sep 8, 2021 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri efter laks, Guide til fiskepladser, LAKS, Lakseåer, Spinnefiskeri efter laks
De sidste dage før laksesæsonen lukker og slukker kan byde på et fantastisk fiskeri. Her kan du læse hvor heldig Terkel og hans to kammerater var for et par år siden, da de var ude og sige farvel til Skjern Å. Lakse-åen over dem alle i det vestjyske.
TEKST OG FOTO: TERKEL BROE CHRISTENSEN
HISTORIEN om det danske vandløb Skjern Å er som et eventyr. Først måtte det grueligt meget igennem med udretning og kanalisering. Det resulterede blandt andet i, at den unikke laksestamme stort set blev udraderet, før man i 1990’erne kom på bedre tanker. Åen blev lagt tilbage til et naturligt leje, og laksebestanden og lystfiskeriet er nu på vej mod tidligere tiders storhed. Om få år, når laksebestanden igen er fuld på fode, vil Skjern Å være blandt de bedste europæiske laksevande.
Vi er tre gutter der skal mødes ved Laksens Hus i denne sidste weekend af laksesæsonen. Da jeg kører fra Borris og det sidste stykke vej ud til Laksens Hus går det op for mig, at efteråret for alvor er over os. Ugers massiv regn har fået åen til at løbe over sine bredder, og engene er mange steder oversvømmet. Selv om mine to kammerater venter, kan jeg ikke lade være med at standse bilen nogle kilometer før, for at nyde udsigten over den mægtige ådal.
”Rap, rap, rap” lyder det fra de store flokke af grågæs, som trækker højt oppe. Den kølige vestenvind og de enorme arealer omkring åen, med visne græsarealer plettet med træer og buske i efterårsdragt, er det tydelige bevis på det uundgåelige: Vinteren er på vej.
Status ved Laksens Hus
Vi behøver egentlig ikke køre helt til Laksens Hus for at købe fiskekort. Det kan nemt klares på nettet hjemmefra, men det er blevet en tradition, at vi mødes der inden en fisketur. Laksens Hus er et nyt informationscenter for sådan nogle som os. Os der elsker at fiske laks i Skjern Å. Det primære formål med besøget er, at få en status for fiskeriet her og nu. Kenny, den daglige leder, fortæller begejstret, at åen er proppet med fisk. Endnu en sæson er gået, hvor fiskeriet kun er blevet bedre, for siden genslyngningen af den regulerede og kanaliserede å, er det kun gået frem.
Han fortæller, at 2017 er nyt rekordår. Ikke mindre end 141 storlaks på en meter eller derover, er der i skrivende stund indrapporteret – det højeste antal i løbet af de sidste 70 år. – Her i Skjern kan vi nu konkurrere med de helt store drenge i klassen, starter han, og fortsætter: – Tag Finnmarkens verdensberømte Lakselv i Nordnorge. Der har de i 2017 fanget 1.206 laks med en gennemsnitsvægt på 7,5 kilo. I Skjern Å er er der fanget 1.684 laks med en gennemsnitslængde på 84 centimeter og en vægt på cirka 6 kilo. Omregnet giver det en samlet fangst på 10 tons, forklarer han begejstret, inden han uddyber:
– Til sammenligning blev der i 2017 fanget 7 tons i Stjørdalselven, 6 tons i Surna og 9 ton i Lakselv. Årets største laks er en krabat på 122 centimeter fra maj. Den blev genudsat, men dens vægt er anslået til at ligge på den rigtige side af 20 kilo. Den største hjemtagne fisk var 114 centimeter lang og blev vejet til imponerende 19 kilo, slutter han den statistiske gennemgang.
Kenny Frost med 75 centimeter laks. Bemærk netposen der er lavet af gummi, og som er skånsom overfor laksens slimlag – en forudsætning for effektiv C & R.
Fint med fisk i åen
Kenny fortæller også hvor der de seneste dage er fanget fisk. I tilløbet Omme Å er der en lokal fisker som fik to laks i går, og ved landevejssvinget og Albæk er der også taget fisk de seneste dage. Vi vil gerne gå for os selv, og køber derfor fiskekort til Herning-Ikast Lystfiskerforenings vand i Vorgod Å. Det er et godt tilløb, med en fin opgang og få fiskere.
En halv time senere parkerer vi foran en gård på Gåsdalsvej, omtrent 4 kilometer opstrøms fra Vorgods udløb i Skjern Å. Der holder kun en enkelt bil på P-pladsen, og da vi har 8-10 kilometer vand til rådighed er der rigeligt plads til fire fiskere. Vi har ikke mere end lige fået vaders på, da bilens ejer kommer op til os. Han har fisket tre timer med spinnestangen, smidt en fisk og fået en stor gylden hanlaks på 90 centimeter – ikke dårligt. Vi får at vide, hvor han ikke har fisket og hvor han smed sin fisk, så vi er optimistiske.
Så skal der fiskes laks
Vi fordeler os på stykket med et par hundrede meters afstand. Jeg går øverst, Jesper i midten og Kenny nederst nærmest bilerne. 10 måske 20 kast når jeg at lægge ud, inden Kennys røst runger gennem ådalen: ”LAAAKS, LAKS”.
Jeg ruller linen ind og spurter nedstrøms. Inden jeg når helt frem til mine to kammerater, kan jeg se, at Kennys fluestang er spændt i bund af laksen der går dybt i det mørke vand, 10-15 meter foran os. – Hold kæft, den er helt vild, udbryder Kenneth, inden han som en anden Sven Gehrs begynder at kommentere fighten: – Den er omkring 75 centimeter og har allerede været en meter fri af vandet tre gange. Første gang jeg fiskede ned over den, føltes det som om, at fluen et sekund hang fast i grøden. Men det kunne ikke passe for der er for dybt til at være grøde, lyder det inden kommentar-sporet fortsætter:
– Jeg tænkte, at det må da være en fisk, men på den anden side var jeg heller ikke sikker, og da jeg havde glemt mit net oppe ved bilen, gik jeg tilbage for at hente det – så ville fisken også få en lille pause. Jeg skiftede flue til en tung Red Devil Francis Snaelda og så sagde det ellers bang! Den sad der i første kast, og hold da kæft den tog fluen hårdt. I den hårde strøm gik den mindst 20 meter nedstrøms og så gik den i luften. Det er vildt, jubler han, inden den snart er klar til landing.
En tung Red Devil Francis Snaelda var medicinen denne dag.
Laks: Klar med fangstnettet
Jesper står klar med fangstnettet og minutter senere ligger den sikkert i netmaskerne. Det er ganske rigtigt en smuk efterårslaks på 75 centimeter, og den skal genudsættes. Skjern Å-kvoten for de store fisk over 70 centimeter, er nemlig for længst opbrugt.
Ved Skjern Å er der i de senere år opstået et nærmest hysterisk forhold til Catch & Release. Fisken skal bare tilbage så hurtigt og skånsomt som muligt. Mange bruger de knudeløse gumminet, der er særlige skånsomme overfor laksens beskyttende slimlag, mens andre afkroger fisken i vandet, og nøjes med et billede af en hånd der holder omkring halen, mens resten af fisken er skjult i vandet. Gud nåde og trøste den, som kommer til at lægge et billede op af en fisk indsmurt i sand og mudder på de sociale medier. Det er den sikre vej til at få opmærksomhed, og det er ikke af den positive slags.
Efter vi har taget laksen fri af vandet for et par hurtige fotos, skal vi kun holde den nogle få minutter i den friske strøm, inden den er klar til at svømme tilbage i dybet.
Et fantastisk laksefiskeri
Sikke en start på dagens fiskeri. Vi har knapt nok tid til at ønske tillykke med fisken, for der er garanteret flere fisk, nu, hvor strækket har leveret to styks på en time, så vi skynder os tilbage. Jeg skifter min flue ud med en der ligner Kennys. Noget tungt og orange/rødligt. Som tidligere nævnt er vandstanden i åen høj: 30-40 centimeter højere end normalen. Laksen står dybt, og skal have fluen lige i hovedet, for at tage den i efterårets farvede vand. Det betyder synkende liner og tunge fluer, så vi fisker med korte skydehoveder synke 5 og en polyleader synke 6. Skydehovedets længde er ikke mere end 6,5 meter, og er dermed perfekt tilpasset mindre åer som Vorgod og de andre Skjern Å-tilløb.
Jesper Homann med dagens anden laks på 86 centimeter, og en anslået vægt på 6-6,5 kilo.
Efter en time er jeg ved at være faldet ind i rytmen: Et kast, et skridt eller to nedstrøms, et kast, og så videre. Jeg tænker, at resten af dagen skal fortsætte i det mønster, da det igen runger over ådalen: ”LAAAKS”. Denne gang er det Jesper som råber efterfulgt af et ”Den er stor …”.
Jeg spoler hurtigt ind, og vel fremme er det tydeligt, at det er en større fisk. På afstand kan jeg se Jesper i roligt tempo blive slæbt efter laksen nedstrøms, med stangen spændt som en flitsbue højt over sig. Kenny kommer også løbende. Han er klar med Catch & Release-nettet og efter et kvarter, og en del udløb, er fisken træt og vælter om på siden. Landingen er perfekt. Kenny hopper i vandet og rækker nettet ud mod fisken, der ligger et par meter opstrøms mens han kommanderer: – Hold stadig stangen højt og spændt. Og så går du bare roligt nedstrøms til fisken ligger i netmaskerne.
På vej hjem efter en super laksetur
Nogle timer senere er mørket ved at falde på. Vi er egentlig på vej hjem til Zpey-Lodgen, der har lovet at fyre op i grillen. Sæsonen er slut, så vi er lidt vemodige, mens vi trætte trasker mod bilerne. Da vi passerer et dybt hul, hvor han i sidste uge fangede en stor laks på 107 centimeter, skal den lige have det allersidste kast. Hullet plejer at holde fisk, så jeg giver mig på trods af, at jeg helst vil hen til de ventende bøffer i lodgen.
I første kast lander fluen tæt på modsatte bred og får tid til at synke nogle sekunder, inden han strammer linen op, og fluen svinger ud mod midten af åen. Da fluen er midt i det hurtige vand, siger det BOOM! Fluestangen bukker sammen, og en fisk går sekunder efter i overfladen og sender kaskader af vand mod os. Det er tydeligvis en mere rund fisk end dagens to andre fisk.
Overrasket råber Kenny: – Havørred, havørred! Jeg ved ikke om det er af hensyn til mig og min rumlende mave, eller fisken, der hurtigt skal genudsættes, at han fighter den hårdt. Men fem minutter senere er sæsonens sidste Skjern Å-fisk landet og genudsat. Tre drømmefisk på en dag. Så bliver det ikke bedre. Specielt når dagen først slutter mange timer senere i venners gode lag i Zpey-Lodgen med fiskehistorier, rødvin og store bøffer…
Laksens Hus er stedet at starte, hvis du vil vide hvor det sker i Skjern Å. Det er her man hurtigt og kyndigt kan blive opdateret på fiskeriet i åen.
Fiskeri i Skjern Å
Det er let og billigt at fiske laks i Skjern Å og dens mange tilløb. En række lystfiskeforeninger har fiskevand i området, fx Borris Lystfiskerforening, som har adgang til ikke mindre end 23 kilometer fiskevand. Det også muligt at købe dagskort til åen. Det kan købes via www.fiskekort.dk eller i Laksens Hus. Læs meget mere om fiskeriet på Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside: www.skjernaasam.dk
Skjern Å er Danmarks vandrigeste vandløb, og med sin længde på over 90 kilometer det 4. længste. Kilden ligger på den jyske højderyg omtrent 25 kilometer nordvest for Vejle. Herfra løber den mod vest og har sit udløb i Ringkøbing Fjord ved Vesterhavet. I 1960’erne blev den rettet ud og kanaliseret for at sikre afvanding på de omkringliggende arealer, som herefter kunne dyrkes. Det var en katastrofe for naturen og miljøet. Det gik især ud over Skjern å-laksen, som stort set blev udryddet. Man troede faktisk at den var helt forsvundet, men til alt held fandt biologer de sidste rester af den oprindelige bestand i tilløbet Karstof Å. I 1990’erne kom man på bedre tanker, og Skjern Å fik sit snoede forløb tilbage. Denne indsats, samt en intensiv opdræts- og udsætningsindsats, er grundlaget for, at laksebestanden i Danmarks største vandsystem igen og igen bliver bedre år efter år. Om få år vil åen være blandt en af Europas bedste laksevande, hvis udviklingen fortsætter.
Besøg Laksens Hus
Laksens hus ligger tre-fire lange fluekast fra Skjern Å. I huset kan alle, uanset om du er lokal eller tilrejsende turist, få råd og vejledning i at fange drømmefisken. Der arbejder folk, som selv er inkarnerede laksefiskere og som færdes ude ved åen dagligt. De har fingeren på pulsen, og de deler gerne ud af deres viden om fiskepladser, grej og hvor det sker lige nu. De rådgiver selvfølgelig også om praktiske ting som fiskekort, guider, overnatningsmuligheder med videre.
Adressen er Ånumvej 161B, 6900 Skjern, og du kan læse mere på deres facebook-side.
Her kan du se alle fiskepladserne på Skjern Å fra vest mod øst:
Det vestligste stræk af Skjern Å helt ud mod fjorden.
Fra Landevejsbroen og op til “Under lejren”.
Skjern Å fra “Under lejren” til Tarp Bro.
Opstrøms Tarp Bro indtil “Forvirringen”.
Artiklen blev oprindeligt udgivet i Fisk & Fri 7/2018
jun 8, 2021 | Åfiskeri, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer
Kan 86 centimeter fisk blive smukkere? Bal laksen ser du Kenny Frost.
Det kan være et slid at få laks på land, det ved enhver laksefisker. Men heldigvis er der også dage, hvor alting lykkes. Læs og bliv inspireret til din egen tur af Terkel Broe Christensens beretning fra fantastiske Skjern Å, hvor det går så let, så det mest af alt ligner en badeferie. Den dag i hvert fald…
TEKST OG FOTO: TERKEL BROE CHRISTENSEN
MEDIO JUNI. De sidste uger er der næsten dagligt tikket sms’er ind fra venner og bekendte, som er på laksefiskeri rundt omkring i verden. Facebook har også bugnet med opdateringer direkte fra vandene. Nogle brokker sig over ringe vandføring og manglende opgang, andre jubler over fantastiske fangster af store og blanke sommerfisk. Peter min gode ven, der fisker i Gaula, skriver eksempelvis frustreret, at vandstanden er historisk lav. De er otte mand, der ikke fanger det fjerneste bortset fra en enkelt i gruppen. Han har til gengæld fået to sølvblanke laks på omkring otte kilo og en enkelt smålaks. Det er det fantastiske ved laksefiskeri – det er altid en cocktail af fascination og frustration. Selvfølgelig for de der er af sted, men også for os andre som er hjemme.
Vores fælles ven Kenny Frost og jeg må passe job og familie på trods af, at vi er midt i laksesæsonen. Vi skulle egentligt have fisket sammen en uge i Skjern Å i forbindelse med premieren i april. Selv om Kennys job smager en del mere af laks end de flestes – han er ansvarlig for lystfiskerinformations- og videncentret Laksens Hus ved Skjern Å – er det alligevel begrænset, hvor mange timer han får fisket om morgenen og efter fyraften. Nok mere end de fleste, men væsentligt mindre, end han ønsker sig.
General practitioner – en effektiv lakseflue også i Skjern Å.
Blanklaks fra april til oktober i Skjern Å
Endelig i begyndelsen af juni begynder laksen for alvor at dukke op i åen. Efter den lange rejse fra Nordatlanten. Fangstjournalen på nettet taler sit tydelige sprog. Den 10. juni bliver der pludselig landet ti fisk, den 12., også ti stk., den 15., ni og så videre. Et andet håndgribeligt bevis på, at opgangen er i gang, er det imponerende syn af store laksestimer, der samler sig foran slusen ude i havet ved Hvidesande. I takt med at laksebestanden i Skjern Å de seneste år er vokset, er populariteten af den nye turistattraktion ved slusen også vokset. Nogle gange står der kun en håndfuld fisk, der venter på at trække de sidste 18 kilometer gennem fjorden til de når åen. Andre gange kan der stå flere hundrede store og sølvblanke laks. Et syn, som ofte ses gennem den seks måneder lange fiskesæson. Der er således altid en chance for at fange blanke opgangsfisk i Skjern Å. Selv hen i oktober landes nystegne sølvblanke laks med lus.
Næppe nogen har mere føling med fiskeriet i Skjern Å end Kenny. Han dypper sine fluer i åen stort set hver dag, men vigtigst er den information, han får af de mange lystfiskere, der besøger Laksens Hus. Som en god ven gennem mange år yder han mig den ekstraordinære service at give besked, når der begynder at ske noget i åen. En søndag aften i juni tikker der endelig en sms ind: ”To laks mistet. 6-7 kg efter hhv. 20 sek. Og 10 min. Det er nu, det sker. Skal vi fiske tirsdag-onsdag?”
Den første laks landes.
Laksefri fra familien og jobbet
Både familie og job bevilger et par fridage. Tirsdag ved ni tiden ruller jeg ind på den lille p-plads ved Gjaldbæk. Kenny er der allerede. Han har fisket siden solopgang uden at se noget og forslår derfor, at vi prøver en ny plads. Vinden er ret hård. Skal vi fiske på åens yderste åbne strækninger, bliver det er et knokkelarbejde. Vi har fiskekort til Borris Fiskeriforenings 23 kilometer vand, så der er heldigvis mange muligheder.
Vi pendler op og ned af åen for at tjekke de enkelte pladser. De fleste steder holder der allerede en eller to biler. Der gider vi ikke fiske. Vi vil være de første. Er der laks, skal det være vores fluer, de ser først. Efter en halv times forgæves kørsel efter en fiskeplads i læ, og hvor vi samtidig kan være alene, giver vi op. Vi må ud i vinden på de nedre stræk.
Ved Sønderby Spang, kan vi være for os selv. På stien over engen, lige inden vi når ned til åen, spørger Kenny venligt: Vil du gå forrest?” Jeg ved godt, at det er det, han selv helst vil. Jeg er mindst lige så venlig og siger: ”Det kan du gøre”. Selv om jeg dybest set helst vil gå forrest. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, da vi var knægte og nærmest løb om kap ned til åen, for at være den første til at kaste Mepps-spinneren ud i et stensikkert bækørredhul i en nærliggende bæk.
Der er laks på strækket vi fisker
Jeg starter ved spangen, mens Kenny går omkring et par hundrede meter nedstrøms og begynder der. Vi klør på, selv om vi har dårlig føling med grejet i vinden. Kastene er ikke specielt smukke, og vindens træk i linen oven vande ødelægger ligeledes enhver fornemmelse af fluens bevægelser. Efter ti minutter hænger min flue fast i grøden midt ude i åen. Med et roligt træk i fluestangen er den dog let trukket fri. Øjeblikket senere går en blank laks fri af vandet ved modsatte bred. Springet er akavet skråt opstrøms og lavt. De fem-seks kilo blankfisk giver alligevel et anseligt plask. Jeg råber op til Kenny, at der er fisk og kaster videre. Trods vinden ligger mine kast pludselig helt perfekt ved modsatte bred. Tre kast skal der til, inden tiøren falder. Fluen er væk. Laksen har sprunget mit forfang! Rystet løber jeg op og forklarer sammenhængen. Der er ikke tid til detaljer. Der er laks på strækket. Nu skal der fiskes.
Kenny Frost med dagens første laks. Længden er 86 centimeter, og vægten viser 6,8 kilo. En rigtig sommerlaks. De trækker typisk op i de jyske åer fra slutningen af maj og frem til september. Udover mellemlaksen er der to andre typer laks. Storlaksen på over 7 kilo har 3 til 4 år i havet, inden den kommer tilbage i april og maj. Grilsen eller smålaksen kommer i august/september og har kun tilbragt et enkelt år i havet. Når den svømmer op i åen vejer den halvanden til tre kilo.
Ved bredden ligger, der en gammel jolle. Her sætter jeg mig for at skifte forfang og flue. Mens jeg sidder bøjet over flueæsken, forplanter Kennys råb sig gennem ådalen: ”Fisk. Fisk”. På afstand ses en stor og blank laks gå fri af vandet. I løb forsøger han at følge efter nedstrøms. Jeg smider, hvad jeg har i hænderne, og løber alt hvad jeg kan for at hjælpe til med nettet. Selv om det er en stærk laks, som kommer direkte fra havet, for det viser sig lidt senere, at den har lakselus, tager det højest ti minutter at få den på land.
En laksehilsen til Gaula
Det er Kennys første fisk i år. Så den bliver aflivet, fotograferet samt målt og vejet. Derefter laver vi en lille videosekvens til Peter og de andre drenge ved Gaula, hvor fisken bliver vist frem, og vi spørger hvordan det går i geddevandet mod nord. En opdatering på Facebook med et billede, som lyder: ”Så er der laks til sølvbryllup” giver også et utal af likes og kommentarer.
Bagefter fisker vi videre på strækket nogle timer. Jeg vil bare så gerne fange en laks og fisker koncentreret. Ofte trækker laksen op i små stimer. Så når der er en laks, er der også flere. En af dem vil jeg gerne have på land. Men jeg kan også godt mærke, at Kenny ikke er helt så tændt, som han plejer. Snart er jeg overtalt til at vi kører.
Fangstjournalen på nettet taler sit tydelige sprog. Den 10. juni bliver der pludselig landet ti fisk, den 12., også ti stk., den 15., ni og så videre. Et andet håndgribeligt bevis på, at opgangen er i gang, er det imponerende syn af store laksestimer, der samler sig foran slusen ude i havet ved Hvidesande. I takt med at laksebestanden i Skjern Å de seneste år er vokset, er populariteten af den nye turistattraktion ved slusen også vokset. Nogle gange står der kun en håndfuld fisk, der venter på at trække de sidste 18 kilometer gennem fjorden til de når åen. Andre gange kan der stå flere hundrede store og sølvblanke laks. Et syn, som ofte ses gennem den seks måneder lange fiskesæson. Der er således altid en chance for at fange blanke opgangsfisk i Skjern Å. Selv hen i oktober landes nystegne sølvblanke laks med lus.
Kennys laks nummer to hugger ved Sønderby Spang.
Næppe nogen har mere føling med fiskeriet i Skjern Å end Kenny. Han dypper sine fluer i åen stort set hver dag, men vigtigst er den information, han får af de mange lystfiskere, der besøger Laksens Hus. Som en god ven gennem mange år yder han mig den ekstraordinære service at give besked, når der begynder at ske noget i til Borris, for at hente hindbærsnitter og kaffe i Brugsen. Laksen skal fejres og ikke mindst vises frem!
Efter at kagerne og kaffen er fortæret, og laksen er beundret af alle dem, vi møder, bruger vi de næste 3-4 timer på at fiske på forskellige nye pladser. Blandt andet oppe i åen, hvor der er mere læ for vestenvinden. Vi fisker blandt andet ved Skobæk, Ahlergaard og Borris Krog. Her løber åen smal og dyb med varierede strømforhold. De mange udhængende træer gør det svært at fiske effektivt. Kenny fortæller: ”Fluen skal helt over under træerne for at dække de bedste pladser”. Den vil så med strømmens hjælp svinge ind under grenene. Om dagen holder havørrederne til derinde i mørket, men laksen kan også finde på at holde til der – typisk på kanten mellem det overdækkede og det åbne vand.
Det er utroligt spændende fiskeri, men det koster også en enkelt flue. Et forsigtigt træk i fluen under en gammel gran tolkes til at være en lille havørred. Om det passer, er ikke til at vide. Det kan være så meget andet, for eksempel en laks.
Først pizza – og så igen laks
Aftensmaden, et par gigantiske jyske pizzaer bliver serveret på det lokale pizzeria i Sdr. Felding, hvor vi aftaler at slutte dagen ved Sønderby Spang. På vej ned over engen spørger Kenny igen, om jeg vil gå forrest. Denne gang er jeg ikke så generøs og svarer: ”Ja det vil jeg. Jeg begynder, hvor du startede før.” Kenny lægger ud ved spangen, og jeg går nedstrøms til jollen, hvor jeg tidligere sad og skiftede forfang og flue. Her smider jeg min rygsæk og begynder fiskeriet. Jeg skal dog lige fem – ti meter længere nedstrøms. For udfor jollen er der banket to lange pæle af jern i åen henholdsvis et par og ti meter fra land. Det ligner pæle, som skal holde en åleruse.
Mon ikke det er en uvant situation for det fleste at træde vande og fighte laks samtidig. Her gør Kenny det til ug.
Det går ikke mere end 5 minutter inden Kenny igen råber: ”Laks”. Jeg når lige at tænke: ”Ej nu ikke igen. Det er urimeligt, det er jo min laks!” Jeg løber alt, hvad jeg kan. Den stort set ufordøjede Hawaii Pizza og en Cola fylder godt maven, så der bliver ikke slået nogen 100 meter rekorder. Med fluestangen spændt som en ostehøvl foran sig bliver Kenny trukket ned af åen. Det er igen en stærk fisk, som kun vil en vej, og det er i fuld fart nedstrøms mod fjorden. Det kniber, han kan følge med, så samtidig med at han småløber nedstrøms, forsvinder baglinen stille og roligt fra Zpey-hjulet. I løbet af et øjeblik er fisken nede ved mig og med mindst 100 meter line efter sig.
Kenny er flydende – med laks i den anden ende
Uheldigvis trækker laksen mellem de to jernpæle. Kenny havde set faren, men han kan ikke nå at presse den udenom. Det er umuligt at få fluelinen over pælene fra land, fordi at pælene er forbundet med en bardun til bredden, og laksen og Kennys flueline er under denne snor. Langsomt men ubønhørligt nærmere han sig pælene. Pludselig er der fare for, at stangen bliver banket imod det rustne metal, så tæt er han på. Sker det, er der risiko for en smadret stang og endnu være en tabt fisk. På grund af sommervarmen fisker vi kun i gummistøvler, så lidt morsomt får jeg sagt: ”Tror du får våde sokker.” Kenny svarer irriteret:
”Skru ned for charmen.” Der er ikke andet at gøre end at vade uden om. Jeg får mobilen og pungen. En meter fra land står han i det kølige strømmende vand til navlen. Brillerne bliver også kastet ind. Forsigtigt vader han længere ud og kan snart trække sig ud til den første jernpæl. Imens fortsætter laksen sit udløb. Mindst 150 meter line er nu ude, og Kenny er flydende. Han kan i hvert fald ikke nå bunden på ydersiden af pælen. Heldigvis er linen viklet fri, og et problem er i det mindste løst. Stangen er højt løftet, og laksens udløb ses som bløde dunk i stangtoppen. Da han slipper jernpælen, trækker laks og strøm ham videre mod fjorden. Opdrift i vadejakken og fornuftige bentag holder ham akkurat oppe. Hoved og hænder er oven vande – i hvert fald det meste af tiden. Ind i mellem tager han en mundfuld vand ind, men den bliver prustet ud igen, som en hvalros, der kommer op efter at har været på havbunden efter muslinger. Trods Kennys fortid som elitesvømmer, skal han kæmpe længe mod strømmen, inden han igen har fodfæste.
Efter 50 meters badetur er han endelig tæt på bredden, og kan endelig stå nogenlunde på fast bund. Godt nok i vand til halsen. Jeg rækker en hånd, og får ham på land. Som en druknet vandrotte med vandet drivende af sig og med et par skvulpende gummistøvler, fortsætter han efter laksen. Den viser endelig træthedstegn. Udløbene udebliver og Kenny genvinder roligt sin bagline. Jeg småløber ved siden af på bredden, mens jeg kommer med ”friske” bemærkninger og fotograferer løs.
På de øvre stræk af Skjern Å er der mange træer og læ. Her kan være godt fiskeri, men det er også krævende fordi fluen skal ligge præcist.
Et tilbud om lakseguidning
Omtrent en halv kilometer nedstrøms fra spangen, hvor laksen tog den lille Beiss-flue er der en fin landingsplads. Uden ret meget dramatik kommer den i nettet. Og efter få sekunders fotoseance får den friheden igen efter en fight, som ingen af os nogensinde vil glemme. Kenny ryster af kulde. Så vi beslutter, at call it a day. Grejet bliver hurtigt pakket sammen, og snart er vi på vej mod bilen og et varmt bad ved Laksens Hus. Vi når dog ikke mere end et minut indover engen, som allerede er badet i aftenlyset, da Kenny udbryder: ”Stop vi skal lige have sendt en sms til Peter og drengene ved Gaula. Hvad siger du til: ”Sekskilos genudsat. Hvad med at næste års lakseferie skal forgå ved Skjern Å? Jeg guider gerne …”
Skjern Å´s genrejsning som lakseå
Det vestjyske vandløb Skjern Å, der fra kilden ved Tinnet Krat og til udløbet i delta-området ved Ringkøbing Fjord har et forløb på omkring 94 kilometer. Skjern Å har de seneste år oplevet et sandt eventyr. Fra et laksefiskeri, der nærmest var ikke-eksisterende i 1980’erne og 90’erne er det kun blevet bedre og bedre for hvert år der er gået.
Åen har været og er igen i særdeleshed kendt for sine store laks. Gennem årene er der landet mange over 20 kilo. Den legendariske Danmarksrekord er fanget i Skjern Å af den københavnske tobakshandler D. C Dinesen i påsken 1954. Den vejede ikke mindre end 26,5 kilo og 136 centimeter.
I 1928 fandt man en endnu længere laks i Skjern Å. Den var desværre død, men med en længde på 150 centimeter og en vægt på 22 kilo er den blandt verdens største registrerede laks. Den var godt farvet og havde stået i åen længe. Som blank opgangsfisk har den formentlig vejet op mod det dobbelte. I 1960’erne oplevede åen en katastrofe for naturen og miljøet, da den blev udrettet i fremskridtets hellige navn. Projektet var på den tid Nordeuropas største landvindingsprojekt, som skulle forvandle enge og sumpe langs åen til god landbrugsjord. Med statslige midler i ryggen og Hedeselskabet som entreprenør blev åens nederste 20 kilometer reguleret. Konsekvensen var at gydebanker og laksens levesteder i åen forsvandt, og det samme gjorde laksen, der stort set blev udryddet.
Heldigvis overlevede en lille rest i Karstof Å – et af Skjern Åens mange tilløb. Med hjælp fra frivillige lystfiskere, et seriøst opdrætsarbejde og ikke mindst Danmarks historiens største naturgenopretningsprojekt i 2002, hvor åen blev genslynget og fik sit naturlige og snoede forløb tilbage. Pris 283 millioner kroner. Den oprindelige Skjern Å-laks blev reddet i absolut sidste øjeblik.
Laksens Hus er et informations- og videnscenter. Her er åben hver dag i laksesæsonen. Udover fiskekort kan du kvit og frit få sidste nyt om fiskeriet i åen af lokale eksperter.
Grejet til laksefluefiskeri i Skjern Å
Stænger: Det anbefales at benytte to-håndsfluestænger fra 11 til 14 fod (klasse 7-10). I tilløbene og på de øvre stræk passer de lettere stænger bedst. Men de skal under alle omstændigheder være så robuste, at de kan håndtere store stærke laks på en fornuftig måde, da en stor del af åens laks skal genudsættes. Især på den nederste del af åen, hvor landskabet er åbent og det kan blæse meget er kraftige stænger effektive.
Hjul og line: Et godt hjul med en blød bremse med plads til omkring 150 meter bagline og som passer til fluestangen er vigtig. Flueline: Vandstanden er ofte høj om foråret, og laksen står dybt. Derfor skal fluen, som de lokale siger: ”Ne ta a bun” og det kræver synkende liner og forfang. I Skjern Å har de lokale en forkærlighed for korte synkeliner med flydende bagende. De korte og tunge skydehoveder får hurtigt fluen ned til fiskene. Den flydende bagende sørger for, at strømmen får størst mulig kraft i linen og kan derved føre fluen over åen. Samtidig gør den flydende del, det meget let for fiskeren at løfte linen til et nyt kast.
Forfang: Forfang med forskellige synkehastigheder. Hvor tungt forfang, der skal benyttes afhænger at vandføringen. Pointen er, at fluen skal fiskes så dybt som muligt om foråret.
Forfangsspids: Fluorocarbon eller monofil-line med en diameter på minimum 0,33 millimeter.
Grejet til spinnefiskeri i Skjern Å
Spinnestang: En fornuftig spinnestang til laksefiskeri i Skjern Å er mellem 9 og 11 fod og med en kastevægt på mellem 12 og 48 gram.
Hjul: Er man til fastspolehjul er en størrelse 4000 eller 5000 med plads til 200 meter 20 lb line passende. Kan man bedre lide at fiske med multihjul anbefales et hjul, som for eksempel et Ambassadeur 6500.
Agn: Igen handler det om at komme ned i vandet, og derfor er det også typisk tunge spinnere som bruges ved Skjern Å. 18 gram eller fra størrelse 3 og opefter er meget normalt. Den mest populære spinner er nok Kondom-spinneren, men Jensen Insect, Mepps eller Blue Fox-spinnere er også gangbare.
Net: Det er altid godt at have et solidt net ved hånden, når man fisker laks og i særdeleshed, når fisken skal genudsættes. Store fangstnet kan være med til at gøre fighten kort og samtidig kan den blive i nettet, mens den afkroges. For at undgå at ødelægge fiskens beskyttende slimlag, bør man benytte knudeløse og småmaskede net coated med gummi eller silikone.
Fiskekort til Skjern Å
Det er let og billigt at fiske laks i Skjern Å og dens mange tilløb. En række lystfiskerforeninger sælger fiskekort til området. Eksempelvis koster et års medlemskab i Borris Lystfiskerforening 1.200 kroner. Foreningen råder over ikke mindre end 23 kilometer fiskevand. Det også muligt at købe dagkort. Det kan købes via www.fiskekort.dk eller i Laksens Hus og koster fra 150-200 kroner afhængig af forening og tidspunkt. Den første måned efter premieren er prisen dog 400 kroner. Du kan læse meget mere om fiskeriet i Skjern Å på nettet. Der er et utal af hjemmesider. Men du kan starte på Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside (www.skjernaasam.dk). Her kan du hurtigt blive opdateret med fangster, mulighed for overnatning osv.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2019
jun 2, 2021 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer
Mørrumsåen er og har altid været utrolig populær i maj måned. Det er de superblanke og tit meget store laks, der tiltrækker lystfiskere fra hele Europa og især Danmark, Tyskland og nu Polen.
AF PETER SIEDENTOPP
DRØMMEN OM EN MØRRUMLAKS I MAJ står for mange fedtfinnefiskere som noget af det mest ultimative man kan opnå. Men – en laks fanget i maj er og bliver en flidspræmie – så er det sagt. Tidsforbruget viser, at der bruges omkring 1000 timer på effektiv fiskeri – pr. dag, især i de 16 pool`s nedstrøms Kungsfossen.
Regnestykket ser således ud… Mindst 150 sports- og lystfiskere fluefisker hver dag langs åen, vi hvis vi antager, at de – mindst – bruger 7 timer med fluestangen i hånden pr. dag, så giver det cirka 1000 timers effektivt fiskeri.
Fisketrykket er størst og mest hektisk i åens Pool 1 – Fluefiskernes helt egen pool – her ses konstant 4 -6 mand i poolen, mens 10 – 12 mand sidder på ”ventebænken” på en af de to øer – i øvrigt kaldet ”Whisky & Cognac Islands”.
Sidste år var Maj historisk. Måske ikke set over alle de år, som åen har haft lystfiskeri med udgangspunkt i Laksens hus, men i årene fra 2000 – 2020 var 2020 absolut en af de bedste. Total fangsten i maj 2020 var således 101 blanklaks, hvilket selv for Mørrumsåen en god sæson.
2021: Hvad har Mørrum givet af laks
Hmmmm – det er ikke totalfangsterne dette år og denne maj måned, som Mørrum vil blive husket for. Resultatet endte på 47 laks, hvilket er en halvering i forhold til sidste år.
”Forklaringer” er der mange af, og når 150 håbefulde lystfiskere samles, så er forklaringer om årsager mange og mere eller mindre fantasifulde. Jeg tør ikke gætte på årsager eller grunde, jeg kan bare konstatere at laksen kom – med få undtagelser – meget sent, og kun ganske få dage var ”bra fiskedager”. Den eneste rigtig gode fiskedag var den 27. maj , hvor der kom 10 blanklaks på land.
Mørrum er dog Mørrum – og kvaliteten af en fiskeoplevelse måles ikke kun i kg og cm, selv om jeg tilstår, at laks på krogen…. er den præmie, vi alle søger og higer efter.
Den største fluefangede laks i maj 2021, blev fanget den 27. maj af danskeren Henrik Ellebye Madsen. Det var en laks på 102 cm og en vægt på 13,25 kg. Fisken havde en imponerende omkreds på 60 cm. Den største spinnefangede laks i maj 2021, blev fanget den 24. maj af danskeren Jan Krohn Dehli. Laksen målte 118 cm og vejede 17,68 kg – og du kunne naturligvis læse om den velfortjente og flotte fisk på fiskogfri.dk.
Senere på sommeren kommer jeg med en længere og dybdeborende artikel om fiskeriet generelt i Mørrum og særligt en fuldstændig gennemgang af spinflue-metoden. Spinfluefiskeriet er ”opfundet” ved bredden af Mørrumsåen, og lige siden er det blevet forfinet. Metoden er utrolig effektiv, hvis det vel og mærke gøres korrekt og man følger nogle få, men gode ”regler”. Jeg har talt med flere af Mørrumåens absolut bedste spinflue fiskere, som alle har mange blanklaks på samvittigheden og disse personligheder har indvilget i at fortælle og forklare hvordan de benytter metoden til Fisk & Fris læsere. Glæd dig.
Jan Krohn Dehli med sin flotte 17,68 kilos laks fra Mørrum.
maj 3, 2021 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer
Ronni Lagoni Thomsen med en smuk laks taget på fluestangen.
Laksefeberen raser i Danmark – og i takt med, at åerne bliver bedre og bedre – bliver et særligt spændende fluefiskeri muligt. Tag med Fisk og Fri til de små danske lakseåer og bliv klædt på til fluefiskeri efter laks på den helt fede måde.
Af Ronny Lagoni Thomsen
ÅEN ER HØJ OG GRUMSET efter de mange regnbyger, der har fejet ind over landet, men naturen er vågnet, og nu er det forår. Flue efter flue er bundet i lyset af bindelampen vinteren igennem, og sammen med dem drømme om nye eventyr, om nye oplevelser, nye strategier… Sidste års erfaringer er kogt ned til hovedoverskrifter på nær ved og næsten eller reelle erfaringer… Tabte kampe, kampe der aldrig blev, men som sidder som en hengemt længsel og spænding i kroppen som en konstant venten på forløsning. Og så er der de få magiske øjeblikke, hvor det hele gik op i en højere enhed – laksen tog, blev hængende og kom på land.
Jeg er søgt op på nogle af de nedre stykker af Grindsted Å ved Mølby-Eg-strækket – ret tæt på der, hvor Grindsted Å løber sammen med Ansager Å og bliver til Varde Å på stykkerne nær Ansager by og det store genslyngede stykke ved Hodde ud mod Nørholm Gods og Karlsgårde sø. Åen er her smal og relativt lavvandet under normale forhold, men har nu dybe render, stærk strøm og et helt og aldeles fantastisk løb. Alle stræk fra sammenløbet og ud mod Vadehavet er højt belagt med fiskere, der er ude efter det samme som jeg: Et møde med den danske laks og det fiskeri vi elsker så højt. MEN – heroppe kommer der ikke så mange. Dette fiskeri er mere privat, og jeg har kun set én anden fisker på strækket. Det betyder, at jeg kan fiske på ret uberørt vand efter helt friske og nyopstegne laks – i nogle omgivelser, hvor jeg kommer helt tæt og uforstyrret i nærkontakt med naturen.
Mit take på mange af de moderne rørfluer overført til dobbeltkroge. Med disse fluer i forskellige nuancer dækker jeg mange forhold ved åen. Vingen bevæger sig godt på fluerne uden er være for stor, og dobbeltkrogens tyngde sørger for, at fluen kommer lidt længere ned i vandsøjlen.
Med enhåndsstang efter laks
Jeg er bevæbnet med enhåndsstang, synkende WF-liner og nogle særlige fluer designet specielt til dette fiskeri. Min flue – en dobbeltkroget zonker i Orange str. 6 med brunt fronthackle svinger over strømmen i et skarpt venstresving. Jeg begynder indtagningen ret hurtigt, da den smalle å tvinger mig til at lægge kastene i en noget mere nedstrøms vinkel end jeg ellers plejer at gøre. Det betyder, at jeg må give fluen mere liv og fart ved at strippe fluen hjem.
Idet jeg stopper indtagningen og langsomt hæver stangen til nyt kast, skyder en skygge op bag fluen i rasende fart. Åen sættes i bevægelse og i et kæmpe skum-sprøjt, der kaster vand op på sivene langs åen, forplanter en herlig og tung følelse sig i fluestangen. Herefter er der to gode rusk i stangen og så en følelse af absolut tomhed…Stangen står helt død i hånden på mig, og de eneste vidner til hændelsen er de store bølger de gynger hen over vandoverfladen og mit oprørte sind.
At få en laks til fluen er altid en helt fuldstændig fantastisk følelse, men når det sker i en relativt lavvandet, smal mindre å på enhåndsfluegrej, ja så bliver det i min verden bare ikke vildere. Laksen i fortællingen så jeg aldrig mere, men en måned senere i et regnvejr af en anden verden med storm og rusk op gennem ådalen fra vest lykkedes det: En sølvblank laks tog fluen lige i sammenløbet mellem Ansager Å og Grindsted Å. Det var en laks lige fra havet med lus – den havde højst opholdt sig tre dage i ferskvand, hvilket fortæller mig, at laksen potentielt svømmer langt allerede i første træk opstrøms, hvis vandstanden i åen er til det.
Laksen fra sammenløbet mellem Grindsted og Ansager Å, der blev fanget under så voldsomme stormforhold og kaskader af regnvand, at jeg ikke mødte andre fiskere ved åen. Det var mit held, og vejret skal absolut ikke være en undskyldning. Jo vildere, jo bedre nærmest.
Nyt vand – ny taktik til laksen
Historien er den samme, uanset hvor jeg zoomer ind i Laksedanmark… De ydre stræk af fx Skjern Å, Storåen, og Varde Å er nærmest belejret med fiskere, mens de øvre dele af å-systemerne er stort set uberørte. Hvorfor er det sådan? Jeg vil i denne artikel stille skarpt på laksefiskeriet i de mindre danske åer samt give mit bud på, hvordan du kan komme i gang med at finde disse ultra-intense øjeblikke ude ved lakseåen. Først er det vigtigt at forstå, at vandet du fisker på, når du bevæger dig langt op i systemet eller fisker i nogle af åens mindre tilløb, er meget mindre, og at grejet, fluerne og taktikkerne derfor må tilpasses. Og her skal man være villig til at gå helt andre veje…
Gode laksevande højt opstrøms:
Ser vi på de vandløb, hvor der efterhånden er gode forhold langt oppe i åsystemerne, så er det fx vandløb som Grindsted Å, Ansager Å, Vorgod Å, Karstofte Å, Sneum Å, Kongeåen, Holsted Å, der topper listen. Fælles for disse åer er deres smalle bredde, deres skiftende forløb og anderledes strømforhold. Særligt Grindsted Å udmærker sig ved sine steder at være stryg på stryg med gode dybe pools bagefter eller voldsomme sving, hvor dybderender skærer ned i bunden af åen og skaber strømlæ samt standpladser for laksen.
Det er meget ofte pladser, hvor du har to kast og så skal du videre ned over åen i en fart. I og med vandet er mindre, så stiller det også store krav til din præsentation af fluen, samt måden linen lander på vandet på. Der skal ikke plaskes alt for meget, for så trykker laksen bare, så du ikke får den ikke til biddet. Der er altså tale om et ret specialiseret fluefiskeri, hvor alt tilpasses nøje og det traditionelle laksegrej kommer til kort.
Fluen skal matches op mod de naturlige farver omkring vandløbet, så fluen er så kamufleret som muligt og derfor overrasker laksen, når den kommer ind i dens synsfelt.
Længe leve det lette laksegrej
Drop tohåndsstængerne – Hvis du gerne vil prøve denne form for fluefiskeri, så er det altafgørende, at dit grej sættes rigtigt sammen. Jeg bruger selv tre forskellige set-ups, men groft set kan du klare dig med et. Jeg vil dog først gerne komme med nogle generelle betragtninger på valg af stang og liner, inden jeg bliver helt konkret.
En god enhånds fluestang til dette fiskeri er 10 fod lang klasse 6 eller 7. Den skal ikke være alt for hurtig, men må gerne arbejde dybt ned i klingen samt have en hurtig genopretningshastighed – også kaldet recovery speed. Dette gør, at stangen er nem at lade selv med relativ kort line samt genererer høj hastighed i linebuen, så optimal grad af præcision opnås.
Enhånds fluestænger i klasse 6 og 7 på 10 fod fungerer rigtig godt til denne type fluefiskeri.
Valg af flueliner til laksefiskeriet
Linerne er et helt kapitel for sig selv. Alle laksefiskere i dag bruger stort set skydehoveder, også når deres stangvalg falder på en enhånds. Til fiskeriet højt oppe i åen er det dog ikke et særligt godt valg, for den irriterende samling mellem runningline og skydehoved er mere i vejen end til gavn. Den hæfter i stangens øjer og gør det nærmest umuligt at få et velfungerende dobbelttræk, som er afgørende for at tilføre linen den fornødne hastighed.
Selv om der i dag laves meget korte skydehoveder på omkring de 6 meter, så er de ikke gode til dette fiskeri. Jeg bruger RIOs Dart WF flyde/synke3, RIO Outbound short i intermediate/synke 3 og intermediate/synke 6. Disse helliner har den fordel, at de kan fiskes fleksibelt i forhold til den ønskede vinkel på vandet, præsentationen og åens bredde. Du kan altså kaste med klumpen både inden for og uden for topøjet. Den fleksibilitet er guld værd på de smalle stræk på åen.
Til disse liner bruger jeg polyleaders i synke 4, 5 og 6. Polyleaders er med til at trække fluen ned i vandsøjlen samt give mig et forfang, der kan ankres op i et underhåndskast.
Lige så snart vi snakker switchstænger, så foretrækker jeg dog skydehoveder, og jeg har et sæt, som jeg bruger, når åen får lidt mere bredde, og hvor pladsen er meget trang. Det er en switch klasse 4, som jeg monterer op med et meget kort skydehoved. Stangens længde gør også, at jeg kan nå lidt nemmere ud over siv eller forhindringer langs åen.
Magog Smelts i alle regnbuens farver. En helt fantastisk flue i str. 8 og 6 enkeltkrog. Husk dog også ubelastede udgaver af uldsok, eller meget lette og mindre udgaver af HKA Sunrays eller Tildaer – også meget letbelastede.
Lette laksefluer giver mere liv
Det er afgørende at forstå, at når vi bytter de tunge tohåndsstænger ud med lettere enhåndsstænger, så bærer de altså ikke samme størrelse fluer. Fluerne er derfor nødvendigvis mindre og ikke lige så tunge.
Der er en tendens i dansk laksefluebinding til, at vi binder enormt tunge og store fluer til laksefiskeriet – fx store rør med tungsten og zonkervinger af kanin eller opossum og hertil et vægtet conehead. Disse fluer har vist, at de kan fange fisk i vores store åer længst ude i systemerne, men der er langt fra den store, brede å til de små, mindre åer. Vi bliver nødt til at tænke fluevalget meget anderledes.
Dobbeltkrogede og enkeltkrogede laksefluer er her vejen frem, samt enkelte rør til særlige lejligheder. Det næste er, at jeg ikke belaster mine fluer ret meget til dette fiskeri. På krogen sætter jeg ingen belastning og på rør er det maksimalt et conehead, en enkelt lille drop weight eller en turbocone. Jeg fisker så i stedet fluerne på ret tunge liner, som kommer ned i vandet. Dette giver nogle meget levende fluer, der i den grad fisker. På mange af de traditionelle fluer, er det kun vingen der bevæger sig og ikke så meget fluen. Dette er derfor et alternativ, som jeg også har fisket med succes på de brede, ydre stræk af åerne.
Grindsted Å på Mølby Eg-strækket. En skøn å, der slynger sig i landskabet, hvor der er højt til himlen.
Kend din besøgstid til laksene
Også fiskeriet må gribes anderledes an, da vi fisker i smalle åer, hvor der ofte er god strøm, som gør det svært at komme ned. Derfor kaster jeg altid lidt opstrøms for der, hvor jeg gerne vil fiske, og så går jeg fluen ned samtidig med, at jeg ikke sænker stangen mod vandet, mens linen ruller ud: Jeg holder et højt stop og lader stangen blive der, indtil linen er landet, hvorefter jeg hurtigt sænker stangen. Dette skaber en god mængde løsline, der kan blive suget ned i vandet, uden det påvirker fluens drev – som skal først starte, når linen og fluen er nået ned i rette dybde.
Når fluen er nået ned, så sætter jeg fart på den ved at tage den hjem i halvlange tag, da jeg ofte er tvunget til at kaste ned ad åen og derved ikke kommer så meget på tværs. Det gælder samtidig om at komme over noget vand for at finde fisken – så se at få det lange ben foran og kom over noget vand.
Slutteligt så gælder det om at kende sin besøgstid. Alt for ofte er jeg taget til åen, hvor vandstanden har været for lav, og så sker der altså ikke ret meget. Kom, når store regnskyl og voldsom blæst fra vest sætter gang i vandet og dermed opgangen. Fisk der flytter rundt på sig er bare noget lettere at fange, da det åbner deres hugvindue på ny.
Smålaksen eller grilsen er en formidabel og sjov modstander på det lette grej på de øvre stræk i åerne.
Mine favoritfluer til laksefiskeriet
Mads Pedersen skrev for nogle år tilbage en artikel om Magog Smelt fluen, som var et mønster han var stødt på i Canada. Denne flue har vi modificeret lidt og fisket med i forskellige afskygninger – både herhjemme og i udlandet – med succes. Den er med sin bucktailvinge en meget levende flue i vandet, da den fanger enhver strøm og bliver ført fra side til side samt op og ned i vandsøjlen. Denne flue fungerer godt i de mindre vandløb fisket på en sink tip eller synkende line. Artiklen kan du finde på Fisk og Fris hjemmeside ved at søge på Magog Smelt, hvor der også er en bindevejledning.
En anden fluetype, som jeg har haft held med er varianter af den traditionelle dobbeltkrogede lakseflue bundet med 3 mm zonkerstrips af barred rabbit. Dobbeltkrogen er tungere end enkeltkrogen og placerer sig mere stabilt i vandet. Derfor vil jeg gerne bruge materialer, der lever mere i vandet, da fluen i sig selv ikke bevæger sig så meget i strømmen. Farvemulighederne er mange, så man kan afspejle omgivelserne ved åen på forskellige tider af sæsonen.
Statistisk set en dårlig beslutning
Statistikken for fangster i Varde Å taler sit eget klare sprog: At søge op i åsystemet er ifølge tallene en dårlig beslutning, for langt de fleste laks i Varde Å-systemet fanges på de nedre zoner. Mølby-Eg stykket står eksempelvis kun for 3% af den samlede fangst af laks i Varde Å. Den køber jeg dog ikke helt for en ting er tal – noget andet er fiskepres og derigennem påvirkning af sandsynlighed.
De gange jeg har fisket på Mølby-Eg strækkene ved Grindsted Å har jeg 8 gange ud af 10 fisket alene og ikke mødt andre fiskere. Det betyder altså, at disse stræk slet ikke fiskes nær så hårdt som de nedre, hvor jeg altid møder mange fiskere og aldrig har en tur, hvor jeg kan gå der helt selv. Det må alt andet lige påvirke fangststatistikkerne, at laksene på de nedre stræk præsenteres for langt flere fluer end længere oppe i systemet.
Jeg tror nærmere, at nøglen til succes på de øvre stræk handler om vandføring – de skal fiskes, når der er mere vand i åen.
Tre set-ups
Man kan som sagt nøjes med en enkelt stang, men jeg bruger alligevel tre forskellige setups, som, gør at jeg kan fiske forskellige stræk mere effektivt. Til de øverste stræk eller hvor åen kræver lidt mere lethed bruger jeg en LTS Explosive 10 fod klasse 6/7 med en RIO Dart WF 7 flyde/synke 3 (15,5 gram) eller en RIO Outbound short WF 6 Intermediate/synke 3 (16 gram). Desuden bruger jeg en Arcticsilver Zense 10 fod klasse 7 med RIO Outbound short WF 7 intermediate/synke 3 eller intermediate/synke 6 (17 gram) – samt en Scott T3H 10,6 fod klasse 4 med 6 m. skydehoved synke 3/4 (14 gram). 10 fod klasse 6 er mit allround setup ved åen. Det dækker de fleste situationer i de mindre vandløb. Når jeg kommer ud til de bredere dele af åen, så vælger jeg en 10 fod klasse 7. Hvis pladsen er trang eller jeg har brug for lidt mere længde på stangen, så vælger jeg min switchstang.
Med disse tre setups kan jeg klare alle de udfordringer, jeg kommer ud for langs åen. Men som sagt, et sæt klarer det også fint, og skulle jeg vælge bare et, så blev det 10 fod klasse 6, da dette setup klarer det meste.
Er åen bred på de ydre stræk er en let tohåndsstang i klasse 7 et godt valg under de fleste forhold. Stangens øgede længde giver dig mere kontrol over fluens drev på de bredere stræk af åen.
mar 13, 2021 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer
En smuk maj-laks som efter hård fight genudsættes i Mørrums. Pool 3.
Den 27 marts går det traditionelle startskud til laksepremieren ved Mørrumåen i svenske Blekinge. Peter Siedentopp fisker den kendte å hvert forår, og glæder sig lige meget hver gang. Hvis du skulle være i tvivl om hvorfor – så får du svaret her. Læs mere og bliv inspireret til din egen tur til laksedrømmenes å, som havde en rekord høj opgang sidste år.
AF PETER SIEDENTOPP
Forventningsfuld står jeg ventende på perron 2. Klar til at stå på toget i Esbjerg, for at tage toget til storlaksen i Mørrum. Jeg skal være i vogn 14, plads 18 på lyntoget til København. Med skifte. Derefter mod Blekinge i Sverige.
Rygsækken med fiskegrejet skubbes ind under sædet, stængerne placeres op langs ruden. Da toget sætter i gang venter 8 timer og 25 minutters togtur på tværs af Jylland over Fyn og Sjælland. Derefter endnu en bro over Øresund og sidst op langs vestkysten i Sverige. Den sidste standsning er ved trinbrættet på Mørrum Station. Forude venter fire dages fiskeri efter laks.
Da jeg sidder i toget, kigger jeg, om der skulle være et ubrugt eksemplar af ”Ud og Se”. Jeg finder et blad og bladrer frem. Der er artikler om rejser til Østrig, om et gammelt lokomotiv og ”Spørgsmål fra den rejsende”, men det fanger mig ikke.
– Tankerne flyver, har jeg ikke glemt? Jeg tager rygsækken og åbner fluekassen. Puh-ha, de er med. Bananfluerne. I farverne gul, orange, brun og oliven. Bundet i de mørke vinteraftner med sirlige tynde tråde, hår-vinger og junglecock. Fjer som pynt. I kassen er også de skærpede trekroge – str. 8 – klar til brutalt at blive hugget ind i kæften på laksen. Jeg mærker med neglen på spidsen af krogen. Jo, de er filet til. De griber fint i neglen. Klar. Mens jeg nu har tasken fremme, kan jeg da lige binde et par forfang til fluefiskeriet. Monofile liner i forskellige tykkelser bindes sammen. Først 0.50mm – så 0.45mm – 0,40mm. Sammenlagt ca. 150 cm. Knuderne efterprøves med hårde træk.
Aldrig helt klar til laksen
En lystfisker er aldrig helt klar. Uanset om der er 50 fluer i æsken, burde der være 53. Der er altid noget, der lige skal ændres eller tilføjes.
Inden jeg ser mig om, kører vi på den gamle Lillebæltsbro. Jeg læner mig tilbage i sædet, lukker øjnene og tænker på Mørrumsåen. Det er kun et år siden jeg var der sidst. Det føles som en evighed, for maj måned i Mørrum er højdepunktet. Man ankommer, man fisker, man bliver træt, man kører hjem – og allerede inden man når Øresundsbroen, har man mest af alt lyst til at vende om.
Jeg har skåret lidt ned. Dengang – i gamle dage – var jeg i Mørrum flere gange om året sammen med Michael. Han fisker ikke mere. Nu er det golf, der er hans sport. Tænk, at slå til en bold for så at gå hen til den. Bare for at slå til den igen, for til sidst at potte imod et lille hul. Birdie, Bogey og Cut. Nej, det er ikke mig.
Mørrums Pool 4, når den er smukkest.
Lakselekture i toget
Jeg tager bogen ”Laks” frem. Bogen skrevet af en af de helt store legender – Jan Grünwald. Han beskriver et livslangt kærlighedsforhold til laksefiskeriet. Laks i Norge og laks i Island. Men man fornemmer klart i hans bog, at Mørrumslaksen er hjerteblodet. Også for ham.
Der er fantastiske billeder fra en tid, hvor fotos blev eksponeret på filmstrimler. Han fortæller super dramatisk og meget intenst om fighten af storlaks i pool 8. Lige nedenfor ”Nakken”. På billederne, der er let kornede, ses fangeren samt et par andre lystfiskere som tilskuere. For mig er disse billeder og beskrivelser mere kunst, end en GoPro-redigeret film i superkvalitet er. Jeg er sgu ved at blive gammel.
I bogen er Mørrumsåens pools minutiøst beskrevet. Ja, ”Nakken” kender alle, der har været i Mørrum. Lige opstrøms ligger pool 8. Her kan man ved aftenstide, når solen står lavt, med polaroid solbrillerne spotte laksen stå to-tre meter opstrøms det lille fald.
Laksefighten i Pool 8
Her i pool 8 kan jeg huske en fight. Jeg kendte ikke manden. En laks tog hans flue, lige under højspændingen. Straks den var kroget, sprang laksen højt ud af vandet. Fiskens blanke skæl glimtede i lyset fra solen. Da laksen landende i åen og halen, som en motorskrue, fik fat, farede fisken nedstrøms gennem ”Nakkens” fald. Med linen rundt om de skarpe sten, der klæder vandoverfladen, var chancerne for en sikker landing minimale. Linen tog utvivlsomt skade. Den store fisk, anslået 10-12 kilo, var i sit rette element, og her lod den sig ikke styre i den kraftige strøm. ”Hvad gør jeg? Hvad gør jeg?” Lød det lettere desperat fra fiskeren, hvis navn jeg aldrig fik. Ingen af fightens tilskuere nåede at svare, før laksen igen sprang fri af vandet. Den slog med sin store krop, og fluen flåedes ud af kæften på den. Linen blev slap. Fra nu af var sceneriet i slowmotion. Lystfiskeren faldt slapt ned på knæ, som havde han fået et knytnæveslag. Han smed fiskestangen og bandede. ”Fanden også..”. Dækkede ansigtet med hænderne. Den store mand græmmedes. Han havde lige mistet ”sin” laks. Efter et par minutter samlede han kasketten op, tog – uden et ord – sin stang og gik op fra åen mod vejen. Han blev slået. Laksen vandt.
På vej mod målet
– Odense – næste gang Odense. Toget gør et lille holdt. – Vi skal sammenkobles med andre vogne, lyder det. Lyden af den metalliske stemme i højtaleren river mig ud af min tanke. Jeg retter mig op og kigger ud ad vinduet.
De nye passagerer kommer ind. En skøn blanding af unge og ældre. En ung mand sætter sig over for mig, kigger på bogen i min hånd, men siger intet. Jeg læser ikke. Bladrer. Er det ikke det, man gør i fiskebøger. Bladrer.
Afsnittet om fluemønstre fanger mig. Hvad fiskede ”den gamle” laks med? Jo, den kender jeg. Og den der har jeg da med. Og jo, kongen over alle laksefluer i Mørrum. ”Uldsokken” i utallige varianter. Uldsokken. En uanseelig flue med mange – rigtig mange – store laks på samvittigheden. En lidt lang flue, sort krop, 3 hackler af brun hanenakke og en rød tvistet hale. Det er det. Sådan laver man laksefluernes svar på en Mercedes. God, stabil og sikkerheden selv!
Den unge mand overfor spørger, om jeg skal på fisketur. En fiskebog åbner altid for en samtale. – Ja! jeg skal en lille tur til Mørrum i Sverige, svarer jeg. – Bare det var mig, siger han prompte. Tydeligt interesseret. – Min far har fortalt om det. Jeg selv fisker mest i søer og lidt på kysten.
En samtale er i gang. Igen en af gevinsterne ved at være lystfisker. Vi er en loge, men en loge, på den gode måde. Jeg fortæller ham, at jeg tager toget denne gang, så kan jeg slappe af hele turen. Bladre lidt og tænke. Jeg har lejet mig ind privat deroppe, og de har nok også en cykel, jeg kan låne. Alle de gode steder for mig deroppe, er inden for cykelafstand.
Den friske unge er interesseret. – Min far har fisket deroppe flere gange, og han har lovet vi skal derop. Er det stadig godt deroppe?, spørger han. – Det har nok aldrig været bedre, påstår jeg tørt.
Samtalen går lystigt, selvom aldersforskellen vel nok er 35-40 år. Den unge mand skal af i Nyborg. Han henvender sig til mig igen. – Jeg kræver af min far, at vi skal derop til næste år. I maj, slutter han. En ny Mørrumsfisker er født.
Turen over Sjælland går hurtigt. Præcis som køreplanen foreskriver, kører vi ind på Københavns Hovedbanegård. Der er 25 minutters pause, inden Kystbanetoget kører de sidste ca. 200 km. Så er det op i banegårdshallen for at købe en sandwich.
Inde i hallen møder jeg en af mine gamle venner. Ja, faktisk lige under uret. Allan. Verden er lille, og skal man møde nogen, ja, så er banegårdshallen åbenbart stedet. Vi udveksler et par sætninger, hvor jeg lidt beklagende må sige, at mit tog kører om lidt. Jeg skal til Mørrum. Vi ses. Tilbage står Allan, og ved rulletrappen kan jeg se, han står der endnu. Jeg læser hans tanker. Skøre lystfisker!
Knap to timer mere og jeg er i Mørrum.
I Laksens Hus er der også museum og en stor grejbutik.
Vel ankommet til Mørrum
Kommer man med bil, mødes man, efter afkørslen fra E20, af de hvide skilte. Et af dem med blå skrift og tegninger af blå laks. Velkommen til Mørrum. I toget er det bare stemmen. ”Næste stop Mørrum. Udstigning til højre.”
Da jeg står af toget, rammes jeg af lugten. Den lugt som alle forbinder med Mørrum. Cellulose. Eller måske rettere kogt grantræ. Kun 10 minutters gang fra stationen står jeg og kigger ud over Pool 4, der er en af verdens mest kendte fiskepools. Datoen er den 18. maj. Vejret er lunt, og træerne langs åen er begyndende grønne. Jeg har været her 100 gange. Men uanset hvad, så må jeg hive lidt efter vejret.
Mørrum – mit – Mørrum. Og som en gestus viser en laks sig lige foran stenen på modsatte side. Tre sekunder efter fisken har brudt overfladen, er der igen blankt vand, som om intet var hændt. En enkelt fluefisker står ved svinget. Han bøvler med linen, og uden at jeg egentlig ville det, hører jeg min mund sige ”klovn”. Var det mon konkurrencegenet, der viste sig?
En perfekt aften i Mørrum
Jeg har en aftale med Fiskekontoret om, at mine fiskekort er i det aflåste dueslag. Lågen åbnes med den tilsendte kode. Jeg går op gennem promenaden. Luften er mild. Det er tydeligt, at de få fiskere, der er langs de fire kendte pools, slapper af før skumringens hektiske fiskeri. Laks viser sig og hilser velkommen. Særligt for enden af Pool 2, og lidt ind i de dybe render i Pool 3 er fiskene aktive. Erfaringen siger mig, det bliver en af de aftner. En af de aftner, hvor fisken vil trække. Hele scenen er som en opera. Alt er tilrettelagt og præcist. Forventeligt og alligevel fuldstændig uforudsigeligt.
Sikkert er det, at én fisk senere vil starte forestillingen. Den vil gå først, og de andre vil drypvis følge efter. Scenen for fiskeriet er sat. Det er nu, scenen vil blive til. Der vil komme nye fisk i disse ikoniske pools. De gamle fisk på standpladserne vil afvise de nye. Høje spring og indbyrdes jagt vil skabe uro. Det er her lystfiskeren har sin chance med en velplaceret flue. Uanset om det er med fluestangen eller den specielle Mørrum metode – spinfluen – så er det nu, for laksen er hugvillig og irriteret. Dette ”skuespil” er en stor gave for beskueren. Og for mig er det livet.
Den længe ventede start
Uha, der er stadig et par timer til fisken vil opføre ”operaen”. Jeg har tid nok, men laksefeberen gør mig urolig. Urolig på en god måde. Jeg skal nå og nå og nå. Det er stressende. Tænk, jeg har prøvet det hundredvis af gange. Alligevel giver det nøjagtig samme følelse, som allerførste gang.
Koden til boksen i dueslaget passede. Jeg har nu mine kort, og hytten, jeg har lejet, er klar. Jo, der var en gammel damecykel udenfor. Jeg er i himlen – jeg er i Mørrum. Fire dage med laksefiskeri er foran mig. Laksefiskeri, nørdet snak, kedelig hjemmelavet mad, hvor det eneste formål er overlevelse. Og så ellers turene langs dette smukke, og nu i maj -smukkeste, natur med Mørrumsåen som hovedrolle indehaver.
I aften. I aften vil jeg stå med fiskestangen, og jeg vil fiske med den gule bananflue. Eller er det for lyst til den? Så bliver det nok den olivengrønne.
Jeg vil stå på min plads. Sammen med venner fra nær og fjern. Og intet vil kunne erstatte dette. Fire dage ved Mørrumsåen. Uden en eneste tanke på andet end laks. Og fiskegrej. Tak. Tak er et meget fattigt ord, for sådanne oplevelser.
Tag til Mørrum
Du kan finde alle relevante oplysninger om laksefiskeriet ved Mørrumsåen på på Mørrums udmærkede hjemmeside: www.morrum.com. Her kan bookes fiskekort, Du kan også finde henvisninger til overnatningssteder. God tur.
aug 14, 2020 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer, Rejsefiskeri
Island byder på nogle af Europas smukkeste og mest produktive lakseelve – og Stora Laxa er iblandt de allerbedste. Følg med Rasmus Ovesen til det forjættede vand.
Af Rasmus Ovesen
JEG SENDER endnu et forventningsfuldt kast ud over flodens rislende og glasagtige hinde. Den lille #14 Sun Ray Shadow lander med et diskret »plop« ved modsatte bred og tynger sig kortvarigt nedefter i vandsøjlen, inden strømmen og de første indtag hanker op i den, og får den til at stejle opefter i vandet.
Floddalens bratte, frodiggrønne flader spejler sig knægtende i vandet og flimrer om kap heri med himlens fortonende blå dyb, alt imens det vulkanske landskabs storladne og dramatiske omgivelser trænger sig på – kærkomment, hypnotisk og forsonende. Her er hjerteskærende smukt, men jeg har ikke sindsro til for alvor at nyde det – ikke endnu. Min skrantende laksefluekarriere, der aldrig for alvor er kommet i gang, kræver min fulde opmærksomhed, og hvert skæbnesvangert kast med den lette #5 enhåndsstang er derfor ladet med den største koncentration og de mest intense forhåbninger.
ET KAST TVÆRSTRØMS efterfulgt af en hurtig mendning af linen, fører nu fluen ned over et stryg, hvor vandet accelereres henover store og trodsigt hvilende klippefragmenter. Mit fokus er stift rettet mod fluelinens spids, og allerede inden jeg mærker suget i linen ser jeg, hvordan den pludselig holder igen og trodser vandets flommende flugt nedstrøms. Lettere mekanisk løfter jeg stangen, og øjeblikkeligt mærker jeg tyngden af en fisk, der netop har klappet sine stålsatte kæber sammen om den minutiøse flue.
Hektiske glimt af sølv i overfladen følger, idet laksen med arrige haleslag og voldsom rullen forsøger at undslå sig. Lige lidt hjælper det dog. Fisken er solidt kroget, og selv ikke flere tumultiske luftture med bratte, kollisionsagtige landinger ændrer på udfaldet af kampen. Som drevet af en usynlig kraft føres fisken modvilligt ind over det helt lave vand langs den stenede bred, hvor den til sidst kæntrer. Her ligger den et kort øjeblik med sitrende muskler under et forkromet skind, før jeg får et solidt greb om dens halerod. Det er ikke nogen kæmpefisk, men euforien er ikke til at tage fejl af. Min første islandske laks er en realitet; en kompakt Stora Laxa fisk på omkring tre velproportionerede kilo, der som en kampklar ridder har iført sig sin allermest skinnende rustning. En mere formfuldendt, stilfuld og elegant fisk har jeg svært ved at forestille mig!
Fiskene i Stora Laxa er bomstærke, men med stærke forfang og et solidt pres, er det alligevel muligt at fiske dem på let grej – akkurat som forfatteren, der her er i gang med at fighte laks på en 9’#5 fluestang.
DE NÆSTE FEM DAGE fisker min kammerat Martin og jeg nogle af de mest spektakulært smukke pools, jeg nogensinde har set – og vi fanger flere laks, end der tilkommer de fleste skandinaviske laksefiskere på en hel sæson. Desuden byder fiskeriet på lidt afveksling i form af nogle ukueligt fightende og hypnotisk smukke bæk- og fjeldørreder i fuldvoksne størrelser, som kaster sig over vores fluer, når vi mindst venter det.
Fra Beat I & II’s utallige gentlemen pools, hvor alt lige fra tilgangen til floden, vadningen og fiskeriet er uproblematisk og bekvemt går turen videre opstrøms. Vi er efterhånden blevet småerfarne i kontrollerede drev med små hitch- og standardrørfluer, og er nu klar til at prøve kræfter med nogle af de mere udfordrende pools, som man finder på Beat III og IV. Heroppe er mængderne af laks ikke helt så store, og det forestående arbejde består derfor ikke blot i at forcere stejle klippevægge og dybe kløfter, vandre lange stræk i voldsomt kuperet terræn samt vade i tung strøm, men også i overhovedet at lokalisere fiskene og lokke dem til at hugge.
At fiskene i Stora Laxa generelt er voldsomt aggressive bliver vores redning, for selvom vi er på usikker grund, lykkes det alligevel at lokalisere nogle sammenstimlende laks i enkelte strømrender, pools og bagvande. Én af de pladser, hvor vi oplever konsekvent godt fiskeri, er poolen Heljathrem på Beat III. Her tårner en monumental rustrødlig klippe sig op over en strømrende med relativt god dybde og læ.
For ikke at forstyrre pladsen alt for meget, fisker vi den kun tidlig morgen og sen aften. Alt giver sig selv her, og de sidste tre dage har vi et stabilt fiskeri med flere forkromede fisk i 6-kilos klassen, der presser vores lette enhåndsgrej til det yderste. Fiskeriet her kommer til at stå for mig, som et billede på laksefluefiskeriets egentlighed og essens. Der er ingen mystik eller hokus-pokus involveret, ingen underliggende usikkerheder eller uforløste spekulationer! Så længe vi svinger vores små rørfluer sagte tværstrøms falder huggene med den største selvfølgelighed – som meningsfulde eksplosioner af gnistrende sølv i overfladen.
STORA LAXA, der uden tvivl er blandt Islands allersmukkeste elve, producerer massive mængder laks fra starten af august og frem til oktober, hvor sæsonen slutter. Gennemsnitsstørrelsen på fiskene ligger typisk på omkring tre-fire kilo, og når fiskeriet for alvor er godt, løber man med jævne mellemrum ind i stridbare muskelbundter på omkring seks kilo. Disse fisk er fantastisk underholdende at fange, og bliver på ingen måde trættende at fange i rå mængder. Skulle man alligevel have hang til større fisk, er det betryggende at vide, at der med lidt held kan fanges fisk op mod 15 kilo i Stora Laxa – og at 10-kilos fisk bliver fanget med relativt jævne mellemrum. Laks i denne kaliber giver kamp til stregen, og det er akkurat, hvad jeg får, da jeg på tredjedagen fisker en lovende pool på Beat 1 og får kontakt med én af elvens helt store fisk – en fisk, der kommer til at ætse sig ind i min hukommelse.
Stora Laxa’s Beat IV rummer en del pools, som i løbet af efteråret nærmest tilstoppes af laks. Først på sæsonen kan der være en anelse længere mellem fiskene, men sceneriet er uanset hvad alle
pengene værd.
ALLEREDE VED FØRSTE GENNEMFISKNING falder hugget ud af ingenting. En knitrende blank slagside lyner bag min flue, og med ét strammes fluelinen voldsomt op. Jeg løfter stangen, sætter krogen og mærker nu den sitrende modvægt af en fisk, der uimodståeligt søger tilbage mod standpladsen ved flodens kuperede bund. En række brutale rusk forplanter sig igennem fluestangens klinge, som serier af dybe kulfiber-kramper, efterfulgt af en pludselig og stump dødvægt.
Fisken er ikke til at rokke ud af stedet, og jeg bliver pludselig i tvivl om, om den er fejlkroget. Uanset hvad er jeg nødt til at tvinge fisken fri af bunden – spørgsmålet er blot, om det lette #5 grej, 0.30mm forfanget og den spinkle #14 trekrog vil stå distancen. Jeg lægger sidepres på fisken og stemmer hårdhændet imod, så korken knirker og linen synger kakofonisk i øjerne, og til sidst – efter lidt tovtrækkeri frem og tilbage, giver fisken sig endelig. Den slår udefter i de åbne vandmasser, vælder forvildet nedstrøms og kaster sig hovedkulds fri af vandet med den lille Sun Ray Shadow fast forankret i dens stålsatte gummer. Fighten er nu for alvor i gang! Fluelinen skærer sig med kirurgisk præcision igennem flodens flygtige vandmasser og kortlægger fiskens flugtrute. Efter at have opgivet standpladsens falske tryghed søger den med voldsomme finneslag ned af elven, med mig halsende stakåndet efter i en hektisk forfølgelse henover glatte og afrundede sten. Længere nedstrøms falder floden og terrænet brat, vandet accelereres voldsomt – og skummende vand hvirvler og fosser nedover store, skarptskårne klippefragmenter.
Fisken må for alt i verden ikke nå herned! For at forhindre denne potentielle katastrofe, må jeg hurtigst muligt få lagt et godt sidepres på fisken – og jeg sætter derfor i et rask løb nedstrøms, imens jeg gør mit bedste for at samle linen op på hjulet og holde et godt pres på fisken. Umiddelbart ovenover fossen får jeg langt om længe vendt fisken, der nu skifter taktik og slår og vrider sig kaotisk i overfladen. Langsomt men sikkert får jeg bragt fisken mod land, hvor Martin står klar til at assistere med landingen.
Meget kan dog stadig gå galt, for fisken er endnu ikke træt, og for hver gang den ruller forvildet i overfladen føres den yderligere nedefter, hvor fossens frådende vandmasser venter. Det er nu eller aldrig, så jeg presser grejet til det yderste, får fisken bragt helt ind over det lave vand – og i andet forsøg får Martin grebet fisken omkring dens massive halerod og slæbt den ind på bredden. Her kan vi juble over og beundre en mageløst smuk laks på 97cm, som uden tvivl må veje på den rigtige side af 10 kilo. Jeg løfter den smukke fisk op til en række hurtige billeder og nedsænker den så i vandet, hvor den hurtigt genfinder sin fulde styrke.
Martin Ejler Olsen med en gudesmuk islandsk laks på omkring 6 kilo. Den blev fanget på Beat III’s Heljathrem Pool – en pool, der konsekvent giver godt fiskeri.
En rislende varme skyller ind over mig, da fisken slår udefter mod dybere vand og bliver ét med elven på ny. Tilbage står jeg med en pludselig forståelse af, hvad laksefiskeriet egentlig handler
om. Alt forarbejdet – hvert sirlige kast, hver viljestærke kraftanstrengelse og hvert anspændte indtag leder hen mod det sublime og lades med den største mening. Jeg har tabt min sjæl til laksefiskeriet og ikke mindst til Stora Laxa – stedet, hvor selv den mest fortrøstningsløse laksefisker kan få styrket selvtilliden og få oplevet, hvad laksefiskeri egentlig handler om!
STORA LAXA Elven Stora Laxa i det sydlige hjørne af Island administreres af den islandske laksefluefisker Arni Baldursson og firmaet Lax-A (www.lax-a.net). Lax-A råder over sammenlagt 40 kilometer af Stora Laxa elven, som er et tilløb til den massive gletcher-elv Ölfusá. I alt 10 stænger er til rådighed på elvens fire beats, og alt afhængig af beatet og sæsonen koster en stangmellem
250-700 euro/dag, og lejen er inklusiv overnatning i én af de store, komfortable og velforsynede hytter, der hører til hvert beat. Disse hytter har plads til hen mod 12 overnattende gæster, og de ligger
klods op af elven.
Stora Laxa er blandt de 10 mest produktive lakseelve på Island, og i sæsonen 2013 blev der landet imponerende 1776 laks, hvilket er i omegnen af 2,5 laks per stang/dag. I højsæsonen, som strækker sig fra august til slutningen af september er dagsfangster på 10-15 laks ikke ualmindelige. Her er masser af fisk i elven, og rammer man en periode med nedbør og vandstigning kan fiskeriet eksplodere fuldstændigt. Yderligere informationer kan fås ved henvendelse hos Lax-Aper email: lax-a@lax-a.is
Lax-A administrerer fiskeriet på Stora Laxa elven. Der er et begrænset antal stænger til rådighed, og fiskeriet et populært. Så man skal være i god tid med bookingerne.
Der er rig mulighed for hygge og gode middage i de veludstyrede hytter, som følger med fiskeriet på de enkelte beats. Her har Lax-A’s Arni Baldursson gjort en lækker lammesteg i stand.
Smukke og fightvillige fjeldørreder findes også i Stora Laxa elven. De bliver mere og mere talrige, jo længere nedstrøms man fisker, og de ynder at holde til på flade stræk med jævn strøm.
jul 24, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, HAVØRREDFISKERI, LAKS
Kim Sørensen med endnu en blank laks, der faldt for hans sublime nedstrøms teknikker.
Det’ da lige så let som at klø sig i nakken – eller hvad? Men har du først prøvet at blive totalt udfisket af dine kammerater med »præcis samme teknik« som dig, vil du nok skifte mening. Følg med Flemming Holm og Kim Sørensen til åen og få en masse fede tips til dit nedstrøms vådfluefiskeri efter laks og havørred.
AF ERIK TVESKOV
DET VÆRKER I HELE KROPPEN efter en uges fiskeri, men det kan ikke hjælpe noget, når der nu bliver taget fisk både på valdet vi fisker på og længere oppe i elven. Kammeraterne har taget fisk – pæne havørreder efter norske forhold, og et par laks har også været oppe at vende. Jeg har til gengæld ikke mærket det mindste.
Vi er lige begyndt at fiske i skumringen, og min kammerat har storsindet ladet mig gå forrest nedover havørredstryget. Han har tilmed været så flink at udpege hvilken flue, han ville bruge, hvis det var ham. Nu skal det være… Men gæt selv hvem der kroger en 65 cm lang sølvblank skønhed lige bag ved mig… Teknikken vi bruger er den samme med 45 graders kast, en enkelt mendning og derefter lidt nøkken med stangspidsen. Jeg er en slagen mand.
Mangler du lige som jeg også lidt mere Xfactor i dit fiskeri – og render dine kammerater jævnligt og tager fisk, lige hvor du har fisket, så læs videre og drag nytte af 65 sæsoners hårdt tilkæmpede erfaringer fra to af landets mest erfarne herrer, når vi snakker strømvandsfiskeri efter laks og havørred på nedstrøms vådflue.
Korte skydehoveder er perfekte til vores danske åer og giver mere fisketid siger Kim.
KIM SØRENSEN fra Holstebro er kendt for sine meget flotte lakse- og havørredfluer, der har været vist i Fisk & Fri flere gange før. Og så var der selvfølgelig lige den fluefangede storlaks på 20,1 kilo fra hjemmevandet… Kim stillede glad op til en lektion ved Storåen midt i lakse-primetime og delte rundhåndet ud af sine tips til, hvordan man undgår, at gå i fælden med bare at fiske mekanisk skridt efter skridt ned over åen.
– På mange af de pladser, jeg fisker i Storåen, står fiskene ved modsatte bred, fortæller Kim og fortsætter. – Jeg bruger et kort og kompakt Guideline-skydehovede på min tohandsstang, og det giver mig klart mere fisketid, da jeg kan fiske pladserne hurtigt og effektivt af.
Jeg bruger belastede fluer, da jeg mener, det er vigtigt at få fluen ned til fisken med det samme. Jeg kan nemlig bedst lide at fiske fluen, så den præsenteres med bredsiden til fisken, og derfor kaster jeg temmelig meget på tværs af strømmen.
Kim demonstrerer, hvordan han på en effektiv og elegant måde har skudt sig ind på sin kastelængde – samt kan lægge fluen meget tæt på modsatte bred. – Jeg har også en idé om, at fisken bliver vækket, når sådan en belastet flue lander med et lille plask lige over hovedet på den, fortsætter Kim. – Jeg oplever tit, at det er lige efter fluen er landet, at den bliver taget med et brag. Sidst, men ikke mindst, vil jeg meget gerne have, at der er fart på fluen, når den svinger lige foran snuden på fisken. Laksen er en rovfisk og er vant til at byttet prøver at flygte. Hvis en flue kommer tøffende lige så stille parallelt med fisken, som er det der sker, når rigtig mange kaster lange skrå nedstrøms kast og derefter måske oven i købet mender linen opstrøms – ja så sker der ofte det, at der intet sker… – Jeg vil tvært imod helst have, at det er fluen, der kommer først ind over fisken, og så skal den simpelthen vække fisken til at tage fluen, slutter han.
Kim slår sine folder ved Storåen til fortrydelse for mange en storlaks.
FLEMMING HOLM fra Haderslev er godt kendt af de fleste, der fisker i Ribe Å og Gelsåen. Hans væg hjemme i grejhulen er plastret til med fotos af ham selv med store fisk, hvoraf flere af dem hænger i udstoppet tilstand på væggen. Flemming har desuden fisket mange af de store elve i Norge og Sverige med gode resultater. Vi mødtes på en af de få stille aftener, der har været i år ved Gelsåen, hvor han forsøgte at banke lidt vådfluevisdom ind i min knold.
Flemming fisker ligesom Kim mest med tohåndsstang, da han synes, det giver en langt bedre linekontrol. Desuden gør det, at han lettere kan presse havørrederne ud af grøden, hvis de går ind og borer sig fast under egen bred.
Gelsåen og Ribe Å er dyb mange steder, og det er ikke alle steder man kan bunde. Modsat mange andre bruger han udelukkende en flydende dobbelttaperet line på sin tohåndsstang, og det gør han faktisk hele sæsonen. – Jeg kan godt lide at se fiskene ved overfladen, fortæller Flemming og uddyber. – Det med en stor bule og henter fluen, som er helt fantastisk. Mine kammerater og jeg har fundet ud af, at fiskene faktisk kan se eller mærke fluen, selv når åen er gået over sine bredder og vandet er grumset. Fiskene kommer og henter fluen, hvis de vil have den. Grunden til at jeg bruger en dobbelttaperet line, er at den falder blødt på vandet i forhold til andre liner.
Et besøg i Flemming Holms fiskehule risikerer at give både fiskefeber og mindreværdskomplekser på samme tid.
Flemming demonstrerer, hvordan han med enkle og effektive underhåndskast lægger linen skråt nedstrøms til modsatte bred og lader fluen svinge over. Det er tydeligt, hvordan han gennem årene har lært at minimere den energi, han bruger til at kaste og i stedet, ligesom Kim, bruger kræfterne på at placere fluen helt ovre ved modsatte bred og koncentrere sig om dens gang i vandet.
– Det er stort set kun ved modsatte bred, jeg får mine fisk, fortæller Flemming og forklarer. – Jeg er helt overbevist om at det lille plop, som fluen giver, er med til at vække fisken. Det er som om den tænker »hov hvad er det for en forstyrrer der kommer her på min plads – den skal jeg op og se nærmere på«. Somme tider kan man se, hvordan både laks og havørreder henter ting på overfladen, der kommer drivende. Når de er i det humør, så er det bare med at få sendt en flue ud til dem, tilføjer han.
KAST OG INDTAG. Når Kim har lagt sit kast over bruger han som regel nymfegreb til at tage fluen hjem med. Ikke mindst når fluen er svunget hele vejen over, er det vigtigt at give den liv og faktisk fiske den op imod en selv med nymfegreb. Det giver en del fisk, som måske er fulgt med ind uden at tage, mens fluen svingede, men også fisk som måske står ved egen bred og først opdager fluen, når den når herind. – Specielt havørrederne lader sig overliste af nymfegrebet, afslører Kim.
Selv ikke den mest alsidige flueæske kan hjælpe dig, hvis du ikke har styr på dine nedstrøms teknikker.
Flemming fisker derimod sin flue helt passivt, første gang han lader den svinge over. Hvis han får en reaktion fra fisken og den refuserer samt går tilbage til sin plads, så laver han lynhurtigt et nyt kast til fisken. Han demonstrerede det, den aften vi fiskede sammen ved Gelsåen, og det var vitterligt bare et lynhurtigt bagkast og så ud med fluen igen til den samme fisk. Som regel tager fisken nu fluen. – Indimellem sker det, specielt med havørrederne, at de bare følger efter fluen, forklarer han. – Så er det med at holde tungen lige i munden. Jeg begynder ikke at tage line ind, som der er mange der ellers gør, nej jeg går simpelthen baglæns og trækker fluen med opstrøms. – På den måde har jeg prøvet at gå op til 10 meter med en fisk lige i hælene på fluen, indtil den tog, smiler han. Hvis jeg i stedet havde stået og trukket line ind, havde jeg skræmt den fisk.
– HVIS JEG HAR HAFT EN FISK OPPE og kigge til fluen i første kast, og den så ikke kommer i andet kast, så venter jeg gerne i fem minutter, inden jeg viser den en ny flue, forklarer Flemming. – Når det er sagt, så mener jeg ikke der behøver at være så mange dikkedarer omkring fluevalget. Min sølv og sorte flue er den flue, jeg tager næsten alle mine fisk på. Den startede vel egentlig som en Glimmermuddler, men på et tidspunkt droppede min ven, Otto Wøhlk muddlerhovedet på den, og den flue har jeg godt nok fanget mange fisk på. Hvis ellers de er i humør til det, så hugger de på næsten hvad som helst, så det er ikke meget energi jeg bruger på fluevalget. Jeg har også fluer med noget lilla i, fordi jeg har ladet mig fortælle, at det er den sidste farve, der forsvinder om natten, smiler han.
Tohåndsstangen er Kims foretrukne våben, men senere på sæsonen kan han sagtens finde på at fiske stribende fluer med enhåndsstangen.
Kim bruger rigtig meget sine fluer i gule og orange nuancer, da de passer rigtig godt til Storåens vandfarve, specielt først på sæsonen. – Senere på sæsonen skifter jeg dog over til mere diskrete fluer, efterhånden som vandtemperaturen stiger, afslører han. Noget længere henne på sæsonen tager jeg også hul på en anden teknik, som er specielt god på de stræk af Storåen, der er lavvandede, og hvor der vokser meget grøde. Så er det den tid, hvor jeg finder min enhåndsstang frem og fisker med hitch’ende fluer. Det har givet mig nogle fantastiske oplevelser på pladser, hvor man ellers ville gå i bunden med det samme. – Det kan jeg virkelig anbefale, da det giver nogle spektakulære hug, slutter Kim.
– En ting, som jeg savner fra de gamle dage, inden vi fik de mange særregler i forhold til laksene, er at kunne fiske med to fluer på forfanget, pointerer Flemming. – Det er selvfølgelig farligt, da den ene flue er fri til at kunne sætte sig i grøden, men jeg har godt nok haft mange gode oplevelser, hvor jeg er sikker på, at det er kombinationen af en stor og farverig flue sammen med en mere diskret flue, der har gjort udslaget, runder Flemming af.
maj 19, 2020 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri efter laks, Guide til fiskepladser, LAKS
Nakken er stedet fiskene viser sig først, når de ankommer til poolen, og et sted storfiskene ynder at stå. Desuden byder nakkens blanke overflade på et udfordrende, visuelt og til tider hektisk fiskeri. Her giver Pelle Klippinge dig guiden til elvens sjoveste fiskeplads.
AF PELLE KLIPPINGE
PLASKENE VIRKER TUNGE, og de er inde for kastehold. Det er så utroligt spændende, at jeg næsten må knibe mig selv i armen… der er jo fisk over alt. Jeg har aldrig oplevet elven så fuld af liv, og selvom laksene ikke er lettet at få til at hugge, et det som at være i den syvende himmel.
Efter den brede nakke følger et lavt stryg, som jeg hurtigt fisker igennem. Det er bare 20-30 centimeter dybt her, og tankerne flyver hurtigt tilbage på nakken. Jeg går tilbage og starter forfra. Jeg ser, at der ligger nogle sten, og da fluen svinger over dem, knalder laksen på. Den sidder der, og jeg mærkerhurtigt tyngden, da den rejser sig i strømmen. Den er meget tung, og jeg kan intet gøre, da den vender og fortsætter nedstrøms mod stryget. Jeg har ikke en chance for at følge den, da jeg står ved vejs ende. Til alt held stopper laksen og pludselig ser jeg min chance.
LAKSEN styrer jeg ind i en lille sidestrøm op til nakken, og vinder langsomt, men sikkert line på hjulet. Da linesamlingen i mit skydehovedsystem rammer topøjet, bøjer stangen helt ned i håndtaget. Herefter følger et usædvanligt fedt tovtrækkeri .Jeg lader ikke laksen vende hovedet mod nye udløb nedstrøms, men holder så hårdt pres, at det synger i linen. Jeg bakker laksen længere ind i det stille vand, og stangen bukker endnu dybere, mens kroppen pumpes med adrenalin. Jeg tænker på, hvor godt denne situation repræsenterer en storlaksefight, når den er allerbedst. Jeg bakser nemlig ikke kun med hjul og stangen, men med hele kroppen.
En flot laks, der som mange andre huggede på fosnakken.
Fisken følger med ind i det stille vand, og det er et smukt syn at følge den store fisk over den lyse sandbund. Laksen rusker med hovedet, vrider og vender sig, men sidder ubønhørligt fast. Fluen ses ikke i gabet på fisken, og der fosser blod ud fra gællerne. Jeg tager nogle billeder, mens jeg kæmper den sidste del af fighten.
Det er en bastant hanfisk med lus fra top til tå, som jeg få sekunder efter griber om halen og afliver. Jeg hænger den i galgen og bærer den fine fangst i land, samtidig med en ny laks ruller smukt midt på nakken, nærmest som om, at den ved min kvote er brugt.
NAKKEN ELLER KNÆKKET, som man plejer at sige et herlig sted af søge efter laksen. Her ved opstrøms enden af et stryg eller en foss, kan der virkelig ske ting og sager – ikke mindst efter hugget er faldet. Vender laksen eksempelvis efter hugget, kan det resultere i det rene galop nedover stryget, og det er ikke så sjældent, at man må ud på en hæsblæsende »løbetur« med hjertet oppe i halsen.
Jeg tror de fleste laksefiskere har en spændende historie fra en nakke. For mange – inklusiv undertegnede, – er det en sand favoritplads i elven. Det er jo her, man ser laksen først i poolen og desuden en plads, som varierer meget fra elv til elv og pool til pool. Nogle er lange og lave med svag strøm, mens andre er dybe og markerede med hurtigt vand. En del nakker findes kun i visse vandføringer, mens andre knapt er synlige.
Det gælder om at bevare troen og ikke mindst koncentrationen. Måske falder hugget i næste kast som her ved den vestsvenske elv Lagan.
NÆRSTUDERER MAN ET VANDLØB, vil man opdage, at det er en stor »levende« organisme. Tænk bare hvad flom, isgang og andet erosion kan gøre ved fiskepladserne, når vandmasserne bruser mod havet. Det er en ensrettet bevægelse, som spuler over grus, sand, klippe og ler på sin vej gennem systemet.
Det er uhyre store kræfter, og funderer man lidt over, hvordan det ser ud under overfladen, bliver det for alvor interessant. Der, hvor strømmen presses ind i poolen, kan den let grave og ommøblere – og det er sandsynligvis også derfor, at man finder de dybeste partier lidt efter indløbet i poolen.
Længere nede i poolen, hvor vandhastigheden aftager, finder men en del af det materiale, som den hårde strøm har flyttet fra indløbet af poolen. Disse masser kan få de mest fantastiske formationer og består ofte af lidt af hvert. Her hvor strømmen taber fart, bliver poolen således lavere og former det vi kalder nakken. En gennemgående karakter for en nakke er, at den – udover at være poolens afslutning – også har tiltagende strøm. I de fleste elve går den tiltagende strøm over og bliver til en regulær fos eller et stryg.
Længere nedstrøms følger den næste pool – og så fremdeles.
Pelle med en storlaks fra Gaula ved Bogen Søndre.
EN KARAKTERISTISK NAKKE har i mine øjne en V-formet kile med en ret blank overflade som kendetegn. Ligger der nogle store sten presses strømmen op som hvirvler på overfladen, hvilket højner attraktionen en anelse.
En mere diffus nakke, som man ofte støder på i de danske åer, kan være meget sværere at opdage. I visse tilfælde er der blot tale om, at åen bliver en anelse lavere. Her gælder det således om at være opmærksom på hvirvler på overfladen Er man udenlands bør man desuden være opmærksom på, at nakken har mange navne. I Norge kaldes den »brekket« og i engelsktalende lande er den direkte oversættelse »neck« betegnelsen for indløbet i poolen. Her hedder nakken »tail«. I Sverige bruger de samme betegnelser som i Danmark.
Skulle nogle spørge mig om mine favoritvande, ville forvirringen hurtigt blive total. En af de pladser jeg holder mest af er »Nacken« i Emån. Ja, det hedder poolen faktisk, og det er faktisk bare en majestætisk nakke med spredte store sten. Min tungeste fangst herfra er en 16,5 kilos majlaks og en havørred på 12,8 kilo!
En anden gammel favorit er nakken ved Barrett Pool fisket fra den sydlige side. Andre fine nakker i Emån finder man ved Backen og Figghult længere opstrøms. Brekket i Orkla, Bridge Pool i Gaula, Grey Mare i Dee og Sourden i Spey er andre favoritter jeg kan komme på. Samtlige er giftige nakker næsten uanset vandføring.
»Pollen« – en fantastisk nakke I Orkla på Aunan Lodges vand. Denne nakke holder laks hele sæsonen og det er ikke så få storfisk, som er fanget her.
NAKKEN ER EN SUVERÆN FISKEPLADS: Laksen stopper gerne her, og hvis vandet i elven er klart, er nakken også et godt sted at spotte fisk. Desuden er det en plads, hvor laksen villigt viser sin tilstedeværelse – og efter min mening er nakken også ofte ganske letfisket.
Hvorfor laksen stopper lige præcis her er der vel egentligt ingen som ved, men sikkert er det, at nakken giver laksen et hvilerum efter den hårde fos. Nakken giver også en god udsigt over standpladserne længere opstrøms. Laver man et tværsnit af elven, kan man se, at nakken danner en fin »udsigtspost« over poolens dybere partier længere opstrøms.
Der i dybet, parkerer der sig gerne en eller flere store revirhævdende hanner. Især, hvis det er en god såkaldt »holding pool«. Så gælder det for nyankommende om at passe på og scanne omgivelserne for at undvige de store aggressive hanner. Selv laks, som står i poolens dybere partier, bakker ned mod nakken – præcis som havørreden ynder at gøre. Det er en velkendt adfærd, og ikke kun noget der sker i døgnets mørke timer. Man skal huske på, at strømmen efter nakken ofte holder de bedste gydepladser.
Især hvis det er en længere og sammenhængende fos. Så er der perfekte opvækstbetingelser for yngel, og det er derfor ikke så underligt, at pladsen tit forsvares samt inspiceres af poolens største og stærkeste individer. De vil gradvist besøge nakken oftere og oftere – og jo tættere vi kommer på gydeperioden, desto højere bliver besøgsfrekvensen og dermed selvfølgelig også chancen for hug.
LANGTFRA ALLE NAKKER ER PRODUKTIVE. De kedeligste og til tider stendøde nakker, hvor der aldrig sker noget – måske undtaget i højvande, er de brede og bare 20-30 centimeter dybe lange stræk. Her siver strømmen langsomt som sirup og synes aldrig at ville tage fart. På sådanne nakker vil laksen ikke stå. Men findes der bare en mindre fordybning eller en markant større sten, skulle det undre mig, om der ikke stod en laks i ny og næ. Sådan en nakke kan dog vågne til dåd under højvande, og måske endda blive til den fedeste pool…
En nakke behøver dog ikke at være specielt dyb for at producere. Den førnævnte nakke, Brekket
i Orkla er et godt eksempel på dette. Bundstrukturen, som består af rullesten, ændrer sig løbende, men i den tid jeg har fisket den, har den aldrig være dybere end en halv meter. Den har i og for sig to dybere render som synes mere eller mindre. Den ene løber helt inde ved den nedre del af den østlige bred, og den anden midt i, og det er her laksen hugger. I normal vandstand kan man godt vade ud til midten af nakken, selvom man skal passe på, der hvor strømmen er kraftigst. Men at vade ud i Brekket uden at fiske det inderste stræk af først er en tåbelig strategi – den inderst rende skal fiskes først! Det samme gælder i reglen alle andre nakker.
AL VADNING på nakker skal foregå med forsigtighed. Overfladen er blank og stille, til tider som et spejl og man skræmmer let fisken. Vader man for langt ud kan man også »dræbe« kastet, da der ikke kommer et ordentligt sving i fluen, så den kommer til at fiske alt for langsomt. Du må dog ikke tro, at jeg er hoppet på trenden »at fluen altid skal fiskes hurtigt «, men jeg er absolut heller ikke tilhænger af at fiske fluen for langsomt.
apr 5, 2020 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer
En fantastisk morgen ved Kongeåen, hvor det bare oser af laks.
Efter at have ædt sig store og stærke i de nordatlantiske farvande og tilbagelagt tusindvis af kilometer er laksen tilbage i de vandløb, hvori de for år tilbage, blev klækket. Det er her lystfiskernes vildeste drømme kan blive til virkelighed. Læs videre og kom et skridt nærmere din danske premierelaks den 16 april i selskab med Per Carlsen.
AF PETER SIEDENTOPP
LAKSEN ANKOMMER til åerne i de første forårsmåneder, ja noget tyder faktisk på, at de allerførste ankommer allerede i januar og februar. Derefter fortsætter opgangen mere eller mindre intenst sæsonen ud. De første laks er ofte de største og derfor mest eftertragtede.
Langt de fleste fisk, der fanges under premieren, har desuden masser af havlus, hvilket bevidner, at de kun har opholdt sig kort tid i ferskvand – altså frisk nystegne blanklaks.
LAKSENS HISTORIE er lang, men så sent som i slutningen af halvfemserne, blev den »ægte« danske laks, med gener titusind år tilbage, betragtet som næsten udryddet. Man estimerede, at der max var mellem 50 og 100 vilde danske laks, men et spil af tilfældigheder og dygtigt biologiarbejde, gjorde at man nu igen, blandt andet ved et stort frivilligt engagement af lystfiskere, samt ved hjælp af opdræt hos Danmarks Center for Vildlaks i Skjern (DCV), kan sige at vi nu har en særdeles stærk og til dels selvreproducerende laksestamme. Alle disse gode resultater, gør at netop reetableringen af vilde laks må betragtes, som en af de største succeser, indenfor naturgenopretning i Danmark.
PREMIEREN DEN 16. APRIL vil trække hundredevis af håbefulde lystfiskere til de mange kilometer vandløb. Er du førstegangsbesøgende eller har du haft svært ved at få hul på bylden? Så læs videre. Jeg har sat Per Carlsen i stævne ved Kongeåens bred, og han har lovet mig at give en stribe gode råd til, hvordan man knækker koden med de eftertragtede premierelaks.
Robert Lenchow med en stålblank forårslaks.
MENS VI SIDDER HER I FISKEHUSET, kan vi konstant kigge ud på Kongeåen, som løber et par meter bag huset. Åen er mørk, men for årstiden lav og vi fornemmer begge, at der er laks. Det er denne fornemmelse som ikke kan forklares, men som vel kaldes »laksefeber«. Vi ved begge, at man skal være parat, når årerne frigives den 16. april.
Grejet skal være toptunet og alt, hvad der kan tjekkes, skal tjekkes, for når først laksen hugger, hvad enten det er på flue eller spin, ja så kan selv små fejl i grej eller fight, gøre at drømmefisken smutter. Det sker hvert år.
Kongeåen er Pers hjemmevand, han er tidligere bestyrelsesmedlem i Sydvestjydsk Sportsfiskerforening, er aktiv i vandplejeudvalg og er også i korpset af opsynsmænd i foreningen. Derudover har Per afholdt utallige kurser om fluefiskeri i vores hjemmelige vandløb. Men Per er meget mere. Han er om nogen en erfaren fluefisker og mange laks samt havørreder har gennem næsten 50 år været for enden af Pers flueline.
Gennem de mange år ved åen har Per akkumuleret en store viden om flue- og linevalg samt fisketeknikker og netop denne viden har jeg overtalt ham til at oversætte til gode premierefluefiskerråd.
– Når du fisker laks, skal du være mobil, er Pers første råd. – Du skal opsøge fiskepladserne, de gode huller og de aktive standpladser, der hvor fisken var sidste år. Kort sagt, lær dit fiskevand at kende, du skal ud til åen og lægge timerne. Når du er derude og har lært åen bedre at kende, så spring de »dårlige« stræk over. Der er jo ingen grund til at bruge krudt på områder, hvor man per instinkt eller helt konkret ved, der ikke er fisk.
Men hvordan drives fluefiskeriet efter laks, hvis man skal forsøge sig, om ikke som debutant, så som videbegærlig lystfisker?
Per har mere end 50 års erfaring udi åfiskeriet og han kender sine pladser og besøgstider.
– DET VIGTIGSTE ER, at man fra start vil give fiskeriet en chance, og selv om vi har en stabil og mængdemæssigt stigende laksebestand, er der absolut ingen fangstgaranti, understreger Per. – Laksefiskeri er og skal altid være, hårdt arbejde. Som debutant eller forholdsvis ny i faget, må man derfor indstille sig på mange 0-ture, og de mange valg, som skal træffes undervejs kan gøre det svært.
– Lad det være sagt med det samme, der er virkelig fine lakseførende vandløb i Danmark, også ud over Storåen og Skjern Å, påpeger han. – Man behøver ikke nødvendigvis at står skulder ved skulder for at fiske godt premierevand.
Prøv dig frem, tal med nogle af de lokale og find så, dit eget favoritvand. Laks fanges i døgnets lyse timer. Ja, selv høj sol gør kun fiskeriet bedre. – At gode råd kan være af ældre dato er følgende et godt eksempel på, smiler Per og uddyber. – I bogen »Lystfisker-bogen« af Ludvig Svendsen fra 1943, kan man læse at et af de vigtigste redskaber, når der skal fiskes efter laks er et termometer – en regel som stadig er aktuel.
FISKERIET ER BEDST, når luften er varmere end vandet. Er luften koldere end vandet, vil fisken søge ned og stå stille på bunden, og så er den ikke let at få til at hugge. – Så derfor, intensiver dit fiskeri, når temperaturen stiger i luften, understreger Per og fortsætter.
– Endnu en regel, som man bør efterleve er at følge vandets temperatur. Er vandet under 7 grader bør der fiskes så dybt og så langsomt som muligt, men stiger temperaturen op over de magiske 7 grader, kan fiskeriet med succes udføres hurtigere og højere i vandet.
Herefter kan vi gå over til de mere tekniske spørgsmål som fx fluevalg. At vælge fluer til laksefiskeri om foråret er heldigvis ikke svært. Per anbefaler »glade farver« de gule, orange og røde fluer, samt overraskelsen med grønne og blå toner, er klart at fremhæve. Per har medbragt nogle fluer, som er hans forårsfavoritter.
– Navne og mønstre er ikke så vigtigt, det er farverne du skal kigge på, understreger han og holder fluerne frem. – De fisker godt i de farver vandløbenes forårsvand normalt er, nemlig grumset og uklart, så valget er nemt.
Et udvalg af Pers favoritter. Per går ikke meget op i fluernes navne – det vigtigste er at de virker.
– LINERNE man i dag fisker med er sammensatte liner, der består af en runningline (skydeline) samt en klump (skydehoved), der er linens kastevægt, men også delen, der bestemmer linens synkehastighed, pointerer Per. – Derfor er det en god investering, at købe et sæt skydehoveder, så man let kan skifte synkehastigheden alt efter strømhastighed, vandets klarhed og ikke mindst vandets temperatur.
Strømhastigheden er vigtig at bedømme. Er der voldsomt gang i vandet, skal linen selvfølgelig have en hurtigere synkehastighed, for at nå ned til de laks, der typisk står ved bunden – og modsat hvis strømmen er svag og vanddybden lille.
VANDETS KLARHED har stor betydning. Hvis vandet er klart, er synsfeltet for fisken stort og derfor behøver man ikke komme helt ned til fisken. Er vandet koldt, som beskrevet ovenfor – og det kan det sagtens være i april – skal fiskeriet foregå så langsomt, som muligt. Fisken bliver naturlig dvask i det kolde vand, så derfor skal hastigheden for fiskeriet, være langsomt.
AFFISKNING. – En standplads kan og bør fiskes med hensyn til to parametre: Dybde og fluens hastighed, fastslår Per. – Når man har lagt kastet ud, og man ønsker at fiske dybt, hjælper det at holde stangen højt. Ønskes det, at fluen skal fiskes hurtigt, lægges linen ud og straks derefter føres stangen ned af og ind mod egen bred i en bevægelse for derved at sætte fart på fluen. Hvis man lægger et kast på tværs af vandløbet, og derefter mender linen opstrøms, kan man kombinere og få en dyb men hurtig flue.
Det blev lidt teknisk, men når du står ved vandløbet falder det dig naturligt. Alle disse valg er med til at optimere dit fiskeri. Formålet med at forklare dette er, at du skal blive fortrolig med, hvordan du regulerer hastighed og dybde på dit fiskeri, det er disse fif, der på sigt, vil give dig oplevelsen af hugget, udløbet og fighten af din forårslaks.
Per taler og taler. Man mærker klart en utrolig viden og en erfaring, som få lystfiskere har. Han kan fortælle anekdoter og drabelige historier omtabte fisk, han har indsigt i politikken der føres og har sine meninger om de regler og kvoteringer, vi som å-fiskere i det vestjyske er pålagt. Men kærligheden til fiskeriet kan ingen regler og forhindringer, tage fra ham. Per når lige at skyde et sidste godt råd ind. – Ser man en laks på denne årstid, er det absolut et potentielt bytte, og derfor skal disse springende fisk, have ekstra opmærksomhed. Ser du sådanne fisk, så kast fluen direkte ud »på« fisken, lige der, hvor du har set den springe. Lad fluen være i fiskens synsfelt i få sekunder, og fjern så fluen, i et svip. Gentag dette nogle gange. Det vil sandsynligvis vække fiskens opmærksomhed og give den det stress, som netop er formålet med disse forstyrrelser. Dette vækker fiskens naturlige huginstinkt, hvorefter tre eller fire kast med opstrøms mend lægges lidt foran laksen. Fluen hænger nu længere tid i fiskens synsfelt, og det vil, i mange tilfælde gøre, at fisken instinktivt hugger, og så venter kun en hård fight. Skulle fisken mod forventning ikke hugge. Så afmærk stedet og kom tilbage senere, forsøg med samme fremgangsmåde, så bør metoden være – næsten – sikker, slutter han.
TIL LAKSEPREMIERE Ønsker du at prøve laksefiskeriet i Danmark kan du se regler, priser, kørselsvejledninger og ikkemindst fangstrapporter på følgende hjemmesider:
Storåen, Holstebro – www.hof-storaa.dk
Skjernå, sammenslutningen – www.skjernaasam.dk
Varde å – www.varde-sportsfiskerforening.dk
Sneum å og Kongeåen – www.sydvestjydsk.dk
Ribe å – www.ribesportsfisker.dk og www.ribe-vesteraa.dk
Brede å – www.brede-aa.dk
Vidåen – www.vidaa.dk
Alle laks i de vestvendte vandløb fanges på kvoter. I princippet er laksen fredet, men de må fanges på dispensation. Derfor er der indført kvoter og særlige fiskeregler, læs om disse kvoter og antal fisk tildelt de enkelte vandløb på: www.fiskepleje.dk
Finn Dahlin med en flot forårsblanklaks. Det er fisk som denne der hvert år trækker tusindevis af håbefulde lystfiskere til åerne.
