gang får en ekstra god og lang proces med at lægge planerne for perioden 2026 til 2028, så vi alle kan komme med vores ønsker og regne med, at ønskerne kan blive diskuteret grundigt og afvejet mod hinanden. Den er den proces, vi nu har haft første møde i.

– Jeg oplever, at både Fiskeriministeriet og DTU Aqua har været lydhøre over for vores og andres ønsker om grundig forberedelse af den kommende planperiode. På det, vi hidtil har hørt, synes jeg også, DTU Aqua og ministeriet er lydhøre over for ønskerne om at lade bredden i lystfiskeriet afspejle i måden, pengene bliver brugt på. Så ja, jeg har de bedste forhåbninger om, at bredere dagsordener.

– Når det er sagt, så hviler der også et ansvar på lystfiskerne. En ganske stor del af fisketegnsmidlerne er hidtil brugt på projekter, som vedrører vandløb, laks og havørreder. Indsatsen er understøttet af, at foreninger og frivillige hvert år bruger 10.000-vis af frivilligtimer på at arbejde med vandløbene og fiskeplejen. Vi får brug for, at lystfiskerne og foreningerne omkring fiskeriet i søer, på havet og ved kysten også kommer på banen og viser os, at man er parat til selv at hjælpe indsatserne på vej. Jeg tror, den lyst og energi er derude, men jeg noterer også, at et vigtigt projekt omkring værdien af søfiskeriet på Sjælland måtte aflyses på grund af manglende lystfiskerdeltagelse, og at DSFs kampagne om indrapportering af søernes tilstand i sommeren 2024 havde en meget lav opbakning blandt søfiskerne. Har vi ikke f.eks. søfiskernes opbakning og aktive deltagelse, bliver det svært for os at overbevise andre om, at deres dagsorden er vigtig.

Konkurrenceudsætning af Fisketegnsmidlerne?

I Fisk & Fri interviewet fra 2023, der er linket til nederst i teksten, siger du: “– For at sikre en høj kvalitet på aktiviteter og forskning – er det vigtigt, at man konkurrenceudsætter den. Det vil sige, at både indkøb af udsætningsmateriale og forskningsprojekter skal i en eller anden form for åbent udbud, så den bedste kan vinde opgaven i forhold til de udbudskriterier, som man nu laver. Og der er selvfølgelig også andre kriterier end prisen. Og i den forbindelse skal vi jo så tale om, hvad det er, vi vil fremme med de udbud, som vi laver. I dag er det DTU Aqua, der er faglig rådgiver i udvalget, så hvis de også skal byde ind på projekterne, så skal det ske på en måde, hvor de ikke går hen og får et habilitetsproblem, hvilket de jo sådan set har i dag. Det er noget rod, så det er udemærket, at vi får gjort op med det. Jeg har indtil videre blot påpeget, at den problemstilling er der. Så må vi finde en måde at løse den på senere. Det kan selvfølgelig sagtens løses.”

Hvordan er det gået? Hvordan har man adresserer man problemstillingen med DTU Aquas inhabilitet med sin dobbeltrolle med rådgivning i paragraf 7 – og manglende udbud på projekter?

– Det har vi diskuteret grundigt, forklarer Torben. – Fiskeriministeriet har ud fra de anstrengelser skrevet et visionspapir for fiskeplejen, hvor alle de principper, der skal med ind i planlægningen af fiskeplejen, står skrevet ned. Det er et papir, jeg er meget tilfreds med, og som også giver rum til at konkurrenceudsætte forskningsprojekter. Det papir har vi med os, når vi diskuterer den kommende handlingsplan.

– Lige nu er vi ved at definere indholdet af de kommende tre års fiskepleje. Når vi har overblik over, hvordan indholdet ser ud, er det tid at kigge på, om det på nogle områder kan give værdi at konkurrenceudsætte. For mig at se, vil det særligt være tilfældet for aktiviteter, hvor vi andre steder har stærke forskningsmiljøer. Her er der jo mulighed for, at vi kan øge kvaliteten af forskningen ved at gå til specialiserede forskningsmiljøer. Vi er endnu ikke kommet langt nok til at diskutere spørgsmålet om inhabilitet, men det kommer, når det bliver aktuelt at udbyde opgaver under fiskeplejen.

– Konkurrenceudsætningen er et tveægget sværd, og det skal vi hele tiden være opmærksomme på. På den ene side er konkurrenceudsætning sundt, fordi det sikrer den bedste vare ud fra de kriterier, man sætter op – forskningskvalitet, pris, samarbejde med frivillige osv. På den anden side er der i mange år opbygget relationer, historik og samarbejder, som i sig selv har en værdi, og som vi er nødt til at værne om.

 Gennemsigtighed i brugen af Fisketegnsmidlerne

Hvordan går det med bedre transparens og økonomisk afrapportering af alle aktiviteter i regi af Fiskeplejen?

– Det visionspapir for fiskeplejen, jeg nævnte lige før, forholder sig også til spørgsmålet om transparens. Det skal vi have. DTU Aqua afrapporterer økonomisk til Fiskeriministeriet, og det har ministeriet stillet sig tilfreds med. Dertil er der en offentlig afrapportering af nogle hovedtal fra fiskeplejen. Vores interesse i DSF er ikke så meget at gå i detaljer med de enkelte projekters økonomi. Det må vi tro på, at Fiskeriministeriet gør. Vores interesse er at følge med i, om de projekter og prioriteringer, vi er med til at anbefale over for fiskeriministeren, også bliver ført ud i livet, så intentionen med vores rådgivning af ministeren bliver realiseret. Det har vi svært ved på baggrund af de overordnede tal, vi lige nu har adgang til, så det er noget, der vil komme på bordet.

– DSF har alene en rådgivende funktion, hvor vi støtter fiskeriministeren i hans beslutninger om brug af fisketegnsmidlerne. Det er dermed også ministeriet, som har ansvaret for, at midlerne bliver brugt rigtigt.

Faldende indtægter fra Fisketegnet

– DTU Aqua formidler først og fremmest resultaterne af deres forskningsprojekter, afslutter Torben. – Afslutningsvis skal det nævnes, at fisketegnsindtægterne har været faldende de seneste år, hvilket har ført til budgetreduktioner i fiskeplejen. Her har DTU først og fremmest peget på sparemuligheder, der gør ondt på dem selv og deres medarbejdere, mens der ikke er blevet rørt ved f.eks. udsætninger og fiskeplejekonsulenter, slutter han.

 Læs mere om historikken belyst i føromtalte interview på fiskogfri.dk her.