Makreljagt med fluegrejet

I takt med, at sommeren går på held, trækker flere og flere af de hårdtfightende minitun – makrellerne – ned i vores farvande. Mange tror, at de helst skal fanges på pirkegrej eller kastestænger med pirke på 60-100 gram, men hvis man griber det rigtigt an, er det meget sjovere at fange dem på fluestangen. Og det er lige nu, at fiskeriet er på sit højeste

Af David Thormar

JEG SIDDER I EN LILLE JOLLE ved Sjællands Rev med min kammerat, Rune, og afsøger vandet med en spinnestang, en 40 grams pirk og et makrelforfang. Der er ikke skyggen af makrel, men flere hornfisk, fjæsing og en lille ørred er oppe og vende i båden. Måske er vi alligevel lidt for tidligt på den her i juli?

I det gode vejr ligger vi og driver frem og tilbage med strømmen hen over revet. På siderne af revet er der fem til ti meter dybt, mens der på toppen flere steder ikke er mere end en halv meter. Da vi på et tidspunkt driver ned i bagvandet, hvor dybden når seks meter og strømmen aftager en smule, får Rune hug. Den klassiske sitren forplanter sig gennem hele stangen, og der er ingen tvivl om, at det er makrel. Det ene øjeblik er linen helt slap for i det næste at blive spændt helt op i et hidsigt udløb. Kort efter er det tydeligt, at endnu en makrel har hugget, og da han får dem ind til båden, ser vi flere makrel følge nysgerrigt efter i højt tempo. De violette blågrønne farver skinner flot i solen, da han løfter dem ind over bådsiden. Vi har fundet en stime og må reagere hurtigt for at fange fiskene, mens de er der

Rune kaster igen og jeg finder fluestangen frem. Inden jeg får fluen i vandet har han hug igen og jeg stripper febrilsk line af hjulet for at kunne lægge det første kast. Jeg lader den lille kuglehoved flue synke for derefter at tage nogle hurtige tag hjem, lader den synke og gentager processen. Næste kast, synke – strippe ind – synke og hug! Makrellen svømmer så hurtigt mod mig, at jeg ikke kan følge med. Jeg prøver med lange hurtige armtag at holde fart i indtagningen, og lige da jeg får kontakt, pisker makrellen den modsatte vej og tager hele min løsline på ingen tid. En del af løslinen, der har ligget i bunden af båden, har imidlertid fået fat i min pean og får revet den over bord. Farvel tang, men makrellen er der stadig. Efter en kort og hidsig fight kan jeg løfte en fin 800 grams makrel ind. Rune fanger otte makrel, inden stimen igen er væk. Jeg har kun fået en enkelt og et hug, men er godt tilfreds, da det er hylende morsomt på fluekæppen.

Senere hen på aftenen finder vi en stime mere kun 100 meter fra kysten inde over revet. Der er for lavt til, at fluen skal synke,og jeg skifter derfor til en tobisimitation. Den vil de virkelig godt have, og på de første to kast fanger jeg to fine makreller. Vi fisker videre ind i mørket, men makrellerne vil ikke mere. Til gengæld forgriber en havørred på 45 centimeter sig på fluen.

DET ER NU EN DEL ÅR TILBAGE, at jeg første gang brugte fluestangen til makrellerne. Jeg havde flere gange leget med tanken om ma­krel på flue, men havde droppet det lidt, da vi på det tidspunkt altid fiskede makrellerne over dybt vand. Denne dag havde jeg dog taget fluestangen med, da vi på de sidste ture havde set flere stimer med multer. Multerne så vi ikke noget til, men de første makreller vi fandt, var på otte til ti meter vand. Jeg tog fluestangen i brug, og efter bare fem kast lykkedes det at fange min første makrel på fluestangen. Resten af turen blev brugt med fluestangen, og min far, der var med, fangede også fisk på fluen. Vi fandt forbløffende mange makrel over meget lavt vand, hvilket vi ikke havde gjort før. Jeg har denne dag af gode grunde kun en flydeline med, og over det dybere vand må man vente noget tid før kuglehovedfluen er kommet ned. Men da vi også fandt makrel over de lave områder passede set-uppet perfekt. På stort set alle ture siden, har jeg haft fluestangen med, og har nu fundet en metode til at have et rimeligt succesfuldt fiskeri hver gang. Lidt forskellige typer synkeliner gør, at man kan dække alle vanddybderne og dyrke dette fiskeri mere målrettet.

MAKRELLEN er en pelagisk fisk, der hovedsageligt opholder sig i de frie vandmasser og kan jage i alle vandlag. Samtidig jager den normalt i større eller mindre stimer, og når man har fundet én makrel, så er der som regel flere. Problemet er imidlertid at finde makrellerne. Man må ofte afsøge i mange forskellige og store områder – samt i alle vandlag. Her kan det være svært at være hurtig og effektiv nok med fluestangen. Jeg bruger derfor en spinnestang til at finde fiskene. Med denne afsøger man effektivt alle dybder og større områder. Når fiskene er fundet, skifter jeg til fluestangen – og så går det løs. Er det dage med mange makrel, er det ikke nødvendigt med spinnestangen, og fluestangen er i disse situationer mit eneste våben.

Med fluestangen gælder det om at fiske så varieret som muligt. Jeg lader som regel fluen synke en del lige efter fluen er lagt ud for at komme lidt ned i dybden fra start. Herefter tager jeg fluen hjem i små korte nøk, lange langsomme eller hurtige træk, stripper hurtigt ind og lader den synke ind imellem. Makrellen kan finde på at hugge når som helst, men ofte er det faktisk, når fluen synker, eller lige når man starter indtagningen efter en pause.

Det er virkelig sjovt at fange makrel på fluestangen, og efter jeg begyndte på dette fiskeri, har det nærmest været antiklimaks at fange en på spin. Med fluestangen får man langt mere ud af hver enkelt makrel, og hugget er helt sublimt. Men når det er sagt, så er

flue­stangen ikke det bedste våben til makrelfiskeri, såfremt man ønsker at fange mange fisk og fylde baljen til venner og bekendte. Men som sagt: Til at finde fiskene er spinnestangen guld værd. Kombiner derfor begge metoder og oplev et virkelig spændende fiskeri, blandet med bifangster af hornfisk, ørreder, fjæsing og enkelte gange torsk.

Her er båden ved at drive hen over revet langt ude fra Sjællands Odde, mens der fluefiskes efter de makreller, der står på kanten af det lave vand.

Forfatteren gør klar til at lande en fed makrel, der skal hjem på grillen samme aften.

MAKRELJAGT FRA BÅDE: Jeg fisker selvfølgelig altid på en plads, som jeg ved holder makrel. Her bruger jeg hovedsageligt båden til at afsøge med på to måder. Hvis der er god strøm i det område, hvor jeg er, sejler jeg mod strømmen og lader mig drive med et stykke. Herefter sejler jeg tilbage og tager et nyt drev. Det vigtige er, at hvert drev er over nyt vand, og at man så vidt det er muligt driver over forskellige dybder. Det optimale er at afsøge et rev udefter i et zig zag mønster. Her ligger jeg så og kaster med en 25-60 grams pirk og et makrelforfang. Er man to i båden, kan den ene tage fluestangen. Når man finder et område eller en stime med fisk, bliver man på stedet og begge kan tage flue­stangen i brug

Er der ikke meget strøm og har man ikke nogle præferencer, for hvor fiskene skulle være, så benytter jeg båden til at dørge med. Med flere stænger og forskellige vægte blink afsøger jeg store områder og flere dybder. Pludselig er der hug på en eller flere stænger, hvorefter de hives ind, og fluen tages i brug. Nu er fiskene fundet, men forsvinder de igen, kan det ofte være en fordel at tage drivmetoden i brug, da fiskene nok er i nærheden.

Nogle dage opholder fiskene sig i et større område, og når man har fundet det, kan man ligge og drive – samt blive ved med at fange fisk. Andre dage er det som om, at man skal finde hver enkelt stime. Nogle gange kan man være heldig, at de bliver ved båden – eller at man formår at »følge den«, hvorefter man må på den igen eller finde en ny.

Flere steder ved man, at makrellerne kommer jævnligt forbi. Her kræver det ikke den store afsøgning, og ved at affiske det samme område igen og igen, eller være helt stationær vil man før eller siden støde ind i fiskene.

Det er ikke nødvendigt med GPS og ekkolod til denne form for ma­krel fluefiskeri, da det som regel foregår kystnært og over forholdsvist lavt vand. Og da makrellerne sjældent opholder sig på præcist de samme steder eller dybder giver det elektroniske udstyr ikke nogen stor fordel. Men som sikkerhed og pejling er det selvfølgelig altid rart at have om bord.

UDSTYR TIL MAKRELFISKERI MED FLUE: En klasse 6 fluestang er efter min mening perfekt til dette fiskeri, men efter smag kan man sagtens gå en klasse op eller ned. Hjulet er der ikke de store krav til, da jeg ofte fighter makrellen direkte på linen og altså ikke spoler ind på hjulet. Jeg bruger ofte et kassette hjul som fx Hardy Demon. Hertil har jeg flere linekassetter, så det er nemt at skifte kystlinerne til mine havliner. Jeg har hovedsagligt brugt en Rio VersiTip line. Til denne line medfølger en mappe med forskellige hoveder der gør det muligt at skifte de yderste meter af selve linen til forskellige synke hastigheder. Dette gør, at man hurtigt kan skifte fra en flydende/intermidiate spids til en synke 6/7 og komme ned til fiskene på dybere vand. Alternativt har jeg brugt min normale flydende eller intermidiate line, som jeg bruger på kysten og reguleret synkehastigheden med forskellige polyleaders, men disse får kun spidsen til at synke og ofte går det for langsomt. Et tungt skydehoved som Rio T8 og en tynd monofil skyde­line er rigtig godt til de store dybder, da man herved virkelig kommer hurtigt ned. Denne line synker med 18 cm/s, og man kan derfor fiske effektivt i dybden.

Båden skal have god plads til fluekast, og derfor er en åben jolle uden for meget udstyr man kan hænge i helt perfekt. En klassisk sommerhus jolle er ofte lige i øjet til dette. Flydering eller ponton båd er også gode de steder, hvor farvandet tillader det. Er man i båd, kan en balje eller linekurv være næsten uundværlig, da løslinen ellers kan få fat i alt muligt. Specielt hvis man fisker med en tynd monofil skydeline, må man have baljen på maven.

3 SIKRE FLUER TIL MAKRELFISKERI: Makrellen hugger på næsten alt, og en blank krog er i princippet nok til at fange en flok makrellers interesse. Jeg har dog af forskellige årsager brugt følgende typer fluer. To fluer på forfanget øger dine hugchancer, og de gange jeg har prøvet det, har der flere gange været hug af to makrel af gangen. Det kan dog til tider give for meget unødigt kludder, og de fleste gange bliver fighten ikke spor bedre med to fisk på linen

Polar Magnus: denne flue har kugle øjne hvilket kan give en øget synke hastighed. Fluen er synlig og bliver tit taget, mens man lader den synke.

DNA Tobis: Tobis er for mange af de danske rovfisk det byttedyr, der står højst på menuen – og det gælder også for makrellen. Fisker man ma­krellen tæt på rev og over lavere vand gylper de ofte tobiser op, og specielt de større makrel kan ikke lade en tobisimitation være.

T.E Rejen: En lille lys rejeflue med en anelse glimmereffekt kan ofte gøre udslaget og bliver ofte taget, mens man nøkker fluen ind. Denne flue kan bruges som flue nummer to for at øge hugmulighederne. Prøv den evt. som ophængerflue til en tobisimitation

I nogle tilfælde oplever man, at makrellerne ikke rigtig vil noget på fluen, men livligt tager ens spinneagn. Sker dette, har jeg med succes skiftet til en stor flue i skrigende farver som fiskes fra dybet i meget høj fart, så den nærmest fisker lodret op gennem vandet.

 

 

MAKREL FRA KYSTEN: De seneste år er der mange steder kommet makrel tættere og tættere på kysten. Molefiskeri efter makrel har været praktiseret i mange år, men decideret kystmakrel har hørt til sjældenhederne. Jeg har selv fået flere makrel på spin under hav­ørredfiskeri og set flere der meget forbavset fik makrel ind på flue­stangen. I år har jeg hørt om en del kystmakrel fra flere steder, bl.a. Sjællands Odde, Korshage ved Rørvig, bunden af Holbæk Fjord, ved Nekselø, Røsnæs og et klassisk sted som Kronborgpynten