nov 19, 2023 | Artikler, Rejsefiskeri
Jan Lykkegaard med en blank kongelaks fanget på flåd og blød perle.
British Columbia byder i efteråret på et fantastisk laksefiskeri. Følg med Anders Lykkegård til fiskeparadiset i Canada og få inspiration til din næste fiskerejse.
AF ANDERS LYKKEGAARD
MERE END 200 LAKS blev resultatet af endnu et besøg i Chilliwack- og Vedder River i British Colombia. I perioden 1-14. oktober 2023 var vi fem mand, som var draget afsted til dette fantastiske sted øst for Vancouver, hvor vi igen måtte sande, at fiskeriet, naturen og den generelle oplevelse bestemt ikke svigtede.
Lad det være sagt med det samme, i højsæsonen, som typisk er slut september til midt/slut oktober, skal du være klar på at dele fiskevand med mange andre fiskere – rigtig mange fiskere. Både andre fisketurister som os selv, men også mange lokale. Men kan man indordne sig under disse forhold samt lægge lidt kilometer i benene og udforske floden, så kan du finde pladser, som ikke er så fyldte og du kan også finde pladser, hvor der er rigeligt med fisk. Som herhjemme, så er det ofte pladser tæt på en parkeringsplads, som bliver fyldt først og fyldt mest. Så brug gerne lidt tid på selv at udforske – eller stå tidligt op.
Fire laksearter på én gang
I den periode vi var afsted, var der fire laksearter tilstede i floden; Kongelaks (chinook), sølvlaks (coho), pukkellaks (pink salmon) og hundelaks (chum salmon). Kongelaksen er den største art, mens sølvlaksen er den klart bedste spisefisk. Den kan dog være ret svær at fange, da den er meget sky og bedst fanges ved solop- eller nedgang.
Selvom vi har været der før, så ændrer floden sig hele tiden, og der går typisk en dag eller to, før man får indstillet sig grej, sit setup og den generelle fisketeknik på de forskellige pladser. Vandstand, vandføring, sten, træer, sving osv. har uendeligt meget at sige i forhold til fiskens tilstedeværelse vs. tidligere besøg.
Anders Lykkegaard med en kongelaks fanget på flåd med en lille hård perle.
Flådfiskeri efter laks
Laksene kan fanges på meget forskelligt grej, men det der uden tvivl fiskes allermest med er flåd – også kaldet en ”bobber” eller ”float”. Som endegrej under flådet fiskes der typisk med rogn, uldgarn eller perler i diverse størrelser, densitet og farver. Det er svært at sige, hvad der virker bedst, da der er så uendeligt mange faktorer, som spiller ind – så det bedste råd er, at prøve sig frem. Kan du se, at der er fisk på pladsen, og kan du se andre der fanger fisk og du ikke gør, så gør du noget forkert. Justér derfor afstanden mellem flåd og vægt, længden på dit forfang, størrelsen på din perle eller noget andet – og spørg gerne fiskeren ved siden af, for de hjælper som regel gerne. Det gælder ganske enkelt om at have sin perle eller lignende i den rigtige dybde, så krogen nærmest kan drive ind i munden på laksen.
Fluefiskeri efter laksene
Ud over flådfiskeri, så er fluefiskeri også både en effektiv og sjov måde at fange laksene på. Her stilles der dog store krav til dit line setup og du skal være forberedt på at have et stort udvalg af liner med. Jeg vil ikke gennemgå dette her, da der igen er rigtig mange forskellige setups afhængig af den plads du fisker. Som endegrej på fluestangen havde jeg stor succes med æggeimitationer, men faktisk også helt små fluer a la kobberbassen (i forskellige farver), som vi kender fra det danske kystfiskeri. Man skal generelt ikke være bange for at gå langt ned i krogstørrelse, blot krogen er af god og kraftig kvalitet.
Spinnere er også en mulighed, men det er ikke det, der fiskes mest med. Fangstoplevelsen med spinnere kan dog være væsentlig anderledes, da det virker til at laksen hugger mere aktivt på spinneren end i hvert fald på flåd. Spinner og flue kan lidt det samme, og kan være en god variation til flådfiskeriet. En god allround spinner vil være en størrelse 3 eller 4 med et bredt spinnerblad, gerne i sølv eller kobber. Jigs er også en mulighed, man da det ikke var en teknik vi praktiserede særlig meget, så kommer jeg ikke nærmere ind på det.
Om laksen hugger aktivt på dit agn eller ej, det vil altid være et emne, som er til debat. Biologien siger, at når først laksen er gået op i floden for at gyde, så tager den ikke føde til sig. Med dette in mente, hvorfor så imitere noget, som ligner føde? Den hyppigste teori, og som jeg nok også hælder mest til er, at laksen hugger, fordi den er territorial. Jeg oplevede flere gange på pladser, hvor laksene jagede hinanden væk fra hinandens standpladser, at de huggede mere aktivt på fluen end ellers.
Jesper Halliday med en stor kongelaks på over 100 cm fanget på flåd med uldgarn.
Laksefiskeriet æder grej i rå mængder
Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at vi mistede meget grej – rigtig meget grej. Dette kommer hver gang som en overraskelse, men det er en nødvendig konsekvens for at fiske effektivt og fiske der, hvor fisken er. Man hænger ofte fast i store sten, rødder og lign., men det er der, hvor fisken holder pause og det er der, hvor de samles. Og så skal det også siges, at man mister en del grej på selve laksen. Vi har at gøre med rigtig store og stærke laks, og får man en af de helt store på krogen, som vil det anerledes end dig, så er der stor risiko for, at lokomotivet er kørt og I ikke ses, samt at dit grej ikke holder. Og en ting er sikkert; man mister mange laks!
Da man ikke har uanede antal kilo. til rådighed i sin kuffert, så er det med at prioritere mellem tøj og grej. Men da fiskegrej er relativ dyrt i Canada, så kan det godt anbefales at have en del grej med hjemmefra. Det gælder både endegrej, men også hjul og stænger. På hver eneste tur vi har været afsted på, er der røget et hjul eller en stang.
Masser af laks og fantastisk natur
Vi landede som nævnt +200 laks samt mistede +400. Der var mange forskellige størrelser, men med de største på +100 cm. og hovedparten var kongelaks. Da der på flere af pladserne er rigtig mange fisk, så skal man også være forberedt på, at en del kan være fejlkroget – det kan ikke undgås helt. Men fisker man koncentreret, med den rette teknik, i den rette dybde samt evt. med cirkelkroge, så vil du fejlkroge langt færre laks. Fejlkroger man en laks, så er det god stil at få den hurtigt ind og afkroget.
Naturen langs Chilliwack- og Vedder River, som egentlig er den samme flod, er helt enestående. Selvom man ikke befinder sig i ødemarken, men tæt på by og vejsystemer, så kan man stadig få følelsen af, at man står i midten af ingenting. Der er store skove og bjerge langs hele floden, og man bør ud over fiskeriet, prioritere at sætte sig ned med en iskold IPA samt en madpakke og bare nyde omgivelserne, selskabet med din fiskegruppe og generelt føle sig beæret over, at være en sådan oplevelse rigere.
Chilliwack River
nov 5, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Rejsefiskeri
Tilværelsen er lige til at klare her! Solen skinner og Thomas (t.h.) og Jan sidder med resultater fra nattens fiskeri i Buendia reservoiret.
Danske Jan Tønnesen er bosat i Nordvestspanien, og det er ikke det værste sted at bo, hvis man er vild med at fiske efter karper. Og det bliver kun bedre, når man kan dele glæden ved det gode fiskeri, med en af sine gamle danske karpekompagnoner. Tag med et smut sydpå.
AF JAN TØNNESEN
Der er mange fordele ved, som jeg, at være bosat i Baskerlandet i Spanien, men det er hårdt at være så langt væk fra sine gamle fiskekammerater i Danmark. Jeg var derfor ekstremt glad for at få besøg af min gamle buddy Thomas Hansen i starten af oktober, hvor vi havde planlagt en tre-overnatningers karpetur. Turen skulle efter planen afsluttes med lidt kultur og gastronomi i Madrid – inklusiv en hotelovernatning inden Thomas fløj hjem mod DK.
Thomas landede onsdag ved 14-tiden i Bilbao, og jeg hentede ham direkte fra arbejde med en bilfuld grej og agn. Vi kørte først mod floden Ebro ved byen Tudela, hvor vi i følge planen skulle købe en bedchair til Hansen i en grejbiks, og tage den første overnatning. Kort fortalt blev bedchairprojektet lidt mere kompliceret end forventet, men vi fik dog fremskaffet én fra nederste, nederste, nederste hylde – inden vi indfandt os ved flodbredden en times tid før solnedgang. Vi så et par karper i grøden langt ude, samt flere mellemstore maller tættere på, men vi fangede desværre ikke noget denne nat. Det var dog et lækkert sted, hvilket tusindvis a myg også kan bekræfte. Men vi hyggede os.
Thomas kigger ud over floden Ebro ved Tudela, hvor vi sov den første nat på vej mod Buendia reservoiret.
Efter karper ved Buendia reservoiret
Næste morgen fik vi lige kaffe, inden vi pakkede bilen og satte kurs mod vores egentlige mål: Buendia-reservoiret halvanden times kørsel øst for Madrid. Søen ligger på Tajo-floden, som har sit udspring lidt øst for Buendia, hvorfra den snor sig via forskellige reservoir vestpå gennem Spanien og Portugal inden den udmunder i Atlanten. For de eventyrlystne er der nok at tage fat på; jeg har selv fisket en del tidligere i floden omkring Alcantara reservoiret, og det er både spændende samt ekstremt udfordrende. Med over 8.000 hektar er Buendia en ganske stor sø, og det er derfor bedst at sætte sig lidt ind i fiskeriet samt alle praktikaliteter, inden man ankommer.
Nordvestdelen ligger i Guadaljaraprovinsen, mens sydøstdelen ligger i Cuencaprovinsen, og vi havde fået at vide at natfiskeri var mere eller mindre tolereret i Guadalajaradelen, mens der er mere kontrol i Cuenca. Begge provinser ligger i regionen Castilla-La Mancha, og med fiskekort til denne er man dækket ind. Kortet kan købes online, er relativt billigt, omkring 10 Eur/år, og dækker fiskeri med to stænger. Vil man have en båd med skal der købes en tilladelse til denne også, som vi senere lærte på den dyre måde.
Vi sigtede mod en plads i Guadalajara, men der var optaget og vi endte efter lidt rundkørsel i Cuenca-delen. Vi så fra starten fisk springe, og vi skyndte os at få pakket ud, fulde af forhåbninger. Ud på eftermiddagen var vi endelig klar, og havde fodret på firs meter distancen på omkring 12 meter vand med et par kilo CFC Spicy Squid boilies samt et par kilo partikler. Vi fiskede en stang hver i fodringen, samt en anden hver lidt mere mobilt. Vandet var krystalklart, med bunden dækket af lave planter overalt, hvor vi kunne se fra bredden og fra vores gummibåd. Kombineret med det fantastiske solskin og nærmest vindstille, forekom søen nærmest eventyragtig. Inden det blev mørkt placerede jeg min mobile stang på en synlig bar plet på bunden 6-7 meter fra bredden og fodrede med et par håndfulde boilies samt particles.
Vi hyggede os indtil lidt efter midnat, og gik så i seng under hver vores brolly. Efter ti-femten minutter havde Thomas klaget færdig over sin nye nærmest ubrugelige bedchair, og vi faldt i søvn. Der gik dog ikke længe, inden jeg fik et absolut screaming take på min brednære stang, og Thomas kunne efter en rigtig god fight nette en flot 8-kilos skælkarpe. Det var ikke verdens største fisk, men fedt med en fisk fra et nyt vand og stærkt at være i gang. Jeg fik lagt mit rig ud igen med at underhåndskast; stadig med samme 18 mm Spicy Squid hard hookbait toppet med an lyserød pop-up på hairet. Efter yderligere et par timer fik jeg endnu en skæller på samme størrelse på samme stang.
Jan Tønnesen med sin flotte 14,4 kilos karpe
Ny taktik til karper på langdistancen
Den følgende dag var der en del aktivitet i form af predatorfiskere på søen og langs bredden, og vi fiskede alle 4 stænger længere ude. Der skete dog ikke så meget, selvom vi havde en del karpeaktivitet i området, så dagen gik med røverhistorier og gamle minder fra vores fælles ture fra starten af halvfemserne og frem. Vi have stadig utroligt varmt og solrigt vejr, så vi gjorde også en indsats med væskeindtaget. Ud på eftermiddagen besluttede vi at etablere en lidt større fodring, og vi lagde fra gummibåden en markør ca 150 m fra land på omtrent 15 m vand. Her fodrede vi med ca 15 kg Spicy Squid samt 10 kg partikler. Da det igen blev aften placerede jeg én stang på 14 m vand med lettere fodring, samt én 130 m væk hen langs bredden, ca 4 m fra land på 2 m vand, hvor jeg fiskede hen over en barre under vand. For at holde linen fri a barren monterede jeg et 50g glideflåd over min leadcore, samt en stopknude ca 8 m oppe af hovedlinen. Jeg kunne derved holde min line i overfladen mens jeg fiskede, på nær de yderste meter der gik ned til rigget på bagsiden af barren.
Tidlig på natten fik jeg så et take på glideflådstangen, og efter en fantastisk fight kunne jeg lande en 11 kilos skæller. I love it when a plan comes together! Vi gik til ro igen, men blev vækket inden længe af min anden stang, den der fiskede længst til venstre. Jeg kunne mærke at dette var en lidt bedre fisk, da den gik tungere og langsommere end de hidtidige skælkarper. Da jeg havde problemer med at vende den, og den begyndte at bore i grødeklatterne ude på omkring 8-10 m vand, besluttede jeg at gå i gummibåden efter den. Det blev en lang og mindeværdig fight, hvor karpen holdt sin dybde på omring 10 meter, mens den svømmede langsomt rundt og på det nærmeste ignorerede det pres, jeg lagde på den gennem min 3.25 lbs stang.
Jan afsluttede turen med en pakkekarpe i form af en +10 kilos skæller.
En mindeværdig karpefight
Fighten tog måske en halv time; nok én af de top tre længste karpefights jeg har haft. Til sidst gled den dog i nettet, og jeg kunne langsomt sejle tilbage mod land med nettet på slæb. Det var en utrolig flot 14 kilos spejlkarpe med store og markante skæl. En god fisk for søen, hvor de fleste fisk er 8-10 kilo. Da det var sent på natten sackede vi fisken, så vi kunne tage nogle morgenfotos.
Tilbage i soveposen nåede vi lige at falde i søvn igen. inden Thomas ene Delkim begyndte at screame. Endnu en heftig fight udfoldede sig, inden Thomas kunne lande en lækker 9.95 kilos spejler; denne gang fra den større fodring. Vi var lettere udmattede, men helt i den syvende himmel over de to spejlere, som vi lige havde fået. Da solen kort efter stod op, tog vi nogle billeder af begge karper med Buendia-dæmningen i baggrunden.
Karper eller byliv? – ikke et svært valg
Denne dag var det meningen, vi skulle køre ind til Madrid for at rehabilitere, inden Thomas skulle hjem næste dag, men fiskeriet, vejret, og helheden fik os til at aflyse dette projekt og i stedet blive en ekstra nat ved søen.
Det viste sig at være en rigtig god beslutning, for fra om eftermiddagen af begyndte boiliefodringen for alvor at trække fisk og vi fik en 4-5 karper mere, samt yderligere 4-5 barber, i løbet af aftenen og natten. Blandt disse fisk var den mest bemærkelsesværdige en 5,4 kilos barbe til Thomas på glideflåd metoden, og det var en fantastisk fisk. Da fiskene faldt jævnt fordelt, nåede vi aldrig i seng, og det hele blev ekstremt intents og underholdende. Jeg skulle dog på en femtimers køretur næste dag til lufthavnen i Madrid med Thomas og derefter hjem til Baskerlandet, så jeg måtte sige stop ved 4-5 tiden om morgen, hvor vi endnu ikke havde sovet, og jeg var lettere groggy. Det betød, at jeg ikke kastede ud igen efter at have fanget fisk, og der er ingen tvivl om, at vi kunne have fået flere.
Næste morgen var det pakkesammendag, men vi var helt oppe at ringe efter den sidste nats fantastiske fiskeri. Jeg nåede lige at klemme en 10 kilos skæller mere ud af søen inden afgang – en skøn finale på en vaskeægte drømmetur. Det var med tungt vemod vi satte os ind i bilen, vi havde dog lige inden vi pakkede, nået at få et par bøder med af det nationale politi, Guardia Civil, for at bruge åben ild i form af gasblus til madlavning, samt for ikke at have registreret gummibåden. Begge ting som vi ikke var klar over, men det ved vi så til næste gang. Bøderne gjorde det trods alt lidt nemmere at smutte derfra.
Hvor god var turen? Dagen efter han kom hjem, købte Thomas en ny billet herned, og det opsummerer det meget godt. Nu har vi noget at se frem til. Vi skal bare lige have skaffet en ny bedchair, for den Thomas købte klarede det ikke så godt.
okt 17, 2023 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri
Finland – landet med de titusind søer – byder på fantastiske muligheder for geddefiskeri. Gordon P. Henriksen er passioneret geddefisker, så da lejligheden bød sig for at prøve det finske skærgårdsfiskeri for et par år siden sammen med to dygtige finske lystfiskere Ari Paataja og Jasper Pääkkönen, skulle det selvfølgelig afprøves. Tag med til Finland og bliv inspireret til din næste fiskerejse.
AF GORDON P. HENDRIKSEN
FINLAND er et vildt land, og finnerne er nogle vilde mennesker. Sådan er det bare. Og fiskeriet i Finland kan bestemt også være rigtig vildt. Det har jeg efterhånden erfaret flere gange. Dette forår skulle jeg holde et oplæg til en international konference om bæredygtigt lystfiskeri, og da min finske lystfiskerkammerat, Jasper, spurgte, om vi ikke skulle tage et par dages geddefiskeri, mens jeg alligevel var i landet, var jeg straks klar.
Mens resten af deltagerne var på vej til lufthavnen efter en spændende konference, blev jeg hentet af Jasper og hans kammerat med en stor finsk fiskebåd på slæb. To timers kørsel vestpå havde lystfiskeren og guiden Ari Paataja sin egen båd og en idyllisk hytte lige ud til skærgården, hvilket var det perfekte udgangspunkt for en weekend med geddefiskeri på finsk maner.
Efter gedder langs klippekyster og siv
Vi deler os op i to både, og jeg er ombord på Aris aluminumsbåd, en Finnish Eagle med to 50-hestes på hækken. Den finske natur er gudesmuk og er med en blanding af klippekyster og siv det perfekte gedderevir. Vandet i den nordligste del af i Østersøen er meget ferskt, og her er masser af byttedyr for gedderne – lige fra skaller, løjer og smelt til ål, sild, aborre og andet godt. Det er ikke uden grund, at de finske gedder vokser sig rigtig store på relativ kort tid.
Dybderne varierer også meget, og områderne kan gå fra 20 meters dybde til en kun meter. – Det kan være rigtig spændende at fiske oppe på det lave vand, men oftest er det kanterne på ca. tre meter, der kaster de største fisk af sig, forklarer Ari.
Du ved du er i Finland når…
I trygge hænder hos geddeguiden
Vi starter med at spinfiske langs nogle af disse kanter. Områderne er enorme, og det er bestemt rart at være i trygge hænder hos en guide, der kender sine pladser. Der varer heller ikke længe, før Ari lander et par mindre fisk på en Real Eel, og jeg tager en på en stor flashspinner. Ari er særlig glad for softbaits som fx ålen, da de kan fiskes i bevoksede områder og på varierende dybder, uden at man skal skifte agn. Spinnerbaits er han vild med til fiskeriet på det helt lave oppe mellem sivene. Men hans kasser bugner også med jerkbaits, woblere og skeblink. – At finde den bedste agn efter forholdene er et dagligt, men spændende arbejde, griner Ari.
Der er ingen tvivl om, at han tager sit arbejde som guide meget seriøst, og han har næse for det – i bogstaveligste forstand. De to første små gedder vi fanger, stikker han snuden helt ned i gabet på, mens han holder dem i gællegrebet og lugter til deres ånde. – Hvad har du gang i, spørger jeg?
Jasper gør klar til at genudsætte en gedde der huggede på jerkbaitet.
– Jeg skal finde ud af, hvilket byttedyr de foretrækker i dag, forklarer han. Nogle gang er de meget fokuserede på smelt, og så har de en helt særlig ånde, der lugter lidt af agurk. Jeg kan ikke lade være med at grine af Aris vilde teknik, men er samtidig heller ikke i tvivl om, at det holder, og havde geddernes ånde lugtet af agurk i dag, havde det helt sikkert været en god idé at skifte til smeltimitationer… Men jeg klør på med flashspinneren, og det giver også bonus. En fin gedde hugger over to meter vand, hvorefter en skøn finsk gedde kan fremvises for kameraet og hurtigt få sin frihed igen.
Stort set alle finner har et lille sommerhus. Saunaen er også et essentielt element i den finske kultur, og ved samtlige sommerhuse ligger der også en lille saunahytte ned til vandkanten, så man kan få sig et dyp i Østersøen. Jasper og Ari forsikrer mig om, at vi selvfølgelig også skal i sauna og at de glæder sig særligt til »saunamakkara«, hvad det så end er. Man er heller ikke i tvivl om, at finnerne er lidt ekstra vilde med deres vodka. I den næste bugt vi kommer hen til er et stort skib gået på grund på en lille bitte ø – bogstaveligt. Skibet er kommet med fuld fart og kuret 7-8 meter op ad klippen – og endt midt på øen, halvanden meter over vandspejlet. Besætningen slap med lidt knubs og kraftige tømmermænd, men skal vist være lykkelige for, at det ikke var en mere lodret klippe de ramte! Et vandvittigt syn, som vi fisker lidt ved…
En mindre finsk gedde hiver det store smil frem hos forfatteren.
Rendyrket fluefiskeri efter gedder
På dag to står det udelukkende på fluefiskeri sammen med Jasper. De store udebliver desværre, men vi får ok med mindre gedder, og jeg udnytter situation til at suge lokal viden og ekspertise til mig. Jasper foretrækker primært to typer fluer. Old School marabou deceivere og moderne syntetiske geddefluer. Fællesnævneren er størrelse, og standardstørrelsen er 15-18 centimeter. Farverne kan være naturlige, men en pink/chartreuse variant de kalder »Nils Master« er blandt favoritterne og leverer også i dag. Jasper tager heller ikke på tur uden en »Kikkeli«. Synkeline er standard, og Jasper forklarer, at alle hans største gedder er taget på over tre meter vand. Områderne er store, og Jasper fisker hurtigt, aktivt og flytter sig konstant – en fiskestil jeg er helt med på. Mætte på store naturoplevelser og en hel del mindre og mellemstore gedder er det hjem til saunahytten.
Jasper tænder op i brændeovnen, og de kolde kommer frem. Skønt! Vi er for tidlig på den til at birken er sprunget ud, så den klassiske piskning med birkeris undgår jeg, men et dyp i vandet bliver det selvfølgelig til. Og så finder jeg endelig ud af hvad en »makkara« er! En særlig saunapølse som varmes over stenene i sølvpapir, og indtages nøgen på terrassen med finsk sennep og endnu en kold øl til. Jo, jo – Finland er et vildt nok land!
Guiden Ari Paataja fremviser en finsk skønhed. Sådan en er værd at rejse langt efter…
Sådan skaffer du fisketegn i Finland
At få et fisketegn kan være godt forvirrende i Finland, især fordi informationen findes mest kun på finsk. Først skal du bruge et »Kalastuksenhoitomaksu« for et år. Derudover skal du bruge et fisketegn til den region, du fisker i. Finland er delt i fem regioner. Fx er der en, der dækker hele Sydfinland – både brak- og ferskvand. De kan bestilles på telefon, og du kan se mere på www.mmm.fi, som kun er på finsk…Min personlige anbefaling er at gøre som mig og få din guide eller en finsk kammerat til at hjælpe dig med det.
Praktisk info om en fisketur til Finland
Finland ligger langt mod nord, og geddesæsonen i syden starter i midten af april. Der er ikke fredningperioder på gedder. I de to første uger af maj er gedderne som regel på leg, og fiskeriet kan være meget svært. Perioden lige inden og lige efter kan være rigtig god. Fra midten af maj og frem til slutningen af juni er fiskene meget sultne og aggressive. August er en dårlig måned til gedderne, og her fokuserer Ari på sandarterne. September og oktober er også gode perioder, og i november kan de hardcore opleve noget vildt fiskeri på lavt vand. December er meget afhængig af om der er milde vintre, for det sker tit at der er isbelagt, når vi når så langt hen på året..
Ari Paataja, der er proffesionel lystfisker, kan bestemt anbefales som guide. Vi boede i en skøn hytte med sauna, og alt hvad der hører sig til. Han tog sig af os med god mad og det hele – samt med en rigtig hyggelig og personlig stemning. Priserne er i den høje ende, og det er nok også derfor, at størstedelen af Aris kunder er firmaer. Her kan du se en lille film, der præsenterer lodgen
Ari kan også tilbyde billigere løsninger, bådleje m.m. Du kan kontakte ham på apajamatkat.fi
ari.paataja@apajamatkat.fi, tlf: +358405052225.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2014
okt 1, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, MALLE, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri, Video
I løbet af sommeren 2023 havde Jens Bursell og hans kammerat Søren Beck to ture til Rhinen med ét formål – at fange maller på sightfiskeri med Livescope fra flydering. En koldfront gjorde ikke fiskeriet let, men da temperaturen steg simultant med vandet, kom fiskene på finnerne. Følg med til Rhinen, hvor der efterhånden er ved at være en rigtig god bestand af flotte fisk – med maller helt op til over 100 kilo. På den næstsidste dag spotter Jens en kæmpemalle – og fisker til den adskillige gange i over 20 minutter, inden den til sidst lader sig lokke af en 15 cm Cannibal Shad serveret lige foran snuden på den. Følg med til floden, hvor alt kan ske – og få hele historien om hvordan Jens til sidst får monsterhugget og efter en lang, brutal fight for anden gang inden for et år lander den største ferskvandsfisk nogensinde taget på spin af en dansker. Denne gang en stormalle på 243 centimeter og 90 kilo+. Undervejs får du en masse inspiration og fede tips, der kan bruges til mange forskellige former for flyderingsfiskeri.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube her. Husk at du kan abonnere gratis.
sep 8, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Fluefiskeri, LAKS, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter laks
Størrelsen er ikke så afgørende, når man har udkæmpet et mentalt slag for at få opnå succes. Det er denne skønhed et vidnesbyrd om.
Meget skal gå op i en højere enhed, når man fisker laks. Vejrforhold, vandføring og mængden af laks i vandsystemet, man fisker i, er ikke noget, man selv er herre over. De grundige forberedelser og en generel forståelse for vandet, man skal fiske, er derimod noget, man har mulighed for at arbejde med.
AF CHRISTIAN LANG JENSEN, TEAM SPORTEX
FOR MIT VEDKOMMENDE er det en stor del af charmen ved laksefiskeriet. Fiskeriet er mangefacetteret, og når det kommer til forberedelserne, lægger jeg altid en ære i at forberede mig på enhver tænkelig situation.
Så da jeg endelig sad i bilen på vej mod Gaula sammen med min bror Martin og to gode venner, var det med stænger og grej til op over begge ører. Jeg havde fire forskellige spinnesæt og tre forskellige fluesæt med, da agnvalg og vandføring har indflydelse på, hvilket setup jeg foretrækker at gå med. Planen var, at jeg skulle fiske med spinnegrejet de første dage og forhåbentligt lande et par gode fisk. Derefter ville jeg forsøge mig med fluestangen i håb om at lande min første laks på flue.
På årets tur drømte jeg mig adskillige gange tilbage til mine to største laks fra Gaula på 114 og 115 cm.
Optimale lakseforhold – på papiret
Da vi ankom til elven sent om natten, virkede alt lovende. En stor flom på over 900 m3/sek. havde netop raset i elven, som nu var faldet til omkring 200 m3/sek. Dermed skulle vi starte fiskeriet i faldende vand efter en stor flom, hvilket som regel medfører et godt fiskeri. Vejrudsigten lovede os desuden en omgang regn midt på ugen, som skulle få elven til at stige endnu en gang. Det var derfor med sommerfugle i maven, at holdet på 9 mand lagde sig til at sove.
Den næste morgen og formiddag blev brugt på at få alle mand indlogeret. Derefter gik vi en god tur ved elven, da jeg gerne ville klæde de mere uerfarne deltagere på holdet så godt på til fiskeriet som overhovedet muligt.
Stykket vi skulle fiske de næste 6-7 dage, har jeg fisket 4 gange tidligere, og gennem årene har jeg været heldig at lande 4 storlaks på 112, 112, 114 og 115 cm samt en del fine fisk mellem 80 og 100 cm. Nogle af deltagerne på årets tur havde derimod ikke de store erfaringer med laksefiskeriet, og derfor gav vi os god tid til at snakke pladser og taktikker igennem. Til min store ærgrelse så vi stort set ingen laks springe, hvilket vi ellers plejer at gøre.
Dermed var det med en vis nervøsitet, at vi startede fiskeriet. Nerverne faldt dog hurtigt til ro, da min kammerat Thor havde held med at lande to laks på 65 og 85 cm inden for de første 20 minutters fiskeri. Han fiskede en plads, hvor vi før har oplevet at have kontakt til flere laks inden for kort tid. Dermed bar vi alle troen på, at vi ville få en fantastisk uge ved Gaulas stenede bredder.
Min kære Sportex Revolt Seatrout svigtede mig ikke, og den leverede varen i form af to fine laks. Den stang har efterhånden bragt mig mange store oplevelser ved Gaula.
Når hårdt arbejde er den eneste vej til laks
Vi tog desværre fejl. Resten af aftenen og det meste af den efterfølgende dag forløb uden et eneste hug. Min bror og jeg formåede dog sidst på aftenen at få et par gode fisk til at hugge på blink, men de slog sig desværre begge af krogen. Så på tredjedagen var vi alle ret demotiverede. Jeg forsøgte mig derfor med at udforske noget vand, som var svært tilgængeligt, og som ingen havde fisket af netop denne årsag.
Et langt tværstrømskast til klipperne på modsatte side af elven resulterede imidlertid i et godt flex i min Sportex Revolt Seatrout. Efter en intens fight viste det sig, at en fin hunlaks på 70 cm havde taget blinket. Hun fik hurtigt friheden igen.
Oplevelsen gav et lille moralsk løft til hele holdet, så der blev kørt på dagen igennem. Hen under eftermiddagen besluttede jeg at koncentrere mig om fiskeriet tæt på egen side i et stort sving, hvor vi havde observeret en bedre fisk springe et par gange. Jeg fiskede mig derfor i ro og mag ned gennem det store sving, og hvert eneste kast blev lagt ud med stor præcision for at ramme strømskellet helt rigtigt. For enden af linen havde jeg et mindre skeblink. Kastene blev lagt godt halvvejs ud i elven, hvor jeg lod blinket synke, før jeg påbegyndte indspinningen for netop at få et optimalt sving ved egen bred.
Mens jeg stod fordybet i tankerne om fiskeriet, faldt hugget, som jeg havde håbet på. Den stærke laks leverede derefter en fantastisk fight, som hele holdet overværede i silende regn. Til min store overraskelse var der ikke tale om en stor laks, da den fine hunfisk målte 93 cm. Efter et par hurtige fotos, fik hun friheden igen. I situationen følte jeg dog, at heldet nu var med os, men desværre var det ikke tilfældet.
Mistede laks – og trøstefisk
På trods af en meget ihærdig indsats resten af ugen, kom der ingen drømmefisk på land. Jeg mistede 3 fine laks, og min bror fik sig en lille trøstelaks på 53 cm. Det var ikke, hvad vi havde drømt om, men forholdene taget i betragtning, skulle man glæde sig over enhver fisk. Holdet på 9 mand endte med 5 laks på land samt en del mindre ørreder. Det var på ingen måde prangende, da vi som hold er vant til at lande mellem 20 og 30 laks i løbet af ugen.
På vej hjem i bilen reflekterede jeg lidt over fiskeriet, og jeg kunne ikke undgå at trække på smilebåndet. For selvom fiskeriet havde været en skuffelse, så havde ugen været en sund oplevelse for os alle.
Jeg tænkte: Hvis fiskeri altid var nemt og ligetil, ville det jo ikke være sjovt og underholdende. Uforudsigeligheden er netop det, som gør fiskeriet til noget helt særligt i min verden. Samtidig er det også de svære stunder ved fiskevandet, som bidrager til, at man udvikler sig som lystfisker.
Dermed endte jeg med at finde stor lykke i den umiddelbart mislykkede tur. Jeg følte, at turen havde lært mig mere om laksefiskeriet end de foregående års succes ved elven.
sep 3, 2023 | Artikler, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Rejsefiskeri
Big Carp Lake i Ungarn byder på et super karpefiskeri og rigtig gode faciliteter til en komfortabel fiskeferie. Følg med Benny Elling og hans kammerat til storkarpesøen, hvor alt kan ske.
AF BENNY ELLING
Godt ni måneders venten og forberedelser har endelig nået sin ende. Lidt over 3000 km er kørt, omkring 150kg foder er brugt, grejet er pakket ud samt rengjort, og man er ved at være med på søvn igen. Det eneste, der nu står tilbage, er minderne, billederne og historien om dette års karpetur til Big Carp Lake i Ungarn:
Lørdag morgen kl.7.00 er GPS’en indstillet til turens første pitstop nede ved Kochs Angelwelt i Tyskland. Det kan virkelig anbefales til alle at besøge denne butik. Ejeren er superflink, og der er mere eller mindre fuld sortiment af Nash, Trakker, Ridgemonkey, Korda mfl. Så der er rig mulighed for at blive en ufattelig fattig mand, inden man er ude ved bilen igen, hvor det der går op for en, at der ikke er plads i bilen til det nye stor indkøb.
En kæmpe skælkarpe på pladsen
Vi ankom til søen tidligt søndag morgen. Det var køligt med regn og blæst, så den første tanke for os begge to var – ååååhhh nej – endnu en tur med lortevejr. Vi nuppede lige et par timers søvn, inden porten gik op, så vi kunne blive lukket ind til søen. Klokken 8 gik porten op, og vi kom ind i fiskestuen, hvor vi begge stod og savlede lidt over trofævæggen. Efter kort tid ringede deres telefon med beskeden om, at der var fanget en stor fisk på plads 5, som ville være vores plads om lidt. Vi skyndte os derned for at se bæstet, og da vi kom til pladsen stod der en gut i vandet med en 28 kg skæller, og hans makker stod med endnu en på stangen og ventede på at få den ind. Så hvis ikke vi var klar før, så var vi det i hvert fald nu…
Med en hytte som denne er der lagt op til en komfortabel karpeferie.
Da ví var der, kunne vi næsten ikke vente med at få pladsen, så vi kunne komme i gang. Efter en kort gennemgang af søens regler og lidt hyggesnak over en kop kaffe var vores plads klar, så vi kunne endelig komme i gang med vores fiskeuge. Det meste af denne dag gik med at få pakket ud, stillet op, fundet 6 spots og få dem fodret op. Det regnede og blæste, så det var ikke lige drømmescenariet at sejle rundt ude på søen i. Vi fik dog så at vide, at det møgvejr som vi havde, var de sidste krampetrækninger fra et voldsomt stormvejr med lyn, torden og skybrud. De viste os en lille optagelse af en mand ovre fra den anden side af søen, hvis bivvy braste sammen under stormen, og det så ikke godt ud…
Ved søen er der både bivvy- og hyttepladser, og efter at have set denne lille optagelse var vi ret glade for vores hytteplads. Det er nogle super lækre hytter, hvor der er et lille soveværelse, eget toilet og bad, lille køkken, sofa, spiseplads og TV. Hytterne ligger lige ud til den bro som er på pladsen, så man har ikke langt at løbe, når bidmælderne skriger. Der er et lille hyggeområde med bål sted og siddeplads udenfor, så det var alt i alt en mega lækker plads med sublime faciliteter.
Den første karpe i nettet
Mandag morgen lå turens første karpe så i nettet – en flot skæller på 12.2 kg. Og kort tid efter landede vi endnu en skæller på 10.3 kg. Begge to var superflotte fisk, men ikke så store, som vi drømte om, når nu man ved, at der er karper op til 40 kg i søen.
Efter et par dage, hvor det havde blæst for meget til, at vi kunne komme ud med vores bait-både, og en dag hvor vi ikke kunne sejle ud på vandet i båden, klarede det op, og solen kom frem. Vi havde stadig vinden lige ind på vores plads, så vi håbede, at vi havde det spot, hvor de store fisk boede.
Evigt ejes kun det tabte – det gælder også med karper
Vi fik begge to endnu et par fine karper, som denne gang var lige under de 20 kg. Så vores fisk på pladsen ”voksede” stille og roligt. Igen skreg min bidmelder for livet, og der var endnu et run. Straks sprang vi i båden og sejlede ud på søen, og da den kom op fra dybet, kunne vi godt se, at den var lige lidt større end de andre. Hurtigt fik vi denne store fine skæller nettet og sejlet ind til broen, hvor vi skyndte os at ringe til søens vejemand: – Halloooo big fish – house nr. 5. Mens vi ventede fik vi fundet kameraet frem, så vi var klar til vejning, vand og billeder.
Kort efter fik jeg min nye PB over i søens vejeslynge, og hang den op i vægten. Da søens vejemand fjernede den cradle, som vi havde under vejeslyngen, for at den ikke skulle være i vejen, baskede karpen et par gange i slyngen. Et splitsekund efter var den tom, og så kunne vi ellers så stå der og se den flotte skæller svømme ud i dybet igen. Først da gik det op for mig, at det værste var sket. Vejeslyngen var bristet, og der var et stort hul i bunden af den.
Halloooo big fish … house nr. 5
Efter en krammer og en god iskold øl kunne jeg begynde at se fremad igen, og det varede ikke længe, før der var en bidmelder, som skreg for livet igen. Denne gang var det min makkers tur. – Jeg tror sku den er stor den her, sagde jeg idet vi sprang i båden og sejlede ud på søen for at tage fighten. Da den kom op fra dybet kunne vi se – at jep, det var en stor flot spejler. Vi fik den nettet, sejlet ind og denne gang vejet i vores egen vejeslynge, hvorefter vi ringede til vejemanden. Halloooo big fish.. big fish house nr. 5…
Det viste sig at være en super flot spejler på hele 25 kg. som ikke havde været fanget længe, så der var pludselig meget opmærksomhed på vores lille plads. Vejeslyngen holdt, og vi kunne nu komme i gang med billeder og vand. Masser af vand, og vi var begge to helt oppe at ringe.
Vi havde en uge ved søen og fik otte flotte karper hver. Undervejs mistede vi fem karper, hvor den ene af dem som sagt var under vejning. Min største blev en skæller på 22.5 kg, og min makker fik den flotte spejler på 25 kg samt en græskarpe på godt 18 kg.
Big Carp Lake er en betalingssø, som vi kender det her hjemme, men det er mest lokale, som kommer og tager et par dage ad gangen. De er slet ikke vant til, at folk tager en hel uge, og de er slet ikke vant til gæster fra Danmark. Faktisk så er vi kun det andet hold danskere som har besøgt denne perle i Ungarn.
sep 2, 2023 | Artikler, MALLE, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri
Ebro rummer masser af små idylliske og ufremkommelig flodarme og sidekanaler, hvor man som her kan vadefiske med flyeringen på slæb – og på den måde komme frem til spots, der stort set aldrig fiskes hverken fra land eller båd.
Mallefiskeri er normalt noget man forbinder med bøjer og kæmpestore agnfisk – men der er andre muligheder. Mallerne kan nemlig også fanges på både spin og flue. Følg med Jens Bursell til Ebrofloden i Spanien, hvor der er gode muligheder for nogle de hårdeste fights fra flyderingen.
AF JENS BURSELL
SOLEN står højt på himlen, da vi endelig har fundet et sted at søsætte vores – set med malleøjne – noget spinkle fartøjer, og inden længe padler min ven Søren Beck og jeg af sted i flyderingene, som vi normalt bruger til havørred og mosegedder hjemme i Danmark. Allerede efter en halv time får Søren det første hug og kan kort efter lande en mindre malle på omkring fire kilo på sin Salt Shaker shad – en lille forførende rød/hvid gummifisk. Vi driver videre – og et par mindre fisk senere, når vi frem til nogle forførende udhængende grene, tæt på flodarmens udløb i Ebros hovedløb.
Jens Bursell med en fin spinnemalle på cirka halvanden meter taget på helt almindeligt jerkgrej og en SG Hering Shad. Med 15-40 grams jighoveder er man dækket ind til de fleste situationer.
Mallehug i flyderingen
Der er dybt helt inde under land og langs de stejle brinker, er piletræerne væltet ud i vandet, så det danner et 4-5 meter bredt uhæng. Midt på dagen står mallerne ofte helt inde under grenenes skygge, så det er et spørgsmål om at ramme så langt inde under grenene, som det er fysisk muligt. Og der er vitterligt tale om, at agnen skal ramme med centimeters præcision, for at komme ind i den forføreriske skygge under løvhænget.
Pludselig opstår der et lille hul, som giver en uhindret kastebane næsten helt ind til selve brinken, og min shad lander som den skal få centimeter fra land, så den når at synke ordentligt, mens den stadig er langt inde under grenene. Det her skal gi’fisk, når jeg lige at tænke, inden det giver et voldsomt ryk i min stang, et splitsekund efter shadden har forladt udhænget. Med tanke på hvor mange farlige grene og snags, der er inde under træerne, blokker jeg bremsen og lægger et massivt pres på fisken, der til alt held svømmer ud på åbent vand.
Grejet er mit helt normale danske jerkgrej – en 130 grams Edge stang og mit ABU Revohjul fyldt med 0,30 mm Penn line. Men det føles ikke helt som den sædvanlige mosegedde… På trods af stangens stivhed flekser den totalt sammen og fisken giver konstant nogle voldsomme ryk med hovedet, så det føles lidt á lá en gigantisk aflang aborre uden striber. Ude på åbent vand er det umuligt at løfte fisken, og det ender med, at fisken trækker rundt med flyderingen en stykke tid, inden jeg formår at presse den op i vandsøjlen. Fisken er nu tæt på overfladen over 4-5 meter vand, men det til trods kan jeg slet ikke se fisken på grund af det stærkt farvede vand, som er resultatet af de sidste par ugers voldsomme regnskyl i Pyrenæerne.
Spinnefiskeri efter maller kræver stor koncentration, når der skal rammes helt inde under de udhængende grene. Her er det Søren Beck der sender sin shad ind mod brinken, hvor storfiskene lurer.
Pludselig tager fisken et voldsomt udløb, men det bliver ikke langt, for da den når bunden og trækker udefter, trækker den bare flyderingen med – og sådan bliver det ved et par gange, indtil jeg omsider ser halen fra en fin fisk i overfladen. Fisken vælter rundt, så vandet står til alle sider, men efter lidt flyderingsakrobatik, hvor flyderingen roterer rundt i cirkler, mens jeg behændigt vifter med fødderne for ikke at vikle svømmefødderne ind i linen, lykkes det at få hovedet af fisken så langt ind, at jeg kan gribe den med et solidt greb i underkæben. Jeg binder fisken til min stringer snor i gællelåget, så jeg kan komme til land og få et billede af den malle, jeg altid har drømt om – nemlig en fisk taget på spin fra flydering. OK – det er ikke en gigant, men en superstærk fisk i omegnen af de halvanden meter giver nu alligevel en oplevelse, der helt udover det man normalt oplever fra sin flydering. Mere intenst bliver mallefiskeriet bare ikke. Under fighten er Søren drevet helt ud af syne, så der skal råbes og padles til lårbasserne syrer, inden der kommer fotografisk undsætning, så jeg kan få et billede af mit livs første spinnemalle, inden den svømmer retur til det grumsede vand, hvor den kom fra. AMBITIONEN er selvfølgelig en endnu større fisk, men nu er vi da godt i gang og har fået pejlet os ind på hvordan det skal gøres. Vores odds er dog desværre ikke optimale lige nu. Oprindelig havde vi timet vores ankomst, så det under normale forhold svarede til at ankomme lige efter legen – hvilket præcist som derhjemme til geddepremieren – betyder gang i den og masser af hugvillige fisk. Men – sådan skulle det ikke gå, for store regnskyl i bjergene havde med sit kølige vand forsinket legen, som nu netop skulle til at gå i gang. Og legende fisk betyder ofte at de er ekstremt svære at få til at hugge…
Mega grubs med curlytail som denne synker hurtigt – og er derfor super til at få hurtigt ned under grenene i strømmende vand.
Efter maller i ”junglen”
Dagen efter befinder vi os i noget, der minder om en jungle ved en lille flodarm. Langs bredden ligger der en uigennemtrængelig skov med slyngplanter, væltede træer og 4-5 meter høje tykninger af bambus. Igennem et vindue i det grønne kan vi ane floden, der risler gennem nogle små stryg ned i de mest idylliske lavvandede pools. Da vi kommer lidt tættere på kan vi se nogle flotte karper cruise dovent rundt på det lave vand på udkig efter føde. En del af fiskene er 8-12 kilo, men der er også rigtig store fisk på op mod de tyve kilo imellem. Pludselig ser vi det vi ønsker – halen fra en fin malle, der tailer mellem et par halvvejs sunkne træer. Fisken, der på en god dag måske er 20-30 kilo – er helt klart i færd med at fouragere på bunden. Jo længere nedstrøms vi bevæger os for at finde et sted at gå i land på den kommende drifttur, desto dybere og mere indbydende bliver pools. Fiskefeberen er på kogepunktet, da vi endelig har fået organiseret os, kæmpet os gennem vildnisset – og står klar med vores spinnestænger og flyderinge. Det er fristende med en gang dappefiskeri efter karperne – men for det første har vi ikke grejet med – og for det andet, er det mallerne vi er kommet efter. Som sagt så gjort. Til at starte med må vi trække flyderingene gennem de lavvande stryg, men inden længe bliver der dybt nok til, at vi kan begynde affiskningen. Det ene lækre sving afløser det andet – men uden den store aktivitet på nær et par mindre fisk. På et tidspunkt når jeg frem til set stort væltet træ, hvor en lille bæk render i floden på blot 70 centimeter vand.
Med et perfekt kast lander min shad 20 centimeter fra stammen og nærmest simultant med nedslaget udløses en lynsnar hvirvel på omkring to meter i diameter – idet noget stort tager gummidyret. Jeg gør modhug og når akkurat at mærke noget af vægten fra fisken, der efter at have vist sin massive hale i overfladen svømmer lynhurtigt mod mig. Jeg hjuler som besat på mit low-profile hjul, men når desværre ikke at få kontakt, inden linen bliver slap. Satans…Det er altid svært at bedømme et sådant hug, men personligt vil jeg skyde det til at have været en fisk i omegnen af de 35-50 kilo. Jeg er grøn i hovedet af bare ærgrelse, og det bliver ikke mindre af vores viden om de svære forhold lige nu. Men bare rolig hr. malle – jeg vender frygteligt tilbage.
Efter maller fra flydering i Ebro
Hele Ebrofloden byder på muligheder for at udfordre de store maller fra flyderingen – men det er især de mindre tilløbende, afsnørede eller øvre flodløb, som er mest oplagte til dette fiskeri. På de nedre dele af floden og de store reservoirer, kan vinden nemlig blive så voldsom, at det kan blive svært – eller meget anstrengende at fiske fra flyderingen. Optimalt er det på stræk med en svag strøm og godt med læ, så vindpåvirkningen er
minimal. Det er også tit her man finder de fleste fisk i en størrelse, der er realistiske at lande fra en lille flydering. Mallerne kan blive op til
100 kilo på de fleste stræk – men selv med fisk i 10-20 kilos klassen vil du være spændt godt for i din flydering… Man kan flyve til Barcelona og købe fisketilladelser lokalt i fiskebutikkerne – eksempelvis i Mequinenza – mallefiskernes hovedstad, der ligger på grænsen mellem Katalonien og Aragon.
Artiklen er oprindeligt fra Fisk & Fri 6/2024
Se hvordan Jens Bursell tog revanche i denne video på Fisk & Fris youtube.
Se mere om maller på spin fra flydering i Danmark her.
– og glæd dig til den nye video, der kommer på Fisk & Fris Youtube i september 2023, hvor Jens Bursell fanger ny PR-malle med – og dermed forbedrer sin rekord for den største ferskvandsfisk taget af en dansker på spin god margin.
Når der skal fiskes helt inde under træerne tæt på brinken og agnen skal hurtigt ned i det strømmende vand – er det shads med kileformet bug som disse
Herring Shads fra Savage Gear, der skal til. Her er den monteret med en Owner trekrog i 4 X wire for at kunne klare mosten, hvis en af de helt store hugger.
aug 30, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri
Christian Lang Jensen med sin flotte 121 cm gedde taget på spin i Lapland.
At udforske nyt vand er spændende og ikke mindst udfordrende – især uden brug af elektroniske hjælpemidler. I sådan en situation er man nødt til at trække på sin intuition og erfaring samt andres lokalkendskab. Ofte udebliver de gode fangster, men nogle gange tilsmiles man af lykken. Tag med til Lapland.
AF CHRISTIAN LANG JENSEN, TEAM SPORTEX
PÅ MIN SENESTE TUR TIL LAPLAND, hvor jeg var afsted med min bror og to gode venner, stod den på det helt enkle geddefiskeri efter fire dages uforglemmeligt stalling- og ørredfiskeri, som du har kunnet læse om her på fiskogfri.dk tidligere på måneden. Alt vi havde til rådighed, var to joller med to små benzinmotorer. Dermed skulle der kastefiskes med spinnestang samt fluefiskes efter gedder i tre hele dage, hvilket passede mig særdeles godt.
Jeg foretrækker at fiske gedderne aktivt uden brug af en masse elektroniske hjælpemidler, og jeg nyder i fulde drag, når jeg skal lære et nyt vand at kende. Vi startede dog ikke helt på bar bund, da min gode ven Rasmus, som var turleder, har fisket området tidligere.
Lokalisering af gedderne og vigtigt lokalkendskab
Vi havde på forhånd en formodning om, at vi kunne finde nogle gode gedder over en til tre meter vand. Her var mit vigtigste hjælpemiddel et par gode polaroid solbriller, så jeg havde mulighed for at danne mig et overblik over det undersøiske landskab.
Rasmus indledte med en introduktion til nogle af de pladser, hvor han før har fanget gode fisk, hvorefter vi lagde ud med at fiske ved udmundingen af en elv. Her skabte mange store sten og masser af byttefisk de perfekte betingelser for gedderne.
Det resulterede i en række fine fisk til os alle den første aften. Min kammerat Brian fik sig endda en ny PR-gedde på 95 cm, og jeg var heldig at overliste en smuk 103 cm madamme på fluestangen. Vi var derfor fortrøstningsfulde, da vi stævnede ud den næste morgen. Planen var, at vi skulle drive over et stort stenplateau, som tidligere har kastet flotte fisk af sig. Rasmus forklarede imidlertid, at der ikke altid står store fisk på plateauet, da den rette vandstand og vandtemperatur samt fødetilgængeligheden er afgørende for, om de store damer opholder sig over det lave vand.
Der var en del vind denne dag, og dermed drev vi meget hurtigt hen over plateauet. Det gjorde det svært at danne sig et overblik over plateauets udformning, og andendagen endte desværre kun med en håndfuld mindre gedder. Min bror Martin fik sig dog en flot aborre på 44 cm på flue. Den inhalerede den store flashflue i det spritklare vand for næsen af os, hvilket var en fed oplevelse. Vi fik desuden lidt mindre stallinger og aborrer samt tre søørreder op til 44 cm. De blev fanget på det lette fluegrej og UL-spinnegrejet, hvilket var særdeles underholdende. Dagen havde dog ikke boostet vores selvtillid i relation til gedderne, så på tredjedagen fyldte hyggen mere end fiskeriet fra morgenstunden.
Gedder omkring meteren er en sand fornøjelse på fluestangen. Denne smukke dame målte 103 cm, og hun tog en hurtigt fisket flashflue lige under overfladen.
Tilbage til gedde-plateauet
Jeg besluttede imidlertid at afsøge det store stenplateau endnu en gang, mens de andre fiskede fra land. Vinden havde lagt sig en del og tilmed vendt sig 180 grader. Dermed kunne jeg nu drive over det lave vand med solen i ryggen. Det gav mig en langt bedre fornemmelse af plateauets udformning, da det var nemmere at se ned gennem vandet.
Jeg konstaterede hurtigt, at der et stykke inde på plateauet strakte sig en lang kam, hvor stenene lå en halv meter under overfladen. På hver side af denne stenkam var vanddybden en til halvanden meter, og flere steder var der åbne sand- og gruspartier med en del vegetation. Disse åbne pletter var omgivet af store sten. Jeg besluttede derfor at sejle båden op til enden af plateauet for at tage et langt drev inden for kasteafstand af stenkammen.
Hver gang jeg drev lidt for langt ud over det dybe vand, bakkede jeg jollen et stykke tilbage mod stenkammen. Jeg havde en fornemmelse af, at gedderne her havde gode betingelser for at angribe intetanende byttefisk, som kunne tænkes at trække på langs med stenkammen.
Kast på kast blev lagt ud i retning af stenkammen, men jeg brugte også tid på at affiske det dybere vand ved yderkanten af plateauet. Timerne gik, og jeg hverken så eller mærkede noget – ud over et par sten.
Da stenen blev levende
For enden af min 0,20 mm Climax Carat 12 fletline havde jeg en Climax Ultra Flexsteel Leader 7×7 på omkring 60 cm. I hægten sad en ubelastet Pig Shad Junior i 15 cm. Jeg benyttede min nye Sportex Nobun Vertical på syv fod med kastevægt fra 11 til 53 gram til at sende agnen afsted. Det lette setup med en samlet vægt på 290 gram for stang, hjul og line gjorde, at jeg problemfrit kunne fiske effektivt i flere timer uden en eneste pause. Så selvom jeg intet havde set eller mærket, var motivationen helt i top, og jeg kløede på.
Pludselig skete det, jeg havde drømt om. Efter et langt kast ind mod stenkammen følte jeg, at jeg ramte en sten – endnu en gang. Tilslaget faldt øjeblikkeligt som en ren og skær refleks, og da jeg mærkede, at intet gav sig i den anden ende, troede jeg et øjeblik, at den lille agn havde kilet sig fast under en sten. Men da ”stenen” pludselig eksploderede i overfladen, var jeg ikke længere i tvivl om, at jeg havde fat i en særdeles god gedde.
Den grove dame gik derefter meget tungt, og da hun begyndte at tage udløb ind mod stenkammen, piblede sveden frem på min pande. Jeg var nødt til at holde stangen højt for at undgå at skære linen på sten, hvilket fik den store dame til at vride sig i overfladen af flere omgange. Det var på ingen måde optimalt, men jeg havde intet valg.
At se en grov aborre på 44 cm tage fluen for næsen af en i krystalklart vand, er en fed oplevelse!
Storgedden kom i nettet
Minutterne gik, og da hun endelig besluttede at svømme mod båden, var jeg klar med mit store Sportex Predator-net. Heldigvis svømmede den prægtige fisk direkte ind i nettet, da jeg for anden gang forsøgte at lande hende. Derefter gik hun amok med det resultat, at krogen slap sit greb i underkæben. Jeg havde svært ved at fatte, hvad der netop var sket. Mit sejrsbrøl gjaldede ud over hele søen, så gutterne på land fløj op.
Under fighten var jeg drevet en del tættere på land, hvor de andre fiskede. Derfor besluttede jeg at sejle de sidste 50-60 meter ind i ro og mag med den prægtige fisk i nettet ved siden af båden. Dermed kunne jeg håndtere hende ude i vandet, så hun ikke led overlast på nogen måde.
Målebåndet strakte sig 121 dejlige centimeter, og vægten stoppede ved flotte 12,5 kilo. Det var dermed en tangering af min længste gedde nogensinde. Hun var dog et par kilo lettere end min tungeste gedde til trods for, at hun var i fin sommerform.
Jeg var ikke til at skyde igennem resten af dagen. Da vi genoptog fiskeriet, lykkedes det Rasmus at lande en flot madamme på 99 cm. Jeg fik yderligere to på 97 og 100 cm, og Martin var uheldig at miste et par gode fisk. Han beklagede sig dog ikke, da vi tidligere på ugen havde haft et uforglemmeligt nymfe- og tørfluefiskeri efter store stallinger og bækørreder. Alt i alt var det en perfekt afrunding på en uforglemmelig uge i Lapland.
Se den flotte og stemningsfulde video fra turen på Fisk & Fris Youtube kanal her.
aug 16, 2023 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Rejsefiskeri
Lars Broberg med sin flotte 4 kilos fjeldørred taget på flue i Grønland.
Grønland byder på et absolut magisk fiskeri efter fjeldørred. Lars Broberg er så vild med dette unikke fiskeri, at han har taget turen nordpå hele ni gange. Her får du historien om hans seneste tur.
AF LARS BROBERG
FLUEFISKERI I GRØNLAND forbandt jeg indtil 2013 med frost, sne og kulde, og det var bestemt ikke på min bucket list, hvad angår fiskerejsedestinationer. Men da jeg i 2013 blev tilbudt en tur dertil som kok, hvilket ikke er min professionelle uddannelse, kunne jeg ikke sige nej. Turen skulle vise sig at blive et paradigmeskift i min opfattelse af fluefiskeri på verdens største ø. På turen hjem var mit højeste ønske at vende tilbage til Grønland, for dette måtte ikke være første og eneste gang, at jeg besøgte dette fantastiske sted. Jeg måtte bare tilbage igen, og med min tur her i 2023 er det siden hen blevet til ni fantastiske fiskerejser – og de sidste syv gange har det været som turleder. Det er den Grønlandske natur, der trækker i mig, og fluefiskeren i mig er helt betaget af fjeldørreden – alias arctic char, som besidder en helt enorm styrke og udholdenhed. Fiskene varierer fra helt stålblanke til gule og til sidst, inden de leger, har de en glødende orange bug.
Når fjeldørrederne fanges på skumfluer, bliver det ikke meget sjovere at fiske med flue.
Tidslommen i vildmarken
Når man befinder sig i Grønland, er det som at komme ind i en tidslomme, hvor tiden ser ud til at været gået i stå. Der er i lejren ingen mobildækning, så man er helt afskåret fra omverdenen og de nyheder, som uden hensyn strømmer ud 24 timer i døgnet på de sociale medier. Populationen af fisk ser også ud til at være afskåret fra forurening, iltsvind, trawl, skarv og overfiskning, som vi ser i Danmark og mange andre lande.
Turen starter i Kastrup Lufthavn, hvor Air Greenland styrer flyet mod Kangerlussuaq, og videre derfra går indenrigsflyet mod Sisimiut – dvs. om vejret vil. Vi i Danmark frustreres med god grund over DSB og deres evne til at overholde køreplaner, men i Grønland er det vejret, som er utilregneligt og styrer flyveplanerne. Og det kan man ikke hamle op med. Landingsbanen i Sisimiut er meget kort, og er desuden placeret meget tæt på en klippevæg, så er der mindre end 1200 meters sigt eller vind fra nord, som skaber turbulens, ja så vender flyet om og returnerer til Kangerlussuaq. Disse fænomener er ikke udsædvanlige, og det var da også præcis det, som skete på turen derop: Flyet cirkulerede over Simisiut i cirka 30 minutter, hvorefter det vendte om og fløj retur til Kangerlussuaq, hvor vi blev indkvarteret på Sondrestrom eller Sondy. Frem til oktober 1992 var det officielle navn Sondrestrom Air Base.
Livet i lejren er primitivt, vi bor i telte, men der er dog luksus med feltsenge og bløde luftmadrasser. Senest er lejren opgraderet, så det er muligt at få et varmt bad. Spisningen foregår i et stort fællestelt. Vi bor lige ved siden af vandløbet, og på trods af det, kræver det en gåtur på cirka 45 minutter, før den første reelle pool holder fisk. Men den holder til gengæld rigtig mange fisk – faktisk flere end man skulle tro var muligt. Vandløbet ved udløbet er ca. 50 meter bredt, og bliver en del smallere længere oppe i systemet. I sidevandløbet er det endnu mindre – helt ned til ganske få meter. Dybden på tværs svinger fra 1/2 meter til et par meter, og begge dybder holder fisk. De største fisk findes dog som oftest i de dybe render og er lidt sværere at få kontakt med, da det kræver, at der fiskes dybt.
Fiskeriet efter fjeldørred foregår i gin-klart vand, hvilket ikke gør det mindre spændende.
Fjeldørrederne hugger på alt i Grønland
De iltre Fjeldørreder bider stort set på alt, lige fra tørfluer til store streamere og skumfluer samt nymfer, men det absolut vildeste og mest udfordrende er fiskeriet med skumfluer. Det er virkelig heftigt og kan få adrenalinen frem i selv den mest hårdføre fluefisker. Fiskes fluen korrekt i den rette vinkel skråt nedstrøms og med en konstant hastighed, trigger det fjeldørreden, der jagter fluen, og med flere angreb forsøger den at fange den. Det er dog ikke den mest effektive måde at fiske på, da der er mange fejlhug – og vi joker med, at fjeldørreden trænger til læsebriller, da de sommetider misser langt ved siden af.
Der findes flere forskellige former af fjeldørred, men den som er mest eftertragtet, er den som stikker til havs, når isen brydes i vandløbet, og først kommer retur når den skal gyde. Denne vandreform bliver noget større samt stærkere, og kan efter sigende blive op til 8kg. Og måske endnu mere. Den største, som blev fanget på turen i 2023 var 84 cm – samt anslået til at veje over fem kilo. Fisken blev oven i købet taget på skumflue.
Lejren ligger lige ved elven, så man lynhurtigt kan komme afsted med fluestangen.
Da vandløbet består af klart vand og mange sten samt masser af sving, er der enormt meget læring at hente, hvad angår fiskens placering i strømmen. Fisk i strømmende vand vil forsøge at bruge så lidt energi som muligt, hvorfor de placerer sig, hvor den forbruger mindst energi – fx bag sten. Afhængig af stenens geometri kan den også findes foran stenen, ved siden af sten og i huller samt dybe pools. Det er derfor lidt som at komme i skole, da denne regel gælder i alle vandløb.
Interessen for fluerne og farven på disse skifter fra dag til dag. Om det er lyset, der gør forskellen – eller de nye fisk som kommer op ved tidevandsskift, der gør udslaget vides ikke. Det er sikkert en kombination, som vi også kender fra andet fiskeri. Man kan bruge de fleste fluer, som befinder sig i flueboksen til havørredfiskeriet. Dog syntes pink at være en farve, som de er særligt vilde med. Orange og brun virker også godt.
Five Hair Fly er en af de bedste fluer til fiskeriet efter fjeldørred.
Da den helt store fjeldørred huggede på en Five hair Fly
Hvis det blot var tilladt at medbringe en enkelt flue, ville det være en ”Five Hair Fly”. Det er virkelig fluen over dem alle – en ”silverbullet”, som altid sikrer fisk. Neden for Million Dollar Pool i et sidevandløb, fiskede en gæst tålmodigt med en nymfe efter en stor skygge – tydeligvis en stor fisk, men uden held. Efter hans mange forsøg kastede jeg en Five Hair Fly ud, og i første kast huggede den helt store fjeldørred, og efter en længere fight fik jeg landet den smukkeste fjeldørred på 4 kilo, som du kan se på billedet øverst.
Således sluttede 18 dage i Grønland med, at jeg fik min præmie fisk, og vi fik alle toppet vores oplevelser på vej hjem fra lejren med båden, da en hval flere gange viste sig få meter foran båden. Grønland sætter sine spor i sjælen, og er vanedannende. En ting er sikkert, og det er, at jeg ikke er færdig med at tage op til verdens største ø, samt den fantastiske befolkning, som man møder her.
