aug 7, 2020 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, MAKREL, Makrelfiskeri
Der er ingen tvivl om, at makrellen er kommet – og det er lige nu, du skal ud og opleve den vilde action med en af vores aller stærkeste sportsfisk – kilo for kilo. Her får du en miniguide til makrelfiskeri fra båd.
AF MARTIN MILLINGE
MAKRELLEN er en super spisefisk – fed samt velsmagende, og mulighederne for at udfolde sine gastronomiske evner er langt fra begrænsede. Ud over dette, er makrellen også en fisk for alle, i alle aldre. Men hvordan får man så fat i denne fantastiske fisk?
Hold det enkelt! Det er det bedste råd jeg har. Makrellen er en hurtigsvømmende rovfisk, der hugger på alt hvad der minder om et let bytte. Den bruger ikke tid på at overveje byttet, da de som regel kommer i store stimer, så det er survival of the fittest.
På en god sommerdag her i slutningen af juli, havde jeg taget lidt let grej og min datter, Augusta, på 6 år under armen, og teamet op med min gode ven, Jakob, der er den stolte ejer af en Campion 542 Explorer. Vi stævnede ud fra Skovshoved havn, og satte kursen mod området omkring Ungdomsøen.
Et par gode råd
Når man fisker fra båd og bruger ekkolod til at lokalisere fisken, så husk på et par enkelte gode råd.
For det første har makreller en tendens til at følge i hinandens fodspor. Med det mener jeg, at når du først har mødt en stime på et spot, er der store chancer for, at en ny stime kommer igen på selvsamme spot. Makrellen er en pelagisk fisk, der svømmer i de øvre vandlag. Så som udgangspunkt, skal man kigge efter stimer af fisk, i den øvre halvdel på ekkoloddets skærm. Man finder ret ofte stimer ved bunden, men der er store chancer for det er andre fisk – f.eks. sild eller torsk.
Lad være med at jage stimerne! Det er i min optik spild af både tid og benzin. Selvfølgelig giver det en lidt mere aktionpræget dag på vandet, men mit råd til småbådsfolket er, at søge nogle områder af med skrænter/render og se om fisken trækker i det område. Når man er stødt på flere stimer inden for kort tid i et lille område, ankrer man op lige i udkanten af det, så man driver i retning af hvor man mødte stimerne. Vi fandt fiskene i en gammel sejlrende i Øresund, og ankrede op på 10-14 meter, og drev så ud over 18-21 meter ved at give masser af ankertov. Der lå vi så og ventede på, at fiskestimer væltede forbi. Det tog en lille smule finjustering af vores plads, før vi fandt det helt perfekte spot, men derefter gik det stærkt.
1. Sildestykket monteret på longshank krog. 2. Kuglebly 3. Makrel der kommer ind fra siden og hugget. 4. Makrellen der fighter og blyloddet der troligt følger med.
To metoder, samme koncept
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er lige så mange måder at fange makrel på, som der er hollandske bomtrawlere i danske farvande, men de metoder vi kørte med, er nok af de mest simple man kan bruge fra båd.
Vores rig bestod af to set- ups:
– Et superlet jighoved på 5 gram eller mindre, en lang smal sildestrimmel samt en stinger trekrog i str. 10. Dette var monteret på en 7’ 2-8g UL stang med et str. 1000 hjul med 0.08 fletline.
– Et 20 grams kuglebly monteret på hovedlinen, med en lille svirvel efter. Derpå blev der bundet ca. 1,5-2 meter FC line i 0.25 mm og en longshank krog med et sildestykke ”flettet” på. De blev monteret på helt almindelige kystspinnestænger i 9’ 7-21 gram. Sidstnævnte set-up, fungerede lidt som en downrigger i strømmen. Stængerne sad i stangholderne i siderne og passede sig selv. De blev primært sat i 8-10 meters dybde. Man kunne se de to rigs på ekkoloddet, og det var derfor nemt at styre dybden på dem.
Fordelen ved dem begge er, at de kan passe sig selv. Jig-rigget kan både fiskes passivt og aktivt. Vi fiskede dog primært aktivt med dem, da det gav os en chance for at øve os på den sagnomspundne teknik, kaldet ”makrelnyk”.
Fiskeriet – sådan gør du
Makrellen tager agnen – hurtigt, vildt og sjovt. Fisker man med det lette grej, og det behøver ikke at være UL, så er det noget af det sjoveste fiskeri, man kan få i Øresund. Makrellen er en lille fisk, men er bygget på ren rå muskelmasse – tilsat den samme proteindrik, Arnold Schwarzenegger bruger – skulle man tro. En makrel kan hurtigt hive nogle gode mængder line af hjulet, medmindre du står med et pirkesæt i den tunge klasse. Det er i hvert fald sjældent jeg griner så meget under fiskeriet, som jeg gjorde den dag, og der er sikkert også en bremseskive eller to, der er lidt trætte i vores hhv. str. 500 og 1000 hjul.
Set-up´et med kugleblyet er jo forklaret, og behøver ikke yderligere uddybelse. Jig-rigget var tæt på lige så simpelt. Det er selvfølgelig et rig, der kan kastes ud, og det gjorde vi også. Det er så her, man har to valgmuligheder. Enten at lade det ligge og blive båret af strømmen, eller at fiske det aktivt. Det lette set-up gjorde også, at det havde en lige så stor chance for at ramme bunden, som at jeg bliver krænket over navnet på en is. Jeg praktiserede primært det aktive fiskeri. Det er ikke raketvidenskab med spinstops, speedspins eller at ramme den rigtige dybde. Det handler i bund og grund om, at have grejet i vandet, når fiskene er der. Ligner det, og endnu bedre, lugter det af fisk – Ja, så hugger makrellerne altså.
Det er sket, at fisken er fundet, men at de bare ikke er i hugget. Dette er en ret atypisk adfærd for makreller på disse breddegrader, og det sker som regel kun, når de selv er byttet i en jagt. Ofte ser man enten sæler eller marsvin i området, og så kan man lige så godt stoppe. Så er makrellen skræmt. Nyt spot – nye stimer.
Makrellerne står i store stimer i den øverste halvdel af vandsøjlen. Stimen starter lige omkring de 3m og fortsætter helt ned til knapt 13m. Altså en stime på næsten 10m i højden. På bunden ses en mindre stime, som typisk kunne være småsild eller småtorsk.
Flådfiskeri
Af andre metoder jeg kan nævne, er der selvfølgelig altid flådfiskeriet. Det er typisk også noget med sild, hornfisk eller makrel på krogen under den lille prop i vandet. Det er dog en metode, jeg ville vælge, hvis jeg fiskede fra land, eller hvis vi havde en grum chummaskine ombord.
”Makrelpirken” med makrelforfang efter. Dette er også en klassiker af de helt store. Forfanget imiterer små rejer eller småfisk, og fiskes gerne hurtigt igennem vandet med det notoriske ”makrelnyk”, der får forfangets små kroge til at hoppe og danse, og ligne små forvirrede byttedyr. Til dette skal det nævnes, at makrellen er en voldsom god fighter når det er ”én-til-én”, men den er en elendig teamplayer, når det kommer til at fighte flere på samme makrelforfang. De mangler ligesom noget taktik og kommunikation om, hvilken vej man skal trække. Det svare lidt til at nogle står og skubber i hver ende af en bil, og derved går det sjove lidt af. Skal man bare ud og have fyldt fryseren, er makrelforfanget et konge redskab.
Det gode makrelfiskeri fortsætter typisk til en gang her i august, så det er om at komme på vandet og prøve lykken. Det behøver ikke at være på det åbne hav, da makrellerne er yndede gæster i diverse fjorde rundt omkring i landet. Er der en sejlrende og lidt strøm, så er makrellen der også. Knæk og bræk.
Her ses det lille jighoved samt stingertrekrogen monteret på et smalt konisk sildestykke. På dette takel er krogen lidt for stor, det er en str 8 – str 10-12 er bedre. Silden er skåret sådan, for at få det til at flakse lidt i strømmen. Jeg bruger primært stykker fra den nederste halvdel af silden, da det har den lyseste farve, og derved skinner mest i vandet.
aug 1, 2020 | Artikler, Fluefiskeri, Kystfiskeri, MAKREL, Makrelfiskeri
Selvom makreller oftest fanges fra båd over dybere vand, kan man på visse pladser støde på dem direkte fra kysten. Her har en 6-700 grams af slagsen inhaleret en baitfish i den sydlige ende af Isefjorden.
Sommeren igennem er makrellen at finde i de danske farvande. Hvad enten du fluefisker fra kysten, båden eller flyderingen, så får du her en vellignende sildeimitation til makrellerne…
AF ANDREAS AGGERLUND
VIL MAN FANGE MAKRELLER på fluestangen, er der flere måder at gribe det an på. Man kan sejle på havet i småbåd og fx lokke makrellerne til med rubby-dubby, eller man kan finde en plads med dybt vand tæt under land og fiske fra flyderingen, kajak eller pontonbåd. Og – selvom makreller oftest fanges over dybere vand, findes der faktisk masser af steder i landet, hvor de kan fanges direkte fra land eller molen – og endda med fluestangen.
Langs den jyske vestkyst kommer makrellerne ofte kystnært i intense raids på diverse småfisk, men den hurtigsvømmende grovæder findes også talrigt i de indre danske farvande, hvor det bestemt ikke er usædvanligt at fange dem som bifangst under havørredfiskeriet eller under et målrettet sats for den sags skyld.
Vil man forsøge sig med makreller fra land, skal men lede efter pladser, hvor der er dybt vand tæt under land. Der må gerne være godt med strøm, og så skal der selvfølgelig være rigeligt med byttefisk. Finder man først makrellerne, skal man være oppe på lakridserne, da et kystnært makrelraid sjældent varer længe. Hold et vågent øje med overfladen… makrellerne har det nemlig med at jage byttefiskene helt op, så vandoverfladen koger.
Er du på kastehold af et sådan »kog«, er det næsten altid lig med kontakt. Selvom makrellerne til tider afslører deres tilstedeværelse i overfladen, skal du gerne lidt ned i vandsøjlen for at have et effektivt fiskeri. Fra land kan du som regel klare dig med en hurtig intermediate- line, men fra båd, flydering eller kajak mangedobles dine fangster ofte ved at gå over til en synke 5-8 line.
Blandingen af de forskellige farver Krystal Flash og den lette violette Ghost Hair giver fluen et lækkert changerende farvespil, som minder meget om sildens.
MAKRELLEN ER EN GLUBSK JÆGER som hovedsageligt lever af mindre stimefisk, og det skal dit fluevalg gerne afspejle, når du jæger de hurtige sommergæster. Langstrakte, glinsende fluer er ofte gode, men et svagt islæt af farve gør dem ikke ringere. Du skal ikke være bange for at bruge en stor flue, da makrellen gerne tager en 10-12 centimeters agn, selvom en flue på 5-8 centimeter er rigeligt og lettere at kaste med.
I kontrast til mine havørredfluer bruger jeg gerne rigeligt med flash i mine makrelfluer. Flashen kombineret med den rigtige byttefiskprofil er i min optik nøglen til en velfiskende makrelflue, som ses på afstand af de konstant cruisende fisk. Her er mit bud på en sildeimitation til makrellerne:
SÅDAN BINDER DU MAKRELGUF:
1. Sæt krogen i stikket og tørn bindetråden på, så den hænger over krogspidsen.
2. Bland et bundt Ghost Hair i farven Light Violet med Krystal Flash i farven pearl. Bind bundtet ind på midten, så der er lige meget materiale på begge sider af bindetråden. Tørn bindetråden hele vejen frem til krogøjet.
3. Fold den fremadrettede del af din vinge bagover og fordel den rundt om krogen.
4. Bind en »overvinge« af lilla eller pink Krystal Flash ind.
5. Bind et lille bundt light Violet Ghost Hair og fordel det rundt om hele fluen. Afslut med et par knuder. Det sidste lag Ghost Hair er vigtigt, da det holder den lidt umedgørlige Krystal Flash på
plads »inde i vingen«.
6. Monter et par øjne og dæk hovedet i UV-lim eller epoxy. Forsøg at få en høj og smal profil på fluen – og gå gerne en bid bag krogbøjningen med limen. Det medvirker langt færre ophægtninger af vingen og derved en mere effektiv fisketid. Klip fluen til i den ønskede form og amputer de flashstrå, som ikke vil rette ind med resten af vingen.
MATERIALER TIL MAKRELGUF
Krog: Kortskaftet og bredgabet flue eller medekrog. I dette tilfælde har jeg brugt en Nogales Suwacky str. 2.
Bindetråd: Brug en svagt synlig tråd – fx monofil eller tynd hvid. Her er der brugt Nanofil line i 0,04mm – en super stærk og tynd »bindetråd«.
Vinge: Blanding af Krystal Flash i Lilla og Pearl samt Ghost Hair i farven Light Violet.
Hoved: UV-lim og stick-on øjne.
jun 23, 2020 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, MAKREL, Makrelfiskeri, Medefiskeri
Jesper Lyngsie med en flot makrel taget på flådfiskeri.
Makrelfiskeriet er både sjovt og spændende. De hurtigt svømmende sommergæster leverer på den rette udrustning en fantastisk fight – og så smager de pragtfuldt. Vi har været på havet med den dygtige skipper, Jesper Lyngsie fra Team Svinet, som her øser ud af sine tips til stormakrel.
AF REDAKTIONEN
VI STÆVNER UD FRA RUNGSTED HAVN lidt over fyraften. Målet er store makreller, som min skipper, Jesper Lyngsie har fanget masser af den seneste tid. Vi skal flådmede dem med sildestykker – helt klassisk.
Ude af havnen får motoren en spand havre og kursen bliver sat mod den nordlige ende af Hven, hvor der traditionelt er godt fiskeri på denne årstid. Der ligger allerede en del både og fisker, da vi kommer frem. Nogle driv og kastefisker, mens andre har ankret op og vælter rubby dubby, en masse af most fisk, ud over rælingen. Alle fanger de fisk, men vi er ikke interesseret i kvantitet men kvalitet. Heldigvis har Jesper en plan…
– INGEN RUBBY DUBBY i dag, siger Jesper bestemt mens han slipper ankret på et nøje udvalgt spot en bid vej fra de andre både. – Der er ingen tvivl om, at rubby dubby og det duftspor »fiskemosen« laver er hamrende effektivt, hvis man vil fange mange fisk, fortsætter han. – Men hvis man vil fange de store, er der efter min mening bedre teknikker. Det er klart at duftsporet trækker mange fisk til, men det er også min erfaring, at gennemsnitsstørrelsen ofte daler i takt med, at der kommer flere og flere fisk til båden.
De fleste mindre makreller går i store stimer, hvor de større individer oftere går solo eller i mindre grupper på 4-5 fisk. Jespers teori er derfor at målrette fiskeriet på kanterne af årstidens store sildestimer, da det er her man finder de store makreller, som strejfer forbi i intense raids. Tidligere på sæsonen er det ofte tobisstimerne som lokker de store individer, hvilket gør det lidt sværere at skaffe agn i den periode.
– Vi skal bruge noget agn, smiler han og peger på loddet som er ræverødt af en kæmpe stime lige under båden. Der varer ikke længe før vi har en spand sild og agn nok til resten af dagen. Vi monterer et par stænger hver og forsøger os frem med at præsentere vores sildestrimler i forskellige dybder.
Jesper er stor tilhænger af de gode gamle torpedoflåd. På rolige dage som denne er det måske ikke så udslagsgivende, men på de mere blæsende dage kommer de meget synlige flåd til deres ret.
– Jeg fisker normalt kun med tre stænger, når jeg er alene – eller to hvis der er godt gang i fiskeriet, forklarer Jesper. – Men når vi nu er to mand kan vi godt styre fire stænger. Vi sætter hver to stænger bag den opankrede båd og venter spændt på første hug. Er der nogen speciel grund til, at vi ikke driver, når vi nu ikke bruger duftspor, spørger jeg. – Ja helt afgjort. Strømmen giver sildestrimlen liv og bevægelse, når vi ligger for anker. Hvis vi drevmed strømmen ville agnen hænge dødt og livløst under flåddet, understreger han.
JESPERS FLÅD DYKKER uden advarsel. Han tager stangen ud af stangholderen og giver modhug i én rutineret bevægelse. Fighten med den iltre fisk, som har kastet sig over sildestrimlen, er skudt i gang og det gode gamle Ambassadeur 6000 hviner, mens fisken søger mod dybet. Til sidst må den blågrønne og smukke fisk gi’ sig og komme til overfladen, hvor Jesper haler den kilo tungemakrel op i båden. Så er vi i gang! Fisken ryger omgående på køl, for at skåne kødet for den lune eftermiddagssol, og inden han når at søsætte stangen igen, går hans andet flåd under. Det er makrelfiskeri, når det er bedst. Men da han sætter krogen kan han med det samme mærke, at det ikke er makrel.
– Jeg tror her er sej, siger han, mens han fighter fisken op fra 12 meter. Og ganske rigtigt. En fin lille sej bryder overfladen til en hurtig genudsætning. – Dem skal der helst ikke være for mange af, hvis man gerne vil fiske effektivt efter makrel, pointerer Jesper og sætter begge sine stænger, mens jeg fighter en fisk til overfladen. Det viser sig at være endnu en sej. Efter endnu et par sej beslutter vi os for at skifte plads.
EN NY SILDESTIME bliver hurtigt lokaliseret, hvorefter vi kaster anker og sætter vores stænger. De første makreller melder hurtigt deres tilstedeværelse på Jespers stænger. – Det lader til at være den mørke filet, der virker i dag, udbryder Jesper og pointerer, at der kan være stor forskel, om man bruger ryg eller bugstykket af sildefileten. – Nogle gange virker den slanke blanke del af sildefileten, mens det andre dage er det lidt tykkere og mørkere rygstykke, makrellerne vil have.
Fælles for alle dage er det dog at det skal være en tynd strimmel sild og ikke hele fileten, der skal bruges. – Det gælder især, når man fisker opankret som os, og gerne vil have agnen til at »svømme« selv, understreger han. Jeg tager min dybest fiskende stang ind og skifter den lyse filet ud med et lidt mindre og mørkt rygstykke, hvorefter jeg søsætter rigget i håbet om at følge lidt bedre med min skipper i makrelkapløbet.
Fast fisk på Sundet. Skipper Jesper fighter en af dagens første og største fisk til overfladen.
Det virker efter planen, og nu begynder jeg også at fange fisk. Jesper holder konstant øje med loddet for at sikre sig, at vi ligger korrekt, og da det gode fiskeri klinger af, skifter vi igen plads. Når fiskeriet løjer af – eller hvis sildestimen flytter sig, haler vi ankret op og rykker os.
TRE-FIRE PLADSSKIFT SENERE er det så småt begyndt at mørkne i horisonten, og vi beslutter os for at vende stævnen mod Rungsted Havn med en stak flotte makreller i køleboksen. Og selvom Øresundsmakreller hører til blandt de største i Danmark, er det tankevækkende, at vi ikke har fanget én eneste fisk under 700 gram på denne aftentur…
GREJ TIL MAKREL: Stang og hjul til makrelfiskeri er egentligt ikke så væsentligt – man kan bruge det meste. Jesper bruger lette havstænger med tilhørende multihjul, men en kyst- eller Put & Take-stang med fastspole- eller multihjul kan sagtens bruges. Det vigtigste er flåddet og krogtaklet, som man agner på. Jesper bruger et dobbelt krogsæt af mindre Owner str. 8 og 6 trekroge for enden af et 1,5 meters 0,40 mm fluorocarbon forfang. Det hele bliver fisket under et 40 grams Torpedoflåd, som er let at se.
TEKNIK TIL DE STORE MAKRELLER – Jesper fisker næsten altid fra opankret båd, når det gælder makreller. Når man fisker for anker, hjælper strømmen nemlig med at give agnen liv. Fiskedybden varierer en del fra dag til dag, men som regel er det 3-12 meter nede, at agnen bliver serveret. Det er ofte strømskellet, der bestemmer den præcise fiskedybde på to af stængerne, som placeres lige under og over skellet. Den sidste stang bliver sat i en helt tredje dybde, indtil der viser sig et mønster i fiskeriet. I den første halvdel af sæsonen er tobisen meget effektiv til makrellerne. Når
Jesper anvender tobis som agn, er den øverste trekrog i taklet erstattet med en enkeltkrog. I den sidste halvdel er det ofte slanke sildestrimler, han anvender til agn, da de er noget lettere at få fat på og næsten lige så effektive i efteråret.
Det er fisk som denne, der afholder Jesper fra at anvende rubby dubby, da det er hans erfaring at gennemsnitsvægten ofte falder ved brug af duftspor.
jul 30, 2015 | Artikler, Fluefiskeri, Hav, Hav – kutter og småbåd, MAKREL, Makrelfiskeri, Medefiskeri, Spinnefiskeri
I sensommeren starter højsæsonen for den flotte, velfightende og skønne makrel, som både gør sig fantastisk for enden af en fiskestang – samt på spisebordet. Her får du 12 gode tips til sensommerens makrelfest, hvor du roligt kan regne med, at der bliver fuld flex på klingen, hvis du spiller dine kort rigtigt.
Tekst og foto: Gordon P. Henriksen
(mere…)
dec 21, 2012 | Artikler, Fluefiskeri, Hav – kutter og småbåd, MAKREL, Makrelfiskeri
I takt med, at sommeren går på held, trækker flere og flere af de hårdtfightende minitun – makrellerne – ned i vores farvande. Mange tror, at de helst skal fanges på pirkegrej eller kastestænger med pirke på 60-100 gram, men hvis man griber det rigtigt an, er det meget sjovere at fange dem på fluestangen. Og det er lige nu, at fiskeriet er på sit højeste
Af David Thormar
(mere…)
dec 20, 2012 | Artikler, Fluefiskeri, Hav – kutter og småbåd, MAKREL, Makrelfiskeri, Medefiskeri
I den kommende tid topper makrelfiskeriet i Danmark. Her får du to effektive og underholdende metoder, uanset om du er til medefiskeri eller fluefiskeri, samt et tip der i den grad kan forøge dine fangster: Med en chumpose hængende ud over siden af båden, kommer makrellerne nemlig direkte til dig.
Af Gordon P. Henriksen
(mere…)
